Faglig læsning i engelsk Benthe Fogh Jensen CFU UCSyddanmark Faglig læsning i engelsk

Oversigt: Hvad siger Fælles Mål 2009 Læseprocesser Før-læse, under-læse, efter-læse strategier Faglig læsning Modalitet – eller tre vigtige perspektiver Didaktisere eller redidaktisere

Hvad siger Fælles Mål 2009 om læsning?

Autentiske læsesituationer ”Målet med arbejdet med elevernes læsefærdighed er, at de kan klare sig i forskellige autentiske læsesituationer på engelsk. Autentiske læsesituationer omfatter fx, at man læser for sin fornøjelses skyld, for at få informationer og for at kunne handle, fx forstå opskrifter, der skal omsættes til madlavning. Man læser forskelligt afhængigt af, hvem man er, og hvilken interesse og hensigt man har.”

Vigtigt at lære hensigtsmæssige læsestrategier ”Det er derfor vigtigt at hjælpe eleverne til at anvende så mange og varierede læsestrategier som muligt og ikke mindst at: gætte fokusere på ord og udtryk, de genkender læse efter noget bestemt acceptere delforståelser som gode skridt på vejen til mere fuldstændig forståelse. For yderligere informationer vedr. læsestrategier for svage elever henvises til vejledningen for dansk og dansk som andetsprog”

Læseprocesser

Making sense of a text En interaktiv proces: Mellem læseren og teksten, når læseren kæmper med at få en tekst til at give mening Et sammenspil imellem forskellige typer af viden, som læseren anvender igennem arbejdet med at tilegne sig tekstens indhold

Hvilken viden anvender læseren? Lingvistisk viden Ordgætstrategier Viden om kohesionsmarkører/forbindere Generel viden om ords betydning Morfologisk viden Syntaktisk viden Schema viden Genrekendskab Emnekendskab Sociokulturel viden Almen viden

Man kan også tale om (Fra helhed til del) Top down (Fra del til helhed) Bottom up

Schema teori - Hvad betyder det for undervisningen? Aktivere allerede tilegnede skemaer – Før-læsestrategier Genrekendskab, kendskab til teksttyper mm. Læseformål skal være tydeligt – under-læse strategier, bl.a. vælge relevant læsestrategi Udvide de allerede eksisterende skemaer ved konstruktion af ny viden – efter-læsestrategier

Lingvistisk viden – hvad betyder det for undervisningen? Indledende ordforrådsarbejde, kerneord Arbejde med kendetegn for tekstgenre og teksttype Opfølgende arbejde med grammatik og ordforråd Opfølgende arbejde med inddragelse af de andre kommunikative færdigheder

Før-læse-, under-læse- og efter-læsestrategier

Eksempler på før-læsestrategier: Indledende arbejde med kerneord i teksten. Lad eleverne gætte, hvad de snart skal læse, fx hvad emnet er, hvad argumentet er, hvem der har skrevet og hvorfor. Lad eleverne læse indledningen og dernæst fortælle hvad de tror teksten handler om/hvad der sker. Lad eleverne læse titel og overskrifter til kapitler og gætte forløbet herudfra. Lad eleverne i par sammenligne og diskutere et personligt udfyldt skema med deres holdninger til centrale temaer i teksten. Lad eleverne diskutere eller notere, hvad de i forvejen ved om emnet, og hvad de gerne vil vide mere om emnet.” (Fra: Fælles Mål 2009, undervisningsvejledning) Vigtigt: finde spor, finde hjælp til navigation på siden/opslaget/teksten

Forslag til opgave omkring ordforråd: Udvælg et kort afsnit, der indeholder et nyt fagord/begreb. Lad leverne læse afsnittet og give deres bud på betydningen. Bed eleverne kigge efter ord/fraser der støtter deres forklaring. Klassen gennemgår i fællesskab de ledetråde til ordets betydning, som eleverne har fundet.

Ordkendskabskort: Vælg et ord fra teksten, der skal arbejdes med. Ordet anbringes midt på kortet. Lav herefter fx: Definition Beskrivelse af ordet Eksempler på anden brug af begrebet/ordet Eksempler på ord/begreber der kan sammenlignes med fokusordet Sammenligning og diskussion af de forskellige ordkendskabskort Eleverne læser teksten og redigerer evt. ordkendskabskortet Capital, territory

Læsestrategier Skimming, hvor man hurtigt lader øjnene løbe ned over teksten for at få fat i hovedindholdet, fx for at få overblik over nyhederne i et H og M katalog Skanning, hvor eleverne leder efter en bestemt oplysning, fx hvornår næste tog går. Ekstensiv læsning, hvor eleverne læser af lyst og får en oplevelse, fx i klassens læsehjørne. Intensiv læsning, hvor detaljerne skal opfattes, fx en novelle der skal laves om til et rollespil, en bageopskrift. Reflekterende læsning, hvor eleven læser, stopper op, reflekterer, går tilbage. Specielt ved faglig læsning kan det være relevant, at eleverne fx noterer hovedpunkter eller centrale emner/temaer/ fra teksten eller underbyggende argumenter. Læsemåde hænger sammen med genre, teksttype og læseformål.

