Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

evnen og viljen til at tilpasse sig fællesskabet samt at ville og kunne integrere sig i fællesskabet en individuel problem- og løsningsforståelse et homogent fællesskab, hvis sammenhængskraft sikres og beskyttes

Identificere barnets problem og finde en frugtbar løsning Fordi: særlige vanskeligheder kræver en særlig viden og en særlig løsning i en særlig kontekst

En pædagogisk legitim og professionel handling at udgrænse børn fra fællesskaber i kraft af barnets egne fejl og mangler

”Nogle af eleverne er meget bedre stillet ved at være på en specialinstitution” ”Når speciallæreren kommer (og henter eleven), så er det altså bare redningen. De sidder bare der og fatter ikke, hvad der foregår” ”Rigtig mange gange har eleven det fint med at komme ud, hvor der er fred og ro og hvor tingene foregår på deres niveau” ”Når man har en IQ på under 25, så skal man nok bare ikke være her”

Ret til deltagelse i fællesskaber: deltagelse er selve forudsætningen for udvikling og læring Anerkendelse af barnets ressourcer Respekt for den enkeltes integritet

Det er fællesskabets ansvar at sikre den enkeltes ret til deltagelse Både fællesskabet og barnet stilles over for krav om forandring, men processen starter i fællesskabet Der sættes noget i værk i fællesskabet for at etablere nye betingelser for barnets muligheder for deltagelse

Fokus flyttes fra barnets fejl og mangler til et fokus på barnets ressourcer og bidrag til fællesskabet Fokus flyttes fra barnets tilpasningsevne til fællesskabets måde at være fællesskab på Fokus forskydes fra barnet til et fokus på relationen mellem barn og omverden

Ledelsesansvar Visitation Tværfagligt samarbejde Dokumentation og udviklingsplaner Kompetencer Kvalitet i undervisningen

En aktiv og synlig kommunal skolepolitik med fokus på inklusion En stærk ledelsesmæssig opbakning Teamorganisering Konsultativ organisering af tværfagligt samarbejde Relationsbaserede kriterier for visitation og ressourcetildeling Forældresamarbejde og opbakning Forandringer i den faglige selvforståelse

Det primære formål med udviklingsplaner er, at fastholde lærernes pædagogiske og didaktiske refleksioner over elevens udvikling og derved øge elevens læring.

det er først og fremmest lærerens pædagogiske og didaktiske praksis der bør dokumenteres, med henblik på at analysere og vurdere, hvordan den har haft betydning for elevens læring og udvikling.

Visitationen skal ikke kun fokusere på barnets problemer, men give anledning til refleksion over den pædagogiske praksis på skolen

hvilke barrierer i den eksisterende praksis, der forhindrer at barnets trivsel, udvikling og læring kan sikres. Og dermed også pege på, hvad der vurderes at være nødvendigt for at imødekomme barnets behov

hvis lærere fra specialskolerne skal være omdrejningspunktet for kompetenceudvikling blandt folkeskolernes lærere, så kræver det at også speciallærerne bevæger sig fra et individfokuseret perspektiv til et relationelt perspektiv

Lærerens forståelse af hvad god undervisning: - udgør en stærk modstand mod forandring Lærernes forventninger til eleverne: - repræsenterer en kultur og pædagogik, som eleverne har ulige muligheder for at deltage i

lærerne vil inklusion vil og kan samarbejde i teams om det Lærerne kan differentiere undervisningen være anerkendende og rummelige i deres tilgang til eleverne. Gøre undervisningen varieret i form og indhold magte en større grad af uforudsigelighed og kompleksitet.

”Mange af de børn, jeg har haft gennem tiden, har ikke syntes, at det var særlig sjovt at blive trukket ud. Det får dem til at føle, at de er anderledes og de andre ved godt, at man bliver taget ud og hvorfor”. ”Vi tror ikke ret meget på at børn, der i årevis bliver taget ud af klassen og trænet med, får ret meget andet ud af det end tab af selvværd”.

den eksisterende pædagogiske og didaktiske praksis fællesskabets måde at være fællesskab på undersøge den betydning som læreren og det konkrete fællesskab tillægger barnets vanskeligheder eller diagnose