Lene Mathiasen Planteavlskonsulent, Holstebro

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Advertisements

Nyt fra gødningsforsøgene 2013
Kunsten at finde tons kvælstof
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Fyraftens møde den 27/9 •Efterårets sprøjtninger v/Søren •Krav til sprøjtjournal og indberetning v/Lars •DLBR IT, Mark Online v/ Carl Aggerbo, VLF •Status.
Hestebønner – dyrkning og sædskifte
Den nye miljøgodkendelse – fosfor Tidligere praksis Arealtyper Oplande Beskyttelsesniveau Beregningsmodel Konsekvenser.
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
Praktiske erfaringer med mellemafgrøder fra projekt under Landcentret efterår 2009 v. Planteavlskonsulent. Hanne K. Kristensen Agri Nord.
Erik Maegaard DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
Vesthimmerlands Landboforening
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Natur og Vildtpleje – ”Så svært kan det være”
Af Landskonsulent Morten Haastrup Dyrkningsfaktorernes betydning for udbyttets udvikling Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Velkomst og præsentation af dagen Seminar om Gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning Vissenbjerg og Årslev, marts 2007.
Nye udlægningsmetoder til udlæg af kløvergræs
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Udskrevet d. 28. marts 2015, dias nr. 1 Vejen til vækst Hvad er udbyttepotentialet i vinterraps? v. Planteavlskonsulent Torben Føns.
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Handel med korn mellem landmænd
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Landskonsulent Leif Knudsen
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Velkommen til temadag om efter- og mellemafgrøder.
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte
Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
10 års erfaringer med pløjefri dyrkning
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
Seneste nyt fra økologiske landsforsøg
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Resultater af to års forsøg med mellemafgrøder Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Milj ø, Foulum.
DEL 2A Udbringning af Gødning. Hvilken typer gødning har vi til rådighed ?
EFTERAFGRØDER SOM KVÆLSTOFSAMLERE HANS SPELLING ØSTERGAARD SEGES.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
KONSEKVENSER AF MILJØ- OG LANDBRUGSPAKKEN LANDBRUGSFAGLIGE KONSEKVENSER CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES.
LANDBRUGSPAKKEN OG DENS KONSEKVENSER DEN PRAKTISKE BETYDNING PÅ BEDRIFTEN DIREKTØR IVAR RAVN, SEGES.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Efterafgrøder 2017 Landbrugsseminar 2017 Jakob Møgelvang
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Ny målrettet regulering
Fosforregnskab Landbrugsseminar September 2018
Målrettet regulering og andet nyt om efterafgrøder 2019
Efterafgrøder - arter og såtidspunkt
Præsentationens transcript:

Lene Mathiasen Planteavlskonsulent, Holstebro Pligtige efterafgrøder –nye regler og muligheder i 2011 Mest muligt kvælstof for pligten Lene Mathiasen Planteavlskonsulent, Holstebro

Disposition Efterafgrøder nye regler og muligheder § Alternativer til efterafgrøder Mulighed for mere kvælstofkvote Spørgsmål Efterafgrøder –et fagligt synspunkt Hvad skal man vælge Kornsælger Kornkøber

Pligtige efterafgrøder § Bedrifter over 10 ha efterafgrødegrundareal (tidligere 10 ha matrikulært areal) Dertil krav fra eventuelle miljøgodkendelser eller randzoneordning. Tidligere 6+4% og 10+4 % Efterafgrødegrundareal er alle afgrøder undtaget græs, roer og sildige kartofler (+ andre etårige afgrøder uden N-optagelse i efteråret herunder græs udlagt i renbestand om efteråret) Udbringningsmængde Efterafgrødekrav Eftervirkning Større end eller lig med 0,8 DE/ha 14 % 25 kg N/ha Under 0,8 DE/ha 10 % 17 kg N/ha

Nyt i 2011 § Pligtige efterafgrøder kan ikke længere erstattes helt eller delvist af 100 % grønne marker. (Tidligere kunne 6 eller 10 % erstattes) Der kan bruges efterafgrøder fra 4 forudgående planperioder og der kan spares op – skal anmeldes i fællesskemaet. Ændringer skal indberettes inden 20. august 2011.

