Kontanthjælpsmodtagerne og kommunernes indsats Oplæg på SFIs konference ”Varme hænder og køligt overblik” 29. november 2007 Anders Rosdahl, SFI, www.sfi.dk.

Præsentationer af emnet: "Kontanthjælpsmodtagerne og kommunernes indsats Oplæg på SFIs konference ”Varme hænder og køligt overblik” 29. november 2007 Anders Rosdahl, SFI, www.sfi.dk."— Præsentationens transcript:

1 Kontanthjælpsmodtagerne og kommunernes indsats Oplæg på SFIs konference ”Varme hænder og køligt overblik” 29. november 2007 Anders Rosdahl, SFI, www.sfi.dk

2 Disposition 1. Kontanthjælpsmodtagerne Nogle tal om kontanthjælpsmodtagere Historisk tilbageblik Problemer ud over ledighed Hvor stor er arbejdskraftreserven? 2.Kommunernes indsats Historisk tilbageblik (socialreformundersøgelser mv.) Den aktuelle situation: Benchmarking Nogle kommuner er bedre end andre Hvorfor er nogle kommuner bedre? 3. Konklusion

3 Helårsmodtagere 1985-2005 Pct. af befolkning 20-59 år

4 Modtagere af kontanthjælp i kortere eller længere tid i 2000-2005 fordelt efter samlet tid med kontanthjælp i 2000-2005

5 Kontanthjælpsmodtagere i starten og slutningen af perioden 2000-2005 fordelt efter samlet tid med overførselsindkomst i perioden

6 Tilgang til og afgang fra kontanthjælp Tilgang: Omkring 2/3 fra arbejde eller uddannelse Afgang: Omkring ½ til arbejde eller uddannelse Resultat: For en del er kontanthjælp led i en udstødningsproces Længere tid med kontanthjælp - førtidspension

7 Historisk tilbageblik SFI Publikation nr. 1 fra 1960: Langvarigt forsorgsunderstøttede. Hovedspørgsmål: Hvad er grunden til, at nogle mennesker i deres arbejdsdygtige alder, selv i en periode med gode konjunkturer, modtager offentlig hjælp til forsørgelse i meget lang tid?

8 Historisk tilbageblik Data i SFI Publikation 1 fra 1960: •Interview med langvarigt understøttede •Forsørgelseshistorie (socialforvaltning) •”Registeroplysninger” (kriminalitet mv.) •Somatisk/ psykiatrisk lægeundersøgelse (om nødvendigt)

9 Historisk tilbageblik Hovedresultat fra 1960: De langvarigt understøttede har problemer ud over ledighed  Legemlige sygdomme  Psykiske defekter  Sociale problemer: økonomiske og ikke-økonomiske

10 SFI-undersøgelser 1998-2007: Kontanthjælpsmodtageres problemer ud over ledighed •Langtidsledige i 3 kommuner: 1998 •Kontanthjælpsmodtagere 2000: Survey •De svageste kontanthjælpsmodtagere •Kontanthjælpsmodtagerne 2006: Survey •Den korteste vej til arbejdsmarkedet 2007

11 Kontanthjælpsmodtageres problemer ud over ledighed •Socialt utilpasset •Familiemæssige problemer •Gæld •Psykiske problemer •Misbrug •Helbredsproblemer i øvrigt •Boligproblemer •Sprogproblemer

12 Kontanthjælpsmodtageres problemer ud over ledighed •Komplekse problemer •Ikke pludseligt opståede •Svære at beskrive, forstå og håndtere •Noget er gået skævt i livet •Vedrører ofte noget centralt i menneskers liv •Barriere for beskæftigelse

13 Kontanthjælpsmodtagerne i dag •De fleste af de personer, der på et givet tidspunkt modtager kontanthjælp, har problemer ud over ledighed •Andelen varierer med konjunkturerne •Omkring halvdelen af de personer, der på et givet tidspunkt modtager kontanthjælp, er i realiteten temmelig permanent offentligt forsørget

