Borgerens oplevelse af den kommunale forvaltning.

Præsentationer af emnet: "Borgerens oplevelse af den kommunale forvaltning."— Præsentationens transcript:

1 Borgerens oplevelse af den kommunale forvaltning

2 Koordination i en kommunal kontekst Chefkonsulent Gitte Overgaard, Gitte.Overgaard@ALLEROED.DK Allerød kommune Gitte.Overgaard@ALLEROED.DK Hjerneskadekoordinator Dion Mattesen, Dion.Mattesen@egekom.dkDion.Mattesen@egekom.dk Egedal kommune

3 Præsentation Allerød kommune ”Flad struktur” med aftalestyring og projektorganisering Leder af Voksenrådgivningen Chefkonsulent for Voksenområdet Sikre udvikling, sammenhæng, koordinering og kvalitet i vores ydelser overfor voksne Erfaring med koordineret indsats som metode gennem ca. 6 år i projekt ”rehabilitering i eget hjem” samt nuværende ”koordinerende sagsbehandler på handicapområdet” Egedal kommune Klassisk funktionel organisering Hjerneskadekoordinator start 1.3.08 - nyt politisk fokusområde Koordinere sagerne mellem kommunens centre omkring personer med erhvervet hjerneskade Faglig støtte i hjerneskadeforløb for rådgivere og ledere i 7 centre Sikre faglig opdatering af deltagende fag personer Målgruppe: Unge voksne med erhvervet hjerneskade, medfødt eller tidligt opståede skader samt progredierende lidelser.

4 Koordinering ??

5 Koordineret forløb på 3 ben Den organisatoriske udfordring ( Økonomi, lovgivning, overblik over egen organisation, funktioner, kompetencer mm. ) Den metodiske udfordring ( Hvordan kan vi gøre vores arbejde bedre, hvad virker, teamarbejde, skabeloner mm. ) De ”bløde” udfordringer ( Kommunikation, kultur, ledelses opbakning, menneskelige relationer, vaner, følelser mm )

6 Det komplekse felt Borger

7 2 Direktørområder 7 Centerchefer 11 Ledere 14 Faglige konsulenter/ mellemledere 28 Indgange for borgeren Borgeren i centrum, 1 indgang til kommunen 7 Hospitaler 5 Hjerneskadecentre 5 Privat praktiserende områder 4 Specialundervisningscentre Ca. 20 Genoptræningstilbud og botilbud

8 Koordineret forløb på 3 ben Den organisatoriske udfordring ( Økonomi, lovgivning, overblik over egen organisation, funktioner, kompetencer mm. ) Den metodiske udfordring ( Hvordan kan vi gøre vores arbejde bedre, hvad virker, teamarbejde, skabeloner mm. ) De ”bløde” udfordringer ( Kommunikation, kultur, ledelses opbakning, mellemmenneskelige relationer, vaner, følelser mm )

9 Eksempel på en kompleks handicapsag. Vi etablerer et team omkring borgeren, hvor handicapkoordinatoren er den koordinerende fagperson. team koordinator VISO Handicap- organisationer hospitaler

10 Hovedingredienser i et koordineret forløb 1 koordinator kendskab til koordinators funktion i organisationen / potentielle samarbejdspartnere interesse og evne til at arbejde tværfagligt og samarbejde - teamarbejde skabeloner til skriftlige aftaler/referater/handleplan mm. F.eks. et aftaleskema telefon og mailliste på alle involverede Samtykke til at udveksle oplysninger

11 Jeg har følgende kommentarer - som jeg "brænder" for at komme af med: Jeg var indlagt på bl.a. Esbønderup. pga. en hjerneblødning- Der blev afholdt et møde, hvor Jette og en anden fra Allerød deltog. Men inden mødet "fik" jeg besøg på stuen – det var bare super!!!! På mødet nævnte Jette, at hun havde haft kontakt til Center for Hjerneskade. Det var som om, at da jeg forlod Esbønderup "overtog" Jette min sag, hvilket var rart, for så var der da nogle, der var "interesseret" i mig. I de 8 måneder, som der er opfølgning fra Centers side, har Jette været hjemme hos mig (sammen med en repræsentant fra Center) 3 gange. Jette har også mailet til mig – flere gange….. Alt i alt har været har jeg været super godt tilfreds, og jeg ved faktisk ikke, hvad jeg kan kræve mere af Handicapkoordinator Jette. Men det siger mig dog, at enhver kommune skal have en koordinator, der kan koordinerer og samle trådene – og det gjorde Jette. Det var den korte version………… Du er velkommen til at kontakte mig……

12

13

14 Aftaleskema som en del af handleplan Side 2 Borgerens navnCpr.nr Dato Initialer Aftaler: Hvad der skal gøres, og hvem der gør det (borger, sagsbehandler eller andre) med tidsrammer og deadlines. Nye aftaler fx ved nye oplysninger. Opfølgning med kontakttidspunkter Hvem er ansvarlig for at få det gjort Hvornår Løbende oversigt over aftaler

15 Teamarbejde Respekt for hinandens faglighed og kompetencer Ingen bestemmer mere end andre – vi samarbejder Vi er ikke gode nok hver for sig men samlet kan vi håndtere komplekse forløb Afklarede kompetencer Prioriter og søg kredit hos borgere og samarbejdspartnere. Anerkendelse

16 proaktiv sagsbehandling

17 Koordineret forløb på 3 ben Den organisatoriske udfordring ( Økonomi, lovgivning, overblik over egen organisation, funktioner, kompetencer mm. ) Den metodiske udfordring ( Hvordan kan vi gøre vores arbejde bedre, hvad virker, teamarbejde, skabeloner mm. ) De ”bløde” udfordringer ( Kommunikation, kultur, ledelses opbakning, mellemmenneskelige relationer, vaner, følelser mm )

18 Kommunikation

19 Bricolage - At udnytte det komplekse felts muligheder og umuligheder Det er ikke bare en måde at handle på (praktisk og socialt), men også en måde at tænke på, der modsat regeltænkning mestrer at finde nye løsninger og nye veje at gå

20 Paradokser og dilemmaer Problem søger løsning Systemet tilpasser sig borgerens specifikke behov Løsning søger problem Borgeren tilpasser sig systemets tænkte tilbud Borgerinddragelse

21 koordinering Fordele Det er klart for alle, både borger, pårørende og samarbejdspartnere ved hvem man skal henvende sig til Trygt for borger og pårørende at de under et længere forløb har én hovedkontaktperson Når indsatsen er koordineret bruges tiden målrettet og konstruktivt Man sidder ikke alene med en kompleks sag Udviklende for de involverede fagpersoner Ulemper Personafhængigt ? Kræver vedligeholdelse af metodebrug og retningslinier ved medarbejderskift Tidskrævende i en opstartsfase Som koordinator bruger man i perioder meget tid på en enkelt sag – andre opgaver bliver nedprioriteret Kræver godt indblik i kommunes sagsgange og tilbud til handicappede

22 proaktiv sagsbehandling