Samspillet mellem ansattes egne sundhedsvaner og institutionens opgave

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
At forholde sig professionelt Anne Skov
Advertisements

Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Oplæg d PD i Fortællinger og genrer
Den 16.august 2010 Regionsgården
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE KORT TIL HANDLING - PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Kontaktfænomener opstår i relation, og kan kun forstås i den kontekst.
John.M.Nielsen Metode & Co.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Hvad er oplevelser – og hvad skal vi med dem?
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Chris Argyris f
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
Sydbank Padborg Region
Forskelle, der gør en forskel - Tanker om kvinder og top-ledelse. Camilla F. Ellehave Institut for Organisation og Arbejdssociologi.
Grænser for rummelighed
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Sociologi – Individ og samfund
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Sydgården Behandlingscenter Sydgården
Et projekt i Beskæftigelsesafdelingen (BA) på Københavns Fængsler
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Empowerment og sundhed
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Seksualpolitik.
Midtvejsseminar den november Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som.
1 National konference d. 21. november Workshop III Systematisk rekruttering til telefonrådgivning – et eksempel.
Vis mig værdien v. arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune Jette Lorenzen
Midtvejsseminar den november 2010 Midtvejsseminar for modelkommunerne november 2010.
Kodeks for offentlig topledelse
Rekruttering og motivering
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Niveauer for læring i organisationen
Hvad ved vi om socialt udsatte borgeres rygevaner? v/ projektmedarbejder Jane Brinch.
Men hvad med motivationen?
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Personligheden og selvet
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende Coachingforløb.
Den lærende organisation
Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og.
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
FORSA Temadag Helhedssyn – livsmønstre og alkoholmisbrug
Livsstilsændringer i Flok. 2 Aabenraa kommune 6000 medarbejdere Ca. 450 arbejdssteder MED. System med HMU som beslutningsorgan.
Inklusion og inkluderende processer
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Strategisk kompetenceudvikling - konteksten
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Stress En folkesygdom?.
Relations kompetencer
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Master titel: Gill Sans 40pt (ALL CAPS) Brug under titel til: Præsentation holders navn (Gill Sans 19pt) Afdelingsnavn (Gill Sans 15pt) KØBENHAVNS KOMMUNE.
Forandringskompasset. Program 9:00- 9:15Velkommen og formål med dagen 9:15- 10:00Introduktion til kompassets forandringsfaser + mini øvelse 10:00-10:15Pause.
At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens
Personlig stof- og alkoholpolitik
Demens Anne Mette Jensen.
Flere gode år på arbejdsmarkedet
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Samspillet mellem ansattes egne sundhedsvaner og institutionens opgave 02-04-2017 Samspillet mellem ansattes egne sundhedsvaner og institutionens opgave Mads Lind specialkonsulent ved folkesundhed København Jeg er: Ansat i FSK, Erfaringer med rådgivning, frontmedarbejdere: uddannelse, supervision, Sundhedssektoren, strategisk planlægning af forebyggelse Biologi, psykologi, sociologi. Jeg vil i denne forbindelse også gribe problemstillingen an ved at præsentere jer for et form for overblik over modeller for tokaksafhængighed og teorier om forandringsprocesser, udfordringer for offentlige organisationer med klientkontakt, politiske værdimæssige strømninger mv.

02-04-2017 Disposition Den enkeltes bagage (borger, frivillig eller ansat) & rygestop: Med udgangspunkt i ”afhængighed af rygning” og i ”motivationssystemets karakter” Forandring af tobaksvaner i organisationer og den ansattes opgaver i forandringsarbejdet

Mit udgangspunkt – en antagelse Mit oplæg indkredser, hvordan forandring af tobaksvaner kan understøttes i en given organisation med borger-kontakt Jeg undersøger altså ikke OM en given organisation skal understøtte forandring eller ej Men hvad der skal til HVIS en organisation ønsker at understøtte forandring af tobaksvaner

Hvad er vi oppe imod - på individ-niveau? Rygning er en afhængighed af nikotin Afhængigheden gennemsyrer kroppen/ nervesystemet, følelser, stress, humør, tanker/meninger/holdninger, relationer, sociale fællesskaber, kulturer og organisationer Evnen og motivationen til forandring af egne rygevaner er kraftigt påvirket af det miljø, man omgives af

