Temadag om problemskabende ungegrupperinger

Præsentationer af emnet: "Temadag om problemskabende ungegrupperinger"— Præsentationens transcript:

1 Temadag om problemskabende ungegrupperinger
Gitte Horskjær Hansen VIA UC

2 Hvad er YLS/CMI YLS-CMI står for Youth Level of Service - Case Management Inventory. Det et standardiseret redskab, der kan bruges i relation til forebyggelse og håndtering af  ungdomskriminalitet. Udviklet i Canada og USA i 1970érne og 80érne af Hoge & Andrews i samarbejde med praktikere inden for det strafferetlige og kriminalpræventive område. Bygger på amerikanske normstudier af unge lovovertrædere i alderen år Redskabet er målrettet årige lovovertræder

3 Youth Level of Service/Case Management Inventory 2.0
Formål: Designet til at hjælpe professionelle med at vurdere mandlige og kvindelige lovbrydere Kan bruges af mange forskellige faggrupper såsom socialrådgivere, psykologer, politiet, pædagoger og andre socialarbejdere Tilvejebringer en detaljeret evaluering af de risiko- og behovsfaktorer, der er i en given ungs liv Giver mulighed for at identificere de unge, der er i høj risiko for fortsat negativ udvikling og kriminalitet Forsøger at minimere risikoen for fejlskøn

4 Kriminalitets pyramide
”life course persistent” kriminelle 3-5% 15 – 30 % De fleste har i deres ungdomsår begået mindst én mindre kriminel handling… Ansvarlig for ca. 50 % af kendt ungdomskriminalitet ”Adolescence limited” kriminelle

5 Risk Need Responsivity-modellen (RNR-modellen)
Risiko Behov Responsivitet

6 Risiko, behov og responsivitet
RISIKOPRINCIPPET Unge med høj risiko for fortsat antisocial/kriminel adfærd skal have et høj-intensivt behandlings-program. Unge med lav risiko klarer sig bedst med mindre intensive (”normale”) indsatser. Forskning viser med rimelig tydelighed, at det er problematisk at blande lav og høj risiko – hvorfor? Fordi vi tilfører risiko-faktorer og fratager beskyttelsesfaktorer.

7 Risikoprincippet Høj-intensive indsatser virker bedst overfor personer i høj risiko for fortsat negativ udvikling og personer med lav risiko for fortsat negativ udvikling risikerer at udvikle sig negativt i disse indsatser. Personer med lav risiko skal have hjælp, men ikke fra et høj-intensivt program, og ikke i sammenblanding med høj-risiko personer (smitte-effekt)

8 Risikofaktorer der opretholder antisocial/kriminel adfærd
Antisocial adfærd Antisocial personlighed Antisociale holdninger Antisociale venner Dårlige familieforhold Manglende uddannelse/beskæftigelse Manglende fritidsinteresser Misbrug

9 Risikofaktorer Sandsynligheden for fortsat antisocial adfærd er betinget af, hvor mange risikofaktorer den unge er omgivet af, og ikke alvorligheden af enkeltstående adfærd eller kriminalitet.

10 Behovsprincippet BEHOVSPRINCIPPET kan forklares således:
Dynamiske risikofaktorer kaldes også kriminogene behov, og er de faktorer som forskningen har vist, at hvis de øges eller reduceres så påvirker dette sandsynligheden for antisocial og kriminel adfærd. Behandlingen skal rettes imod de kriminogene behov, hvor reducering af disse øger sandsynlighed for reduktion i antisocial adfærd.

11 Kriminogene og non-kriminogene behov
Kriminogene behov - eksempler Non-kriminogene behov - eksempler Antisociale holdninger og kognitioner Social støtte for kriminalitet Misbrug af rusmidler Manglende monitorering/opsyn fra forældre Manglende prosociale aktiviteter Personligt ubehag Lavt selvværd Følelse af fremmedgørelse/eksklusion Manglende fysisk aktivitet Angst og stress Manglende ambitioner

12 Risiko, behov og responsivitet
RESPONSIVITETSPRINCIPPET Brug de mest effektive metoder (fx kognitiv adfærds-terapi) og indret behandling efter det enkelte individs særlige styrker og svagheder.

13 Risiko, behov og responsivitet
Risikoprincippet: Unge med høj risiko for fortsat antisocial/kriminel adfærd skal have et høj-intensivt behandlings-program. Unge med lav risiko klarer sig bedst med mindre intensive indsatser. Behovsprincippet: Behandlingen skal hovedsageligt rettes mod de dynamiske risikofaktorer (kriminogene behov). Responsivitets-princippet: Brug de mest effektive metoder (fx kognitiv adfærds-terapi) og indret behandling efter det enkelte individs særlige styrker og svagheder.

14 Understøttelse af principperne
Forskning indikerer, at indsatser, der følger principperne om Risiko, Behov og Responsivitet giver klart større effekter en dem, der ikke følger dem (Andrews et al, 1990; Andrews & Bonta, 2006; Gendreau et al., 2006). Indsatser, der ikke følger nogen af principperne viste en effekt på omkring 0 % i reduktion af antisocial adfærd eller kriminalitet, imens de, der fulgte principper viste effekter på om 40 – 50 % reduktion. (Andrews & Bonta, 2006).

15 Praksiskursus i systematiske forebyggelse af ungdomskriminalitet og rekruttering til rocker og bandemiljø med certificering i YLS/CMI Formøde - et arbejdsmøde med det formål at tilrettelægge kursusforløbet og implementeringsprocessen, før, under og efter kursusforløbet Modul 1 (2 dage) har fokus på en generel introduktion til feltet socialfagligt og juridisk. Det bliver en indføring i RNR principperne samt en introduktion til forskellige risikovurderingsredskaber

16 Praksiskursus i systematiske forebyggelse af ungdomskriminalitet og rekruttering til rocker og bandemiljø med certificering i YLS/CMI Modul 2 (2 dag) består af 2 dage, hvor der undervises i YLS/CMI´s teoretiske og forskningsmæssige. Fokus på dagene vil være at give deltagerne: - Forståelse for teori og forskning bag YLS/CMI - Evne til at bruge og fortolke YLS/CMI Ansvarlig brug af YLS/CMI i daglig praksis Modul 3 (½ dag) Fokus på implementering og opfølgning