Kommuneplaner 2013 Hvorfor og hvordan skal kredsbestyrelsen beskæftige sig med kommuneplanerne?

Det danske plansystem Det danske plansystem er opbygget efter rammestyringsprincippet, dvs. at landsplanlægningen er den overordnede planlægning, herefter kommer regionplanerne, kommuneplanerne og lokalplanerne. Hver af de nævnte planerne bliver mere og mere detaljerede, konkrete og lokale. Hver af planerne må ikke stride imod de overordnede planer. En kommuneplan må således ikke stride imod en regionplan, og en lokalplan må ikke stride imod en kommuneplan. Landsplan Regionplan Kommuneplan Lokalplan

Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen er det vigtigste planværktøj og den helt afgørende oversigtlige plan for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Kommuneplanen omfatter hele kommunens areal, både byzoner, landzoner og sommerhusområder. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udvikling i kommunen – både mål for fysisk planlægning og mål for serviceniveau i kommunen. Kommuneplanen skal bl.a. opstille retningslinjer for beliggenheden af potentielle naturområder, beliggenheden af områder med landskabelig værdi og beliggenheden af arealer til fritidsformål – alle tre områder som har stor betydning for friluftslivet. Kommuneplanen er altså en overordnet plan i modsætning til lokalplaner, som angiver detaljerede bestemmelser for anvendelsen af et meget afgrænset område (nogle få matrikler).

Hvad kan kommuneplaner indeholde? 1. Byvækst og sommerhusområder 2. Forskellige byformål 3. Detailhandelsstruktur 4. Trafikanlæg 5. Tekniske anlæg 6. Forurenende virksomheder 7. Anlæg som kræver VVM 8. Støj 9. Fritidsanlæg og kolonihaver 10. Særlige værdifulde landskaber 11. Skovrejsningsområder 12. Lavbundsarealer 13. Særlige naturbeskyttelsesområder 14. Værdifulde kulturmiljøer 15. Særlige geologiske bevaringsværdier 16. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande 17. Kystnærhedszonen

Hvorfor skal kredsbestyrelsen beskæftige sig med kommuneplaner? Fordi det er kommuneplanen, som for alvor har indflydelse på friluftslivets muligheder i både byen og det åbne land. Den skal varetage mulighederne for friluftsliv jævnfør § 11 a i planloven. Fordi kommuneplanen angiver de overordnede retningslinjer for kommunens udvikling i de næste 12 år (skal dog revideres hvert 4. år), og derfor er det vigtigt at få sat friluftslivet på dagsordnen. Fordi I gennem politisk lobbyarbejde og høringssvaret kan få indholdet i jeres kommunale friluftsoplæg inkorporeret i kommuneplanerne. Hvis kredsbestyrelsens ønsker om bedre adgangsforhold for friluftslivet i naturen, flere sammenhængende stier, flere muligheder for friluftslivet i byens blå og grønne områder eller bedre forhold for handicappedes friluftsliv skal føres ud i livet, kan det bl.a. ske gennem kommuneplanerne.

Hvad skal I være opmærksomme på når i læser kommuneplanerne? Start med at danne et overblik over kommuneplanen. Hvilke afsnit indeholder den? og hvilke afsnit kan have indflydelse på friluftslivet? F.eks. afsnit om fritidsanlæg, turisme, kultur, sundhed, børn og unge, naturpleje osv.. Udvælg de væsentligste afsnit og fordel disse imellem jer. Læs først og fremmest afsnittene med friluftsøjne. Fokuser på om indholdet i kommuneplanen understøtter jeres kommunale friluftsoplæg og det friluftspolitiske handlingsprogram. Fokuser dernæst på om i kan komme med supplerende forslag til indholdet i kommuneplanen. Hvis f.eks. der er et forslag om at ”kommunen Vil fastholde og udbygge et net at stier til glæde for lokalbefolkningen og turisterne” – så kan i tilføje, at kommunen bør arbejde for flersidig anvendelse af kommunens stier, således at stierne bliver til gavn for både gående, cyklende og ridende. Fokuser dernæst på om I bør foreslå nye projekter, som ikke er nævnt i kommuneplanen.

Hvordan kan I planlægge jeres indsats? På kommunens hjemmeside kan I læse mere om tidsplan og proces. Når I kender datoen for offentliggørelse bør i planlægge et kredsbestyrelsesmøde. Det bør afholdes umiddelbart efter offentliggørelsen af kommuneplanforslaget. På mødet kan I sammen danne et overblik over planforslaget og aftale hvem der læser hvilke afsnit. Planlæg desuden et kredsbestyrelsesmøde igen 1-2 uger før høringsfristen udløber, således at I kan mødes og drøfte hinandens notater. Find her én person som kan/vil påtage sig opgaven med at sammenfatte jeres notater i et samlet høringssvar og indseende det til kommunen.

Hvordan skrives et høringssvar? Et høringssvar kan sammensættes på mange måder. Her er ét eksempel: Indled høringssvaret med en formel tekst om, hvad høringssvaret drejer sig om. F.eks.: Friluftsrådets kreds LimfjordSyd har med stor interesse modtaget og læst ’Forslag kommuneplan 2009 – 2021, som er sendt i høring frem til den 25. februar 2009”. Vi finder planforslaget gennemarbejdet og vi har…. Afslut høringssvaret med en formel og positiv tekst. F.eks.: ”Sluttelig vil vi anføre, at vi i Friluftsrådet ønsker en fortsat god dialog med kommunen. Vi står naturligvis til rådighed med idéer og sparring. Som tidligere nævnt vedlægges en udgave af vores nye hæfte ’Friluftsliv i xxx-kommune’. Selve kernen i høringssvaret kan i bygge om efter Ros-Ris-Ros princippet. Skriv først om de positive ting i planforslaget, som I slutter op omkring. Skriv herefter jeres kritik/ændringsforslag, og afslut positivt med jeres gode forslag til nye projekter/mål.