IT i fagene - sprog vi gider ikke mere papir. -web 2 IT i fagene - sprog vi gider ikke mere papir! -web 2.0 skrivepædagogik- Helsingør - 4. august imponerende tiltag i helsingør kommune - 1:1 princippet - vinder frem - en proces der er interessant at følge og det er en proces der er vigtig hvis man for alvor vil rykke på anvendelsen af it i uddannelsessammenhænge i dag startskudet - inspirationsdag med input tl at gå videre på hardware, software,kurser, fælles wiki mm - i sidste ende løfter vi kun opgaven når vi faktisk gør det Vinnie Lerche

Min baggrund UC-Syd VUC Sønderjylland/Leder af Pædagogisk IT læreruddannelsen/engelsk laeremiddel.dk - nationalt videncenter VUC Sønderjylland/Leder af Pædagogisk IT 1:1 konceptet (2.500 macbooks udleveres sidst i august) papirløst VUC nye former for skriftlighed/formidlingsmuligheder -læreruddannelse: kurser i webquest, smartboard, internet som ressource i engelsk fjernundervisning gennem 10 år (udfordring for pædagogisk brug af it) -- det nationale videncenter læremiddel.dk (vurdering, analyse og anvendelse af digitale læremidler) (hvordan ændrer lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen når den bliver sat i en web 2.0 kontekst) -vuc sønderjylland -1:1 princippet, papirløst vuc, nye former for skriftlighed (nye produktformer/udtryksformer: podcasts, film, - ud fra princippet om at de skal produere produkter de er stolte af og som de kan genkende sig selv i

Ingen it-fremskridt trods milliard-investering Folkeskolen er langt bagud med it Danske skoleelever er blot nummer 13 ud af 19, når det gælder om at bruge computere til andet end chat og sociale netværk - og i Norden ligger vi nummer sjok, viser en ny PISA- undersøgelse. Juni 2011 Tekst Tekst Hvad hjælper det at smide penge til IT efter folkeskolen når problemet ikke ligger i noget der kan købes, nemlig viljen til at forandre sig på et personligt plan og se det at undervise som en livslang læring. Nok så meget fint udstyr, kurser, rapporter m.m hjælper ikke hvis den enkelte lærer ikke VIL bruge det. Information/kommentar Flere grunde til at forlade folkeskole/læreruddannelses området - men den evige kritik er medvirkende til det. jeg tager hatten af for jer lærere der står op hver morgen og finder jer i den behandling. En anden væsentlig grund til mit skift var at jeg faktisk grundlæggende ikke forstår hvorfor vi i danmark ikke rykker på det her område. der er investeret milioner milliarder i it i folkeskolen, vi har noget af det bedste udstyr rundt omkring i form af interaktive tavler, bærbare computere mm. hvorfor bliver det ikke brugt? På VUC venter lærerne ikke på at få et kursus i at bruge de smartboards der er indkøbt - det har de ikke tid til fordi deres grønne tavler er pillet ned så de har ikke noget valg. Man venter ikke og ser hvordan det går med i-bøger i undervisningenm fordi der bliver ikke købt andet - man har ikke valget. Man kan ikke vælge macbooken fra som lærer - så har man ikke et arbejde. det er barskt - men det virker - og langt størstedelen af de lærere der er hos er nu vant til at it er fuldt integrereret i underivsningen og vi kan se på ansøgerprofilen at man vælger os fordi der er en spændende udvikling i gang i forhold til it Det jeg vil sige noget om nu er NÅR DIGITALE LÆREMIDLER SKABER SPROG og jeg vil sætte fokus på skriftligheden og dermed elever i overbygningen der skriver en del både i engelsk og dansk. Mit oplæg dækker begge fag fordi projektet gjordet det.

