Kursus for tillidsfolk 2007 Jette Bay, Sundhedspolitisk Udvalg

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lovlig sagsbehandling
Advertisements

Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
København, 25. november Dias 1 Patienters berettigede forventninger til informationsniveau og informationsmåde – en udfordring for sundhedsvæsenet Professor,
Mirjam Gismervik, koordinerende fysioterapeut CPOP Region Syddanmark
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Sundhedsaftalen fra ord til handling
Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret indsats til børn med cerebral parese - organiseret i et samarbejde mellem Kolding Kommune,
Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Oplæg ved Torben Buse, Vicedirektør, Socialstyrelsen 8. Maj 2014.
Formål med lokalpolitisk indsats Hvad vil vi opnå? Hvordan vil vi gøre det? 1Basiskursus september 2012 Bente Röttig.
Aalborg Universitet og Aalborg Kommune.  Gearing af organisationen til at understøtte et højt specialiseret neurofagligt niveau i kommunen gennem målrettet.
1-01. Kurser for tillidsrepræsentanter Modul 3 Kommunalreformen: Del 1: Nye kommunale strukturer – DSI og kommunalreformen – opgaver i 2006 Kommunen:
Grundkursus for frivillige i DH Grundlæggende om DH og DH’s medlemsorganisationer.
Psykoedukation for unge i OPUS-behandling
Regionale Kontaktfora på handicapområdet Møde med repræsentanter fra DH Stig Langvad, formand, DH.
Status på reform af patientklagesystemet Erfaringsudvekslingsmøde for DH-udpegede medlemmer af Patientklagenævnet og Patientskadeankenævnet torsdag den.
Danske Handicaporganisationer Handicapbevægelsens paraplyorganisation siden 1934.
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Udfordringer og dilemmaer i samarbejdet med brugere og pårørende Knud Kristensen DE9 - Foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland Skovagervej.
WORKSHOP 2 Inkluderende sundhedsfremme og forebyggelse
Workshop om ulighed i sundhed
Få hjælp & informationer Modul 2 Nyhedsbrev DSI-Nyhedsbrev - Udgives 4 gange om året. Læs om DSI's arbejde lokalt og centralt, om ny lovgivning og om.
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
22. september 2008 i Landstingssalen, Christiansborg Direktør Bjarne Hastrup Ældre Sagen Den gode genoptræning.
Geriatri med fokus på funktionsevne
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Oplæg om DUKH og retssikkerhed for handicappede
Krav til tillidsrepræsentanten Modul 2 Forventninger Når man repræsenterer DSI i råd, nævn eller udvalg - er det vigtigt, at man fremfører DSI’s synspunkter.
Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har.
Foreningsdag/ Karrieredag
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Neurorehabilitering Teori og Praksis
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Sygehus perspektiv Afgiftning og motivation af misbrugere.
Indhold, indsatser, implementering
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
KL´s visioner for kroniske patienter
Fremtidens rehabilitering i kommunerne Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats med det formål at give borgere,
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 20. maj Dagens program: Fælles frokost Velkomst v. Anders Broholm Status vedr. Politisk Sundhedsaftale.
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Årskursus for visitatorer
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
KR Rådgivning Det gode genoptræningsforløb Afsluttende konference den 29. oktober, 2007 Region Syddanmark.
Det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb Compliance Kommunikation Kvalitetssikring.
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Rehabilitering Samordningsudvalgsmøde
Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med
Herning Kommunes Handicapråd Høringer Nyborg Strand d. 9. juni 2008.
Handicapråd i Ballerup Kommune - af Servicedirektør Ole Nielsen
SKABELON.
Hvordan skabes sammenhæng i kapacitet og ressourcer på tværs? Oplægsholder : Forebyggelseschef Eva Henriksen Kommunen har ca indbyggere En af to.
Dato: Dok.nr. Titel: Aktiv hver dag Hverdagsrehabilitering i Hedensted kommune.
Introduktion Nationale retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser april 2016.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Genoptræningsforløbs- beskrivelser - samarbejde mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen Asger Kudahl - Odense Kommune 2. juni 2009.
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/Lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse.
Program for Netværksdage onsdag d. 23.november 2016
Rehabilitering og Empowerment – Muligheder og udfordringer i alkoholbehandling Vingstedseminar d
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Dialogmøde om træningspakker målrettet mennesker med demens
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse
De pårørende i beslutningsrummet
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.
Præsentationens transcript:

