MTFC Multidimensional Treatment Foster Care og MTFC er registrerede servicem æ rker for OSLC Community Programs, Inc. Copyright © OSLC Community Programs, Inc. Ingen del af denne pr æ sentation m å gengives p å nogen m å de eller videresendes eller overs æ ttes til noget maskinsprog uden skriftlig tilladelse fra OSLC Community Programs, Inc.

MTFC-mål  F ø lge den unge t æ t og holde den unge under opsyn  S æ tte fair og konsekvente gr æ nser  Etablere en relation til mindst é n vejledende og st ø ttende voksen  Minimere tilknytningen til andre unge, der kan have en d å rlig indflydelse  L æ re den unge f æ rdigheder til at beg å sig i familien, skolen, lokalmilj ø et m.v.

Hvordan er MTFC anderledes?  MTFC anbringer é n ung hos en familie ad gangen.  MTFC benytter teambehandling.  Plejefor æ ldrene indg å r i teamet.  Programmet skr æ ddersys til den enkelte unge.  Plejefor æ ldrene kan f å st ø tte og vejledning 24 timer i d ø gnet, 7 dage om ugen.  Plejefor æ ldrene m ø des regelm æ ssigt med andre plejefor æ ldre i programmet for at st ø tte hinanden og l æ re af hinandens erfaringer.

Hvad siger amerikanske MTFC- plejeforældre om programmet? "Jeg elsker den opbakning vi f å r, n å r vi har et problem."

Hvad siger amerikanske MTFC- plejefor æ ldre om programmet? "Den st ø tte, vi har f å et, har v æ ret alle tiders. Vi har kunnet se positive forandringer hos de plejeb ø rn, der har v æ ret i vores hjem. Tak, fordi vi har f å et muligheden for at æ ndre livet for b ø rn p å en meget positiv m å de."

Hvad siger amerikanske MTFC- plejefor æ ldre om programmet? "Det fjerner presset, og programmet laver arbejdet."

Hvad siger amerikanske MTFC- plejefor æ ldre om programmet? "Jeg er meget taknemmelig for den konstante st ø tte og hurtige respons. Uden den ville vi ikke kunne have fortsat."

Hvad siger amerikanske sagsbehandlere om programmet? "Jeg anser OSLC's (Oregon Social Learning Center) arbejde med familier, herunder plejefamilier, for et af de mest effektive programmer, vi kan tilbyde en familie. De arbejder som et team og yder forældrene en utrolig støtte."

Hvad siger amerikanske psykiatere og terapeuter om programmet? "De b ø rn, der har deltaget i programmet, har gjort fabelagtige fremskridt."

Hvad siger ansatte i den amerikanske kriminalforsorg om programmet? "Dette program, dets ansatte og dets effekt g ø r det til en perle blandt behandlingsprogrammer i hjemmet. Jeg er overbevist om, at det er det bedste program i staten".

Teori og forskning Der er lavet mange unders ø gelser af, hvorfor unge f å r problemer. MTFC-programmet er baseret p å Social L æ ringsteori. Denne opdeler processen mod emotionelle og adf æ rdsm æ ssige problemer i fire faser.

Fase 1 I nogle familier fokuseres der mere på problemer end positive justeringer i barnets første leveår. Barnet lærer, at det ved at hyle, råbe, lade som ingenting og nægte at adlyde kan få sine forældre til at trække sig, og forældrene opgiver at få det til at gøre, som der bliver sagt. Når dette gentager sig igen og igen, lærer barnet ikke de nødvendige færdigheder.

Fase 2 N å r barnet kommer i skole, interagerer det med de andre p å den samme negative eller uhensigtsm æ ssige m å de. Andre b ø rn og voksne begynder at undg å ham. Barnets for æ ldre undg å r ham ogs å, fordi han ikke er rar at v æ re sammen med. Han overlades mere og mere til sig selv og kan g ø re som han vil.

Fase 3 Som teenager begynder han at omg å s andre unge, der ogs å har problemer, typisk mangler sociale f æ rdigheder og ikke holdes s æ rlig meget under opsyn.

Fase 4 Nu, hvor den unge bliver mere uafh æ ngig i forhold til sin familie, har han ikke f å et l æ rt de f æ rdigheder, han skal bruge for at beg å sig i de voksnes verden med job, relationer osv. Han aner ikke, hvordan han skal klare sig p å disse omr å der.

