Juridiske og økonomiske udfordringer ved klimatilpasning Mandag den 27. maj 2013 Advokat Pia L. Nielsen

De juridiske rammer for klimatilpasning I hht. aftalen om kommunernes økonomi for 2013 indgået mellem regeringen og KL skal kommunerne frem mod udgangen af 2013 udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skaber overblik over og prioriterer indsatsen. Klimatilpasnings-planerne indarbejdes direkte i eller som tillæg til kommune-planerne. Disse planer skal være i ”sync” med kommunernes øvrige plangrundlag og anden regulering (indhold og tid) som følger af anden lovgivning: Generelle kommuneplaner Oversvømmelseskort/risikoplanlægning Lokalplaner Vand- og naturplaner (Vandrammedirektivet) Spildevandsplaner Klimalokalplaner Vandløbsregulativer mv. Konkrete tilladelser til spildevandsafledning og tilledning

De finansieringsmæssige rammer – Skat eller gebyr Betalingslovens normale system indtil 1. februar 2013 Forsyninger kan kun finansiere ledninger og anlæg, der afleder spildevand og som forsyning selv ejer på ”offentligt areal” typisk veje eller areal som forsyningen har erhvervet til bassiner mv. Reguleringen indebar at forsyningerne kun havde begrænset mulighed for at deltage i klimatilpasningsprojekter i relation til vand og oversvømmelser, hvis ikke forsyningen ”ejede anlægget og anlægget lå inden for Forsyningens hovedaktiviteter”. Dette skulle reelt ”skattefinansieres. Ændringen af betalingsloven – og ny bekendtgørelse trådt i kraft pr. 1. februar Forsyninger kan nu vælge at medfinansiere udgifter til visse klimatilpasningsprojekter efter betalingsloven – også i tilfælde, hvor kommuner eller private ejer anlægget/ejendommen i hvert fald indtil 1. januar 2015. Det er dog et ultimativt krav, at udgifter må ikke overstige hvad det ville koste at lave traditionelle løsninger – hverken på drift eller anlæg – Forsyningssekretariatet overvåger

Ændringen af betalingsloven i forhold til forsyningernes finansiering af projekter Forsyningerne kan medfinansiere klimatilpasningsprojekter på veje, vandløb og rekreative områder. Forsyningerne kan kun medfinansiere anlægsudgifter til projektkomponenter, som er nødvendige af hensyn til håndterringen af tag – og overfladevand. Forsyningerne kan kun deltage i projekter, hvor udgifter til håndtering af tag- og overfladevand samlet set bliver mindre end de udgifter, der var forbundet med ”sædvanlige traditionelle afledningsløsninger” – ”omkostningseffektivt”. Der skal foreligge en kommunal beslutning – f.eks. i en klimatilpasningsplan eller en risikoplan, der fastlægger at projektet er hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt. Det er frivilligt for Forsyningerne at deltage. Forsyningerne kan ikke tvinges til projekterne via spildevandsplanen eller risikoplanlægningen. Forsyningerne skal indgå en juridisk aftale om finansieringen med projektejeren. Forsyningerne skal ansøge Prisloftsekretariatet om et tillæg til prisloftet for lovligt at kunne gå i gang med projektet. Forsyningerne kan kun finansierer omkostninger til udførelse, drift og vedligehold efter bekendtgørelsen om Tilknyttede aktiviteter – dvs. hvis overskydende kapacitet.

Ændringen af betalingsloven - pr. 1. januar 2015 Med ændringen af betalingsloven er der indsat begrænsninger i finansieringsmulighederne, der træder i kraft pr. 1. januar 2015. Beføjelsen til at medfinansiere projekter ændres pr. 1. januar 2015 til, at Forsyningerne kun kan deltage i finansiering af projekter, der fremgår af kommunens risikoplanlægning, medmindre anlæg uden for risikoområderne tjener til aflastning af kapacitet inden for ”risikoområdet”. Efter 1. januar 2015 er det kun lovligt for forsyningerne at betale højest 75% af de samlede investeringsomkostninger, der er nødvendige for håndtering af tag- og overfladevand til projekter, hvorom der er indgået aftale efter 1. januar 2015.

