VUM og Rehabilitering Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki

SMART Mål med en teoretisk referenceramme Input fra borgerne Plan for workshoppen Rehabilitering VUM og rehabilitering. Ressourcefokus i udredningen Inddragelse af netværk SMART Mål med en teoretisk referenceramme Input fra borgerne

Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed? Myndighedsafdeling på voksenområdet med ca. 14 sagsbehandlere 3 team (handicap, misbrug & psykiatri samt integration) Været med i udviklingen af VUM og arbejdet med metoden fra start i 2009 I 2013 vedtaget ny handicap politik og psykiatriplan – mere fokus på rehabilitering Kort intro til vores afdeling – så rammen er på plads

Gentofte Kommune Social & Handicapdrift 3 team efter 85, hjemmevejledning/bostøtte 17 botilbud efter servicelovens §§ 85, 107 og 108 1 herberg 6 dagtilbud 2 støttekontakt personer Baseret på en modificeret BUM-model

Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baserer sig på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Kilde: Hvidbogen for rehabilitering

Rehabiliteringsuddannelse Gennemført for 160 medarbejdere på tværs af Myndighed og Drift Fælles referenceramme for at arbejde rehabiliterende Øget kendskab til hinanden betyder smidigere arbejdsgange

Rehabilitering – flertydighed og grænseflader Rehabilitering, habilitering, genoptræning, recovery, empowerment, recilience, inklusion……………. Et begreb som rammer tidsånden? -borgeren/patientens som medskaber af indsatsen/behandlingen (partnerskab, samproduktion, samstyring) fra biomedicinsk forståelse (diagnose, syg kontra rask) til bio-psyko-social forståelse med fokus på funktionsevne, omgivelser og kulturens betydning (det relationelle handicapbegreb) - helhedsorientering – via tværfaglighed - sammenhæng og koordinering af patient/brugerens forløb - vidensbaseret indsats – ”kampen om evidens”

Rehabilitering - Habilitering at give anseelse, ære og position tilbage genskabelse af funktion  borgeren har en erfaring og viden om, hvad vedkommende tidligere har kunnet på en række områder. Målet for rehabiliteringen skal træffes ud fra borgerens ønsker ud fra tidligere livserfaring målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Habilitering at udvikle nye evner at støtte udviklingen hos et barn med en medfødt eller en tidlig erhvervet lidelse habilitering følger barnet ind i ungdoms- og voksenlivet habilitering er langsigtet og ikke tidsbestemt proces

? Drøft med sidemanden Hvad er din forståelse og erfaring med at arbejde rehabiliterende? Fælles opsamling i plenum

Et partnerskab med Socialstyrelsen Brobygning Et partnerskab med Socialstyrelsen Vi har været med i rigtig mange projekter i Gentofte Projekter starter, vi arbejder og så slutter vi og har fået nogle erfaringer. Sådan er det også med det projekt, vi vil give jer et indblik i nu. Det her projekt er nok et af de vigtigste projekter vi har gennemført i lang tid. Det I kommer til at høre virker banalt - men de input der er givet fra de unge- deres historier, deres nervøsitet ved at møde os, deres beskrivelser af vores verden – har gjort et dybt indtryk. Så projektet har givet os en oplevelse og en udfordring som vi ikke ville have været foruden

Kort om Brobygning Folde socialpsykiatriens arbejde med recovery ud over hele det sociale arbejde At bruge VUM som redskab i en rehabiliteringsproces At gøre borgeren ressourcer til omdrejningspunkt i sagsbehandlingen

fokusområderne Hvordan stiller vi de gode spørgsmål, der afdækker borgerens ressourcer Hvordan vi spørger ind til, hvem borgeren ønsker, at vi henter oplysninger fra – hvem kan sige noget om borgeren Hvordan opstiller vi fælles (SMART) mål i rehabiliteringsindsatsen Vi har været igennem en tragt. Møder i arbejdsgruppen kortlagte hvad der er udfordringer i arbejdet og i samarbejdet med de unge. For at holde et fokus i projektet har vi valgt tre nedslag.