Risikofaktorer  Denne mangel på færdigheder kan skyldes mange risikofaktorer som f.eks.: – Mentale problemer – Antisocial adfærd – Vanrøgt og overgreb fra forældrenes side  Men som oftest er det mere end é n ting...

Den gode nyhed er… Forskningen viser, at indsatser, der hj æ lper, har flere kernefaktorer til f æ lles

Effektive programmer  L æ rer for æ ldrene at holde n ø je opsyn med deres b ø rn  L æ rer for æ ldrene at s æ tte tydelige og konsekvente gr æ nser og bruge konsekvent disciplin  Opmuntrer for æ ldrene til at v æ re varme og st ø ttende og til at l æ re den unge de forn ø dne f æ rdigheder

MTFC fokuserer p å disse ting plus en ting til Unge er under st æ rk indflydelse af andre unge. MTFC understreger betydningen af at minimere kontakten med andre unge, der har mentale og adf æ rdsm æ ssige problemer.

Virker det? MTFC-modellen er blevet testet i 7 unders ø gelser med b ø rn og teenagere med alvorlige mentale og adf æ rdsm æ ssige problemer. Disse unders ø gelser viste f ø lgende, sammenlignet med institutionsbehandling …

MTFC-programmets effekt  Psykiatriske hospitaler eller lukkede institutioner: ca. 1/3 så mange dage  Kriminalitet: ca. ½ så mange arrestationer  Venner & familie: mindre tid sammen med utilpassede venner og mere tid sammen med familien. Færre, der stikker af.  Højere fremmødeprocenter i skolen og hyppigere aflevering af hjemmeopgaver  Randomiserede forsøg med fokus på pigers særlige behov  Betegnet som "best practice" af den amerikanske medicinaldirektør  Implementeret over 40 steder i USA og Sverige og 19 steder i Storbritannien siden 2000

MTFC-modellen Skole Pleje- forældre Henvisende myndighed Den unge Ungdoms- terapeut Familie Familie- terapeut Behandlings- koordinator Færdigheds- træner PDR-interviewer

Generelle sp ø rgsm å l  Hvor kommer de unge fra, der deltager i dette program? Hvilken typisk profil har de unge, der deltager i dette program?  Hvordan bliver vi matchet med den unge?  Hvordan er certificeringsprocessen?  Fortrolighed  Plejefor æ ldre/MTFC-aftale

V æ rkt ø jer, som plejefor æ ldrene kan bruge  Husregler  Overv å gning  Opmuntring  Point- og niveausystem

Husregler Husregler er et s æ t grundregler, der hj æ lper med til at skabe et trygt milj ø og give en struktur, der f å r é n til at f ø le sig sikker.

Retningslinjer for husregler  V æ r klar og specifik  Lav listen kort  Gennemg å reglerne med hele familien  Nogle familier anbringer dem, hvor alle kan se dem

Omr å der, der skal medtages  Privatlivets fred  Mad  Husholdningsrutiner  Ingen slagsm å l og ballade

L æ g m æ rke til adf æ rden L æ g m æ rke til, hvor ofte og under hvilke omst æ ndigheder adf æ rdsformerne udvises. At l æ gge m æ rke til adf æ rden er det f ø rste, vigtige skridt hen imod at h å ndtere negativ adf æ rd og l æ re konsekvent at opmuntre til positiv adf æ rd.

L æ g m æ rke til og lokalis é r problemadf æ rd Sammen med behandlingskoordinatoren kan I indkredse de adf æ rdsformer, der skal arbejdes med - og hvordan der skal arbejdes med dem - ved at besvare disse fire sp ø rgsm å l.

L æ g m æ rke til og lokalis é r problemadf æ rd 1. Hvorn å r er en adf æ rd virkelig et problem? 2. Hvordan kan adf æ rden beskrives? 3. Hvad er omst æ ndighederne omkring problemadf æ rden? 4. Hvad kan vi æ ndre for at modvirke problemadf æ rden?

Hvordan bruges oplysningerne fra PDR-rapporten?  De hj æ lper behandlingskoordinatoren med at indkredse problemerne tidligt  De hj æ lper behandlingsteamet med at f ø lge fremskridtene og se, hvordan den unge tilpasser sig over tid  De hj æ lper behandlingsteamet med at spore negative adf æ rdsm ø nstre

Fokus p å samarbejdsvillig adf æ rd  Unge, der forst å r at samarbejde, er mere accepteret af andre unge, l æ rere og andre voksne.  Samarbejdsvillige unge er tilb ø jelige til at...  Have det bedre med sig selv  Have mod p å at pr ø ve nye ting  V æ re bedre rustet til at m ø de nye krav

Hvad er samarbejde? Samarbejde er at g ø re, som der bliver sagt. Man kan se de fleste former for problemadf æ rd som manglende samarbejdsvilje, og de fleste former for samarbejdsvillig adf æ rd som det at g ø re, som der bliver sagt.

