PPR og Samarbejdet om børn som mistrives

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Vision Ganløse og Slagslunde Skole
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Skolebestyrelsesvalg 2012
Dialogmøde på skoleområdet – Planche 1 Tidsfrister  Første kvalitetsrapport omfatter skoleåret  Inden den 15. oktober 2007 skal Byrådet drøfte.
Vore børn skal trives, og det kan vi forældre være med til at styrke.
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
Vejgaard Østre Skole 29. august 2007
Roskilde Tekniske Skole
Baggrunden for indførelsen af PALS
Velkommen. Program: •Præsentation –af personalet –af Stenballeskolen og læringsgrundlaget •Samarbejde mellem skole og børnehaver •Skoleparathed –at gøre.
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Et væksthus for børn og voksne
Temadag 16. august 2010 Projekt ”Sæt viden i bevægelse”
Kommunens forventninger til, at UU er med til at opfylde 95 % målsætningen Ved Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune.
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
Profilskole Fyrtårn C ”Det hele barn” Fyrtårn A ”Fortsat høj faglighed”
LÆSEHJØRNET I BLOK A.
Visitation til børne-ungdomspsykiatrisk afd.
Ordblindhed Hvad er det?.
Darum skole 4. november 2013.
Forældrerådslagning Keld Bjørbæk, Ungdomskonsulent Tlf
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
Forældreuddannelse? Oplæg til Skolerådsmøde 30. marts 2004.
Vi stiller skarpt på skole-hjem samarbejdet
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Inspiration til reformarbejdet
Implementering af inkludering af børn i vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel på skolerne i Horsens Kommune.
Kompetencecenter for Hirtshals Skolecenter
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Vor børn skal trives og det kan vi forældre være med til at styrke Formålet er at skabe et kontinuerligt og fremadrettet skole/hjem samarbejde der sikrer.
Fortløbende problemidentifikation og løsningsstrategier
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn i mistrivsel?
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
På Filstedvejens Skole er vi klar over, at mobning forekommer og vil forekomme, men vi vil med dette sikre os ansvar, viden og engagement i arbejdet mod.
Velkommen.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Resultatet af miljøundersøgelsen Forældre. 27 familier svarede For hvert udsagn bedes du svare, i hvor høj grad udsagnet passer på en skala fra 1 til.
Forældreinddragelse Støt dit barn til et liv uden tobak.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Social kompetence Oplæg den 28. Oktober 2008 Kildevældsskolen Per Schultz Jørgensen.
APV Lindved Skole Januar Rengøring SFO Undervisning.
Dit barn gør ikke hvad du siger men hvad du gør
Elevplaner forældreinformation. - at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse - at styrke den løbende evaluering af elevens.
Læsning.
Hvordan får man mest ud af Forældreintra
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring Inklusionstilbud.
Korsager Skole 3. februar Præsentation og referat fra Kontakt- og trivselsforældre ekstra møde.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
Evaluering af Aktiv rundt i Danmark lærernes observationer Følgende resultater er på baggrund af 1215 lærerbesvarelser af vores elektroniske spørgeskema.
National ordblindetest på tværs af uddannelser Testen skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser fra forår 3.klasse.
Læring gennem registrering og indberetning
Persondata – kortlægning af skolens behandling
Åbent hus Skolens navn Dato.
Vidensbaseret praksis i botilbud
Hvorfor tidlig indsats?
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
IKH Søskende som pårørende INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
Test er en del af livet - hvilke krav kan vi stille?
Unge & Rygning: Forældres rolle
Præsentationens transcript:

PPR og Samarbejdet om børn som mistrives - Hvad skal en indstilling til PPR indeholde?

