Læringens fundamentale processer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
”Den røde tråd” - overgange i naturfagsundervisningen
Advertisements

Fysik/Kemi i samspil og udvikling Vejle Peter Norrild
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG
Skolen år 2010.
Dansk og historie i Studieretningsprojektet
Hierarki for styringsredskaber
Program for dagen  Så´n lidt hygge med kaffe og de runde  Hvorfor GRUS?  Spilleregler for dagen  Lederens visioner og mål for afdelingen  Kan vi lære.
Naturfag i spil – 27. november 2013
AT-EKSAMENSOPGAVEN 2013 februar 2013 / MG & RO. Tidsplan UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres IntrolektionVejledning om valg af emne.
Science Class Juelsminde Skole
The Fittest will survive
Grønt Flag Grøn Læreruddannelse GFGL. 27/08/10 Det Grønne Flag er hejst på Zahle Ved en flaghejsningsceremoni fredag den 27. august overrakte Børne- og.
Geografi mellemniveau
Nye krav og kompetencer i naturfag
Tværfagligt undervisningsforløb
Holluf Pile Skole, 9. c Uge 3 Mandag og fredag: 8.00 – 9.30
Et uformelt læringsmiljø
Geografi BeskriveJorden. Geografi SamfundsfagFysikGeologiBiologiMatematikKemiHistorie.
Den nationale faggruppe Fagmoduler Matematik, 4. – 10. klassetrin.
Vand Problemformulering: Hvordan opfører vand sig?
En dansk personlig kommentar til forslag til læreplan i naturfag og til fysikk 1 og 2 Albert Chr. Paulsen, IMFUFA, Roskilde Universitet.
Undervisning Klasseundervisning Elevernes oplæg Fælles læsning
Økologi.
Elevers læring gennem undersøgelse og faglig læsning
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
AARHUS UNIVERSITET Centre for Science Education 27. marts 2009 Centre for Science Education Michael E. Caspersen Centerleder
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Naturfagsundervisning.
Fysik/kemi – hvad er det?
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Fagkonsulent.
Fra sanseindtryk til fagudtryk
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Lærerprofessionen.
Fagdidaktisk kursus i biologi
Fra vejledning til biologi c
Biologi C Planlægning Indhold Didaktiske overvejelser Studieretning: Samf A, mat B, idræt B.
Bæredygtighed – Naturfag
Skoven Feltbiologi 8.klasse.
Biologi i AT.
Dagens program Kl Introduktion til NTS + program for dagen 5 minutter (MRT/HNN) Kort bevægelseaktivitet 5-10 min (ryste sammen) (MRT) Fælles.
-Akademiet NTS repræsentantskabsmøde den
UBU i folkeskolens forenklede Fælles Mål? GGI-møde 15. december 2014
Obligatoriske fag Dansk A Teknik A Engelsk B Fysik B Kemi B Matematik B Teknologi B Biologi C Kommunikation/it C Samfundsfag C Teknologihistorie C 3 studieret-
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.
Erfaringer fra næsten 2 år med 2.w, NAG
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 10. MARTS 2016 BIG BANG 2016 LEKTOR EMERITA HELENE SØRENSEN AARHUS UNIVERSITET AU HVAD KAN PISA BRUGES.
Problemstilling hvordan? Den daglige undervisning! Prøven!
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
Begrundelser for det fællesfaglige i naturfagene CFU-UCC, København den Peter Norrild
Hvorfor skal naturfagene samarbejde? For elevernes skyld! Oslobåden, Peter Norrild
Krav og bestemmelser.  5 dages efteruddannelse  I det sidste år af godkendelsesperioden (år 5)  Kan deles i to  4 plus 1, eller  3 plus 2  Varighed.
Praktisk Avatar Mesterlære Indhold Hverdag Under- viserne It i hverdagen Tema Rammer A vatar - S kolen Spillet om universet, solsystemet, naturfolkene.
Læringstrekanten Hvad er læring?.
Læring og it Læringsstile og it 1. læring og it Spændvidde i undervisningen AKTIV Eksperimenterende Handlende REFLEKTERENDE Observerende Lyttende IT-læringsobjekter.
Formidling i Madkundskab Connie Greffel Frerks UC Syd/ Læreruddannelsen, Esbjerg.
Mål og perspektiver for naturfagene
Festival og fællesfaglige fokusområder
Avatar-Skolen Er du mester af ild, vand, luft og Jord? Er du en
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Oplæg 2 – de fire læringsrum
Fra almendidaktik til fagdidaktik
De fælles trinmål i naturfagsundervisningen
Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse,
AT: Havet - livgivende, dødbringende, legendeskabende.
Biologi, geografi og kemi på HF
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Læringens fundamentale processer tilegnelse INDHOLD DRIVKRAFT INDIVID Individ ”plan” Omverden-”plan” OMVERDEN To processer: En samspilsproces mellem individet og dets omgivelser og en indre mental tilegnelses- og bearbejdelsesproces, hvor impulserne fra samspillet integreres med resultaterne af tidligere læring

Indhold i Naturfagsundervisningen. Vægten skal lægges på autentiske livssituationer, der skal danne rammen for undervisningen i stedet for reproduktion af viden inden for skolens vægge. Jens Dolin, Institutleder.

Fælles mål 2009 for naturfagene i overbygningen. Vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil. Kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand. Beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen. Anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling.

Fysik - Biologi Forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers grundlæggende betydning i økosystemer. Beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landsbrugsformer. Kende eksempler på, at forskning har givet ny viden og uforudsete muligheder

Fysik - Geografi. Give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden. Beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima - herunder menneskelige aktiviteter, der kan påvirke vejr og klima.

Geografi - Biologi Give eksempler og forklaringer på at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene.

Forskellige måder at samordne naturfagsundervisningen på: Tilfældigt sammenfald Fysik/kemi Biologi Geografi Fysik/kemi Biologi Geografi Samordnet parallelitet Fysik/kemi Biologi Geografi Tværfagligt med fagligt tema Fysik/kemi Biologi Geografi Tværfaglighed omkring en lokalitet eller problemstilling

Overvejelser i planlægningen.

Læring. Aktivitet Vidensformidling Træning af stof Projektarbejde Lærerrolle Formidler Læreren organiserer Træner Læreren stiller opgave Konsulent Elev stiller opgave Elevrolle Elev/Modtager Lærling Studerende Organisering Klasse Individ/gruppe Læringsteori Tankpasserteori. Kumulativ læring Mesterlæreteori Nærmeste udviklingszone Assimilation Akkodomation Undervisning Træning. Studie.

Formidling. Formidling. Aktivitet. Formidling af viden Lærerrolle. Observerende. Elevrolle. Formidler. Organisering. Individ/gruppe Læringsteori. Transformativ læring

Den logiske kvantitative Æstetiske Emperiske Narrative Den logiske kvantitative Grundlagsorienterede Æstetiske Hvor ofte bliver koen malket ? Hvor meget mælk giver koen ? Hvor mange gange skal der køres ? Eleverne bringes ind i landbrugets univers. Flere grise i en boks betyder, at de er mere aktive. Landbrug skal drives økologisk fordi det ikke belaster naturen. Iagttage majsens kolbe. Iagttage dyrenes udseende. Iagttage dyrenes adfærd. Statistik. Forsøg. Måling Fortællingsindgangen præsenterer stoffet/emnet som en historie eller på en fortællende måde. Ved at tage talmæssige overvejelser eller deduktive ræsonnementer i brug At se emnet fra en erkendelses teoretisk, værdimæssig, etisk eller filosofisk side. Iagttagelser.

God arbejdslyst.