Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Hvorfor en folkeskolereform ”Folkeskolen anno 2013….intellektuel og uddannelsesmæssig armod”, Politikken ”Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne”, Børsen

Tre klare mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Folkeskolereformens initiativer Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god uddannelse En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter

Øget lokal frihed Det afgørende for en god folkeskole er ikke regler for, hvordan kommunerne og skolerne tilrettelægger indsatsen. Det afgørende er, at alle folkeskoler giver eleverne de færdigheder, de skal have, og at eleverne trives godt i skolerne. Regeringen vil opstille få, nationale mål og give øget frihed til kommunerne og skolerne til at opfylde målene.

Initiativer: Forenkling af elevplanerne Forenkling af ”Fælles Mål” Enklere styring af timetallet for folkeskolen Enklere regler for fritagelse af undervisning i kristendomskundskab Forenkling af afgangsprøver Afskaffelse af loft over daglig undervisningstid Forenkling af de årlige kommunale kvalitetsrapporter for folkeskolerne Øget adgang til fælles ledelse for folkeskoler og for folkeskoler og dag- og fritidstilbud Mere fleksible regler for sammensætning af skolebestyrelser Forenkling af folkeskolelovens bestemmelse om klasselærere Pligten til at oprette et pædagogisk råd ophæves, så det bliver frivilligt for kommunerne Kommunerne får udstrakt frihed til at anvende aktivitetstimerne til de formål, som de ønsker i lyset af lokale forhold Øget frihed til at anvende pædagoger i undervisningen på 1.-3. klassetrin Mulighed for flere valgfag.

Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning: Lærerne og skolelederne er drivkraften i folkeskolen. Dygtige lærere og skoleledere har afgørende betydning for elevernes resultater. Derfor skal folkeskolens udvikling bygge på en stærk faglighed blandt skolens professionelle. De skal have de bedste forudsætninger og stærke kompetencer for at undervise eleverne og for at lede folkeskolen

Initiativer: Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger. Det er regeringens mål, at lærerne i 2020 skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag) i de fag, de underviser i. Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Forbedrede karriereveje for lærere. Regeringen vil invitere KL og Danmarks Lærerforening til et samarbejde om at sætte fokus på, hvordan der kan skabes mere spændende og udviklende karrieremuligheder for lærerne. Statsligt løft på i alt 60 mio. kr. i 2013-2015 til kompetenceudvikling for ledere Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder, der skal stilles til rådighed for lærere og ledere Korps af læringskonsulenter, der sammensættes af bl.a. dygtige lærere og ledere skal understøtte kvalitetsarbejdet i folkeskolen Nyt råd for børns læring.

En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter Det er lærerne, der får skolen til at leve og eleverne til at lære. Derfor skal elever og lærere tilbringe mere tid sammen på skolen. Eleverne skal have en sammenhængende og aktiv skoledag med kvalitetstid, der styrker undervisningen og gør skolen mere levende. Børnene skal have en sammenhængende skoledag, som betyder en 30 timers skoleuge for børnehaveklassen til 3. klasse, en 35 timers skoleuge for 4. til 6. klasse og en 37 timers skoleuge for 7. til 9. klasse

Initiativer: Mere og bedre undervisning i dansk og i matematik. Undervisningen for alle elever i 4.-9. klasse udvides med 1 lektion om ugen i dansk og med 1 lektion om ugen i matematik Indførelse af ’aktivitetstimer’ med lærere og pædagoger, der skal give en mere afvekslende og spændende skoledag. Aktivitetstimerne skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt, og til leg, bevægelse og lektiehjælp Alle børn skal bevæge sig hver dag Obligatorisk tilbud om lektiehjælp Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med helt særlige behov. Styrket undervisning i andre fag Engelsk allerede fra 1. klasse med 1 lektion om ugen i både 1. og 2. klasse Mere og bedre undervisning i de praktiske/musiske fag og 1 lektion mere om ugen i både 3. og 6. klasse Natur/teknik udvides i 4. og 5. klasse med 1 ekstra lektion om ugen Valgfag indføres fra 7. klasse med 2 lektioner om ugen og gøres obligatorisk. Andre forbedringer af kvalitet og trivsel Mere anvendelse af it og digitale læringsformer Inddragelse af elever og forældre gennem bl.a. fælles brugerportal og øget fokus på trivsel En udskoling med øget fokus på overgang til ungdomsuddannelser i form af bl.a. foreløbig uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse og mere virkelighedsnære og moderne afgangsprøver Inklusion – en folkeskole med plads til alle Tidlig indsats i dagtilbuddene.

Hvad betyder det så? Der er således tale om en omstilling, som vil involvere mange aktører i kommunerne i et omfattende forandringsprojekt, hvor et fælles syn på børns udvikling og læring er et vigtigt afsæt. Politisk skal kommunalbestyrelserne allerede i 2013 som led i budgetvedtagelsen for 2014 træffe en række beslutninger om skolens indhold, styring og økonomi. Disse beslutninger vil kunne have vidtrækkende konsekvenser for hele den kommunale indsats for børn og unge. Udviklingsområder på politiskplan Børne- og unge politik Styringsmodeller Udviklingsområder på det generelle plan Styrkelse af den røde tråd mellem dagtilbud og skole Fokus på uddannelses og kompetenceudvikling Etablering af et fælles pædagogisk grundlag

Der ER måleredskaber!

Synlig læring - frit efter John Hatties Visible Learning Visible Learning er den til dato mest omfattende undersøgelse af hvilke indsatser i og udenfor klasselokalet, der har størst effekt på elevernes præstation. (800 metaanalyser af over 50.000 undersøgelser fortaget primært i engelsktalende lande). Fokus er udelukkende faglig præstationer. Undersøgelsens resultater er opgjort i scores Elevers selvpræstation/forventning til egen præstation (1,44) Diskussioner på klassen (0,8) Feedback (0,75) Studiekompetencer (0,63) Cooperativ learning (0,4) Lektier (0,29 – dog bedre effekt i de ældre klasser, hvis lektierne er overkommelige og har direkte sammenhæng med dagens undervisning) Individualiseret instruktion (0,22) Gruppeopdeling efter fagligt niveau (0,12) Åben plan i forhold til almindelige klasselokaler (0.01) At lade elever gå en klasse om (-0,13)

Faglighed til debat Hvornår starter arbejdet med den faglighed, som vi forventer at vore unge mennesker har med sig som grundlæggende ballast til at starte på ungdomsuddannelserne? Hvilken faglighed i indskoling (0.-3. kl.), mellemtrin (4.-6. kl.) og overbygning (7.-10. kl.)? Tidlig indsats i dagtilbuddene (f.eks. sprogtilegnelse/læsning og IT) It og digitale læringsformer Øget inddragelse af elever og forældre Pædagoger i undervisningen (indskoling) Bredere udbud af valgfag der tilbydes fra 7. kl. (bedste forudsætning herfor er en samlet overbygning 7.-9. (10. kl.) Madordning også i skolerne (evt. efter efterskoleprincipperne, hvor elever har køkkendage) Styrket efteruddannelse af pædagoger, lærere, ledere.

Her og nu opgaver - drøftelse Samle 7. kl. med den øvrige overbygning, hvilket giver mulighed for et bredere valgfagsudbud. Indsamle oplysninger vedr. sammenhæng mellem opgaver/fagansvar og linjefagsuddannelse. FRU – elevrådsdeltagelse fra stort elevråd. Distrikts lederteam – optimering at lederrollen. Skole IT - også medtænke dagtilbud. Politik for sprog og læsning – også i dagtilbud.