Status vedr. de virksomhedsrettede programmer i Region Midtjylland v/ Bent Mikkelsen Silkeborg 27-2-09

Markedsvilkår og rammevilkår Statslige rammevilkår Skat Afgifter Regulering Infrastrukturer (stat, kommuner, forsyningsselskaber) ”hård infrastruktur” f.eks.: - veje, havne, jernbaner, kommunikation ”blød infrastruktur” f.eks.: Universiteter Uddannelsesinstitutioner GTS’er - Væksthuse Videncentre Markedsvilkår Virksomhederne Regionale og lokale indsatsområder jf. EFL Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi Etablering og udvikling af nye virksomheder Udvikling af menneskelige ressourcer Vækst og udvikling i turismeerhvervet Udviklingsaktiviteter i yderområder

Vækstforums opgaver Vækstforum skal udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi overvåge vækstvilkår indstille til Regionsrådet om anvendelse af dets midler til erhvervsudvikling indstille til staten om anvendelse af EU’s strukturfondsmidler

Vækstforum – Region Midtjylland Bent Hansen, Regionsrådet, Region Midtjylland *) Adm. Direktør Lars Aagaard, Grundfos A/S (Bjerringbro) *) Formand Viggo Thinggaard, HK Østjylland *) Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, Aarhus Universitet *) Borgmester, Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune *) Poul Müller, Regionsrådet, Region Midtjylland Viggo Nielsen, Regionsrådet, Region Midtjylland Byrådsmedlem, Anders Buhl-Christensen, Randers Kommune Borgmester Jens Grønlund, Skanderborg Kommune Borgmester, Martin Merrild, Struer Kommune Borgmester, Johannes Stensgaard, Viborg Kommune Borgmester Nicolai Vammen, Århus Kommune Direktør Lone Færch, Færch Holding A/S (Holstebro) Direktør Bodil Vilmand-Olsen, MidtMarketing (Herning) El-installatør Søren Skræddergaard (Herning) Gårdejer Niels Mikkelsen (Hjerm) Områdedirektør Heine Bach, Nordea Bank (Århus) Direktør Aase Lydiksen, Den Sundhedsfaglige Højskole, VIA University College Rektor Anne Mette Zachariassen, Teko Center Danmark Direktør T. B. Larsen, FAA Holding A/S, Århus *) Formandskab Overblik over de 20 medlemmer af Vækstforum. Vækstforum er et regionalt partnerskab.

Megasatsninger og regionale vækstdrivere

Vækstforum for Region Midtjylland - et regionalt partnerskab Regionalt strategisk lederskab Klar rollefordeling Store sammenhængende initiativer Kompetent, gennemskueligt og attraktivt regionalt erhvervsfremmesystem Fokus på klare mål og effekter

Iværksættere og virksomheders veje til vækst

De regionale vækstprogrammer - kompetence, innovation og iværksætteri STARTmidt start- og vækstpakker med privat rådgivning til væsktiværksættere VÆKSTmidt udviklingsværktøjer med privat rådgivning og samarbejde med vidensinstitutioner til virksomheder med vækstambitioner KLYNGemidt Netværks- og klyngeprogram KOMPETENCEmidt Samordnet platform vedr. uddannelsesplanlægning, kompetenceudvikling og efteruddannelse mv. JOBmidt Udvidelse af arbejdsstyrken bl.a. tiltrækning og fastholdelse af udenlandske medarbejdere og studerende

Det bevægelige arbejdsmarked Private husholdninger 12 % af alle job nyoprettes hvert år - Tilgang af unge - Indvandring 12 5 % forlader arbejdsmarkedet Uddannelse Beskæftigelse 20 % skifter job hvert år Tilbagetrækning 30 % deltager i uddannelse hvert år 20 % berøres af ledighed hvert år 11 % af alle job nedlægges hvert år Arbejdsløshed

Kompetencebalancen VEU Globalisering Teknologisk udvikling Demografi FLASKEHALSE E F T R S P Ø G L Globalisering Teknologisk udvikling Demografi Initiativer i grunduddannelses-systemerne U D B MARGINALISERING VEU