Kursus for tillidsfolk 2007 Jette Bay, Sundhedspolitisk Udvalg Jeppe Sørensen, DSI’s sekretariat NB: Se venligst www.handicap.dk/rapporter_notater/ for nyeste version af dette foredrag

Program for workshop om genoptræning Præsentation – hvem er vi? DSI og sundhedsområdet Organisering – Sundhedspolitisk Udvalg Arbejdsopgaver – Sundhedspolitisk Udvalg/sekretariatet DSIs mærkesager Genoptræning Hvad er det? Hvad er reglerne? Hvad er problemerne? Hvad kan vi gøre? Opsamling og erfaringsudveksling Evaluering og afslutning Ad 4: Hvad kan vi tilbyde, hvad har afdelingerne brug for og hvor og hvordan kan vi kommunikere? Vi har brug for information fra græsrødderne.

Præsentation – hvem er vi Jette Bay, Sundhedspolitisk Udvalg Jeppe Sørensen, DSIs sekretariat

DSI og sundhedsområdet Organisering – Sundhedspolitisk Udvalg 97 afdelinger 32 handicaporganisationer 15 afdelings- repræsentanter Sundhedspolitisk udvalg er et af 5 udvalg under Forretningsudvalget Repræsentantskabet Hver organisation har 2 stemmer Afdelingerne har i alt 15 stemmer Socialpolitisk udvalg Forretningsudvalget - inklusiv formand og næstformand Sundhedspolitisk udvalg Tilgængeligheds- og hjælpemiddelpolitisk udvalg Undervisnings- og uddannelsesudvalg Beskæftigelsespolitisk udvalg

SUNDHEDSPOLITISK UDVALG Formand: Mette Faber (Landsforeningen LEV) 2900 Hellerup Næstformand: Jette Bay (Scleroseforeningen) 2300 København S Ulla Lendal (DSI-Sønderjyllands Amt) 6200 Aabenraa Freddy Nielsen (Dansk Blindesamfund) 3520 Farum Birgit Hagen (Gigtforeningen) 7490 Aulum Jens Ibsen (Landsforeningen SIND) 9400 Nørresundby Forretningsudvalget: Ulla Wæber (Scleroseforeningen) 2500 Valby Udpegningen har givet en hensigtsmæssig faglig ligestilling på køn og geografi!

DSI og sundhedsområdet Arbejdsopgaver – Sundhedspolitisk Udvalg Formål: At bedrive sundhedspolitik ud fra et handicap- og kronikerperspektiv og herunder bl.a. at fremme det samarbejdende, kommunikerende og solidariske sundhedsvæsen. At udvikle og implementere DSI’s politik på sundhedsområdet Interessevaretagelse centralt, regionalt og kommunalt niveau Repræsentanter i bl.a. Patientklagenævn, Patientskadeankenævnet og Psykiatriske Patientklagenævn Diverse arbejdsgrupper Høringer ANIMERET Arbejdsgrupper: pt. Følgegruppe om reglerne for Vederlagsfri Fysioterapi; Patientsikkerhed; vedr. det psykiatriske område Høringer: for tiden et meget aktivt område. Vi er særligt opmærksomme på det der rører sig vedr. Kvalitetsstandarder for rehabiliteringsområdet Emner omkring f.eks. De kroniske patienter som hovedsagelig betragtes ud fra ’Disease Management’ Programmer med fokus på de tunge og ressourcekrævende med kronisk sygdom samt de store sygdomsgrupper. Patientsikkerhed, information og egenomsorg: Den aktive, velinformerede og veluddannede patient er langt bedre og sikrere stillet i systemet Kvalitet: Høj fagligt standard og kvalitet skal sikres og patienttilfredsheden højnes. Organisering og tilrettelæggelse skal tilpasses de særlige behov kroniske sygdomsforløb har. Forskning og udvikling må ikke nedprioriteres ved stram økonomisk styring Genoptræning/rehabilitering: Bestræbelserne på at samle myndighedsansvaret i kommunerne må ikke medføre tab af specialiserede tilbud og serviceforringelser. Og sundhedslovens krav skal selvfølgelig opfyldes. For tiden er der rettet kraftige fokus på vederlagsfri fysioterapi. Sundhedsfremme og forebyggelse: For mange et nyt indsatsområde hvor der kan være fare for, at vi ikke bliver tilgodeset Det psykiatriske område skal opprioriteres i udvalgets arbejde. Kompensationsprincippet er under angreb via brugerbetaling og der er reel fare for at prioriteringen i sundhedsvæsenet skævvrides til fordel for de patienter der er i stand til at bruge det frie valg. Andre… - Komplementær/alternativ behandling - Forskning - Pårørende Egenomsorg Forløbsprogrammer Patientuddannelse