kortlægge forskellige læremiddelkulturer i folkeskolen Baggrund for mit oplæg Læremiddelkultur 2.0P kortlægge forskellige læremiddelkulturer i folkeskolen belyse potentialer og problemer i elevers og læreres stigende brug af gratis, internetbaserede og delvist brugergenerede materialer (web 2,0 læremidler). udvikle nye didaktiske principper, der kan hjælpe lærere med at tilrettelægge undervisning, som kan matche de udfordringer, skolen i vidensamfundet står overfor. Grunden til at jeg står her er bla mit arbejde i et udviklings- og forskningsarbejde i læremiddel.dk (fokus på dansk og engelsk) Først kortlægge læremiddelkultur i folkeskolen: “Trods milliard-tilskud de sidste otte år er it i undervisningen ikke slået igennem på skoler og gymnasier. Bøger, tavlen og fotokopier er de foretrukne læremidler i de danske skoler, og når it anvendes, udnyttes mediets mange muligheder kun i begrænset omfang. Faktisk er der på det punkt ikke sket de store ændringer i undervisningen de sidste ti år. Megen undervisning foregår stadig ved, at læreren har en lærebog, finder noget på nettet, og uddeler fotokopier til eleverne. Nøjagtig som før man investerede mange millioner i nye computere.” Pisa undersøgelse i juni 2011 - elever i den danske folkeskole ligger på en 13. plads ud af 19 når det gælder deres it kompetencer Dernæst - i fællesskab med skoler i Kolding, på Fyn og i Køge -- potentiale og udfordringer for elever og lærere der anvender web 2.0 materiale i undervisningen. Giv eksempel på brug af ikke- didaktiseret materiale og de konsekvenser det har for planlægning og gennemførelse af undervisningen) Til slut - udvikle en række didaktiske principper der kan støtte lærerne i planlægning og tilrettelæggelse af undervisning.

Resultater formidlet her akademisk forlag - 240 kr.

Traditionel skrivepædagogik Færdigformuleret opgave Produktorienteret metode – færdighedstræning og korrekt formidling Eleven som privat tekstproducent Læreren retter og bedømmer Papir og blyant som ressource Skolestilen Læreren Eleven Min kollega og jeg indgik et samarbejde med to skoler i kolding i kommune. Først vurdering og analyse af den måde man arbejdede med skriftlighed i dansk og engelsk. Læreren havde i teams en lang række færdigformulerede opgaver - en opgavebank (forskellige genrer, ikke hægtet på det indhold man ellers beskæftigede sig med) Samarbejdet om skriftligheden lå typisk mellem lærer og den enkelte elev Rollerne - lærer: bedømmer, elev: den der mangler kompetencer og derfor bliver rettet Rettemetoden: det færdige produkt rettes, alle sproglige fejl rettes og der er et særligt fokus på tekstkompetence (præcision især) Syn på fejl - de er forstyrrende og skal elimineres

Procesorienteret skrivepædagogik Udvikle eget skriveprojekt Procesorienteret metode: ide, udkast, respons, revision, produkt – sekvens af mentale processer Eleven producerer tekst på vej Lærer/elever vejleder – lærer retter Computer som ressource Brevet - dagbog - artikel Læreren Responsgruppen Eleven Af og til - i forbindelse med emnearbejde/projektarbejde - eleverne skaber selv den opgave de vil løse/skrive om (behov for at få svar på noget) -gruppen blev udvidet med en responsgruppe - flere øjne på alle dele i den skriflige proces (fra ide, kladde, til redigering og færdigt produkt) Produktet er en proces - og den afleveres løbende Lærerrolle: vejleder, bedømmer Elevrolle: vejleder og producent Genre: autentiske - typer de kender og som vedrører dem

Web 2.0 skrivepædagogik Eksterne læsere/skrivere Læreren Udvikle fælles skriveprojekt og social kontekst for skrivning Kollaborativ metode: informationssøgning, samarbejde og videndeling – sekvens af mentale og sociale processer Eleven producerer tekst på vej i samarbejde med andre og for andre Lærer/elever vejleder – lærer retter Nettet og web 2.0 som ressourcer for information, samarbejde og distribution Wikien, bloggen. Eksterne læsere/skrivere Læreren Responsgruppen Begge lærere valgte at udfordre sig selv i forhold til skriftligheden Deres oplevelse af elevernes arbejde med skriftlige opgaver var at det ikke gav bonus set i forhold til det store arbejde der blev lagt i det fra lærerens side og set i forhold til hvor meget tid i skolen og fritiden der blev brugt på at skrive opgaverne. Eleverne var ikke motiverede De blev præsenteret for de tanker vi havde gjort os omkring web 2.0 skrivepædagogik FYLD PÅ HER Eleven/ skrivegruppen

Web 2.0 skrivepædagogik To skoler To fag To forløb to skoler - munkevænget skole (520 elever, to-sporet) (it: bærbare på rulleborde - godt trådløst net) Christiansfeld skole (500 - to-sporet) (it bærbare med hjemmefra, dårligt trådløst net som blev løst - og det er den ånd der er på Christiansfeldskole) to fag - engelsk -dasnk to forløb - google.docs forløbet - læreren i engelsk ønskede et bedre samarbejde mellem hende og eleverne i forhold til deres skriftlighed (google.docs = et samskrivningsredskab hvor flere kan skrive på en gang, versionering, historik -wiki-forløbet - læreren ønskede at eleverne producerede tekster til en autentisk læserskare