Forsyningssekretariatet overvåger anvendelsen af medfinansiering – der skal ansøges om deltagelse Der skal sendes ansøgning til Forsyningssekretariatet om tillæg til prisloftet, ansøgningen skal indeholde: Sandsynliggørelse af omkostningseffektivitet Beskrivelse af hhv. traditionel afhjælpning og det valgte projekts respektive omkostningseffektivitet – og herunder opfyldelse af intentionerne bag ændringen i betalingsloven Overslagsberegning over omkostninger til anlæg, drift og vedligehold af de to metoder til afhjælpning – herunder opnåelse af samme serviceniveau. Aftalen mellem forsyning og projektejer – herunder betingelser for medfinansiering af drifts-/vedligeholdelsesomkostninger – med budget over, hvilke dele af omkostningerne forsyningerne skal afholde. Fordelingen skal begrundes. Dokumentation for den kommunale beslutning om projektets hensigtsmæssighed og omkostningseffektivitet.

Udfordringer ”Planmorads – og hierarki” alle planer, der regulerer ”vand” er tidsmæssigt forbundet og ikke må stride mod hinanden Tilpasning tager tid Fra konstatering af oversvømmelses/kapacitetsproblem til der er udført fysisk afhjælpning går der minimum – optimistisk set - et par år med udformning af nødvendige planer, høringsfaser, tilladelser, udbudsprocesser og udførelse af anlæg Tilpasning koster mange penge Tilpasning sker typisk i allerede opbyggede områder – hvilket forøger omkostninger både direkte til projektet men også afledede omkostninger til trafik mv. Tilpasning er ”hot” politisk - men ikke altid en kioskbasker i omverdenen Økonomi - stigning i takster eller krav til borgernes adfærd/indretninger er ikke populært Selvom der foretages tiltag, kan der ikke sikres altid mod oversvømmelser ved monsterregn – hvilket kan give forståelsesproblemer hos borgerne Uenighed mellem forsyning og kommune om ambitionsniveau, finansiering og løsningsmodeller – hindringer for samarbejde

Gode råd Planlægningen er nøglen til at komme godt i vej Selvom klimatilpasningsplanerne reelt skal foreligge med udgangen af 2013 i hht. aftalen mellem KL og Regeringen, så er kvalitet i planlægningen og undersøgelserne, der ligger til grund for planen, essentiel - og fejl/uoverensstemmelser med anden planlægning kan koste dyrt både i tid og økonomi Undersøgelser af afledningsmuligheder skal også være på plads – f.eks. nedsivning eller afledning til sårbare overfladevandområder Samarbejde mellem Forsyninger og Kommuner – og opnåelse af enighed Forsyningerne sidder typisk med den faglige viden om ledningsnettet og allerede kapacitetsproblemer og kan ikke undværes i udviklingen af planen om, hvordan man kommer oversvømmelser og opstuvning af spildevand til livs Vigtigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer begge steder – og have handlekraftig projektorganisation Prioritering Der skal være realisme i planlægningen – både i forhold til teknik, tid og økonomi Som følge af et evt. ansvar for skader, skal der sættes ind, der hvor der erkendt er problemer i dag Det er sjovere at lave prestigeprojekter, men nogen gange rækker pengene længere ved at lave mere traditionelle løsninger af problemer Det nytter ikke kun at se på anlægsomkostninger – driftsomkostninger på lang sigt skal også inddrages da driftsomkostninger kan ændrer billedet af løsningens rentabilitet