§ 5 alternativer Alternativer til efterafgrøder Reduktion af N-kvoten Udlægning af mellemafgrøder Efterafgrøder hos en anden bedrift Etablering af flerårige energiafgrøder Afbrænding af fiberfraktion af gylle

§ Reduktion af N-kvoten Reduktion pr ha Udbringningsmængde Eksempel: En bedrift har 100 ha efterafgrødegrundareal udbringer 1,2 DE/ha. Den samlede N-kvote er 14.000 kg N. Skal etablere 14 ha PE. Vil kun etablere 10 ha. Samlet kvote bliver da 14.000 kg N –(4 ha * 85 kg N) = 13.660 kg N Reduktion: 3,4 kg N ha, svarende til ca. 2,5% Ingen eftervirkning (4*25 kg N) i 2012 Udbringningsmængde Reduktion pr ha pligtig efterafgrøde Under 0,8 DE/ha 56 kg N Over 0,8 DE/ha 85 kg N

Mellemafgrøder § 2 ha mellemafgrøder kan erstatte 1 ha pligtige efterafgrøder Etableres før dyrkning af vintersæd, skal sås senest d. 20. juli Skal være olieræddike eller gul sennep Udsædsmængden skal være min. 10 kg/ha for olieræddike min. 8 kg/ha af gul sennep Må tidligst nedmuldes d. 20. september Ingen eftervirkning af mellemafgrøder Kan konverteres til efterafgrøder, hvis man ikke sår vintersæd. Overskud kan bruges de 4 efterfølgende planperioder Konverteringen skal indberettes senest 10. oktober 2011.

Mellemafgrøder -eksempel § En bedrift har 100 ha efterafgrødegrundareal, udbringer 1,2 DE/ha. Skal etablere 14 ha pligtige efterafgrøder. Vil kun etablere 10 ha. Bedriften skal derfor etablere 8 ha mellemafgrøder Ingen eftervirkning (4*25 kg N) i 2012 Regnfuldt efterår: Landmanden når ikke at så vintersæd i de 8 ha. Det indberettes inden 10. oktober, at 8 ha mellemafgrøder skal konverteres til efterafgrøder. Har derfor i alt 18 ha pligtige efterafgrøder. 4 ha overskud kan bruges 4 år frem. Eftervirkning (18 ha * 25 kg N) indregnes i 2012 eller 14 ha pligtige efterafgrøder med eftervirkning + 4 ha frivillige efterafgrøder uden eftervirkning

Facts om mellemafgrøder 20. juli – 20. september, olieræddike eller gul sennep Etablering før høst kan være usikker God etablering: 30-40 kg N/ha inden 20. september Generer sjældent høst Forudsætning at marken er fri for ukrudt Følsom for færdsel Snitning af halm er godt (jævn spredning) Omhyggelighed ved etablering.

Efterafgrøder hos en anden bedrift § Bedrifter, kan indgå privatretlig aftale om udlægning af efterafgrøder for hinanden. Aftalen skal indeholde: Parternes navn og CVR-nr. Størrelsen af arealet med efterafgrøder Underskrift fra begge parter Den privatretlige aftale skal kunne forevises på forlangende. Ansvaret for efterafgrøderne ligger hos den, der får reduceret det lovpligtige efterafgrødeareal, ved at lade en anden bedrift etablere efterafgrøder.

Efterafgrøder hos en anden bedrift § Overdragelse Omregningsfaktor Fra bedrift der udbringer mindre end 0,8 DE/ha til bedrift der udbringer mere end 0,8 DE/ha 0,7 Fra bedrift der udbringer mere end 0,8 DE/ha til bedrift der udbringer mindre end 0,8 DE/ha 1,5 Ens bedrifter 1 Bedriften, der etablerer efterafgrøden, skal indregne eftervirkning. 2011 ingen afstandsmæssige begrænsninger I 2012 skal det sandsynligvis være inden for delvandoplandene.

Efterafgrøder hos en anden bedrift -eksempel § En bedrift har 100 ha efterafgrødegrundareal, udbringer 1,2 DE/ha. Skal etablere 14 ha pligtige efterafgrøder. Vil kun etablere 10 ha. Indgår privatretlig aftale med to andre landmænd, A og B, der hver skal sørge for 2 ha pligtige efterafgrøder. Landmand A udbringer 1,1 DE/ha dvs. ens bedrifter Skal udlægge 1 * 2 ha = 2 ha pligtige efterafgrøder udover egne Landmand B udbringer 0,5 DE/ha Skal udlægge 1,5 * 2 ha = 3 ha med pligtige efterafgrøder udover egne

