FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE

Hvem står bag?

Analysen sætter fokus på industrielle vækst-SMVer Fire centrale spørgsmål: Hvem er vækstvirksomhederne? Hvor mange er de? Hvor kommer de fra? Er de unge eller gamle? Hvordan ser vækstvirksomhederne ud? Hvad konkurrerer de på? Hvad skal der til for at opnå succes for en industrivirksomhed i Danmark? Hvad er perspektiverne for egentlig produktion i Danmark? Kan det betale sig? Hvad kendetegner produktionsaktiviteterne? Hvilke rammebetingelser er centrale? Hvad kan staten, regionerne og kommunerne gøre for at stimulere den industrielle udvikling i DK?

1. Hvem er vækstvirksomhederne?

Vækstvirksomhederne….. …… har en betydelig udbredelse og kommer fra alle dele af industrien!

Vækstvirksomhederne….. …… kommer fra alle dele af landet!

Vækstvirksomhederne….. …… kommer fra alle dele af landet!

2. Hvordan ser vækstvirksomhederne ud?

Den industrielle stjerne – fem fælles træk i industrivirksomheders forretningsmodeller

Portræt af succesfulde SMVer – fortsat Holistiske forretningskoncepter Fokus på at skabe maksimal værdi for kunder Fra produktdrevne til konceptdrevne Kundeudviklende relationer Inddrager kunder i udviklingsarbejde Er med hvor kundens innovationsproces starter Specialisering Nichefokus Satser på at opnå markedslederposition på specialområder

Eksempel: J. Hvidtved Larsen Fokus på slamsugere – andre aktiviteter er udfaset Service og rådgivning af kunder (bl.a. om kunder- nes forretningsmodeller) Udviklet handels- virksomhed (salg af dyser, kloakballoner og andre værktøjer knyttet til slamsugere) Udviklet teknologi til genanvendelse af kloakvand

Eksempel: Veksø – ”Enriching urban life” Veksø´s udvikling

Portræt af succesfulde SMVer – fortsat Holistiske forretningskoncepter Kundeudviklende relationer Specialisering Stærk og integreret udviklingsorganisation Innovationsafdelinger med højtuddannede Tæt samspil mellem udvikling og produktion Trimmet produktion Ny teknologi i produktionen Lean og optimering Delegering af kompetence Overskuelighed i organisationen

Succesvirksomhedernes typiske baggrund Ambitiøs stifter/ejer/leder Ny generation af iværksættere (typisk knopskydning) eller Generationsskifte/ejerskifte Fx håndværksprægede/produktfoku- serede virksomheder der overtages af ejere med vækstambitioner og stor forretningsindsigt Aktivt ejerskab og stærk ledelse – ofte kombineret med tilførsel af ansvarlig kapital udefra

3. Hvad er perspektiverne for produktion i Danmark?

Danske vækst-SMVers forventninger til offshoring og deres holdninger til produktion i Danmark De fleste med produktion i Danmark forventer at fastholde produktionen i Danmark. De har et overvejende positivt syn på mulighederne for at konkurrere på produktion i Danmark – selv om et meget højt omkostningsniveau naturligvis trækker i den forkerte retning.

Faldet i de produktionsgennemførende aktiviteters andel af beskæftigelsen forventes at aftage

Nogle centrale teser, der udspringer af analysen Den udlagte produktion er radikalt anderledes sammensat end den produktion, der er tilbage i Danmark! Offshoring i 90erne og 00erne; Senindustriel udvikling hvor produktion i større serier lægges dér, hvor den kan udføres billigst og bedst Placering af produktion tæt på vigtige markeder Produktion i Danmark er i 2010erne karakteriseret ved; Små serier, hyppige omstillinger og store krav til fleksibilitet Stor kompleksitet og højt videnindhold Et tæt samspil mellem produktion, udvikling og salg

Perspektiver for at skabe industriel vækst i Danmark Vigtigste styrker (ifølge virksomhederne) Flade hierarkier og uformel omgangsform – evnen til at arbejde på tværs af sociale og uddannelsesmæssige skel samt hierarkiske strukturer. Stabile, engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. God markedsforståelse og holistisk tilgang til markedet (evne til at navigere med afsæt i markedets muligheder). Hurtig omstillingsevne.

Fordele og ulemper ved at producere i Danmark contra offshoring af produktion

4. Hvilke rammebetingelser er centrale?

Behov for serviceeftersyn i store dele af erhvervs-fremmesystemet – fire centrale områder I. Sparring og rådgivning II. Internationa-lisering III. Innovations-politik IV. Uddannelse og kompetence-udvikling

Rammebetingelser - hovedkonklusioner Sparring/rådgivning Kvaliteten af det regionale ”økosystem” for virksomhedsudvikling er af central betydning; Adgang til uvildige udviklingssamtaler, netværk, viden om god praksis, sparring/rådgivning på højt niveau mv. Leder-, specialist- og bestyrelsesrekruttering Adgang til viden om automatisering/digitalisering Overblik over erhvervsfremmetilbud/aktører - optimere den løbende brug af programmer, specialister, etc. Hjælp til at opbygge professionelt netværk omkring virksomheden (kapital, viden, rådgivning, mentorer, etc.)

Rammebetingelser - hovedkonklusioner Innovationspolitik: De nye industrielle forretningsmodeller er komplekse - kræver innovation på et nyt niveau. Nationale innovationsfremmeordninger er for udbudsstyrede og for GTS-dominerede. Internationalisering: Stor udfordring at skalere nye forretningskoncepter til det internationale marked. For ensidig fokus i eksportfremmetilbud på markedsadgang – for lille fokus på at hjælp i ft. at udvikle international strategi og etablere den rette organisation.

Rammebetingelser - hovedkonklusioner Uddannelse og kompetenceudvikling: Niveauet for den tekniske/faglige arbejdskraft er faldende sammenlignet med vores nabolande og de nye vækstøkonomier; Faldende prestige, for lav kvalitet i optaget, manglende ressourcer på især EUD-niveau. Manglende prioritering af eliten på de videregående uddannelser. Nye kompetencebehov skal integreres i uddannelserne, fx; Faglærtes evne til at arbejde tværfagligt og mestre nye teknologier. Krydskompetencer i universitetsuddannelser (forretnings- forståelse og innovationsforståelse).

Udvikling i industribeskæftigelsen i Holbæk Kommune (antal personer)   2006 2011 Udvikling i pct. Elektronikindustri 64 74 15,6 Fremst. af elektrisk udstyr 88 52 -40,9 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 633 449 -29,1 Kemisk industri 110 55 -50,0 Maskinindustri 303 146 -51,8 Medicinalindustri 3 100 3233,3 Metalindustri 331 262 -20,8 Møbel og anden industri mv. 293 280 -4,4 Olieraffinaderier mv. Plast-, glas- og betonindustri 631 295 -53,2 Tekstil- og læderindustri 36 17 -52,8 Transportmiddelindustri 10 5 Træ- og papirindustri, trykkerier 72 124 72,2 Fremstillingsindustri i alt 2.574 1.859 -27,8 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik