Begrebet handicap Steen Bengtsson

Handicap bliver et begreb i samfundet, fordi man vil handle i forhold til handicap samfundets reaktion på handicap bestemmer, hvad indholdet er af begrebet

Pastor Hans Knudsen 1872

Invalider (Fr. Zeuthen): Invaliderentemodtagere – godt 40.000 Personer på 65 år og derover – 340.000 deraf 170.000 aldersrentenydere Under særforsorg – 25.000. Heraf 13.000 åndssvage og 10.000 sindssyge Behandlet på sygehus i løbet af et år – 400.000 Modtaget kommunehjælp i løbet af et år – 75.000 Modtaget fattighjælp i løbet af et år – 2.000 Enlige kvinder på 50-60 år – 70.000 Enkebørnsunderstøttelse til – 10.000 enker og 2.000 enkemænd Børnebidrag til – 22.000 børn af forladte og fraskilte hustruer og 35.000 børn uden for ægteskab Enligboende kvinder med børn hjemme – omkring 100.000 Ulykkestilfælde med invaliditetserstatning – 3.500 Erstatning for invaliditet til besættelsestidens ofre – 1.000 Årlige domme med fængsel og hæfte – 15.000 Antallet af ”sinker” – snarere over end under 5% af skolebørnene

Handicap (Rold Andersen): et forskersynspunkt ”længerevarende fysisk sygdom eller defekt af en sådan art og grad, at den for en ugift, ufaglært arbejder uden videre støtte fra omgivelserne og med begavelse, energi og stabilitet på det jævne (under gennemsnittet), i almindelighed vil medføre betydelige vanskeligheder ved at klare sig i tilværelsen på lige fod med raske.”(Rold Andersen 1964a:37 eller 1964b:7)

Funktionsevne for at man er konkurrencedygtig Men kan vi ikke definere nærmere, hvad det er for forudsætninger der skal være til stede, for at man kan klare sig i tilværelsen Kan man ikke MÅLE, hvad der skal fungere for at man er konkurrencedygtig

Dimensioner af funktion - Gang mv. (ben) - Række og strække (arme) - Behændighed (fingre) - Syn - Hørelse - Personlig pleje - Kontinens - Kommunikation (forstå og blive forstået) - Adfærd - Intellektuel funktion.

Fx – række og strække 0 – kan række og strække på alle måder 2 – har svært ved at bruge den ene af armene til at tage jakke på og finde ærmet bag ryggen, at stoppe skjorten ned i bukserne, at række armen frem eller op til hovedet 5 – kan ikke række den ene arm frem eller op til hovedet 7 – har svært ved at række nogen af armene over hovedet 9 – har svært ved med nogen af armene at tage jakke på og finde ærmet bag ryggen 11 – har svært ved at tage hat på (med nogen af armene) 13 – har svært ved at række en arm frem og trykke nogen i hånden 14 – kan ikke hæve nogen af armene over hovedet for at række efter noget 16 – kan ikke med nogen af armene tage jakke på og finde ærmet bag ryggen eller stoppe skjorten ned i bukserne / nederdelen 18 – kan ikke med nogen af armene tage hat på 19 – kan ikke række nogen af armene frem og trykke en i hånden

Funktionshæmning 76 %, har slet ikke funktionshæmning eller kronisk sygdom 7,0 % uden eller med ikke målelig funktionshæmning = kategori 1 8,7 % med en let grad af funktionshæmning = kategori 2 7,8 % med en svær grad af funktionshæmning = kategori 3

Handicappede i % Canada 1991 – 14,7% Kenya 1989 – 0,7% Tyskland 1992 – 8,4% Namibia 1991 – 3,1% Italien 1994 – 5,0% Nigeria 1991 – 0,5% Holland 1986 – 11,6% Senegal 1988 – 1,1% Norge 1995 – 17,8% Sydafrika 1980 – 0,5% Sverige 1988 – 12,1% Zambia 1990 – 0,9% Spanien 1986 – 15,0% Kenya 1989 – 0,7% UK 1991 – 12,2% Zimbabwe 1997 – 1,9% USA 1994 – 15,0%

Hvad mener folk i almindelighed når de siger at én er handicappet Hvad mener folk i almindelighed når de siger at én er handicappet? (Henning Olsen) 1/5 mener at personen har et handicap mener en døv, blind, kørestolsbruger, … taler om sygdom og biologiske forhold peger på ting personen ikke kan gøre ser det som en ”anderledes” person