Udvikling af afhængighed 02-04-2017 Udvikling af afhængighed Rygning og nikotin griber ind i reguleringssystemet af kroppens mest basale behov Nikotinafhængighed bygger på kropslige medfødte træk og individuelle sårbarheder Afhængighed udvikles i sammenhæng med levevilkår, omgivelser og gennem indlæring – biologi spiller altså sammen med det psykiske, sociale, kulturelle og den fysisk omverden Rygevaner automatiseres over tid - vaner knytter sig til ting, situationer, tanker, følelser, tidspunkter, relationer og sociale sammenhænge. Vanerne ligger dybt i det kropslige og impulsive, og det kræver modgående kræfter over tid at indarbejde nye eller ændre dem. Man har både kontrol og ikke-kontrol Vanerne indgår i ens vurderinger og kan afspejles i værdier, samt forestillingen om sig selv og identiteten

Nervecelle Basis viden om nerveceller, som er nødvendig for at I forstår, hvad afhængighed er – mer-viden ift hvad kunderne skal have at vide. Nerveceller hjælper kroppen til at kommunikere Elektrisk spænding og kemiske stoffer.

Nikotin påvirker dopamin Hver nervecelle kan kun udsende 1 kemisk stof, men kan modtage flere tusind forskellige. Dvs. de forskellige stoffer påvirker hinanden. Kemisk stof er eks. Acetylcholin. Bestemmer over hvor meget af andre stoffer der sendes videre i systemer - f.eks. Dopamin og serotonin – kender i dem? – gode stoffer!

Dette er et KOPIARK – K1 Hvis vi zoomer ind på udvekslingen af kemiske stoffer ser vi hvordan nikotinen påvirker udløsningen af bla. Serotonin og dopamin – stoffer der er med til at bestemme, hvordan vi har det. Udvikling af nye receptorer – permanent forandring – festrygning, hvorfor ikke? Udvikling af øget tolerance Udvikling af abstinenser – nikotin opleves som vigtig for vores overlevelse Dette er et arbejdsark!

Nikotin er et psykoaktivt stof Paradoksalt stof – meget kemi er involveret Arket giver jer en forklaring på, hvordan det opleves at ryge og hvorfor (baggrundsviden). = det føles rart og rigtigt og det føles helt forkert/ubehageligt at lade være. en kilde til at forstå de historier rygeren fortæller om, hvornår han føler behovet for at ryge: sociale (angst, nervøsitet, forstærker positive følelser) vane (koblende stimuli, dopamin) stress abstinenser osv..

Fire aspekter ved afhængighed NEUROPSYKOLOGISKE OG PSYKOLOGISKE ASPEKTER X, at få et kick, at blive opstemt, at nyde, for at slappe af X for at undgå eller dulme negative sindsstemninger og stress X for at koncentrere sig FYSISK TOLERANCE En tilegnet drift Regelmæssig X for at undgå stof mangel Gradvist øget forbrug over tid Identitet AUTOMATISERING OG VANE Automatiserede handlinger Koblinger til ”cues” Skaber struktur i hverdagen - rutiner SOCIALE dispositioner Regulerer og bidrager til sociale situationer Signalerer selvopfattelse og selvbillede Fælles aktivitet

Motivationssystemet – nettovirkning af impulser nu! 12

Motivationssystemet er skubbet ind i en ”uheldig” bane Trægt Labilt

Hvad er adfærdsforandring Adfærdsforandring er ændring af en særlige tilbøjelighed til en bestemt måde at reagere på Ændringer sker som resultat af ændringer i: De situationer og hændelser som personen udsættes for, dvs. miljøet Den måde personen reagerer på: Biologisk (medicin) Psykisk (ønsker og behov) Kognitivt (tanker, værdier, planer)

Villet forandring involverer to faser Iværksættelse: ”Tension” – Indre spænding: utilfredshed med situation og håb om forbedring ”Triggers” – anledning og udløser af forandringsforsøg ”Aktiv opretholdelse” Foregår på to niveauer Adfærd - konkret Identitet - specifik

Ny adfærd er afhængig af balancen i nuet 02-04-2017 Ny adfærd er afhængig af balancen i nuet Gamle vaner, pseudo-drifter, rutiner, længsler, ønsker mv Overfor Nye adfærdsmønstre, vaner, rutiner, planer som igangsættes af nye motiver på baggrund af nye vurderinger og en forpligtigelse til en ny identitet Succesfuld adfærdsforandring involverer ændring af hvad personen ”ønsker” eller ”behøver” ”i nuet” – ikke alene hvad de ”vil” eller ”mener” er godt Det kræver planer, som kan gøres aktive i nuet: specificitet, konkrete tegn, hvis - så regler Succesfuld adfærdsforandring involverer ændring af hvad mennesker ”ønsker” eller ”behøver” ”i nuet” – ikke alene hvad de ”vil” eller ”mener” er godt. 16

