Nyeste viden om hvad der virker for ”udsatte borgere”

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kontanthjælpsmodtagerne og kommunernes indsats Oplæg på SFIs konference ”Varme hænder og køligt overblik” 29. november 2007 Anders Rosdahl, SFI,
Advertisements

17½ års samarbejde i Aarhus
Evaluering og effektmåling i aktiveringsindsatsen
Workshop 5.
Langvarigt sygefravær
EN HELHEDSORIENTERET UNGEINDSATS? ERFARINGER FRA NULPUNKTSANALYSEN AF ROUTE 25 V/ANNE MØLGAARD, RAMBØLL Alternative title slide.
Elevernes faglige resultater • Et spørgsmål om social baggrund • Samt individuelle forskelle i evner, motivation mv. • Og et beskedent, men signifikant,
Hvad virker for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige?
Hvad virker i aktiveringsindsatsen?
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
Stor forskel i erhvervsdeltagelse Andel ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken årige, pct., 2007 Bedste rammevilkår Dårligste rammevilkår KILDE:
mangfoldighedens søgelys
Finanskrise og beskæftigelse Professor Bent Greve 12. Maj 2009.
Anbefalinger – opdeling i følgende kategorier
Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle
ProNet Konference – Korsør 29. november 2011 Udfordringer set fra et dansk Jobcenter 2011 Anette Steffensen Arbejdsmarkedsområdets Tværfaglig unge- og.
Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.
Kommunale Indsatsområder Oplæg til beskæftigelsesudvalgets møde d
Hvad virker i aktiveringsindsatsen?
Potentielle effektivitetsgevinster i den aktive arbejdsmarkedspolitik Michael Rosholm, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Ikke alt afspejler nødvendigvis.
Kommunernes beskæftigelsesindsats for arbejdsmarkedsparate ledige
Hvad ved vi og hvordan skaffer vi os mere viden?
Hvilken viden kan vi få fra progressionsmålinger?
Midtvejsstatus for pilotprojektet LP-modellen i det kommunale dagtilbud Octavia, Roskilde 14.september 2010 kl Pia Guttorm & Ole Hansen.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hohnen, Pernille: Den korteste vej til arbejdsmarkedet, Den korteste vej til arbejdsmarkedet.
Kick-off seminar Metodeafprøvningsprojekt om ikke-vestlige sygedagpengemodtagere.
Den økonomiske krise - boligmarkedet Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet.
Arbejdsmarkedsperspektivet i en behandlingsmæssig kontekst Succes i intensiv behandling KABS Viden, døgnkonference 3. november 2009 Marika Sabroe Vejle.
Kontanthjælpsreformen
Mod en ny arbejdsmarkedspolitik Mogens Ove Madsen Fmd. Specialsektorudvalget Region Nordjylland.
April 2014 AARHUS UNIVERSITET HVAD SKAL DER TIL FOR AT LØFTE KVALITETEN OG EFFEKTEN AF KOMMUNERNES BEHANDLINGSTILBUD Birgitte Thylstrup, Center for Rusmiddelforskning,
Hvad ved vi om socialt udsatte borgeres rygevaner? v/ projektmedarbejder Jane Brinch.
Uddannelsesafklarende samtaler
”Vejen frem” - projekt for borgere 18 – 30 år med psykiske lidelser Oplæg til Psykiatriens Samordningsudvalg Den 16. juni 2010.
ICF-projektet forår 2008 – december 2009 Evaluering Afsluttende konference Torvehallerne i Vejle Marianne Engberg,
Landsorganisationen i Danmark LO-fagbevægelsens synspunkt på en styrket indsats i forhold til efter- og videreuddannelse af voksne Oplæg på opstartskonference.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 1. DECEMBER 2014 BERGEN PROFESSOR MICHAEL SVARER AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT.