Hvor lang tid b ø r det tage for den unge at g ø re, som der bliver sagt? sekunder

Hvor ofte b ø r I forvente, at den unge g ø r, som der bliver sagt? "Almindelige" unge, som ikke har haft den type oplevelser, som unge i familiepleje har haft, g ø r som der bliver sagt ca. 70 % af tiden.

Opmuntring Opmuntring er et meget v æ gtigt middel til at l æ re de unge at samarbejde og g ø re, som der bliver sagt. Pr ø v at give mellem 5 og 8 positive kommentarer for hver irettes æ ttende kommentar.

Hvordan g ø r I opmuntring til en del af jeres daglige rutine?  Se det!  Læg mærke til det! Beløn det!  Vær en god rollemodel!  Vis interesse!

Fang dem i at være gode  Vær meget specifik med, hvad den unge gør rigtigt. – I stedet for blot at sige: "Godt arbejde", så sig: "Du har sat alle tallerkenerne på plads, godt arbejde!"  Ros hvert enkelt lille trin, der bidrager til at nå et større mål.  Find en del af opgaven, som den unge har gjort rigtigt, og kommentér det. – "Hey, du begyndte på dine lektier til tiden - flot."

Tips til at give ros  Kræv ikke det perfekte, før der roses  Hav et positivt ansigtsudtryk og brug en positiv stemme  Ros lige efter den positive adfærd  Når/Så: Når den unge tager et skridt i den rigtige retning, så får han ros  Basér rosen på den unges adfærd  Undgå sarkasme eller negative kommentarer i slutningen af rosende udtalelser

Læg mærke til de små ting  Som f.eks. når den unge… – Har sagt "værsgo" eller "tak" eller "undskyld" – Er mødt i skolen til tiden – Har været rar mod dine kæledyr – Har smilet – Har tilbudt at hjælpe uopfordret – Er kommet med en venlig bemærkning – Har holdt sig for munden, når han hostede eller nøs – Er blevet færdig med sine lektier eller pligter

Belønning af passende adfærd  Styrker båndet mellem den voksne og den unge  Øger sandsynligheden for, at den belønnede adfærd vil blive gentaget  Reducerer (men fjerner ikke) sandsynligheden for, at der vil opstå negativ adfærd  Giver de voksne et værktøj til at kontrollere, hvordan de fokuserer deres egen opmærksomhed, hvilket kan have en positiv effekt på den generelle emotionelle tone i forholdet

Belønning  Undersøgelser for nylig har vist, at den mængde belønning plejeforældre generelt bruger, påvirker de adfærdsmæssige, følelsesmæssige og sociale resultater ud over, hvad der opnås med disciplinære metoder.  Det betyder, at man kan gøre flere fremskridt ved at bruge belønning + disciplin, end man kan med disciplin alene.

Point- og niveausystem Point- og niveausystemet er et program til daglig adf æ rdsstyring. Det giver en konkret m å de, hvorp å plejefor æ ldrene kan:  L æ re den unge passende f æ rdigheder  Bel ø nne ø nskede adf æ rdsm ø nstre eller holdninger  Give konsekvenser for problemadf æ rd.

Fordelene ved point- og niveausystemet  Alle har de samme forventninger  Giver ofte lejlighed til at støtte og opmuntre den unge  Konsekvenserne er indbygget i programmet  Det er programmet, der gør arbejdet  Eliminerer magtkampe  Tackler problemerne, når de opstår  Kan tilpasses specifikke behov  Behandlingskoordinatoren står altid klar til at hjælpe

Niveau 1 P å niveau 1 flytter den unge ind i jeres hjem, og I begynder at opbygge et forhold. P å niveau 1 f ø lges den unge meget t æ t og f å r ø jeblikkelig bel ø nning for positiv adf æ rd.

P å niveau 1 g æ lder f ø lgende:  Den unge optjener point for rutinem æ ssige daglige aktiviteter.  Point, der er optjent den ene dag, byttes til privilegier den n æ ste dag.  Privilegierne er meget basale.  Den unge holdes under opsyn hele tiden.  Den unge skal kunne optjene 100 point om dagen.  Det kr æ ver point og 3 uger at g å videre til niveau 2.