”Vi gider ikke mere papir!” Lærerens didaktiske overvejelser Google.docs forløbet (engelsk) Mål: Udvikling af -kommunikative færdigheder Udtrykke sig præcist, afpasse udtryksform -sprogtilegnelse Anvende viden om skriveprocessens faser, kritisk anvendelse af kilder, anvendelse af fagets hjælpemidler Wiki forløbet (dansk) Mål: Udvikling af -faglig skrivning Udtrykke sig forståeligt, klart og præcist, afpasse sprog, styre skriveproces fra ide til færdigt produkt -faglig læsning Foretage målrettet og kritisk søgning, læse sig til viden på f.eks. nettet Google.docs - lerchelerche@gmail.com, vlc100970 - se dokumenttyper, share, diskussion, revision (ligger i File) Wiki-forløbet - skolewiki (ikke tilgængelig) - ligesom wikipedia, lexicon genre, billeder, hyperlinks, link til andre emner, yder og nyder, autentisk publikum Målene - engelsk: Kommunikative færdigheder korrekthed (ordvalg, bøjningsformer, sætningsopbygning og stavning) afpasse sprog: genrebevidsthed og modtagerbevidsthed anvende informationer: kunne finde, vurdere og anvende informationer fundet på nettet Sprogtilegnelse -

”Vi gider ikke mere papir!” Lærerens didaktiske overvejelser Google.docs forløbet Indhold og metode: Emnearbejde og essayskrivning om Amish-folket Ressourcer: Netsteder om Amish folkets kultur, google.docs, online ordbøger Struktur: Læreroplæg Kursus i informationssøgning Emnearbejde på grundlag af google.docs Vejledning og respons Produkt: essay Wiki forløbet Indhold og metode: Emnearbejde og wiki om Danmark og danskere Ressourcer: Netsteder om dansk kultur, elevintra/samskrivning/wiki, billeddatabase (flickr) Struktur: Læreroplæg Redaktionsgrupper Emnearbejde på grundlag af samskrivningsprogram i elevintra Publicering i elevintra Produkt: wiki Vi havde mange samtaler med lærerne og på et tidspunkt hvor alle var trætte spurgte vi “hvorfor gør i det her” og svaret kom prompte fra engelsklæreren - “fordi vi gider ikke mere papir”. -computeren skulle bruges mest mulig (information, hjælpemidler, skriveredskab) Google docs - ressourcer - lærerens netsteder, udbygget med elevernes, online ordbøger og CDrommer, mobiltelefon ordbøger -struktur: meget traditonelt, særligt fokus på informationssøgning (problematisk copy/paste, hovedløs googling, bibliotekar ressourceperson: søgekompetencer på nettet + oplysninger om det de har adgang til via skolen fx. polfoto, faktaalink mm -tæt vejledningssamarbejde med læreren: logger på elevens dokument og retter og vejleder mens eleven er i gang med at skrive Wiki -ressourcer, fælles netsteder om dansk kultur, fælles billeddatabase i flickr -traditionelt, men redaktionsgrupper som skulle godkende links til den fælles base, billeder til flickr (censur) -redaktionsgrupper skulle også fungere som vejledere i forhold til teksten “kan man godt skrive sådan her” - “kan en elev i 3. klasse forstå det her ord”, -publicering i skolewiki - hvor alle skolens elever kunne læse med og forældre og søskende