CARMA- konference Jobcenterpraksis og kvalificering til arbejdet januar Karsten Simensen - Beskæftigelsesregion Nordjylland.
Arbejdsmarkedsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate
Beskæftigelsespolitikkens synsvinkel
Hvad vil det sige at arbejde evidensbaseret og hvordan kan Socialstyrelsen understøtte arbejdet i kommunerne? Psykiatrikoordinatorerne den 30. januar 2014.
De socialt udsatte, match 4 og 5 Ingen uddannelse Lidt eller ingen arbejdsmarkedserfaring Mangelfuld skolegang Kriminalitet Dårlige boligforhold – eller.
Jobcenter Bornholm Beskæftigelsesudvalget, 6. september 2011 Oplæg om rettidighed.
Workshop 1 på BIP seminar, d. 10 juni 2015 i Vejle
Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen? - med fokus på den lavtuddannede del af arbejdsmarkedet Torben Tranæs SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Ungeindsatsen i Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse UU og jobcentrene; et samarbejde om udsatte unge, 3. december 2015 Leder af Ungeporten,
Kontanthjælpsreformen - jobparate kontanthjælpsmodtagere Oplæg den 5. december.
Indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 - Kortlægning og anbefalinger.
Den nye matchmodel. Faglige udfordringer Arbejdsmarkedsfokus og rådighed med den aktuelle arbejdsevne (rådighedsbegrebet) Visitation alle født match.
Tovholderseminar i BIP Væksthuset 23. september 2015.
22. september 2016 BeskæftigelsesIndikatorProjektet v. chefanalytiker Charlotte Hansen, New Insight Oplæg for jobcentrene i Østdanmark d. 16. april 2012.
Parallele indsatser i Frederikssund - målgruppen med problemer udover ledighed.
Netværksmøde for teamledere 11. september 2013, Roskilde Erfaringer med akutindsatsen i Jobcenter Lyngby-Taarbæk.
1 Hvordan nedbringer vi langtidsledigheden? Forandringsteori og resultatbaseret styring i Jobcenter Silkeborg Jens Folman Jobcenterchef.
Scandic Silkeborg, 23. marts 2012 Ved direktør Hans Bach Indsatsen for jobklare ledige mellem 25 og 29 år i Beskæftigelsesregion Midtjylland Kvalitativ.
Fokus i beskæftigelsespolitikken  Aktivlinie (særlig i krise tid)  Indsats og rettidighed  Målretning  HIG  Aktivering på virksomheder  Udfordringer.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Orientering om nye tendenser på området (Reform af beskæftigelsesindsatsen mm.) Kontorchef Kirsten Thomsen.
Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3 Seminar den 13. juni 2012.
Betydningen af samtaler og den virksomhedsrettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Aarhus Universitet.
En jobrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Netværksmøde på Sjælland 10. december 2014.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kombinationsforløb for ledige i match 2.
Kontrolleret forsøg På rette vej i job Projektperiode: – Målgruppen er kontant- og starthjælpsmodtagere i match gruppe 2 På landsplan.
Randers Kommune NY chance til alle Et bud fra Randers kommunes Jobcenter.
Konjunktur- og beskæftigelsesoverblik
Orientering fra kontoret Job og Fastholdelse AM-udvalg den 6
DIALOGMØDE PÅ JKI 24. juni 2015.
Tidlig virksomhedskontakt - hvad er det virksomme for psykisk sårbare
Dialogmøder om udbud af beskæftigelsestilbud i Københavns Kommune – aktivitetsparate uddannelses- / og kontanthjælpsmodtagere under 30 år 15. juni 2015,
FINN AMBY Underviser og forsker ved VIA University College, Aarhus.
Om Evidens i Jobevidens.dk
Præsentationens transcript:

