Langvarigt sygefravær Hvad sker der og hvordan går det? Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004 Disposition Vigtige problemstillinger i den danske sygefraværspolitik Hvem bliver langvarigt sygemeldt? Prioriterer kommunerne deres ressourcer i indsatsen? Lever kommunerne op til loven? Kommunens kontakt til arbejdsgiver De sygemeldtes vurdering af kommune og arbejdsgiver Integration på arbejdsmarkedet Kan flere sygemeldte komme i arbejde? Konklusion og diskussion Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Vigtige problemstillinger Flere sygemeldte i arbejde – hvordan? Sygefraværet er lavt i Danmark Fastholdelse er det største problem – ikke integration Bedre identifikation af risiko-sager Omprioritering af indsatsen: - Mindre revalidering i form af uddannelse - Mere brug af fastholdelsestiltag - Flere tilskud?? - Mere information til arbejdsgivere om fastholdelse - Mere kommunal kontakt til arbejdsgivere – hvordan? Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004 Undersøgelsens data Fire data kilder: Interview med 1.581 personer med en afsluttet sygedagpengesag af mere end 8 ugers varighed Oplysninger fra kommunerne om sagsbehandling af dagpengesagerne Spørgeskema til kommunerne om deres administration og organisation af sygedagpengeområdet Registeroplysninger om virksomhederne, hvor dagpengemodtagerne blev sygemeldt fra Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Hvem bliver langvarigt sygemeldt? Det gør dem med færrest ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet Langvarigt sygemeldte lønmodtagere har i forhold til almindelige lønmodtagere: Forholdsvis dårligt helbred Høj alder Ikke-akademisk uddannelse Mange år på arbejdsmarkedet Meget høj anciennitet (mens middel anciennitet reducerer risiko) Og de er ofte ansat i: Offentligt virksomhed Primær/sekundær sektor I virksomhed med få højere funktionærer Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Hvem bliver langvarigt sygemeldt? Ingen forskelle mht. køn, etnisk baggrund, samlivsstatus, og om lønmodtagerne har børn Alt i alt tyder analysen på, at de langvarigt sygemeldte gennemgående har: - Begrænsede ressourcer i form af helbred og uddannelse - De har været i arbejdslivet længe Mere usikker konklusion: - De kommer fra virksomheder med nedslidende arbejdsmiljø og/eller job hvor man hurtigt kan vende tilbage i arbejde (hvorved langvarigt sygefravær undgås). Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Prioriterer kommunen ressourcerne? Personlig opfølgningssamtale Prioriterer kommunerne ressourcerne hensigtsmæssigt og målretter dem mod ”tunge sager”? Ja: Personer med dårligt helbred og svag tilknytning til arbejdsmarkedet prioriteres Men: I nogle tilfælde svært at identificere risiko sager. I 35% af sagerne afholdes ikke samtale i 22% afholdes samtale inden 8. uge i 21% i 9-13. uge i 19% af sagerne senere Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Prioriterer kommunen ressourcerne? Sandsynligheden for at der indhentes lægelig information: øges når de sygemeldte tidligere har misbrugt alkohol, stoffer el. lign. øges når de sygemeldte var ledig inden sygemeldingen eller blev fyret/selv sagde op under sygemeldingen øges jo flere kontakter til hhv. egen læge og speciallæge øges jo flere indlæggelser på sygehus reduceres når sygemeldingen skyldes psykisk sygdom/problemer reduceres når kommunen bruger visitationskategori ”glat - ej-glat sag” Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Prioriterer kommunen ressourcerne? Sandsynligheden for at der er udarbejdet en opfølgningsplan Øges når den sygemeldte tidligere har været behandlet for psykisk lidelse/ personlige problemer øges når de sygemeldte var ledig inden sygemeldingen eller blev fyret/selv sagde op under sygemeldingen øges jo flere kontakter til hhv. egen læge, speciallæge