”Det er godt nok det vi gør men der mangler et eller andet!” Potentialer Ægte formidlingsmuligheder Bedre responsmuligheder Bedre samarbejdsmuligheder Ressourcerige omgivelser og nem adgang til ressourcer Stabile arbejdsprocesser - open-access/no-excuse Udfordringer Retorisk kompetence Eleven + læreren – responskompetence Opbygge samarbejdskultur Ejerskab Fra knowledge telling til knowledge transforming Infrastruktur ægte formidlingsmuligheder (modtagerbevidsthed kom i fokus (hyperlinks, billeder, korrekt sprog, læserhenvendt) bedre responsmuligheder (i google.docs loggede læreren på og var inde i processen mens den var i gang - retter on the spot, hårdt for læreren, motiverende for eleven, inklusion/eksklusion) læreren har mulighed for at se elevens hypoteser og rette fejlhypoteser inden de bliver fossileret - historikken kunne illustrere udviklingen. eleven får også indblik i lærerens rettearbejde. - (i wiki forløbet hvor der var en responsgruppe skulle alt arbejde løbende igennem denne gruppe, det gav anledning til samarbejde og udnyttelse af hinandens kompetencer bedre samarbejdsmuligheder - google.docs - ægte kollaborativt arbejde fra ordniveau til tekstniveau, inviterede hinanden ind i teksterne, ægte samarbejde med læreren om teksten mens processen er i gang (følelsen af at vi ved hvad hinanden tænker) fælles linkssamling og billedsamling betyder fællesskab om processen ressourcerig og nem adgang - følelsen af at de kunne få fat i ægte information på engelsk (ikke noget andre havde valgt til dem i en tekstbog) og at information på engelsk som ikke var sprogligt tilpasset elever i skolen, men var ægte sprog, var motiverende. informationskurset betød at de fik nemmere ved at søge, vurdere og finde ud af hvordan de skulle anvende info stabile arbejdsprocesser - alle har adgang til alt, ingen har glemt noget - fælles online arkiv/fælles lærerproces, processen bliver afsluttet og den bliver gemt til senere brug. Men retorisk kompetence - de skal have redskaberne til at kunne skrive i en bestemt genre, til at kunne tilpasse teksten til en bestemt målgruppe. den klasse der skulle skrive en wiki var kendte læserne (venner og familie) og de var så vant til at arbejde med genren som modtagere - men hvis det ikke var tilfældet skulle denne del have været i fokus elev+lærer responskompetence - får eleven tid til at skabe sprog, konstante forstyrrelser som i tysk i gamle dage, overfokusering på de relativt nemme og overskuelige problemer som stavefejl, grammatiske fejl på bekostning af teksetn som helhed, vil eleven bare vente på lærerens rettelser og ikke selv prøve opbygge samarbejdskultur - det at samarbejde om en tekst er svært - der er flere der skrive på en gang - ejerskab - singular text plural authors (hvem tager ansvar for teksten - hvem sikrer den røde tråd, fokus på modtager, fokus på genre - læreren skal her være meget tydelig i forhold til de krav der er til teksten. knowledge telling/knowledge transforming - for at kunne bruge information de fandt og koble det med billeder og hypertekst og formidle det til elever på skolen yngre end dem selv var de nødt til at forstå den information de valgte at bruge. det krævede fokus på deres informationssøgekompetenccer infrastruktur - vi oplevede flow, fordi nettet fungerede, fordi der var strømadgang, fordi eleverne brugte egne computere som de var vant til at bruge og med de programmer de var vant til at bruge.

”Jeg ved ikke om de har lært mere men de har lært noget andet!” Læringseffekter Skrivekompetencer Formidlingskompetencer Samarbejdskompetencer Informationskom-petencer Metakognitive kompetencer Lærte de noget? (de sad med musik i ørerne, sms og på facebook og de brugte det hele på en gang - og alligevel oplevede vi et flow, ingen pauser, startede før læreren kom, brugte sms og facebook faglig også) Vi vurderede dem på fem kompetencer: skrivekompetencer - sproglig præcision, skrivelyst og skrivestrategier formidlingskompetencer - genre og modtagerbevidsthed samarbejdskompetencer - styr samarbejde med andre elever, lærer og skolebibliotek informationskompetencer - søge vurdere og anvende information metakognitive kompetencer - bevidsthed om og kontrol over egen arbejdsproces

Læringseffekter: Skrivekompetence ”Denne elev er kommet rigtig langt…jeg er imponeret over tekstlængden og hun siger selv at det næsten ikke var til at stoppe igen da hun først var kommet i gang og oplevede at det lød som ”rigtig engelsk.”. (faget engelsk) ”Eleven plejer kun at aflevere ca. 7-10 linier….han forstår ikke at man kan arbejde videre med noget der er afleveret….han har dog formået at skrivet MEGET mere denne gang…han var meget stolt over at han kunne skrive så meget”. (faget engelsk) vi indsamlede erfaringer ved hjælp af lærerlogbog elevlogbøger (5 pr klasse) interviews med lærere, elever og bibliotekarer opgaver skrevet før og under forløbet denne elev har været irriteret over at hun ikke kunne få sproget til at fungere pga små-fejl - det at det pludselig blev mere flydende og lød mere engelsk helt fra starten gjorde at hun var motiveret til at skrive meget mere denne elev har aldrig forstået skriveprocessen - den har ikke givet mening - en tekst der er afleveret er færdig i hans øjne. for ham har det været vigtigt at få respons mens han arbejdede på teksten fremfor efterfølgende