Nyeste viden om hvad der virker for ”udsatte borgere” Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning og Forskningscenter for Evaluering Aalborg Universitet

Disposition Hvad kendetegner ”udsatte borgere”? Hvad ved vi om, hvad der virker? Hvor mangler vi viden?

”Udsatte borgere” Projektets målgruppe er ”aktivitetsparate” ledige i alderen 30-50 år Lang ledighedshistorik og begrænset arbejderfaring Mangelfuld uddannelse Mangelfulde sociale og personlige kompetencer Fysiske og psykiske udfordringer Misbrug, kriminalitet, gæld Osv. osv. En meget heterogen gruppe, hvilket vanskeliggør entydige konklusioner om, hvad der virker for hvem

Fakta om ”indsatsparate” kontanthjælpsmodtagere (match 2) 80.000 personer i match 2 35.000 personer i alderen 30-50 år Ca. 1/7 i beskæftigelse 12 mdr. efter aktivering 1/25 skifter til match 1 2/3 forbliver i match 2 1/7 skifter til match 3 Ca. 1/3 er fritaget for aktivering 2/3 deltager i vejledning/opkvalificering 1/4 deltager i virksomhedspraktik 1/15 deltager i løntilskud Kilde: jobindsats.dk

Former for evaluering Effektevaluering Procesevaluering Målgruppe Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Alder Køn Etnicitet Osv. Indsats Vejledning Afklaring Løntilskud Virksomhedspraktik Nyttejob Behandling Output Jobsøgning Sociale kompetencer Helbred Selvtillid Outcome Selvforsørgelsesgrad Arbejdsløshed Beskæftigelse Ordinær uddannelse Indkomst Impact Sociale udgifter Kriminalitet Konkurrenceevne Arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau Effektevaluering Procesevaluering Progressionsmåling

Effekter for ”svage grupper” Aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (match 2 og 3) har generelt gunstige effekter og forkorter ledighedslængden: Vejledning og uddannelse har en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse i de første tre måneder efter aktiveringen er afsluttet både under høj- og lavkonjunktur (-3,5 hhv. -2 uger) Virksomhedspraktik har positiv beskæftigelseseffekt uanset konjunkturen (-6 uger) Løntilskud har klart de bedste effekter (-26 uger under lavkonjunktur, men ikke signifikante under højkonjunktur) Samtaler har ingen signifikant effekt

Tidligere effektevalueringer Rigsrevisionen (2010): Ingen generel effekt af deltagelse i aktiveringsindsatser for ikke-AMP kontanthjælpsmodtagere i perioden 2006-2009. Graversen (2012): Stærk evidens for at privat løntilskud har positiv beskæftigelseseffekt for udsatte ledige Discus (2008): Positiv beskæftigelseseffekt af virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere (gl. match 4) Skipper (2010): Ingen beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere (gl. match 4) Rosholm & Svarer (2009): Ugentlig samtaler øger ikke selvforsørgelsesgraden for kontanthjælpsmodtagere. Caswell m.fl. (2011): Sanktionerede kontanthjælpsmodtagere kommer i højere grad i selvforsørgelse end øvrige kontanthjælpsmodtagere. Men det er selvforsørgelse uden A-indkomst.

Kvalitative studier Weibel & Madsen (2012): Behov for individuel, helhedsorienteret og evidensbaseret indsats I praksis er indsatsen dog meget opdelt: manglende overblik over tilbud, manglende kommunikation og begrænset evaluering Henriksen (2009): Fire modeller for aktivering (1) Den håndfaste indsats, (2) den individuelle trinvise indsats, (3) den tålmodige og hensynstagende indsats, (4) den privatlivsstrukturerende indsats Hohnen m.fl. (2007): Tre modeller for aktivering (1) Kravmodellen, (2) trinmodellen, (3) eksperimental- modellen

Flere kvalitative studier Olsen & Eskelinen (2010): Kontanthjælpsmodtagernes eget perspektiv på beskæftigelsesindsatsen Medkonstruktør og relevans af indsatsen Kristensen (2008): Faktorer som betinger succesfulde aktiveringsforløb Engagerede medarbejdere med relevante kvalifikationer, klare fælles mål for indsatsen, tilstrækkelig henvisningsperioder og normeringer, rummelige lokale virksomheder

Hvor mangler vi viden? Hvordan kan vi måle arbejdsmarkedsparathed? Bliver deltagerne i aktivering mere arbejdsmarkedsparate? Hvilke former for aktivering skaber mest progression? Er der sammenhæng mellem arbejdsmarkedsparathed og beskæftigelse?