”Den røde tråd” - overgange i naturfagsundervisningen København CO2 - neutral 2025 Energi og vandværkstedet Torsdag den 27. oktober 2011 Ole Goldbech Lektor Videncenterkonsulent

Sammenhæng og overgange - på langs Natur/teknik 1. - 2. klasse XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX Natur/teknik 3. - 4. klasse Natur/teknik 5. - 6. klasse Biologi, Fysik/kemi og Geografi 7. - 9. klasse

Forskelle faglærergruppen (lærerne i biologi, fysik/kemi og geografi) har en fagdidaktisk opfattelse, som går i retning af et fagligt begrebsmæssigt og disciplineret metodisk indhold i undervisningen natur/tekniklærernes opfattelse går i retning af de oplevelsesmæssige og motiverende frie aktiviteter uden større begrebsmæssige eller forklarende aspekter, men med et mere alment pædagogisk udviklingsmæssigt perspektiv. Det har naturligvis betydning for valg af undervisningens konkrete indhold, når de faglige begreber åbenbart ikke medtænkes på en mere systematisk måde i de pædagogiske valg af elevernes oplevelser. (Upubliceret rapport fra et FoU – arbejde KDAS/RUC 2005)

Hvad skyldes disse forskelle Det skyldes først og fremmest, at lærerne ikke er vant til at udtrykke sig i mere generelle fagdidaktiske termer. Den fagdidaktiske diskurs er med andre ord begrænset af lærernes uddannelse eller mangel på samme såvel i henseende til faglige som fagdidaktiske begreber og termer som i henseende til deres muligheder for i deres daglige arbejde overhovedet at udvikle deres praksis og føre en fagdidaktisk diskurs. (Fra samme rapport)

Sammenhæng - på tværs I natur/teknik 1. - 6.klasse Imellem Biologi XXX fysik/kemi XXX geografi 7. – 9. klasse

Muligheder for at løse overgangsproblemer Elevernes skriftlighed Portfoliomapper Logbog Lærernes skriftlighed Klasseportfolio Personlige logbog Obligatorisk overleverings”forretning” Fælles sprog og terminologi

Samarbejde i fagteam Tid til og prioritering af samarbejdet om udvikling af fælles didaktisk sprog Identificere og benytte hinandens spidskompetencer Åbne sig mod ”nabofaget” bl.a. ved at åbne sit eget fag Husk, naturen (og elever) er i bund og grund ligeglad med fag

Hvad binder fagene sammen i hele skoleforløbet Fagene skal ifølge formålene give baggrund for: engagement indflydelse stillingtagen medansvar handlen i forhold til menneskets samspil med naturgrundlaget samt give lyst til at lære mere

Hvorfor naturfag det økonomiske det nyttige det demokratiske samfundet har brug for veluddannede borgere, som er højt kvalificerede inden for det naturfaglige og tekniske område det nyttige naturfaglige færdigheder og kundskaber øger muligheden for at klare sig i det aktuelle hverdagsliv det demokratiske naturfaglig viden er en nødvendig forudsætning for at kunne deltage i demokratiske beslutningsprocesser det kulturelle naturvidenskab er en vigtig del af den kultur vi mennesker i (den vestlige/hele) verden lever i

Fagenes bidrag til almendannelse Naturvidenskabelig almendannelse er evnen til at bruge naturvidenskabelig viden til at identificere problemstillinger af naturvidenskabelig karakter og drage konklusioner baseret på naturvidenskabelige argumenter med henblik på at forstå og medvirke til at træffe beslutninger om den naturgivne og menneskeskabte omverden og de ændringer den påføres ved menneskelige aktiviteter. (OECD 1999)

Vi skal undervise…. I naturfag Med naturfag Om naturfag Beskrive, forklare, forudsige fænomener og hændelser i den naturgivne og menneskeskabte omverden Med naturfag Arbejde med eksempler på, at resultater fra naturvidenskab og teknologi benyttes i hverdag og samfund Om naturfag Erkende naturfagenes natur

Didaktisk model naturfagsundervisning

Naturvidenskabens projekt = naturvidenskabens natur Wikipedias definition: Naturvidenskab er en akademisk aktivitet som tager sigte på at give en objektiv beskrivelse af og forklaring på fænomener og processer i naturen. Min definition: Naturvidenskaben sigter på at beskrive og forklare verdens opbygning og fænomener i den på modsigelsesfri måde, således at hændelser og sandsynligheden for hændelser kan beregnes og forudsiges

Hvilket billede af naturvidenskab skal eleverne udvikle? Naturvidenskaben udvikler i en dynamisk proces redskaber til at iagttage, beskrive og forudsige fænomener og hændelser i den naturgivne og menneskeskabte omverden Naturvidenskab er altså ikke at finde og opdage nogle naturlove , som én gang for alle er indlejret i naturen Naturvidenskab og naturlove er opfundet af mennesker, og naturlovene og deres gyldighedsområde er derfor foranderlige og hele tiden til diskussion

Udfordringen Øget globalisering Øgets satsning på udvikling af naturvidenskaber og teknologi Øget energibehov og de deraf afledte klima – og miljøproblemer

Naturfagenes møde med disse udfordringer Udstyre eleverne med kompetencer til at møde nye udfordringer - men ingen aner hvori de består En dynamisk opfattelse af fagene er nødvendig Ingen servering af færdigretter Hjælpe eleverne til at søge, finde, sortere og prioritere informationer på alle kanaler med alle sanser

Hvordan stiller disse udfordringer det praktiske arbejde i naturfag? En væsentlig del af naturfagenes indhold bygger på Iagttagelser Undersøgelser Eksperimenter perspektivering

Mange henter deres begrundelse i det kinesiske …. Jeg hører og jeg glemmer Jeg ser og jeg husker Jeg gør og jeg forstår Men er DET virkelig sandt?? – måske i et kinesisk bonde- og småhåndværker - samfund!

To aspekter Cykelsmed Filosof

Erkendelse Praktisk Teoretisk

Praksis – teori?

Teori – praksis?

Det praktiske og undersøgende arbejde sigter mod At hjælpe eleverne til at skabe bevidste forbindelser mellem to domæner Virkelige genstande Ideer og tanker og materialer

Kompetencer - praktisk arbejde 1 Praktiske teknikker måle temperatur med et termometer filtrere bestemme vanddyr læse kort Undersøgelsestaktik gentage målinger variable - identificere, ændre, måle og kontrollere repræsentere data og argumentere ud fra data Teori og praksis arbejde med fænomener benytte teori ved planlægning af praktisk arbejde ræsonnere og argumentere ud fra teori og praksis

Kompetencer - praktisk arbejde 2 Fremstille genstande mv. Lave opløsninger og reagenser Lave modeller af fx et rensningsanlæg Dokumentere Tage noter Skrive rapport Præsentere Diskutere Holde oplæg

En europæisk undersøgelse - lærernes begrundelser for praktisk arbejde i naturfagene at forbinde teori og praksis at anvende og udvikle begreber at lære at arbejde naturvidenskabeligt at lære at ræsonnere og argumentere at lære praktiske færdigheder

Åbne og udforskende aktiviteter stifte bekendtskab med fænomenerne på første hånd lære elementære eksperimentelle teknikker lære at anvende naturvidenskabelige processer og metoder udvikle forståelse af naturvidenskabelige begreber autentisk arbejde i undervisningen

Rækkefølge Praktisk arbejde før teori? - Opdagelse! Teori før praktisk arbejde? - Opfindelse!

Effektiviteten Skema efter Robin Millar (1999)

Om frihedsgrader