Inklusion uge 18 v/ Elisabeth Folker

Program torsdag Foucault og magten NVIE & Bent Madsen Praksis fortælling Individuel opgave Frokost Fremlæggelse Opsamling Tak for nu!

Foucault og magten Michel Foucault (1926-1984) fransk idehistoriker i filosofi og psykologi. Foucault var inspireret af Nietzsche og dennes opfattelse af magt (Heede, 2002). Ifølge Foucault er magt ikke en genstand i sig selv. Magten kan ikke ejes og lokaliseres, da den er allestedsværende (Heede, 2002). Magt og frihed udelukker ikke hinanden, indgår i et gensidigt betingelsesforhold, en permanent og kompleks tilstand, en "agonisme" (Heede, 2002). Nietzsche

Magt: handler ikke om at begrænse mennesker, men om at forme mennesker, så de bliver i stand til at udøve frihed reguleret på en bestemt måde (Rose & Miller 1992:174). eksempelvis relationer mellem børn og forældre, lærere og elever, mænd og kvinder osv. Magten et samfundsmæssigt grundvilkår. Et samfund uden magtrelationer er en abstraktion (Heede, 2002).

Magtfaktoren virker på forskellige niveauer i samfundet: f. eks Magtfaktoren virker på forskellige niveauer i samfundet: f.eks. I institutionen, familie, skole og lægekonsultation, og betjener sig af teknikker som bekendelse, samvittighedsransagelse, udspørgen og test. Foucault ønske: at få den moderne magt til at blotte sig. EX. hvis det pædagogiske personale bliver oplyst om den moderniseringen af den offentlige sektor og andre strategier, kan det måske lette forvirringen og uklarheden.

At få den moderne magt er hensigtsmæssig: pædagoger har tendens til stress, udbrændthed og jobrotation, og hvor årsagerne hertil måske ikke er helt klare for den enkelte. ”I takt med de diffuse indholdsmål i daginstitutionen kan dette være medvirkende til at pædagogprofessionen som profession er mere skrøbelig end andre” (Hansbøl, 2004:99).

Governmentality Den Governmentale tankegang udspringer fra liberalismen i det 19. århundrede med tanken om at iværksætte et liberalt samfund. Fra politisk side blev der igangsat forskellige forsøg på at styre og forme folks adfærd på ønskværdige måder. Den frie borger skulle reguleres af bl.a. ”fornuftige” principper og deres private adfærd skulle civiliseres ved at udstyre dem med sprog og teknikker til selvforståelse og selvbeherskelse.

I samfundsmodellen Governmentality sættes individer og organisationer fri til at gøre, hvad de mener, er bedst for dem selv, men bliver samtidig styret politisk set - bare på afstand. At styre mennesker indebærer netop "ikke at ødelægge deres evne til at handle, men at anerkende den og bruge den til sit eget formål" (Vallgårda, 2004 : 14). Det handler om at skabe individer, der tænker om sig selv, at de er frie. Politisk set handler det om at understrege borgernes ret til autonomi og ret til selv at vælge. Samtidig søger man at forme borgerne og påvirke deres adfærd, holdninger og egenskaber, på en måde, som magthaverne synes er hensigtsmæssig.

Governmentality regulerer de frie borgeres ”offentlige” aktiviteter i retning af principper såsom fornuft, orden og høflighed. og på den anden side søgte man civilisere de frie borgeres private adfærd, ved hjælp af sprog og teknikker til selvforståelse og selvbeherskelse. Herhjemme i Danmark ses dette bl.a. i form af ex ”Sygekassen Danmark”, privathospitaler, udlicitering af mad i daginstitutionerne, vikarbureauer og forældrebestyrelsernes stigende indflydelse.

Governmentality tankegang om fællesskabet: Borgerne kan nemlig regeres igennem fællesskabet. På denne måde repræsenterer fællesskabet en dobbelthed, idet det på den ene side bliver objekt og formål for udøvelsen af den politiske magt og samtidig er fællesskabet en modvægt til det politiske (Ibid.).

Pædagogisk kontekst: Governmentale teknologier/humanteknologierne: i arbejdet med virksomhedsplaner og med de pædagogiske læreplaner. Hvor de menneskelige kapaciteter er omsat til en teknisk manual, som institutionen eller eksperter nedsat fra regeringens side har nedskrevet. Hermed søger man at forme den menneskelige adfærd om til bestemte ønskede resultater eller ”produkter”. Bliver i dag ”brugt” overalt i den offentlige sektor på alle niveauer. Pointe/refleksion: er Inklusion endnu en politisk strategi/humanteknologi med fokus på fællesskabet og således med en skjult dagsorden om effektivisering og adfærdsregulering.