og fys. mindskes når de sygemeldte tidligere har misbrugt alkohol, stoffer el. lign. Mindskes hvis kommunen har retningslinier for planernes indhold Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Lever kommunerne op til loven Opfølgningsplan I 39% af sagerne er der udarbejdet en opfølgningsplan I sager med en varighed på mere end ½ år, hvor der efter loven skal være en plan, er der, er der udarbejdet en opfølgningsplan i knap 2/3 af sagerne Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Kommunens kontakt med arbejdsgiver m.m. Kontakt til arbejdsgiver: 14% Møde med arbejdsgiver: 5% Kontakt til fagforening/a-kasse: 8% Kontakt til AF: 1% Hjælp til arbejdsredskaber: 1% Andre hjælpemidler: 1% Anden økonomisk hjælp: 4% Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Vurdering af kommunens indsats De sygemeldtes vurdering af kommunens indsats er overvejende positiv Samlet vurdering: Meget god/god: 31% Hverken/eller: 19% Meget dårlig/dårlig: 14% Ved ikke: 36% Generelt: Vurdering er mere positiv når kommunen har ydet en social-faglig indsats, fx opfølgningssamtale, reva, delvis raskmelding. Og mere negativ hvis indhentning af lægeligeoplysninger Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Vurdering af arbejdsgiverens indsats De sygemeldte lønmodtageres vurdering af arbejdsgiverens indsats er overvejende positiv: Arbejdsgiveren gjorde hvad han/hun kunne for at det skulle blive muligt at vende tilbage: Helt/delvis enig: 63% Helt/delvis uenig: 27% Ved ikke: 10% Alt i alt: De lønmodtagere der stadig er ansat hos arbejdsgiveren har en mere positiv vurdering af arbejdsgiverens indsats. Det samme er tilfældet, når arbejdsgiveren tilbød ”tilpasning af arbejdsforhold”, fx nedsat arbejdstid Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Integration på arbejdsmarkedet Hvordan går det de sygemeldte? Sagernes varighed: 9-13 uger: 32% 14-26 uger: 31% 27-52 uger: 20% 1 år+: 18% Forsørgelse på interviewtidspunktet: Arbejde uden løntilskud: 54% Arbejde med løntilskud: 8% A-dp: 10% Førtidspension: 9% Sygemeldt: 6% Andet: 13% Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Integration på arbejdsmarkedet Hvilke forhold har betydning for, om de sygemeldte kommer i arbejde? Data: Lønmodtagere Integration måles som tid til arbejde hos hhv. gammel og ny arbejdsgiver Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Integration på arbejdsmarkedet Hvad betyder noget: Helbred Faglige ressourcer Virksomhedskarakteristika Opfølgningssamtale Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Integration på arbejdsmarkedet Andet: alder, samlivsstatus Arbejdsløshed og mulighed for at få FP betyder ikke noget Nogle forhold har forskellig betydning for tilbagevenden til hhv. gammel og ny arbejdsgiver, fx: Opfølgning Diagnose Anciennitet Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Kan flere langvarigt sygemeldte komme i arbejde? Når man spørger de sygemeldte: Ja - Blandt dem der ikke var i arbejde på interviewtidspunktet regnede: - 33% med at komme i arbejde på normale vilkår - 24% med at komme i arbejde på særlige vilkår - 43% med at de ikke kommer til at arbejde mere Skøn over hvor mange flere der potentielt vil kunne komme i arbejde pr. år: 6.500-14.000 Når vi kigger på data: Skønnet overvurderet Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004

Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004 Diskussion Flere sygemeldte i arbejde – hvordan? Sygefraværet er lavt i Danmark Fastholdelse er det største problem – ikke integration Bedre identifikation af risiko-sager Omprioritering af indsatsen: - Mindre revalidering i form af uddannelse - Mere brug af fastholdelsestiltag - Flere tilskud?? - Mere information til arbejdsgivere om fastholdelse - Mere kommunal kontakt til arbejdsgivere – hvordan? Langvarigt sygefravær, 4. Maj 2004