Hvad er genoptræning

Hvad er genoptræning? Genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Kilde: Ergoterapeuten, maj 2007 og http://www.im.dk/publikationer/traening_kom_regioner/html/87-7601-203-4.pdf

Hvad er genoptræning? Der findes flere former for genoptræning, hvoraf de mest udbredte omfatter: Specialiseret genoptræning Genoptræning efter udskrivelse (§84 og §140 i Sundhedsloven) Genoptræning og vedligeholdelsestræning (§85 og §86 i Serviceloven) Vederlagsfri fysioterapi (§ 67 i Sundhedsloven) Kilde: Ergoterapeuten, maj 2007 og http://www.im.dk/publikationer/traening_kom_regioner/html/87-7601-203-4.pdf

Hvad er specialiseret genoptræning? Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 4, at genoptræning skal ydes på et sygehus i en af følgende situationer: Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling. Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der af hensyn til patientens sikkerhed, forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. Det er fastsat i bemærkningerne til sundhedslovforslaget (L 74), at genoptræningsydelser skal leveres af det regionale sygehusvæsen, hvis en patient har behov for specialiseret, ambulant genoptræning, der forudsætter et sygehus` ekspertise, udstyr mv. I denne situation har kommunen myndighedsansvaret for opgaven, mens det regionale sygehusvæsen har driftsansvaret. Kriterierne er rettet mod det regionale sygehusvæsen og vil i praksis blive anvendt af læger og andet sundhedspersonale, som i forbindelse med udskrivelse af en patient vurderer, at patienten har behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Lægen skal da ud fra kriterierne afgøre, om genoptræningen kan karakteriseres som specialiseret, ambulant genoptræning, der skal ydes i sygehusvæsenet. Anvendelsen af kriterierne har til formål at understøtte en meget snæver faglig afgrænsning af de ambulante genoptræningsforløb, der efter reglerne skal ydes i det regionale sygehusvæsen. Det er ved anvendelsen af kriterierne ikke alene diagnosen, men ofte patientens tilstand, herunder sygdommens sværhedsgrad, der afgør, om patienten efter udskrivning fra sygehus skal have tilbud om specialiseret, ambulant genoptræning i sygehusvæsenet. Hvis lægen på udskrivningstidspunktet vurderer, at en patient har behov for specialiseret, ambulant genoptræning i sygehusvæsenet i en afgrænset periode, samt at patienten derefter har behov for fortsat ambulant genoptræning, leveret i kommunalt regi, skal dette anføres i patientens genoptræningsplan. http://im.dk/publikationer/traening_kom_regioner/html/kap03.htm

Hvad er genoptræning? Genoptræning efter udskrivelse Region Vederlagsfri fysioterapi Genoptræning efter udskrivelse Genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri fysioterapi Specialiseret genoptræning Sundhedsaftaler Genoptræning efter udskrivelse Genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri fysioterapi Specialiseret genoptræning Serviceloven §85/86 Vedligeholdelsesgenoptræning Kommune Sundhedsloven §84/140 NB! Visitation Genoptr. Ifm. udskrivning Specialiseret genoptræning PAUSE – PAUSE - PAUSE - PAUSE