Eksempler på under-læsestrategier: Vigtigt at opfordre læseren til at være aktiv i forhold til at prøve at forstå indholdet, fx: Stille sig selv spørgsmål undervejs Tage notater Bekræfte eller afkræfte de gæt man gjorde i før-læsefasen Lave sand/falsk spørgsmål, der skal løses undervejs Lave skema, der skal fyldes ud med de informationer, man får undervejs

Eksempler på Efter-læsestrategier Godt hvis efter-læsestrategier hænger sammen med læseformål Debat, diskussion Lave mindmaps Opfølgende skriftlige opgaver, fx collaborativ skrivning Opfølgende ordforrådsopgaver Opfølgende grammatikopgaver Fremstilling af musisk/kreativt produkt mm. Se kopierede eksempler, lessons 1 and 3

Læseformål – teksttype/tesktgenre Teksttype/tekstgenre To get information Travel brochures, train tables, bus schedules, notices, public signs, directories, catalogues, information leaflets, regulations, weather forecasts To respond to curiosity about a topic Magazine articles, newspaper editorials, advertisements, guidelines, specialist brochures To follow instructions Maps, route planners, recipes, instructions for use, guides, manuals For pleasure and enjoyment Poems, short stories, novels, plays, reviews, cartoons To keep in touch Postcards, notes invitations, letters, condolences, memos, messages To know what is happening in the world News articles, news in brief, TV, news reviews To find out when and where Announcements, programmes, tour guides. Frit efter Rivers and Temberley (1978)

Opgave: Diskuter i grupper: Hvilke før-læse, under-læse, efter-læseaktiviteter ville være relevante at tilføje udvalgte tekster? Hvorfor netop disse aktiviteter? Begrund ud fra læseformål samt teksttype eller tekstgenre.

Faglig læsning

specielle forhold vedrørende faglig læsning: Eleverne skal ofte på én gang læse blandingstekster med forskellige former for tekst, illustrationer, grafer, diagrammer mv. – og bearbejde og samle de forskellige typer af informationer – samtidig med at de skal tilegne sig et fremmedsprog. Den faglige læsning stiller derfor nye og anderledes krav.

Nye krav: Læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, leksika og indekser, stikordsregistre og ordbøger. At finde ud af, hvad man ikke skal læse. At lære at bruge flere forskellige læsestrategier på ét opslag er nødvendigt Lærerens rolle er vigtig i forhold til at hjælpe eleven med at navigere igennem flere forskellige teksttyper på et opslag. Nødvendigt at eleverne oparbejder en fortrolighed med forskellige mediers muligheder og begrænsninger med hensyn til at formidle information. Nødvendigt at arbejde med at lære færdighed i læsning af skærmtekster og søgning i store mængder af data på computeren, fx på hjemmesider, fx gennem arbejdet med klassens opgaver og i forbindelse med individuelle emner.

Forskellige slags tekster: Primære tekster: litteratur, sagprosa, billeder, grafiske fremstillinger mm., der ikke er bearbejdede Læremiddeltekster: bearbejdede tekster eleven skal bruge som arbejdsgrundlag, dialoger, historier mm. samt billeder og andre illustrationer Informerende tekster: opgavebeskrivelser, forklaringer mm.

Diskuter udvalgte tekster: Lessons 27, 28, 30 Diskuter opgaverne. Hvad er formålet med de forskellige opgaver Diskuter opgavernes funktionalitet

Modalitet – eller tre vigtige perspektiver

Modalitet - definition Modalitet: er et begreb for udtryksformer, dvs. for den måde et indhold kommer til udtryk i et medie på, fx som skriftsprog, symbol, billede eller diagram. (Thomas Illum Hansen, læremiddel.dk)

Tre vigtige perspektiver: Visuel tilgængelighed Sproglig tilgængelighed Indholdsmæssig tilgængelighed

Visuel tilgængelighed: Eleven skal kunne læse og forstå en tekst og samtidig lære sprog. Hvordan medvirker grafik, layout, design, overskrifter, tekstbokse, billeder mm. til dette? Er læserækkefølgen tydelig? Har elementerne på siden et klart formål ift. at hjælpe eleven med at bruge målrettede og fornuftige strategier til at tilegne sig indholdet?

Sproglig tilgængelighed: Er ord og begreber (fx fagbegreber) forståelige og relevante for eleven, og hvordan møder eleven nye ord og begreber? Bruges der hensigtsmæssige tekstgenrer og udtryksformer? Hvordan er siden/opslaget disponeret mht. overskrifter og overskuelige afsnit? Er der indledende og opfølgende opgaver? Hvordan er sætningsstruktur, sætningslængde og kohæsion?

Husk at: Brug de ord og begreber i en evt. gennemgang, som anvendes i teksten. Kontroler om ordforklaringer i teksten er tydelig Undersøg hvor i teksten de faglige ord og begreber er forklaret. Er det hensigtsmæssigt?

Indholdsmæssig tilgængelighed: Teksten/teksterne skal give mulighed for identifikation Teksten/teksterne skal aktivere og inddrage elevens egne erfaringer i læreprocessen. Vigtigt i fremmedsprogsundervisning, da dette giver eleven mulighed for at trække på den viden hun har fra sit modersmål Teksten/teksterne skal give eleven mulighed for at udvide sin viden og indsigt om målsprogskulturerne samt mulighed for kultursammenligning. Tekstens/teksternes æstetiske udtryksformer skal udfordre eleven.

Didaktisering eller Redidaktisering

Didaktisering eller Redidaktisering: Kvalificere tekst/læremiddel/bog mm. ved at tilføje det der mangler. Gøre tydeligt for eleven, hvad læseformålet er. Hjælpe eleven med at navigere på et opslag. Vejlede eleven i forhold til valg af relevant(e) læsestrategi(er). Tilføre/kvalificere før-læse, under-læse og efter-læseaktiviteter.

Formål med opgaver: En kontrol af, at eleverne har læst teksten En kontrol af elvernes paratviden En aktivering af elevernes viden om emnet En opfordring til eleverne om at tænke videre

Opgave: Diskuter i grupper: Visuel tilgængelighed, sproglig tilgængelighed, indholdsmæssig tilgængelighed i forhold til målgruppe. Hvordan kan pågældende tekst/opslag didaktiseres/redidaktiseres, så indholdet bliver mere tilgængeligt for eleven?