”De har været obs på at deres søskende og venner kan læse med – de kan ellers godt være sjuskede.”. (faget dansk) De har typisk skrevet til læreren og læreren fortalte at han ofte havde indtryk af at det han fik ikke var et færdigt resultat men en kladde - en tekst undervejs. det at de pludselig skulle henvende sig til folk omkring dem betød at de gjorde sig umage - de ville ikke være til grin og de ville have at deres tekst blev forstået.

Læringseffekter: Formidlingskompetencer ”Hej kære elever på Munkevængets skole. På denne hjemmeside kan i læse noget om Danmark’s historie, altså I kan læse om de forvandlinger dette lille land har været igennem. Hvis I kigger på nedenstående billeder, kan i se nogle af de ting I kan læse om. Danmark’s historie er meget lang og har bredt sig over mange år, fordi selve landet har eksisteret i lang tid. Derfor har vi valgt at gøre det nemt for jer ved at starte fra begyndelsen af. Hvis der er et bestemt ord i ikke forstår skal i bare klikke på ordet så får i det forklaret.”. Formidlingskompetencer -eksemplet her illustrerer at de er modtagerbevidste - de tager læseren i hånden og fortæller hvad der skal ske - hvad er det du skal til at læse om nu - hvordan bruger i billederne og hvordan og til hvad bruger læseren hyperlinksene læs højt

”…tydelig sammenhæng mellem sprog, genre og modtager.”. Hyperlinks, billeder, ”…forstår en elev i 4. klasse det her?”. Formidlingskompetence -fordi genren og modtageren var kendt opstod der lige præcis den sammenhæng mellem sprog, genre og modtager som vi forsøger at lære eleverne hele tiden. Den opstod uden at der blev decideret undervist i det men fordi læreren var tydelig omkring gernre og modtager og fordi begge dele var en del af elevernes verden -mens vi overværede elevernes arbejde hørte vi dem tale om teksten og ubevidst diskuster genre og modtager - i.e. hyperlinks - et andet eksempel var et billede af dansk smørrebrød som var en flad madpakke - her gik responsgruppen ind og vurderende om det var det rigtige billede til den pågældende tekst

Læringseffekter: Samarbejdskompetencer ”Det ser ud til at der foregår en del uformelt samarbejde/hjælp med det tekniske, med at få den bærbare pc på nettet. […] De hjælper hinanden på tværs af klassen til for eksempel at finde relevante links.”. ”Det er godt når de elever der normalt ikke laver noget i timerne knokler med, fordi så laver alle noget.”. ”Jeg tager det mere seriøst når min lærer kigger med.”. Uformelt samarbejde - i den ene klasse var de vant til at passe hver sit - eller arbejde sammen med bedste-veninden, men her tog de ansvar for hinandens arbejde fordi det var en del af en helhed - de skulle skrive det sammen i et fælles dokument og de skulle publicere det for andre end læreren Inkluderende - svage elever sidder ofte og dukker sig i engelsk - det fandt vi ud af at hele holdet oplever som et problem - ikke kun den der dukker sig Eksluderende - blå skærm - vant til den færdige proces Det at læreren kigger med var motiverende fordi der var en ægte interesse for det arbejde eleven lavede - de var fælles om at gøre teksten så god som muligt

Læringseffekter: Informationskompetencer ”Det var meget nemt for os at finde billeder for vi vidste lige præcis hvad vi skulle lede efter og hvad der kom frem.”. ”…de kunne ikke have skabt de her tekster uden nettet – de er mere engagerede når de sidder foran skærmen og når de selv skal finde den information de skal bruge.”. Man kan sige meget om elevernes informationskompetencer men det viste sig i det her forløb at når de vidste præcis hvad de skulle skrive og forstod den genre og det indhold og når de vidste hvem de skrev til (og ikke skulle forestille sig at det var til et blad i new york) så blev de meget målrettede søgere på nettet Samtidig var de top-engagerede fordi de fik adgang til ægte engelsk materiale - ikke noget der var tilpasset dem - tænkt ind i en undervisningssammenhng Endelig viste det sig at den klasse der fik et grundigt tre timers kursus i at søge og anvende info fra nettet blev stærke søgere - de gav udtryk for at de dobbelttjekkede links hvis de var i tivl, de brugte ressourcer som skolen havde abbonnement på osv