Niveau 2 P å niveau 2 sker de st ø rste æ ndringer i den unges adf æ rd. Hans program skr æ ddersys efter, hvad han har l æ rt p å niveau 1.

P å niveau 2 g æ lder f ø lgende:  Point, der er optjent i é n uge, bruges til at k ø be privilegier i den n æ ste uge.  Den unge kan optjene point om ugen.  Den unge l æ rer at udskyde behovstilfredsstillelse, l æ gge planer og arbejde hen imod et m å l.  M æ ngden og kvaliteten af privilegierne ø ges.  Den unge kan k ø be aktivitetstid.  Den unge kan k ø be obligationer til niveau 3.  Den unge kan blive degraderet til niveau 1, hvis han ikke optjener nok point.

Degradering til niveau 1 SønSøn ManTirOnsTorFre LørLør I alt Optjente point Niveau  Christine er p å niveau 2. Onsdag optjener hun kun 50 point. Det betyder, at hun om torsdagen vil v æ re p å niveau 1. Og de point, hun optjener, mens hun er p å niveau 1, t æ ller IKKE med i den ugentlige pointm æ ngde til at k ø be privilegier for.

Niveau 3 Niveau 3 er en vedligeholdelsesfase. Den unge har lov til mere aktivitetstid, flere lommepenge og privilegier af en h ø jere kvalitet p å niveau 3.

P å niveau 3 g æ lder f ø lgende:  Den unge skal optjene 120 point om dagen.  Alt efter den unges alder kan han blive bedt om at lave et budget over indt æ gter og udgifter.  Basale privilegier skal ikke l æ ngere optjenes.  Aktiviteter skal godkendes p å forh å nd.  Alvorligere overtr æ delser kan resultere i degradering til niveau 1.

Brug af pointsystemet Behandlingskoordinatoren hj æ lper jer med at l æ re, hvordan man...  Tildeler pointv æ rdier  Giver og fratager point  Kommer godt i gang og fastholder rutinerne

Tildeling af pointv æ rdier Behandlingskoordinatoren vejleder jer i, hvor mange point det er rimeligt at fratage, og hvor mange ekstra point det er rimeligt at give for s æ rligt positiv adf æ rd.

Tildele og fratage point Med lidt ø velse l æ rer I at v æ re konsekvente, men retf æ rdige, n å r I giver og fratager point. Tildelingen af point skal give den unge en succesoplevelse. N å r f ø rst I v æ nner jer til at l æ gge m æ rke til de ting, som den unge g ø r rigtigt, s å er det ret ligetil at give point.

Tildele og fratage point Det kan v æ re sv æ rere at l æ re at fratage point p å en effektiv m å de. Det er mest effektivt at fratage point p å en neutral eller hensynsfuld m å de... Uden at holde moralpr æ diken Uden diskussion

Muligheder for at l æ re = Mulighed for at lære For æ lder frems æ tter anmodning For æ lder tilgiver eller giver efter Den unge har d å rlig samvittighed og skammer sig For æ lder r å ber, f ø ler vrede og h å bl ø shed Den unge er ligeglad Den unge hyler op og argumenterer Den unge har et raserianfald For æ lder insisterer For æ lder irettes æ tter mere

Kom godt i gang F ø r den unge kommer hjem til jer, m ø des I med den unge og behandlingskoordinatoren for at gennemg å point- og niveausystemet i detaljer. Der bliver tid til at stille sp ø rgsm å l, s å det sikres, at alle forst å r, hvordan det fungerer.

De daglige rutiner Hver aften gennemg å r I dagen sammen med den unge. S æ t fokus p å de positive ting. Se det som en sandwich... - Not é r noget positivt, der er sket - Gennemg å de point, den unge har mistet - Sig noget positivt om dagen eller morgendagen

Ud over det grundliggende Behandlingskoordinatoren kan beslutte, at der skal gives bel ø nninger eller konsekvenser ud over point- og niveausystemet. Det sker som regel, hvis den unge har gjort noget ud over det s æ dvanlige (enten positivt eller negativt).

Det hele s æ ttes sammen InteresseHusregler LivserfaringOverv å gning Im ø dekommenhedOpmuntring NysgerrighedPoint- og niveau- system T å lmodighed, humoristisk sans, accept og villighed til at m ø de en udfordring