Projekt brobygning – fokus på ressourcer Hvordan stiller vi de gode spørgsmål, der sætter fokus på ressourcer? For at sikre systematisk viden inden for de tre fokusområder vi har haft – har vi arbejdet med skabeloner til rådgiverne Få andre perspektiver i spil Opsamling af viden Refleksionsgrundlag

Ressourcebanken Hvilke ressourcer talte i om? Hvordan spurgte du ind til borgerens ressourcer? Hvilke gode råd vil du give din kollega, når de skal tale om ressourcer? Ressourcebanken er et værktøj Vi har ønsket at skabe en ramme for opsamling og refleksion

Ressourcefokus Det, at sætte fokus på borgernes ressourcer kommer ikke af sig selv Vi skal arbejde systematisk med emnet og sikre fælles viden. Vi skal turde åbne for vores faglighed, og drøfte om vi er dygtige og systematiske nok i forhold til vores tilgang Vi skal drøfte, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer, når vi taler om ressourcer. Det er en faglig balancekunst. Borgeren skal forstå, hvad vi skal bruge det til. Borgeren henvender sig med ”et problem”, og vi taler om ressourcer Vi skal turde ”udfordre” det borgeren siger – for at komme ind til ressourcerne De handler om at finde frem til det nødvendige behov – om mindske indgriben. Det er ikke sikkert, det er en fælles dagsorden. Sagsbehandler og de unge har oplevet det som positivt at tale om ressourcer. Det, at sætte fokus på ressourcer som led i at afdække borgerens funktionsnedsættelsen, giver et mere nuanceret billede af borgeren. De unge giver udtryk for, at det også er rart at tale om noget, de kan. Vi har anvendt sammen fremgangsmåde både i handicap og i psykiatridelen Nogle borgere har lært at vores logik er at de er dårlige – er derfor skeptiske med at vise at de kan noget. Problematisk Vi skal nogle gange grave og udfordre. Stille spørgsmålene flere gang for at finde det der også er godt og er lykkedes.

Udsagn om ressourcefokus Rådgiverne: ”Vi taler om de ting hun (borgeren) godt kan og derudfra, hvad det er, hun gerne vil blive bedre til. Vendingen ”at blive bedre til” virker bedre, end hvad skal du have støtte til”. ”Vi startede med at tale om de menneskelige ressourcer som borgeren havde – og om ressourcer, der dukker op når man mindst venter det”. ”Jeg stiller spørgsmål som; hvad synes du, du er god til? – hvad vil være dejligt at kunne, og hvordan kan du nå derhen? Jeg spørger til interesser – en var interesseret i historie (god til at huske, faktaviden osv.)

Inddragelse af netværk – struktureret opsamling 1. Hvem lagde sagen op til, at du inddrog? 2. Hvem ønskede borgeren inddraget i sin sag? 3. Hvad var nyt? 4. Fik du brugbar viden? 5. Havde det betydning for sagsbehandlingen? Hvorfor valgte vi at sætte fokus på netværket som led i Brobygningsprojektet? Andre definitioner af handicapbegrebet bygger på en individorienteret forståelse, hvor egenskaber ved personen eller funktionsnedsættelsen i sig selv, ses som årsag til handicap og de deraf følgende begrænsede muligheder for deltagelse i samfundslivet (Olsen 2000:45). I dette perspektiv bliver handicappet et anliggende for den enkelte, hvorimod det samfundsorienterede perspektiv flytter fokus fra individet til samfundets begrænsninger og muligheder, og fremfor individuel kompensation, ser på muligheder for inklusion og tilgængelighed i samfundet (Institut for Menneskerettigheder 2012:13).

Inddragelse af netværk Det er ikke nødvendigvis de nærmeste, der kender borgeren bedst. Borgeren vil måske pege på en mentor, lærer, fodboldtræner mv. Rådgiveren vurderer, at det er brugbart – giver ny viden, men vi skal gøre det klart for borgeren, hvad det er vi bruger oplysningerne til. Virker derfor ikke logisk, at vi spørger en læge i stedet for nogle der kender dem Hvis de ikke ved, hvad det skal bruges til øges risikoen for ”forkerte” svar Vi kan komme til at bede om noget, der ”gør ondt”. Netværk ønsker ikke at deltage Borgeren ønsker ikke at netværket bliver en del af hans ”sag” Vi får ikke givet udtryk for, at vi koordinerer, når de skal sige de samme ting mange gange. Det at vi på baggrund af nogle oplysninger kommer frem til et funktionsniveau og behov for hjælp – er ikke altid logisk for andre end os.