Bent Madsen. Tidligere Chefkonsulent ved NVIE Lektor ved CVU Storkøbenhavn Interesseområder: Socialpædagogik for børn, unge og voksne Børn med særlige behov i daginstitutioner Social inklusion og eksklusion som processer i det moderne samfund Professions- og kompetenceudvikling – viden, metoder og værdier i pædagogisk praksis Dokumentation og evaluering af socialpædagogisk arbejde Publikationer: Bent Madsen: Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels Forlag 2005 Inge Bryderup, Bent Madsen & Anette Perthou: Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud – en undersøgelse af pædagogiske processer og samarbejdsformer. Danmarks Pædagogiske Universitet 2002 Bent Madsen m. fl: Tæt på relationen. Munksgaard 1998 Bent Madsen: Socialpædagogik og samfundsforvandling. Munksgaard 1993

som arbejdede med inklusion i praksis: NVIE: Forskningsintstitut.. som arbejdede med inklusion i praksis: Center for Inklusion og Diversitet er et vidensmiljø der gennem en årrække har arbejdet med inkluderende processer i institutioner og organisationer. Som formidler, udvikler og forsker i viden om inkluderende praksis i samarbejde med institutioner, kommuner og andre aftagere. Arbejdsgrundlaget er dels socialt orienteret pædagogisk og læringsteoretisk viden og dels konventioner og lovgrundlag, der rammesætter inkluderende pædagogik. NVIE har viden og kompetencer inden for dagtilbuds- og fritidsområdet, handicapområdet, anbringelsesområdet, unge-området og tværgående indsatser   Ishøj vuggestuer: Målet for projektet: At vuggestuerne bliver i stand til at bidrage med en pædagogisk praksis i forhold til socialt udsatte børn. Som bidrager med at bryde den negative sociale arv.  At alle medarbejdere bliver bedre fagligt rustet til at arbejde inkluderende og opnår større kompetence til at arbejde med udsatte børn.  At der reageres hurtigere og mere kvalificeret på problemerne.  At uddanne frontmedarbejdere fra hver institution som inklusionspædagoger igennem en række workshop.

Fire spørgsmål der blev arbejdet med ud fra projektet: (Pedersen 2009:170)   Magtperspektivet (voksnes delte opmærksomhed, hvornår bliver det svært): Hvor skabes der udsatte positioner? Kulturperspektivet: (konteksten, fysiske rum, hvilke fællesskaber, hvem definerer dem) Hvad giver adgang til deltagelse? Dilemmaperspektivet (spidsbelastning situationer): Hvilke dilemmaer befinder personalet sig i? Innovationsperspektivet (hvordan kan der arbejdes videre): Hvilke pædagogiske og organisatoriske handlingsalternativer findes eller udvikles?

Lektor Cand. Phil. Sisse Brendstrup Inklusion som pædagogisk udfordring i daginstitutionen

Om at skabe fællesskab – et eksempel ved praksisfortælling: ‘..Alle er gået i kælderen og de fleste børn leger enten med bolde eller byggematerialer. Kristian siver alene omkring og gør et par gange forsøg at komme i kontakt med nogen af de andre drenge, som afviser hans initiativ. Pædagogen nærmer sig og spørger om at han lyst at prøve at slå en kolbøtte fra den store bløde bold. Kristian ligger sig op på bolden og slå en kolbøtte. Pædagogen roser ham. Flere kommer til kigger lidt. Så vil de også prøve at slå en kolbøtte. Legen er taget fat’. (forkortet/fri udg. fra Bech Hansen 83-84, 2009) Relationen mellem barn og fællesskab er i fokus Pædagogen skaber deltagelsesmuligheder ved at intervenere – ved at ændre på kontekst (der skabes en ny social sammenhæng for Kristian) og krav

Jeres fortælling – tal løs… Praksisfortællingen – en måde at sortere, dokumentere og kvalificere faglig viden (..) Skriv om en hverdagsoplevelse/et hændelsesforløb, hvor du mener inklusion var omdrejningspunktet i din praksis – fx hvor du har været med til at sætte gang i deltagelsesproces hvor fællesskabet blev prioriteret.. Skrives og fremlægges for resten af holdet..

Det handler stadigvæk om at være i samme båd… Men det handler ikke kun om, at være med i båden Det er ikke ligegyldigt, hvordan båden ser ud Det er ikke lige meget, hvad der foregår i båden Pointen – alle skal deltage ligeværdigt og bidrage aktivt til det der foregår i båden..

Nøglebegreber ifht inklusion: Kontekst Sproget, italesættelse ”voksne som rollemodel” Normaliseringsbegrebet Børns forskelligheder udgør en RESSOURCE for fællesskabet! Barnet medskaber af et fællesskab og af en kultur. Det er ikke barnet der er problemet men problemet der er problemet!!! pædagogens relation og definitionsmagt Positiv reformulering skaber positiv identitet Der findes mange forskellige virkeligheder og sandheder.   Væk fra statiske begreber om børns ”normale” udvikling Fællesskabet

Tak for nu! Alt mulig held og lykke videre frem..