Behov for udvidelse af arbejdsstyrken i Region Midtjylland Prognosen for udvikling i arbejdsstyrke og vækst i beskæftigelse i Region Midtjylland viser, at der fortsat er et lille overskud i arbejdsstyrken, men på ganske kort sigt vil der blive en massiv mangel på arbejdskraft. Faktisk vil vi have et behov for en udvidelse af arbejdsstyrken på mellem 3.000 og 5.000 pr. år i Region Midtjylland. Det er altså gabet mellem den røde og grønne linie der viser behovet for arbejdskraft. Der vil opstå problemer i både den østlige og vestlige del af RM. I vest vil man komme til at mangle hoveder i arbejdsstyrke, trods en begrænset vækst i antal arbejdspladser. I øst vil der være højere vækst i antal arbejdspladser, mens væksten i arbejdsstyrken er begrænset.

Behov for udvidelse af arbejdsstyrken i Region Midtjylland Prognosen for udvikling i arbejdsstyrke og vækst i beskæftigelse i Region Midtjylland viser, at der fortsat er et lille overskud i arbejdsstyrken, men på ganske kort sigt vil der blive en massiv mangel på arbejdskraft. Faktisk vil vi have et behov for en udvidelse af arbejdsstyrken på mellem 3.000 og 5.000 pr. år i Region Midtjylland. Det er altså gabet mellem den røde og grønne linie der viser behovet for arbejdskraft. Der vil opstå problemer i både den østlige og vestlige del af RM. I vest vil man komme til at mangle hoveder i arbejdsstyrke, trods en begrænset vækst i antal arbejdspladser. I øst vil der være højere vækst i antal arbejdspladser, mens væksten i arbejdsstyrken er begrænset.

”Frafaldet” i det opsøgende arbejde Kontakt Møde Aftale Undervisning Indledende kontakt, f.eks. vha. call center Møder med virksomheden Endelig aftale om undervisningsvirksomhed ”Frafald” er måske et skidt ord. Der er tale om swammenhængen mellem omfanget af den indledende kontakt og undervisningsvirksomheden i det opsøgende arbejde. Figuren viser den ”prototypiske” proces for det opsøgende arbejde. (Der går naturligvis andre aktiviteter både forud for og efter de elementer som figuren viser (e.g. koordinering af hvilke virksomheder som skal kontaktes eller evalueringsaktiviteter efter undervisningsindsatsen etc.) Der gennemføres en eller anden form for indledende kontakt til virksomhederne. Denne kontakt kan varetages af konsulenterne selv, men som det er tilfældet i mange konsortier, så er det call centre, der booker møder med interesserede virksomheder. Der afholdes et (og somme tider flere) møde(r) med virksomheden. I denne fase af det opsøgende arbejde laves (en eller anden form for) analyse af kompetenceudviklingsbehovene på den pågældende virksomhed. Nøgleordene i denne del af processen er ”virksomhedsforståelse”, ”efterspørgselsorientering” og ”gensidig dialog”. Slutteligt etableres et kontraktuelt forhold til virksomheden om afvikling af ydelsen og undervisningen påbegyndes. Gennemførelse af undervisning på/udenfor virksomheden

Konsortiernes virksomhedskontakt 2008 KOMPETENCEMIDT (ALLE KONSORTIER)* I alt Antal virksomheder der er kontaktet personligt 7958 Antal virksomheder med under 10 ansatte 2094 Antal virksomheder med 10-49 ansatte 3679 Antal virksomheder med over 50 ansatte 2185 Antal offentlige virksomheder 1546 Antal private virksomheder 6412 Antal virksomheder der er afholdt møde med om uddannelser 3634 951 1445 1238 903 2731 Antal aftaler med virksomheder om uddannelsesplanlægning, kompetenceudvikling og/eller FVU-forløb 2503 Antal virksomhedsnetværk 70 Antal FVU-test gennemført i VUC regi 2701 Antal test gennemført via aktivitet med virksomheder 822 Antal FVU-screeninger gennemført i AMU regi 210 Antal screeninger gennemført via aktivitet med virksomheder 81 Antal personer netværket har vejledt 24448 Antal personer der er opnået kontakt med via virksomheder 10049 Antal personer der har henvendt sig uafhængigt af deres virksomhed 14399 Antal personer i et FVU-uddannelsesforløb 8583   Bemærk, at: Tal fra UVM (publiceret i ) Tallene dækker kun de tre første kvartaler af 2008.