Hvad er reglerne/lovgivningen? Genoptræning efter udskrivelse: Genoptræningsplan er ”garantibeviset”! I samarbejde med patienten laves genoptræningsplan ifm. enhver relevant udskrivning. Planen skal sikre patientens rettighed til genoptræning. Genoptræningsplanen skal som minimum bl.a. indeholde: Beskrivelse af patientens tidligere funktionsevne, funktionsevnen på udskrivningstidspunktet samt beskrivelse af hvilke begrænsninger i funktionsevnen, genoptræningen efter udskrivning skal rette sig imod. Funktionsevnen skal beskrives i relation til både kropsfunktion og aktivitet og deltagelse. Genoptræningsplanen sendes til borgerens bopælskommune, som herefter skal visitere til og gennemføre genoptræningen. Mere om vedligeholdelsestræning omkring side 28 i vejledningen. Noter til os selv (fra 1. møde med Jette): Standarder skal i høring i handicaprådene. Der kan evt. sammenlignes med nabokommunerne. Vigtigt at fokusere på de elementer der kan følges op på. Det er vigtigt, hvilke afgørelser der rent faktisk træffes. Det er ligeledes vigtigt, at der er kvalitet i indsatsen, både mht. faciliteter og faggrupper/kompetencer. Frit valg skal klargøres?

Hvad er reglerne/lovgivningen? Vedligeholdelsestræning efter serviceloven Den kommunale myndighed træffer afgørelse om, hvilken form for vedligeholdelsestræning, der skal iværksættes. Afgørelsen skal træffes på baggrund af en individuel konkret vurdering af borgerens behov. Afgørelsen skal meddeles borgeren skriftligt og skal være ledsaget af en skriftlig begrundelse.

Hvad er reglerne/lovgivningen? Vederlagsfri fysioterapi Nye regler undervejs, men reglerne er stadig de samme og man har adgang til ordningen, hvis man opfylder fire betingelser: 1. Din sygdom er optaget på diagnoselisten i Sundhedsstyrelsens retningslinjer 2. Du har et svært fysisk handicap (læs nærmere om svært fysisk handicap ne-denfor) 3. Fysioterapien vil forbedre, vedligeholde eller forhale en forringelse af din funktionsevne og 4. Tilstanden er varig (se om varighed nedenfor). Frit valg Ved specialiseret genoptræning i sygehusregi Begrænset frit valg ved genoptræning i kommunalt regi (mellem kommunale tilbud) Politisk ambition om at udbrede frit valg på genoptræningsområdet Klagemuligheder på genoptræningsområdet

Hvad er problemerne? Gruppearbejde: Snak med gruppen i 5 minutter og find eksempler på problemer i genoptræningen. Hvis I ikke har oplevet eller hørt om problemer kan I snakke om, hvor I forestiller jer der kan opstå problemer. Kommunerne overtog ansvaret for genoptræningen 1/1 2007 – mange opstartsproblemer, men også mere fokus og udvikling. Genoptræningsplaner: Mere undtagelsen end reglen, at genoptræningsplanerne lever op til bekendtgørelsens og vejledningens krav til indhold. Der foretages sjældent en udredning af patientens funktionsevne med fokus på patientens aktivitet og deltagelse. Der mangler angivelse af kontaktdato på genoptræningsplanerne. Kontaktdatoen er det tidspunkt, som sygehuset angiver, at kommunen senest skal tage kontakt til patienten med henblik på at planlægge patientens genoptræning. Mere fokus på genoptræningsplaner giver mindre fokus på vedligeholdelsestræning. Der er logisk 3 muligheder ifm. problemer med genopskrivningsplanerne: dårlig plan, dårlige udførelse, begge dele. Årsagerne er vigtige. Vigtigt at skelne mellem plan og reel praksis. Indsæt tegningen og vis hvor problemerne konkret opstår. Kilde: Ergoterapeuten, maj 2007

Hvad mener DSI? Genoptræning er ikke et tilbud – det er en rettigheder. Vi har krav på genoptræning (i alle dens afskygninger)! er ofte altafgørende for borgernes livskvalitet. Dette skal afspejles i prioriteringerne på alle niveauer. er kun en del af rehabiliteringsbegrebet og skal derfor ses i en større sammenhæng. Genoptræning handler ikke kun om fysisk funktionsevne. Rehabilitering er: “en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.” – Der findes mange typer genoptræningsplaner, og vi kunne Kilde: http://www.etf.dk/rehabilitering/

Hvad er genoptræning – og rehabilitering? Note: Husk også ambulant behandling og sundhedsaftalerne – I Region Midtjylland modtager alle sclerosepatienter fx specialiseret genoptræning – indskrevet i sundhedsaftalerne.