Hvad er handicap – officielt: ICF INTERNATINAL CLASSIFICATION OF FUNCTION Den kropslige dimension: Kroppens funktioner – kroppens anatomi Aktivitetsdimensionen: Alle aktiviteter som mennesker kan udføre Deltagelsesdimensionen: Alle aspekter af hverdagen man kan deltage i

Hvad betyder handicap for os som medlemmer af samfundet? Funktionshæmning: begrænsninger i mobilitet, sanser, kommunikation etc. som kan (og skal) kompenseres Reduceret selvtillid, som kommer af gentagne erfaringer af ikke at kunne magte det samme som andre Forstyrrelser i de signaler, som man benytter sig af i interaktionen mellem mennesker

Fire typer social service hjælpe folk med at fungere i deres situation hjælpe folk med at ændre på deres situation Angår en almindelig situation Ældrepleje, børnehave Aktivering, revalidering Angår en sjælden situation Handicap- service Familieproblemer, hjemløseindsats, narkoindsats, Værdig – uværdig dimensionen

Selv om førtidspensionen er kommet under kontrol, er handicap det sociale område der er vokset mest siden 1997

Udviklingen i handicapteori Handicap ses som et faktum, en kompensation ophæver det Systemet bliver problemet: en stor indsats kræver koordination Personen i centrum: information, mod-virkning af klientgørelse, mestring af situationen – kan jeg genkende mig selv Betydningen af familieroller, køn

Bank-Mikkelsen: normalisering Humanisering Ligestilling Administrativ normalisering

Bengt Nirje: normalisering Normal døgnrytme: arbejde, hvile og fritid. Normal ugerytme, arbejde og fritid adskilt. Normal årsrytme med ferie, helligdage, fridage. Udvikling: barndom, ungdom, voksenalder og alderdom. Normal respekt, privatliv, venner. Mulighed for at leve i et seksuelt forhold. Økonomisk standard, dagligt arbejde. Bolig: placering, størrelse og standard.

Normalisering: Wolfensberger Udviklingshæmmede skal placeres i Socialt Værdsatte Roller Men det betyder i realiteten, at man skal skabe en kunstig realitet som en boble rundt om den udviklingshæmmede, og at der skal stilles urimelig store krav til denne = tvangsnormalisering

Deborah Stone: Handicap som social konstruktion Distributive system baseret på arbejde Distributive system baseret på behov Grænsen mellem disse to systemer markeres af begrebet ”handicap” (”disability”) Lægerne tilbyder sig som faggruppe, der kan foretage denne afgrænsning i praksis

Stones mønster i handicappolitik: Der sker en stærk vækst i et program Der slås alarm Det opfattes som en krise Der sker en opstramning Eksempler i pension ved invaliditet: I: 1965-1972 II: 1984-1998

Hvad vil det sige, at begrebet handicap er en social konstruktion? Begrebet handicap henviser ikke til en egenskab ved et menneske Det er et instrument til at trække grænsen mellem systemer, således at man kan se, hvilket system der i det enkelte tilfælde skal træde i funktion, for at man kan opnå det formål, at alle kan deltage i samfundet

Gary Albrecht: Markedsgørelse af Handicap Fem modeller for handicappolitik: Medicinske model Rehabiliteringsmodellen Den administrative model Businessmodellen Konsumentmodellen

Konsekvenser af markedsgørelse: Handicappede uden midler hjælpes måske ikke Markedet afgør definition af sundhedsproblemer Goder og service defineres som varer Varegørelsen skaber job og forretning Markedet fastholder klienten i afhængighed Men passiv klient kan => aktiv forbruger

Michael Oliver: The social model I stedet for: ”Hvilken lidelse gør at du har svært ved at holde, vende og dreje ting?” Foreslår Oliver ”Hvilke mangler ved design af dagligdags ting som dåser, krukker og flasker gør det svært for dig at holde, vende og dreje dem?”

Goffman’sk begreb om handicap Handicap som noget, der forstyrrer de signaler, som er socialitetens byggesten De tyske forsøg med studievejledere, som er handicappede eller ikke-handicappede Kørestolen giver en handicap-kredit Men samtidig betyder den en ikke erkendt afstandtagen på det nonverbale plan

Samfundsvidenskabelig handicapforskning drejer sig ikke nødvendigvis om mennesker med handicap – der er mange andre relevante emner