Indstillingsskema side 1: Husk: Alle faktuelle oplysninger, som gør det muligt for PPR medarbejderen hurtigt og nemt at komme i kontakt med de relevante parter (aktuelle telefonnumre og adresser). Udarbejd f.eks. indstillingen sammen med forældrene. Vedlæg gerne en skriftlig beskrivelse fra forældrene Send som minimum en kopi til forældrene

Indstillingsskema side 2: Begrundelse Hvad opleves af skolen som det primære problem? Visitering til primærperson, hypotesedannelse, forslag til undersøgelse på Team-møde.

Supplerende begrundelse Gerne formulering af en problemstilling, udarbejdet af det samlede lærerteam (konsensus i lærerteamet) – denne problemstilling kan bidrage til senere udarbejdelse af målformuleringer i samarbejdet mellem skole/hjem og PPR. Brug f.eks. formuleringer som: - Det er et problem, at Per ofte afbryder i timen, er urolig og taler grimt til kammeraterne og de voksne - En undren/et paradoks, f.eks.: Poul viser i mange sammenhænge, at han er en dygtig elev, men har på trods af dette ofte vanskeligt ved at følge undervisningen - hvordan kan vi som skole forstå og hjælpe Poul i den daglige undervisning?

Uddybende beskrivelse 1. Barnets vanskeligheder/styrkesider Vær gerne beskrivende, konkret og specifik I hvilke situationer har barnet det vanskeligt? – hvornår ikke? Hvornår opstod problematikken? Hvilke styrkesider har barnet? Hvilke tiltag har tidligere vist sig virkningsfulde?

2. Observationer, pæd.prøver m.v. incl. resultater vedlægges i kopi. Indskriv også her de nyeste (med testdato) resultater af læse/matematik prøve f.eks. SL 40 osv. Kopi af elevplan og evt. handleplan.

3. Barnets arbejdsvaner, herunder lektielæsning: Udarbejdes i samarbejde med forældrene Hvorledes foregår lektielæsningen?

4. Forhold til kammerater og voksne Hvordan er relationerne mellem de voksne og eleven? Hvad kendetegner kommunikationen mellem de voksne og eleven? Hvorledes kan elevens relationer til/kommunikation med de andre elever beskrives?

5. Barnets oplevelse af egne kompetencer Evt. inspiration fra seneste elevsamtale Aktørperspektivet: Hvad er elevens mål, ønsker og værdier?

6. Hjemlige forhold og fritidsliv Hvem har forældremyndigheden over barnet? Hvor bor barnet? (sammen med begge forældre, mest hos den ene, eller lige meget begge steder?) Hvor mange søskende er der i familien? Hvilket nummer er barnet i søskenderækken? Hvilke fritidsinteresser har barnet?

7. Andre forhold af betydning f.eks. Modersmål. Hvilke sprog taler familien? Er det nødvendigt at gøre brug af tolk? (ja - hvis én af forældrene taler meget lidt dansk)

8. Hvilke pæd. tiltag har skolen foretaget før indstillingen p. g. a 8. Hvilke pæd. tiltag har skolen foretaget før indstillingen p.g.a. de beskrevne vanskeligheder? Hvad er prøvet? Er der prøvet flere tiltag samtidig? Har hele lærerteamet været involveret? Hvor længe? Med hvilken effekt? Hvorledes forløb evalueringen af det afprøvede?

9. Hjemmets holdning til indstillingen samt evt 9. Hjemmets holdning til indstillingen samt evt. vurdering af barnets behov Hvorledes ser hjemmet barnets vanskeligheder og behov? Hvilke forventninger har skole/hjem til hinanden i forbindelse med løsning af barnets vanskeligheder?

10. Vurdering af behov for specialpædagogisk indsats Hvorledes ser skolen barnets behov? Skriv her flere alternative forslag til specialpædagogisk indsats

Lederens Oplysninger - Har barnet/holdet/klassen tidligere modtaget specialpæd. Bistand? Hvornår og hvilken? Hvor længe, og med hvilken effekt? Vigtige oplysninger for vurdering af hvilke tiltag der nu er behov for.