Inddragelse af netværk - udsagn Udsagn fra rådgiverne: ”Borgeren ønskede, at jeg talte med hans mentor fra Jobcentret”. Mentor fortalte, at borgeren fik krampeanfald. Det stod ingen andre steder. Herefter kom jeg i tvivl om borgeren overhovedet var i stand til at bo alene” ”Borgeren vil gerne inddrage sin mor – men hun ønskede ikke at deltage” ”Borgeren ønsker ikke, at hendes netværk skulle inddrages” Vores erfaring er at dette er det mest vanskeligt emne at komme i gang med. Der er en sårbarhed omkring det med at inddrage sit netværk

? Drøft med sidemanden Hvad er din forståelse og erfaring med fokus på ressourcer og inddragelse af netværk? Fælles opsamling i plenum

SMARTMÅL (konkret og tydeligt så borgeren ved hvornår målet er opnået) SPECIFIKT (kan det opsatte mål måles?) MÅLBART (Det er borgerens mål) ACCEPCERET (det skal være realistisk at opnå målet inden for tidsrammen) REALISTISK (fastsæt en tydelig tidsramme) TIDSBESTEMT Antonovsky: arbejde bliver således at fokusere på ressourcer og mestringsstrategier og styrke folks følelse af ”begribelighed”, ”håndterbarhed” og ”meningsfuldhed” samt mobilisere de evner, der gør folk robuste over for stressorer og hjælper borgerne i deres målsætninger

Indsatsformål At XXX kan bo i egen bolig og selv klare praktiske opgaver i hjemmet. Indsatsmål 1. At XXX får dyrket motion i Fitness World mindst to gange om ugen. 2. At XXX ugentligt får skemaplanlagt sin uge, så hun ikke mister overblikket over de praktiske opgaver i hjemmet. 3. At XXX min. hver 14 dag kan få støttende samtaler med støttepersonen ift. at kontrollere sine følelser i relation til andre, så hun ikke får selvmordstanker.. 5. At XXXhver 14 dag selv kan hente sin medicin i Distriktspsykiatrien.

Opstille SMART mål Det opleves positivt, at vi opstiller mål, hvis vi bruger det rigtigt De unge vil gerne have mål for deres udvikling – men delmål og ikke advarselstegn og løftede pegefingre, når man ikke når sine mål Vi har to store udfordringer Opstiller vi reelt borgerens mål – eller er det vores bestilling? Vi øver os på at formulere det som SMART mål Sagsbehandlerne oplever ikke, at de kender borgeren godt nok til at kunne opstille mål Andre må være bedre til det. Der er et dilemma mellem at finde formen for at udarbejde borgerens mål, og så det omsat til en bestilling til leverandørerne. Vi skal ikke definere den pædagogiske indsats, men tydeliggøre det borgeren gerne vil.

Udsagn fra borgene Ung med asperger: Jeg tager ikke telefonen, når jeg ikke ved, hvem det er der ringer… kommunens nummer fremgår ikke. Jeg er også ordblind – men de forskellige afdelinger i kommunen kunne ikke blive enige om hvem der skulle bevilge mig en IT-rygsæk. - men jeg er ordblind i alle afdelinger Én primær kontaktperson / indgang vil betyde meget for mig Som nævnt indledningsvis har projektet givet os god erfaring i forhold til Ressourcefokus Netværk SMART mål Det er konkret og det kan vi arbejde videre med. Når projektet har været vigtigt for os – er det fordi de unge har sagt en række ting til os har skabt forstyrrelse. – hos mig, hos medarbejderne Forstyrrelser som kommer til at fortsætte – fordi, hvis vi ikke gør noget her – så har vi et problem uanset om vi har afdækket ressourcer, inddraget netværk og sat smartmål. Bedst give jer eksemplerne Udsagnene er forstyrrende – fordi de er så rigtige og så svære for os at gøre noget ved. Det er her vores systemer, strukturer, vi plejer osv. – kommer til orde. Det er her vi reelt ikke rigtig magter at ændre os overfor de unge.

Ung med ADHD: Arbejde som en gal… og bankede hovedet i væggen når jeg kom hjem. Ønskede kontakt til Jobcentret, men de kunne først hjælpe når jeg var blevet arbejdsløs Det kunne være rart hvis man kunne melde ud, at man ikke har kemi med sin sagsbehandler og gerne vil skifte

Udsagn fra borgene fortsat Ung med ADD, Borderline, bipolar lidelse ”Mødet med en sagsbehandler – er mødet med en autoritet”. Kan det ikke gøres lidt mere hyggeligt?. Ung; Borderline, selvskadende: De kasser jeg blev placeret i, da jeg kom i kontakt med kommunen blev min identitet. Jeg var ikke mere mig selv, men nogle diagnoser, eller problemer.

Opsamling Vi er kommet videre! TAK til borgene for deres input til os Vi er kommet videre! Noget i brugen af VUM på en ressourceorienteret måde Meget i vores syn på os selv som myndighed Noget i vores metodeanvendelse og ønske om at målrette vores tilgang. Vi kommer til at overveje, hvordan vi arbejder og er organiseret for at al den gode vilje giver de bedste resultater.