Blivende adfærdsændringer Behøver en løbende minimal selv-regulerende indsats Reduktion i gamle vaner og længsler Udvikling af nye vaner og nye længsler Ændringer i omgivelserne som minimerer eksponering for ”cues” og muligheder, som genskaber gamle vaner og gamle længsler, eller som vedligeholde de nye vaner

Adfærd er en personlig opgave – man er alene Ressourcer Vilje – forpligtigelse mv. Planer og strategier Hjælpemidler

Vigtigheden af identitetsændringer Identitetsændringer er basis for ønsket, og viljen til at hæmme den gamle adfærd og engagere sig i den ny. Selv-forpligtigelsen til en sammenhængende, specifik identitet er essentiel for at kunne vedligeholde adfærdsændringer

Identitet og selv-kontrol Identitet er evnen til at lave mentale repræsentationer om/af os selv og følelser associeret med disse repr. Identitet er en vigtig kilde til motiver og vurderinger Identitet indeholder: Kategorier vi sætter på os selv Beskrivelser af os selv Planer som vi udfører jævnligt Selv-kontrol: ”Bør” som udspringer af identitet Kræver mental energi, som kan medføre ”udmattelse” Jo større konkurrerende ønsker og længlser jo større ”anstrengelse”

At understøtte villet forandring At stimulere iværksættelse: ”Tension” - skab en følelse af ønske eller behov for forandring – dvs. Læg maksimalt pres på individet indenfor det socialt acceptable, organisationens mandat og det etisk forsvarlige ”Triggers” – Skab mange anledninger for forandringsforsøg og lad dem komme i serier

Mødet med en ”ny erfaring” – forstyrrelse og anledning En ”anden” som forstyrrelse og anledning og / eller En organisation, et miljø, normsæt, værdisæt som forstyrrelse og anledning

At understøtte at kunne lade være at ryge – og blive ved Hjælp til rygestop, tips og rådgivning om hvordan man undgår at ryge, substitution mv. Skal fungere i ”nuet” Beskyttelse mod ryge-triggere Sikre social inklusion Støtte til motivation, ønsket om og identiteten som ikke-ryger

Evner Motivation Adfærd Mulighedsrum 02-04-2017 Ændring af adfærd Evner Motivation Adfærd Behaviour emerges from interactions between Capability what an individual is physically or mentally capable of Motivation the values, desires, habits and instincts that influence behaviour Opportunity the environmental circumstances that determine the physical/psychological availability of a behaviour Mulighedsrum 24 24

Hvilken adfærd understøtter vi? I vores fysiske omgivelser I vores omgangsregler I vores aktiviteter I vores sociale liv I vores budskaber I vores tilbud I vores rådgivning Kig både på rygeadfærd og på ikke-ryge adfærd!

Organisationens ansvar afgør den professionelles opgave/rolle 02-04-2017 Organisationens ansvar afgør den professionelles opgave/rolle For at borgeren kan… f.eks. komme I arbejde (Instrumentel begrundelse), afgrænset af funktion, uafhængigt af generaliserede mål, og uafhængigt af den professionelles adfærd Fordi vi har borgerens hele sundhed som mål – evt. et velfærdsmål – fordi vi er en offentlig betalt ydelse - et forlænget sundhedssystem Fordi vi har en sundhedsetik ned over os, på linie med andre etikker – uafhængigt af ydelse og kernemål (ligesom virksomheders etiske regnskaber: miljø, menneskerettigheder mv.) Fordi borgeren kan få en ydelse hvis han ønsker at blive sund (behovsdrevet), den ansattes adfærd og organisationens reglerer således i og for sig ligegyldig Perspektivet på medarbejderens rolle er her oppe fra og ned – fra organisationens opgave og mål i modsætning til den pædagogiske vinkel Kæmpe etisk felt åbnes her i forhold til legitime begrundelser og illegitime begrundelser – dette vil jeg ikke komme ind på! I øvrigt er tidshorisonten på adfærdsændringen og virkningen på borgerens ressourcer her et afgørende felt for afklaring. Mht. 1 og 2.

Hvori begrundes jeres opgave Hvilke begrundelser arbejder i med? Har I afklaret hvilke og hvorfor (hvem er opdragsholder)? Har i taget konsekvenserne af begrundelserne (afgrænsninger af intervention, skarphed i mål og midler, klar og entydig kommunikation, fælles forståelse internt – både horisontalt og vertikalt)? Hvad medfører klarheden for medarbejdernes forpligtigelser overfor deres egen konkrete adfærd – på arbejdet. Hvad betyder klarheden for organisationens rammer