På vej mod folkeskolereformen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolereform august 2014………………
Advertisements

Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Et fagligt løft af folkeskolen
Møde med skolebestyrelsen, Østbirk Skole, Skolereform
Forældrearrangement om folkeskolereform
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013.
Folkeskolereformen - gør en god skole bedre MEN HVORDAN?
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolereformen 2014 Herningsholmskolen 8. August 2013
På vej mod folkeskolereformen
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Skolereformen Overordnede mål:
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereform 3 overordnede mål:
Velkommen til valgmøde
Skolereformen kort fortalt - reformens mål
Et fagligt løft af folkeskolen
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Folkeskolereformen på Kirkebakkeskolen Anette Leonhard
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
Folkeskolereformen - generel information
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereform Version 1.0
Skolereform 2014 Hodsager Skole.
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Folkeskolereformen 2014 Sct. Jacobi Skole.
Forældremøde 15. september Vision En bæredygtig skole/SFO, som udvikler den praktiske del af fagenes indhold, for at fremme elevernes forståelse.
Folkeskolereform 2014.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
GØR EN GOD SKOLE BEDRE! 1.Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Folkeskolereform Politiske mål
Velkommen til infomøde om Skolereformen
Velkommen til Fyraftensmøde 26.marts 2014 på Rosendalskolen
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Folkeskolereform Politiske mål at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at mindske betydningen af social baggrund at øge elevernes trivsel.
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Skolebestyrelsens arbejde Præsentation til forældremøde.
Præsentationens transcript:

På vej mod folkeskolereformen Udgangspunkt og processer i skoleåret 2013/14

Hvorfor Folkeskolereform ? Globaliseringen Verdensøkonomien Opgradering

Folkeskolen er valgt – fordi vi kan Uddanne og danne. Gøre de unge livsduelige og klar til at møde fremtidens udfordringer

Søndervangskolen Stjernestatus En historisk mulighed Fantastisk skulderklap

Facts – Skolereformen http://uvm Facts – Skolereformen http://uvm.dk/I-fokus/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF13/130607%20Aftaleteksten.ashx Mål + resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges.

Facts 2 – Skolereformen Tiltag – skoledagen - timetal En længere og udfordrende, aktiv og fagligt udviklende skoledag Reformen fastlægger et minimumstimetal for den gennemsnitlige skoleuges længde for hvert klassetrin. 30 timer i 0.–3. klasse,(ca. 33 lektioner) 33 timer fra 4.–6. klasse(ca. 35 lektioner) 35 timer fra 7.-9. klasse. (ca. 38 lektioner)

Facts 2.1 – Skolereformen Tiltag – skoledagen – timetal - øges én lektion dansk om ugen i 4.-9. klasse én lektion matematik om ugen i 4.-9. klasse indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen én lektion idræt om ugen i 1. klasse én lektion musik om ugen i 1. og 5. klasse én lektion håndværk og design om ugen i 4. klasse indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6.klasse med to lektioner om ugen én lektion natur/teknik om ugen i 2. og 4. klasse to lektioner valgfag om ugen fra 7. klasse en lektion om ugen i geografi flyttes fra 8. klasse til 7. klasse

Facts 2.2 – Skolereformen Tiltag – understøttende undervisning skal bidrage til at fremme elevernes læring og trivsel og gøre skoledagen mere spændende og afvekslende. skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen, Herunder også de timeløse fag og elevernes alsidige udvikling. kan variere i tid - fra ti minutter til en hel dag. Udgangspunktet for tilrettelæggelsen er elevernes læring. Formålet med tiden bestemmes af, hvad eleverne har brug for at lære. Skal sikre at alle børn er fysisk aktive og bevæger sig i mindst 45 min om dagen

Facts 2.3 – Skolereformen Andre elementer Der skal oprettes et nationalt korps af ca. 40 læringskonsulenter, som skal rådgive de enkelte kommuner og folkeskoler. Der skal udvikles klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden. Fælles mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål. Det vil være muligt for en elev at opfylde sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i stedet for fx gennem valgtimer.

Facts 2.4 – Skolereformen Andre elementer - kompetenceløft Det indgår som et centralt element i reformen, at der skal ske et væsentligt løft af kompetenceniveauet i folkeskolen. På den baggrund har regeringen afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger i 2014-2020.

Facts 2.5 – Skolereformen Andre elementer - skolebestyrelsen Skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Aftalen indebærer, at der iværksættes en kompetenceudviklingsindsats for skolebestyrelsesmedlemmer. Det foreslås, at forældre fra alle afdelinger af en skole sikres repræsentation i skolebestyrelsen.

Facts 3 – Arbejdstidsregler https://www. retsinformation Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gennemsnitligt 37 timer om ugen. Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på 1 år (normperioden). Arbejdstiden for perioden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt eventuelle søgnehelligdage, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri.

Facts 3.1 – Arbejdstidsregler § 5. Opgaveoversigt Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden. Bemærkning Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor der bl.a. afstemmes forventninger til, om lærerens samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver. Der gives ikke med opgaveoversigten et bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse. Stk. 2. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer. Skoleledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer efter behov.

Facts 3.2 – Arbejdstidsregler § 7. Opgørelse af arbejdstiden Den præsterede arbejdstid opgøres således: Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. Dage med ret til fravær med løn (sygdom mv.) medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende dag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer og for ansatte på deltid et forholdsmæssigt timetal. Lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning), der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 14 timer pr. døgn.

Facts 4.1 – Fordeling af arbejdstid Økonomiaftalen mellem regering og kommunernes landsforening http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_62317/cf_202/-konomiaftale_aftaletekst_2014.PDF Fastlæggelsen af lærernes undervisningsopgaver vil skulle ske efter en kommunalpolitisk prioritering og en konkret ledelsesvurdering i de enkelte kommuner og på den enkelte skole ud fra en række hensyn, herunder den enkelte lærers erfaring, kompetencer og ønsker, skolens samlede undervisningsbehov samt skolens behov for løsning af øvrige opgaver. Regeringen og KL er enige om, at der med reformen omprioriteres således, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser ca. 2 klokketimer mere om ugen. Lærerne skal varetage undervisningen i fagene. Den understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen skal varetages i kombination mellem lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer.

Facts 4.2 – Reduktion i SFO økonomiaftalen mellem regering og kommunernes landsforening Mange børn vil med den sammenhængende skoledag tilbringe færre timer i fritidsordninger eller klubtilbud. Personaleressourcer vil derfor skulle flyttes fra fritidsordninger og klubtilbud og over i folkeskolens undervisning, idet børnene vil få mindre behov for at benytte disse ordninger, når skoledagen udvides. Det skønnes, at der kan frigøres ressourcer svarende til i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. som følge af reduceret pasningsbehov. Det er lagt til grund, at forældrebetalingsandelen holdes uændret.

Facts 4.3 – Rationaliseringer økonomiaftalen mellem regering og kommunernes landsforening Der gennemføres en række afbureaukratiseringsinitiativer, som kan frigøre godt 100 mio. kr. i folkeskolen og øge den lokale fleksibilitet i tilrettelæggelsen af folkeskolen. Bl.a. lempes reglerne for brug af holddannelse i den fagopdelte undervisning i fagene, pædagogisk råd bliver frivilligt, timetalsstyringen gøres mere fleksibel, bestemmelsen om klasselærerfunktionen gøres mere fleksibel,