Antal AMU kursister på konsortier indekseret, 2004=100

Branchernes anvendelse af AMU kurser på konsortier Øst jysk Videre NU Vækst Midt Com- pass Silke-borg Bygge- og anlægsvirksomhed 5% 4% 8% 2% Energi- og vandforsyning 0% 1% Finansiering og forretningsservice 6% Handel, hotel og restauration 21% 9% 11% 26% Industri 13% 31% 23% 30% 19% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Offentlige og personlige tjenester 29% 20% Transport, post og tele

”Frafaldet” i det opsøgende arbejde 7.958 (100%) Antal virksomheder der er kontaktet personligt 3.634 (46%) Antal virksomheder der er afholdt møde med om uddannelse 2.503 (31%) Antal virksomhedsaftaler om uddannelsesplanlægning og/eller FVU Tallene kunne måske aktualisere en diskussion af Kontaktkampagner og call centre: Metoden kan effektivisere virksomhedskontakten ved, at et stort antal virksomheder kontaktes indenfor kort tid, hvorved der kan sikres en tilstrækkelig volumen af interesserede virksomheder, der kan arbejdes videre med. ”Problemet” er, metoden kan medføre et stort antal virksomheder, som konsulenter fra kompetencecenteret skal besøge. … statistik for kompetencecentrenes kontakt af virksomheder viser, at større kontaktkampagner har begrænset effekt […]. Dette peger på, at store kontaktkampagner langtfra er tilstrækkelige i sig selv til at motivere virksomheder, men at de kræver en opfølgende indsats. … eller spidsformuleret: Hvis man vil have den fulde effekt af call centre og kampagner, så kræver det, at man har ressourcer til at følge op på alle kontakterne. ? Et vist ”frafald” er sikkert naturligt, men hvordan kan det gøres mindre?

Organisatoriske & pædagogiske barrierer Gensyn med barriererne Organisatoriske & pædagogiske barrierer Forskellige kulturer Fleksibilitet i forhold til tid ”Nye” lærerroller Fleksibilitet i forhold til indhold Nye målgrupper Etablerede sociale fællesskaber Hvis man ser lidt nærmere på barriererne, så kunne man måske opdele dem i tre forskellige ”kasser” (kategorier, typer, klasser): Økonomiske barrierer, organisatoriske barrierer og pædagogiske barrierer. (Man kunne sikkert også opdele barriererne på andre måder, men i denne sammenhæng er opdelingen hensigtsmæssig) Organisatoriske barrierer Forskellige kulturer: Virksomheden og uddannelsesinstitutionen er to meget forskellige organisationer – med meget forskellige organisationsformer, beslutningsprocesser, ledelsessystemer osv. Det vil sikkert være på sin plads at tale om to forskellige ”logikker” – ikke mindst når det handler om kompetenceudvikling. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionen og virksomheden er derfor lidt af en gensidig læreproces hvor man kontinuerligt må afstemme sine gensidige forventninger til hinanden. Fleksibilitet i forhold til tid: Mange virksomheder ønsker undervisning udenfor den normale arbejdstid. Det stiller store krav til institutionernes (og til lærernes) fleksibilitet - og det gør for øvrigt undervisningen dyrere end i dagtimerne. Pædagogiske barrierer ”Nye” lærerroller: At tale om helt ”nye” lærerroller er måske en smule i overkanten, men lærerens funktioner er ikke helt de samme som i klasselokalet. a) Undervisningen er ikke længere alene baseret på fag og pensa, men ligeledes på en viden om virksomhedens behov og ønsker. b) Sommetider er underviseren en del af det opsøgende arbejde og indgår i dialogen med virksomheden. c) Det er i sammenligning med almindelig undervisning på skolerne tale om nye grupper af kursister (voksne mennesker i arbejde). d) i modsætning til anden undervisning er der ofte tale om allerede etablerede de sociale fællesskaber. Økonomiske barrierer Der er ikke særlige midler til det opsøgende arbejde. Dette kan især være et problem i forhold til kompetenceudviklingen for SMV’er, idet institutionerne (naturligt nok) vil orientere sig imod de større virksomheder (med flest potentielle kursister). Bygningstaxameteret tilskynder ikke til at forlægge uddannelsesaktiviteterne på virksomhederne

