Oplæg om Habermas og demokrati Oversigt Grundtanken Formalpragmatikken Gyldighedskrav System og livsverden Diskursetikken Spørgsmål - kritik Kolonialiseringstesen

Jurgen Habermas Teorien om de kommunikative handlinger ”Grundtanken var, at formulere muligheden for at leve sammen i en tilfredsstillende balance mellem autonomi og afhængighed, uden at måtte opgive de kulturelle, sociale og økonomiske differentieringer, som moderniteten har gjort mulige. Den intuitive erfaring er, at vellykkede intersubjektive netværk faktisk er mulige.” (Habermas, 1981:10)

Formalpragmatikken Gennem analyse af sproget finder Habermas, at mennesker forholder sig til tre områder: den objektive verden den sociale verden den subjektive verden Når vi gør det benytter vi nogle konventioner der ”styrer” samtalen

Gyldighedskrav til samtalen Forståelighed - udtrykke sig sprogligt korrekt Sandhed - man skal tale om noget der faktisk eksisterer Rigtighed - det man siger skal være i overensstemmelse med gældende normer Sandfærdighed - man skal mene det man siger Hvilke gyldighedskrav refererer til: den objektive verden, den sociale verden, den subjektive verden?

Overblik - skema over formalpragmatikken

System og livsverden Socialt liv kan antage to grundformer afhængig af hvilke handlings- og rationalitetsformer, der er fremherskende. Nedenstående skema kan give et overblik.

System integration og social integration

Handlinger, koordination, integration Systemverdenen System Magt Styringsmedier Penge Markedsmekanismer Positioner og embeder i det politiske system Handlinger, koordination, integration Effektivitet og funktions-evne Strategisk rationalitet Strategisk handlen og rationalitet: egocentriske kalkuler over hvilke handlingsstrategier, der med størst effektivitet fører frem til et på forhånd fastsat mål

Handlinger, koordination, integration Livsverdenen Vort ”naturlige verdensbillede” ? Livsverden Handlinger, koordination, integration Konsensus Forståelses-orienteret kommunikation. Kultur Samfund Personlighed

Diskursetikken - grundsætning Diskursetikkens grundsætning lyder: ”at kun de normer kan gøre krav på gyldighed, som finder tilslutning blandt alle berørte deltagere i en praktisk diskurs.” (Habermas,1983 i Andersen, 1997: 359) Diskursetikken er en procedure etik, der angiver en formel fremgangsmåde, hvor vi kan efterprøve gyldigheden af forslag til moralske handlinger.

Andre krav til samtalen En argumenterende samtale forudsætter, når den gennemføres, nogle generelle kommunikationsforudsætninger. Her er der selvfølgelige tale om de fire gyldighedsregler, der er nævnt ovenfor, men også om regler for procedurer og samtalens rammer og forløb. Der er tale om: at enhver må kunne deltage i diskussionen enhver må problematisere og indføre enhver påstand enhver må frit udtale sine indstillinger ønsker og behov ingen må hindres i udøvelsen af disse rettigheder gennem tvang

???????? Hvornår er der tale om situationer, hvor vi handler kommunikativt? Handler det om at forstå hinanden? Hvornår definerer vi situationen som en strategisk handling? Kan man forestille sig en konkret situation, hvor der er tale om en kommunikativ handling?

Kolonialiseringstesen Kolonialisering af livsverdenen er en nuanceret og differentieret form for "tingsliggørelse”, en art kulturel forarmelse. Det kan f.eks. beskrives ved formaliseringen og erhvervsorienteringen i skolesystemet, der frembringer en resultatorienteret indstilling, til det man har med at gøre. En sådan indvirkning på området kan så være enten skjult i form af forventninger, normer m.v. eller mere åbenlys i form af regler, der dikteres fra oven. Hvad sker der med demokratiet, når stadig flere områder reguleres af penge og magt? (Røvhullets evangelium)

Uddybende om de ressourcer der er nødvendige i den kommunikative handlen Personlighed - ”jeg-styrke”. En sprog- og handlingskompetence. At evne og ville involvere sig. Samfund - der må gælde nogle fælles normer, hvis deltagerne ikke skal sabotere kommunikationen. Kultur - der må være en grad af fælles overleveret viden. Hvis vore verdensbilleder er for forskellige, så bryder samtalen sammen

Litteratur. Habermas, J. Teorien om den kommunikative handlen. Aalborg Universitetsforlag, 1981. Nørager, T. System og Livsverden. ANIS 1993.