www.efterafgroedebasen.dk

Etablering af flerårige energiafgrøder § 1 ha pligtige efterafgrøder kan erstattes af 0,9 ha energiafgrøde: pil, el, poppel eller elefantgræs Skal etableres på omdriftsarealer (dvs. ikke på permanent græs, vildtagre eller randzoner) Skal etableres i planperioden 2010/11 (etableret tidligere kan ikke medregnes) Ingen krav om etableringstidspunkt, høst eller omdriftstid. Eksempel: Landmanden skal etablere 14 ha pligtige efterafgrøder. Planter 5,4 ha energipil. Kan erstatte 5,4 ha / 0,9 = 6,0 ha pligtige efterafgrøder. Dvs. der skal etableres 8 ha pligtige efterafgrøder.

Separering og forbrænding af fiberfraktion fra husdyrgødning § Bedriftens gylle skal separeres og fiberfraktionen forbrændes på et godkendt forbrændingsanlæg. Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder. Eksempel: Landmanden skal etablere 14 ha pligtige efterafgrøder. Har investeret i et separeringsanlæg til gyllen. Får forbrændt fiberfraktionen fra 85 DE gylle. Det kan erstatte: 85 DE/25 DE pr ha = 3,4 ha pligtige efterafgrøder Skal etablere 10,6 ha pligtige efterafgrøder derudover.

Flere efterafgrøder - øget N-kvote § Ved at etablere flere efterafgrøder end de 10 eller 14 % Udbringningsmængde Kvotetillæg ved etablering af 1 ha ekstra afgrøder Under 0,8 DE/ha 15 kg N Over 0,8 DE/ha 41 kg N Eksempel: En bedrift har 100 ha efterafgrødegrundareal, udbringer 1,2 DE/ha. Skal etablere 14 ha pligtige efterafgrøder. Han etablerer 10 ha ekstra efterafgrøder = 410 kg N ekstra …..

Et fagligt synspunkt Hvad skal man så vælge? Pligtige efterafgrøder Mindre kvælstof Mellemafgrøder

Forskel i DB I vinterhvede og vårbyg i forhold til prisforskel

Kornsælger Plantebrug JB 1 JB 4 JB 6 Merudbytte vinterhvede i forh. vårbyg 15,0 hkg 20,0 hkg 22,0 hkg Meromkostninger før maskinomkostn. 960 kr 860 kr 760 kr Meromkostninger med maskinomkostn. 1644 kr 1544 kr 1444 kr Prisforskel Vinterhvede - vårbyg Merkøb af korn Forskel i DB før maskinomkostninger 540 kr 1140 kr 1440 kr Forskel i DB efter maskinomkostninger -144 kr 456 kr 756 kr

Kornkøber Svinebrug JB 1 JB 4 JB 6 Merudbytte vinterhvede i forh. vårbyg 15,0 hkg 20,0 hkg 22,0 hkg Meromkostninger før maskinomkostn. 739 kr 639 kr 539 kr Meromkostninger med maskinomkostn. 1423 kr 1323 kr 1223 kr Prisforskel Vinterhvede - vårbyg Merkøb af korn, kr/100 FE 15 Forskel i DB før maskinomkostninger 1290 kr 2160 kr 2617 kr Forskel i DB efter maskinomkostninger 827 kr 1697 kr 2154 kr

Reduktion af N-kvote –nedsat krav til efterafgrøder

Økonomi -kornsælger Planteavlsbrug JB 1 JB 4 JB 6 Efterafgrøder Omkostninger pr ha efterafgr. 198 798 1098 Omkostning pr 100 ha 1980 7980 10980 Normreduktion kg N/ha 5,6 Omkostning ved normreduktion, 100 ha 8005 Mindre tab, normreduktion -6025 -25 2975 Mellemafgrøder Areal, ha 20 Omkostninger, kr/ha 7000 Mindre tab mellemafgrøder -5020 980 3980

Økonomi -kornkøber Svinebrug JB 1 JB 4 JB 6 Efterafgrøder Omkostninger pr ha efterafgr. 1058 1928 2386 Omkostning pr 100 ha 14.813 26.998 33.403 Normreduktion kg N/ha 11,9 Omkostning ved normreduktion, 100 ha 16.044 Mindre tab, normreduktion -1232 10.954 17.358 Mellemafgrøder Areal, ha 28 Omkostninger, kr/ha 9800 Mindre tab mellemafgrøder 5013 17.198 23.603