Gode råd Fremtidssikring Sikkerhed for at projektet også holder i fremtiden - både i forhold til mere regn – men også i forhold til f.eks. krav i Vandrammedirektiv mv. Konsoliderede undersøgelser af konsekvenser af nedsivning eller afledning til hhv. renseanlæg og overfladevand. Afledningsforhold til forhold til by- og erhvervsudvikling – hvordan tackler Renseanlæggene mere vand i fremtiden, hvis regnvand fortsat afledes til anlæggene Information Information om kommunens tanker og planer til borgerne Information om frivillige tiltag for grundejerne- højtvandslukker mv. Information om, at selv ikke den bedste afhjælpning kan modstå monsterregn, som den der faldt Erkendelse om ansvar Det er kommunens ansvar, at spildevandet – herunder regnvand afledes forsvarligt – båd hygiejnisk og miljømæssigt, men også sådan at der ikke sker skader på formuegoder ved oversvømmelse. Manglende håndtering heraf kan efter retspraksis fører til erstatningsansvar for kommunen – og dermed i sidste ende kommunalbestyrelsen.

Ansvarsregler Der findes ikke lovgivning om, hvordan forsyningsselskabernes kloaksystemer skal være indrettet. Nye/ændrede kloaksystemers kapacitet bliver ud fra en Europæisk dimensioneringsnorm, der sammen med en række skrifter fra Ingeniørforeningen i Danmark’s (IDA) spildevandskomité udgør ”den sædvanlige dimensioneringspraksis” i Danmark. Ansvaret for oversvømmelser er heller ikke særskilt reguleret i dansk lovgivning, og ansvaret er derfor tidligere afgjort efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Det indebærer, at der ved vurderingen af ansvaret for en oversvømmelse skal være noget at bebrejde kloakforsyningen. Dermed accepterer man en hvis risiko for oversvømmelser, hvis kloakkerne har været dimensioneret i overensstemmelse med sædvanlig dimensioneringspraksis. Omvendt er udgangspunktet: at der vil kunne foreligge et ansvar for kommuner/forsyninger, hvis kloakkerne f.eks. af sparehensyn er underdimensioneret ved etableringen. at (kommuner)/forsyningsselskaberne er ubetinget ansvarlige, hvis der er tale om oversvømmelser som følge af materialesvigt. I de situationer finder domstolene ud fra et planlægningssynspunkt, at kommuner eller forsyningsselskaberne ved deres tekniske og økonomiske planlægning kan tage højde for, at der med tiden vil indtræde brud på ledninger mv. som følge af materialesvigt. Hvis der sker oversvømmelse som følge af blokering, tilstopning eller anden fejlagtig dimensionering, vil udgangspunktet for en erstatningsbedømmelse også være, hvorvidt der er noget at bebrejde kommunen/kloakforsyningen.

Hyppigt anvendte klimatilpasningstiltag – og udfordringerne ved at anvende dem Separation af overfladevand eller vejvand (to-strenget system) Kræver påbud efter mbl., der skal være teknisk begrundet Udtræden af kloakforsyningen for dele af spildevandet Kræver enighed med grundejer om udtræden og mulighed for alternativ afledningstilladelse f.eks. nedsivning Forøgelse af kapacitet i fælles ledninger Kræver plads i vej og kapacitet på renseanlæg til at håndtere vandet Udvidelse af bassiner, der indgår som rekreative områder Kræver plads til forsinkelsesbassiner evt. ekspropriation og at lokalplanlægning giver mulighed herfor Dobbeltfunktion af tekniske anlæg som ”bassiner” – skaterparker, cykelstier, offentlige multifunktionspladser, parkeringspladser Samme krav som ovenfor – men herudover finansieringsmæssige udfordringer, da FS ikke ejer ejendom/anlæg Begrænsning i befæstelsesgrad for nye ejendomme Kræver lokalplanlægning og kan kun anvendes på nye ejendomme i henhold til planloven

SPØRGSMÅL OG AFRUNDING Pia L. Nielsen INDIAKAJ 6 DK- 2100 KØBENHAVN Ø DIR. TLF.: +45 88 16 84 12 TLF: +45 70 22 49 00 Se vores kompetencer og specialister på vores website: www.mowe.dk