Barrierer på arbejdspladsen Gensyn med barriererne Barrierer på arbejdspladsen Kulturen i virksomheden Ledelsens holdning Arbejdspres Svært ved at komme på uddannelse i arbejdstiden Manglende uddannelsesplanlægning

Gensyn med barriererne Personlige barrierer Manglende overskud i hverdagen Hensynet til familielivet Personlig økonomi Følelsesmæssige barrierer

Der er stor forskel på virksomheder! (og for interessen for VEU) Gensyn med barriererne Der er stor forskel på virksomheder! (og for interessen for VEU) Markeds- og forretningssituation Ledelse og management Teknologisk udvikling i branchen Innovationsbehov Arbejdsstyrkesammensætning og personalesituation Mulighed for andre løsninger (rekruttering) Adgang til relevant VEU - og tradition for brug af VEU ”Der findes ingen standardvirksomheder” (Morten Lassen, CARMA)

Forbedrede rammebetingelser § Forslag til bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder (“den lille vejledningsreform”) 5 initiativer, der følger op på ”Aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen.” 1. Tværinstitutionel vejledning og rådgivning 2. Uddannelsesambassadører og virksomhedsnetværk 3. Bedre samspil og overvågning af voksenvejledningen 4. Nationalt center for kompetenceudvikling 5. Etablering af voksenvejledningsportal § L95 Forslag til lov om ændring af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne Opfølgning på ”Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden”, juni 2006, ”Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen” og ”Opfølgning på velfærdsaftalen”, november 2006, samt revisionen af lov om forberedende voksenundervisning (”FVU-loven”). 1. Ændring af aldersgrænse for deltagelse i FVU 2. Sprogcentre ligestilles med andre udbydere 3. Den opsøgende indsats permanentgøres

Forbedrede rammebetingelser § L144 Lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) L144 er en indholdsmæssig implementering af udvalgte punkter fra trepartsudvalgets slutdokument fra 12. oktober 2007. (”Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse”) 1. Fleksibel og differentieret deltagerbetaling 2. Opkrævning af betaling ved for sen kursusafmelding og udeblivelse 3. Tillægspris ved uopfyldte hold.

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Trepartsudvalgets slutdokument (12. okt. 2007) En justering af taksniveauet på arbejdsmarkedsuddannelserne Bedre rammer for udbud. Mere fleksibel afvikling. Tillægspris som betaling for uopfyldte hold. Betaling for kursusafmelding. • En justering af taksniveauet på arbejdsmarkedsuddannelserne. Regeringen og arbejds-markedets parter enige om, at den midlertidige takstforhøjelse på 30 mio.kr. i 2007 videreføres i 2008-2011 på finansloven for 2008. Regeringen og ar-bejdsmarkedets parter er derudover enige om en yderligere midlertidig takst-forhøjelse på 80 mio. kr. i 2008-2010 til at styrke uddannelsesinstitutionernes vilkår. I 2010 gennemføres et eftersyn af økonomien på AMU med henblik på at vurdere det fortsatte behov for en takstforhøjelse. Regeringen tilkendegiver, at den yderligere midlertidige takstforhøjelse finansieres af puljen på 1 mia. kr. Det giver en tilsvarende reduktion i aktivitetsmulighederne fra puljen. Forhø-jelsen af taksterne sikrer, at uddannelsesinstitutionerne får en øget tilskyndelse til at udbyde kurser på AMU-området. • Bedre rammer for udbud. Forny styring og vilkår for udbud af AMU evt. gennem etablering af kompetencecentre. Hensigten er, at ansvaret for de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser fremadrettet kan samles på færre og stærkere uddannelsesinstitutioner og herigennem få større fokus på og effekt af indsatsen. Den konkrete organisering drøftes med arbejdsmar-kedets parter i 2008 med henblik på eventuel etablering i 2009. • Mere fleksibel afvikling. Institutionerne kan ikke kan få betaling for særlige fleksible tilrettelæggelses- og afholdelsesformer, som brugerne dels efterspørger og dels måtte være villige til at betale for. Det gør udbuddet af AMU mindre fleksibelt og udgør en barriere for at imødekomme efterspørgslen efter AMU. Regeringen og arbejds-markedets parter er enige om, at uddannelsesinstitutionerne fremover skal ha-ve mulighed for helt eller delvist at få dækket deres omkostninger ved afhol-delse af AMU på mere fleksible vilkår mv. I forbindelse med at kunne efterkomme virksomhedernes særlige ønsker til afholdelses- tilrettelæggelsesformerkan nu udspecificeres hvilke forhold, der begrunder et tillæg udover den centralt fastsatte normpris. Herved muliggøres et mere fleksibelt udbud af AMU, som kan øge aktiviteten på området. • Tillægspris som betaling for uopfyldte hold. Uddannelsesinstitutionerne må i dag ikke tage betaling for tomme pladser på et hold. De kan derfor ikke efterkomme nogle virksomheders villighed til at betale en tillægspris for tomme pladser på et hold. Resultatet kan være, at kurset ikke afholdes. Det er en ugunstig situa-tion for både uddannelsesinstitutionen, kursisterne og virksomhederne. Rege-ringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det skal være muligt for virksomhederne, hvis de selv ønsker det, at betale for de tomme pladser på et uopfyldt hold. Det vil øge fleksibiliteten og dermed aktiviteten. • Betaling for kursusafmelding. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at uddannelsesinstitutionerne fremover skal have mulighed for helt eller del-vist at få dækket deres omkostninger ved afmeldinger, der sker tæt på kursus-start, dvs. inden en uge før kursusstart.

Gensyn med barriererne En situation gearet til samarbejde 2009 En situation gearet til konkurrence I dag i 2009 har vi i Regionen: Én indgang til efteruddannelsessystemet – no wrong door Seks velfungerende regionale konsortier. Der er kritisk masse på konsulentsiden, der kan løse virksomhedernes behov. Et initiativ som også arbejder med det opsøgende arbejde ”indefra” – fra medarbejdersiden. En særlig pulje på 20. mio. til særlige problemstillinger Et fælles administrativt sekretariat Et Kompetenceråd til at rådgive, inspirere og følge indsatsen i Region Midtjylland. Bedre rammebetingelser for det opsøgende arbejde 2007 Udgangspunktet i 2007 var en situation præget af mange barrierer og en potentielt fastlåst konkurrencesituation.

Samspil mellem stat og region Regionen betaler additionelle besøg UVM betaler et antal virksomhedsbesøg KompetenceMIDT Bedre vejledning og rådgivning

Samspil mellem politikker - i praksis Jobcenter Uddannelses- netværk VUC Arb. markeds repræsparter Jobcenter Handelsskole SOSU skole Teknisk skole Sprog- skole Samspil mellem politikker - Et eksempel til efterfølgelse? - Udd. center Erhvervs-kontor Jobcenter

Sammenhængende erhvervsservice - no wrong door Kvalitet Kompetence Samarbejde Fokus på mål og effekter

Bent.Mikkelsen@ru.rm.dk 2023 3360 Tak for ordet ! Bent.Mikkelsen@ru.rm.dk 2023 3360