14 Større andel med problemer i dag: Kontanthjælpsmodtagere 2000 og 2006

15 Rådighed og arbejdskraftreserve Hvor mange kontanthjælpsmodtagere kan og vil arbejde?

16 Kontanthjælpsmodtageres ønske om arbejde og jobsøgning 2006

17 Rådighed 2006

18 Oplyste grunde til ikke at søge arbejde

19 Kunne De få et arbejde, hvis De søgte?

20 Ville De kunne passe et arbejde?

21 Arbejdskraftreserven blandt kontanthjælpsmodtagere •Hvor mange kan og vil arbejde? •Måske 40-60 pct. – ifølge kontanthjælpsmodtagerne •Usikkert - Svært at give et fast svar på •Afhænger bl.a. af om kontanthjælpsmodtagernes problemer ud over ledighed kan løses/ mindskes

22 Kommunernes indsats Historisk tilbageblik •Socialreformundersøgelser ca. 1970 •Socialreformundersøgelser ca. 1980 •Arbejde eller varig støtte 1988

23 Kommunernes indsats Historisk tilbageblik Socialreformundersøgelserne ca. 1980: •Det sociale system er utilstrækkeligt og fungerer mindre godt, når det drejer sig om komplicerede sager, hvor kontanthjælpsmodtagere har problemer ud over ledighed. •Indsatsen er utilstrækkelig til at løse klienternes problemer. Utilstrækkelig rådgivning.

24 Kommunernes indsats i dag Den samlede gennemsnitlige effekt på landsplan af kommunernes aktivering er lille (Brian vil sige mere om dette). Det udelukker ikke, at nogle kommuner opnår gode resultater, dvs. over gennemsnittet, jf. det følgende.

25 Kommunernes indsats: Principper i benchmarking Der vælges et succesmål, fx: •Pct. af kontanthjælpsmodtagere der får ordinært arbejde senest efter 3 mdr. på kontanthjælp •Varigheden indtil beskæftigelse for nye udlændinge

26 Kommunernes indsats: Principper i benchmarking En kommunes placering på succesmålet afhænger af: 1. Kommunens rammevilkår 2. Kommunens indsats

27 Kommunernes indsats: Principper i benchmarking Rammevilkår (givne på kort sigt): 1. Målgruppen: Køn, alder, uddannelse, helbred, familie, børn, sprogkundkskaber, netværk, erhvervserfaring, flygtning. 2. Det lokale arbejdsmarked: Ledighed, jobåbninger, kvalifikationskrav, beskæftigelsesudvikling mv.

28 Kommunernes indsats: Principper i benchmarking Kommunens placering på succesmålet minus Den del af placeringen, der skyldes rammevilkårene = Benchmarkindikator (udtryk for indsatsens betydning)

29 Benchmarking: Hovedresultat Kommunale forskelle i succes med at få kontanthjælpsmodtagere og indvandrere i arbejde skyldes i meget høj grad (60-80 pct.) forskelle i kommunernes rammevilkår Simple nøgletal for kommunernes succes er derfor ikke uden videre udtryk for indsatsen, dvs. for hvor dygtige kommunerne er Simple nøgletal bør om muligt korrigeres for rammevilkår

30 Kommunernes indsats Er nogle jobcentre bedre end andre til at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde – givet at der tages hensyn til rammevilkårene? Ja, formentlig. Men hvorfor?

31 En tidlig integration af nye udlændinge hænger sammen med (AKF) •Høj politisk prioritering af integrationsindsatsen og klare målsætninger •Høj prioritering af arbejdsmarkedsperspektivet •Specialisering af integrationsindsatsen •Indsats præget af tæt opfølgning, tæt kontant til samarbejdsparter, herunder private virksomheder, hurtig iværksættelse af praktik, individuel og systematisk sagsbehandling og krav til aktiv deltagelse i introduktionsprogrammet

32 Kommunernes indsats •Stor variation i organisation, sagsbehandling, redskaber og prioriteringer mellem kommuner •Er der nogle måder at organisere og håndtere indsatsen på over for de svageste kontanthjælpsmodtagere, der er bedre end andre? •Emne for forskning og diskussion

33 Konklusion •Vi har altid haft langvarige kontanthjælpsmodtagere •Vi har altid haft svært ved at håndtere og løse deres problemer og få dem i arbejde •Der findes næppe evidensbaserede metoder •Men: Jobcentrenes indsats betyder noget. •Arbejde i lyset af formulerede mål •Beskæftigelsesorientering (”udadvendt indsats”) •Aktiv sagsbehandling: Opfølgning, krav, hjælp •Konkret og lokal dømmekraft