”Jeg dobbelt-tjekker de links jeg finder, hvis jeg er i tvivl om det er rigtigt det der står, og jeg spørger min lærer hvis jeg er i tvivl om en side jeg finder er rigtig.”. ”Mange af eleverne bruger søgevejene som beskrevet i mit kursus og under besøg i klassen har jeg konstateret en overraskende høj grad af koncentration, fordybelse og lyst til at arbejde med skriveprogrammet og finde relevant baggrundsmateriale.”.

Læringseffekter: Meta-kognitive kompetencer ”Jeg kan jo se at det er blevet bredere og dybere det de har lavet – de har selv skullet vælge den information de synes var interessant og relevant og ikke bare arbejde med det der stod i en lærebog. Det er blevet dybere på den måde at nogle områder har de valgt at gå i dybden med – ikke nødvendigvis områder jeg ville have valgt at gå i dybden med.”. det at de har haft mulihged for at finde info på nettet fremfor i en lærebog har betydet at de har taget nogle valg i forhold til hvad de ville med emnet og teksten - deres info søgning har ført dem men da de har vidst hvad de skulle - kendt målet med teksten - har det været nemt for dem at kontrorllere

Når læreren vejleder eleverne på traditionel vis foregår det typisk ved at hun kommunikerer med dem face-to-face med alt hvad det indebærer af extra-linguistisk kommunikation som gestik, mimik, tonefald mm. Når hun anvender det virtuelle rum som vejledningsrum forsvinder denne del af kommunikationen men det virtuelle rum åbner til gengæld op for en anden form for awareness nemlig en synliggørelse i forhold til det hun gør – en proces der ellers er helt ukendt for eleven.. Didaktik 2.0, s. 132 når læreren retter i det virtuelle rum får eleven mulihged for helt konkret a se hvordan lærerer retter -havd hun lægger vægt p i rettleser og hvordan hun hopper frem og tilbage i teksten og evt også springer nogle fejl over. samtidig får eleven mulighed for at rette teksten mens læreren stadig er tilstede og derved få ydelrigere respons.

Tekst Engelsklæreren udtaler efter forløbet: Jeg synes at jeg har et større indblik i hvordan eleverne arbejder. Der bliver givet mere respons i en time end normalt - det går hurtigere og flere får langt mere respons end tidligere. Jeg har fået min sag for - normalt kan jeg jo læse deres opgaver og gå og tænke lidt over det de skriver og finde nogle gode kommentarer eller slå ord op hvis det er nødvendigt - men her jeg på fra det øjeblik jeg logger ind på deres dokumenter. Tekst Læreren får også et andet blik på eleven - indblik i elevens processer eleverne får hurtigere respons og mere respons men - det er benhårdt arbejde for læreren

Drivkræfter/motivation Medbestemmelse i forhold til produkt - proces - ressourcer Ejerskab - indrestyret Arbejder udover skolens tid og rum Flow

Barrierer Lav tolerancetærskel - lærerens kompetencer, ventetid, brugervenlighed, overskuelighed, login spildtid Ressourcer - for meget information, efterspørger redskaber Distraktion - “når jeg laver seriøse ting bruger jeg min mors computer”

Didaktiske principper Synlige mål Faglige mål – tekst-/skrive- og formidlingskompetence Informationskompetence – søge, bearbejde, analysere, vurdere og anvende digitale informationer Samarbejdskompetence – håndtere it samarbejde Stilladseret læringskultur Støtte elevens håndtering af teknologi, samarbejde og informationssøgning Lærerens rammesætning af produkt, proces, ressourcer og vejledning (fx kriterier for respons) Stabilt læringsmiljø Driftsikker infrastruktur Lærerens digitale kompetencer Ekspert-bistand Elevernes digitale kompetencer På baggrund af det her samarbejde med de to skoler kan vi se at der er nogle områder i lærerens planlægning der bliver langt mere vigtige end vi ellers ser

Model 2.0 Synlige mål Stilladseret læringskultur Web 2.0 Stabilt læringsmiljø Web 2.0 Skriveprocessens faser

Vinnie Lerche vlf@vucsyd.dk TAK FOR I DAG! -i samarbejde med Jens Jørgen Hansen, UC-Syd/laeremiddel.dk