Gruppearbejde : Hvad betyder rehabilitering i praksis? Giv konkrete eksempler på rehabiliteringsinitiativer i en kommunal kontekst. Hvilket rehabiliteringsinitiativ vil I gerne se gennemført i jeres kommune? Kvalitetsstandarderne Gennemgå en af jeres kvalitetsstandarder i fællesskab og find tre punkter I gerne vil diskutere på et kommende møde med kommunens social- og sundhedsudvalg.

Opsamling: Hvordan fremmer vi rehabilitering? Henvis til Hvidbogen – både for definition og for mere information! Undersøg hvordan kommunen sikrer tværgående koordinering mellem de forskellige sektorer. Foreslå evt. tværgående kontaktperson-ordninger.

Hvad kan I/afdelingerne gøre? For medlemmerne: Informer medlemmerne om deres ret til genoptræning og herunder minimumskravene til genoptræningsplanerne. Husk den individuelle vurdering – og at borgerens ønsker til et godt hverdagsliv skal være i centrum. Oplys om klagemuligheder. Lav en ”opsamlings-liste”, hvor I skriver ned, hver gang I hører om problemer på genoptræningsområdet. Gennemgå listen og mulige handlinger hvert halve år – eller ved behov. Flere?

Hvad kan I/afdelingerne gøre? I forhold til kommunerne: Introducer ideen om genoptræning som del af en større rehabiliteringsproces. Hvor det er relevant skal genoptræning hænge sammen med de andre kommunale tilbud. Sammenlign kommunens kvalitetsstandarder med dem i nabokommunen og spørg til eventuelle serviceforskelle. Husk, at de skal godkendes hvert år – og i høring i Handicaprådene. Skriv til kommunen, hvis I hører om konkrete problemer – de er ofte interesserede i at høre ”hvor skoen trykker”. Kritisk, men konstruktivt virker ofte bedst. Brug lokalavisen, hvis det ikke hjælper. Flere?

Hvad kan I/afdelingerne gøre? I forhold til regionen: Skriv til regionen hvis I oplever problemer med koordineringen til kommunen i forbindelse med udskrivning. Gør opmærksom på eventuelle problemer, når I får sundhedsaftalerne i høring. Sundhedsaftalerne skal indeholde beskrivelser af koordineringen af genoptræningsindsatsen. Flere?

Erfaringsopsamling DSI’s hjemmeside Ring/skriv til hinanden og sammenlign kvalitetsstandarder og gode initiativer Andre gode råd til arbejdet?

Ekstra information om genoptræning samt links til mere viden Vejledningen om træning i regioner og kommuner: http://www.im.dk/publikationer/traening_kom_regioner/html/kap01.htm Temanummer om genoptræning i ergoterapeuternes fagblad: http://www.etf.dk/genoptraeningsplaner/ Ergoterapeuterne om rehabilitering: http://www.etf.dk/rehabilitering/ Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet: http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/hvidbog/hvidbog.pdf www.fysio.dk

Eksempler på genoptræningsstandarder Beskrivelse af genoptræningsstandarder: http://www.kolding.dk/manualdatabasen/0033725.asp?sid=10696&uid=32539 http://www.odense.dk/upload/%C3%A6ldre/pdffiler%20emoe/kvalitetsstandarder/genoptr%C3%A6ning%20-%20specialdel%20april%202006.pdf http://www.herlev.dk/default.asp?Action=Details&Item=333 http://www.mariagerfjord.dk/MFK/politik/raad_naevn/handicapraad/Dokumenter/07_03_26/bilag/Punkt_24_Bilag_1.PDF http://www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=10963

Evaluering og opsamling Skriftlig evaluering for alle Mundtlig opsamling: Hvad skulle der have været mindre af? Hvad skulle der have været mere af? Farvel – og tak for i dag!