Rullende indskoling på Skovbyskolen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolereform august 2014………………
Advertisements

Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Forældremøde på Stestrup Skole
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Roskilde Tekniske Skole
Folkeskolereformen på Dronninggårdskolen Version 1 Skoleåret
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolepolitiske visioner og mål
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
V ELKOMMEN TIL ÅRSMØDE Kollerup Skole Tirsdag d. 11. juni 2013.
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
… DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD
Forældremøde X årgang.
Skolereformen Overordnede mål:
BUDSKABER TIL FORÆLDRE:
Informationsmøde ny skolestartere 20. november 2013
Fokus LedelsenBestyrelsen Klar til skolelivet Andelen af skolestartere, der ikke har behov for særlige sprogstøttende foranstaltninger (herunder modtageklasser)
Værkstedet En del af inklusions- og trivselsindsatsen på Kærbyskolen og
Rullende skolestart August Forældre samt personale i daginstitutionerne Velkommen til orienteringsmøde 10. februar kl
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Informationsmøde vedr. skolestart Træd varsomt – her bliver mennesker til det allervigtigste for et menneske er at kunne klare sig selv – blive.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
P ISA, NATIONALE TESTS OG BESPARELSER – HVAD RAGER DET MIG ??!! Skolebestyrelsens årsberetning for 2010/2011 – og årene, der kommer.
Formålet med aldersblandede hold & rullende skolestart
Invitation til skolebestyrelserne
Folkeskolereformen - generel information
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Tre klare nationale mål
Vibeholmskolen august 2014 Den nye skolereform Indskolingen.
Folkeskolereform på Ørum Skole 2014
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Velkommen til Orientering om:  Projekt ”Fleksibel skolestart”.  Heldagsskole og det brede læringsbånd.
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Kontaktforældremøde den 12/1-12 Kontaktforældrerollen?
Folkeskolereform 2014.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Mølholm Skole Baggrund & optakt til skolebestyrelsens arbejde med skolen i bevægelse.  Processen vedr. fremtidens skole blev præsenteret, og igangsat.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
INDSKRIVNINGSMØDE.
Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Fokus på skolestarten Hedeboskolen Skagen.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Forsøget begyndte d. 1.januar 2005 og bygger bl.a. på
Kildeskolen Kildeskolens struktur. Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed.
Rullende skolestart August 2010.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
SKOLE- REFORM En ny retning – en ny skolevej. De gode intentioner Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen.
Overvejelser for elevernes brug af IT og mobiltelefoner på Østervangsskolen.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Vestre skole d Formål Hvordan vil en længere og mere varieret skoledag se ud for en elev i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ? Hvad.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
M ØDE OM VISIONSDAGEN D. 15. MAJ 2015 o Hvorfor har bestyrelsen taget dette initiativ o Hvad er rammerne omkring dagen o Hvad kan forældrene og hvad kan.
Princip for skemalægning
Inspirationsworkshop med fokus på
EGU – hvad virker? EGU – et godt redskab til inklusion af unge til
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Præsentationens transcript:

Rullende indskoling på Skovbyskolen

Vision 2010 Fra 2002 Udfordringen: Højere fagligt niveau via differentieret undervisning Som konkretisering af politisk iværksatte initiativer, der skulle sikre, at børnene er bedre forberedt at fagligheden styrkes at rammer gøres fleksible at lærere og ledelse uddannes Afledt ’gevinst’: Reduktion af behovet for specialundervisning

Bestyrelsens vision – Vision 2010 Vi ønsker at sikre, at vores børn er fagligt dygtige, når de forlader skolen er i stand til selv at tilegne sig viden kan tage initiativ og arbejde i teams er harmoniske mennesker i balance med sig selv

Hvordan – Vision 2010 En mere fleksibel skole, hvor den klare årgangsopdeling erstattes med grupperinger (0.-3.; 4.-6.; 7.-9.) En mere fleksibel hverdag , hvor de hidtil faste skemaer forsvinder og erstattes af en skoledag, hvor opgaver kan tilrettelægges frit uden opdelinger i lektioner á 45 minutter Mere fleksible samarbejdsrelationer, hvor de faste klasser erstattes af hold/familier, som sammensættes naturligt efter kompetenceniveau Én lærer fastholdes som kontaktlærer (holdepunkt) for eleven Eleverne bruger hinandens kompetencer

Bestyrelsens arbejde – Vision 2010 Opfølgning på resultater Sikring af at skolen igangsætter kvalitetsmål, som synliggør mål Sikring af at de opnåede erfaringer implementeres i kommende forløb Inddragelse af forældrene og lærerne i beslutningsprocessen omkring det videre forløb Sikring af at forældre løbende orienteres om elevernes stade og undervisningsplaner og -form

Hvor begynder vi – Vision 2010 Vi vil starte forsigtigt Vi starter med indskolingen Vi tager kontakt til børnehaverne for at fremme samarbejdet der sikrer en god skolestart Vi udpeger et lærerteam-pædagogteam til at varetage opgaven Vi underviser i en blanding af hold - og projektarbejde Vi måler om det går som planlagt, og vi har løbende dialog med forældre om udviklingen

Hvor er vi så ift. Vision 2010 Rullende indskoling og aldersintegreret undervisning i indskolingen Mere fleksible samarbejdsrelationer inden for en ’klasse’/et ’stamhold’ bestående af tre alders-/niveauhold Hver ny elev får en ’makker’, som hjælper den nyankomne på plads socialt og organisatorisk Eleverne bruger hinandens kompetencer Et lærerteam-pædagogteam følger børnene de første tre år Vi underviser i en blanding af hold - og projektarbejde

Opnåede erfaringer På det organisatoriske plan Visioner kan være svære at omdanne til praksis - lyt til andre og prøv selv Vi er blevet rimeligt gode til at få de opnåede erfaringer implementeret Vi er blevet bedre til at inddrage forældrene og lærerne i beslutnings-processen omkring det videre forløb Vi er blevet bedre til løbende at orientere forældrene om undervisnings-planer og -form Men det er svært at få forældrene til at involvere sig pga. den jævnlige udskiftning af børn og andre forældre – det arbejder vi på at ændre med ’kontaktforældre’

Opnåede erfaringer På det social-faglige plan Børnene ser ud til at være i stand til selv at tilegne sig viden Flere og flere børn kan selv tage initiativ og arbejde i teams Børnene bruger hinandens kompetencer Børnene har flere sociale kompetencer end tidligere – de tænker stadig i alder/hold, men har stor forståelse for forskelligartethed Men det skifte, der kommer med overgangen til klassisk klassedannelse og ofte tilsvarende undervisning i 3. kl., er svær for nogen – derfor skal der også efter indskolingen arbejdes med nye pædagogiske metoder

Og så liiiige … det med den muligt afledte ’gevinst’ og håbet om en reduktion af behovet for specialundervisning Det kvantitative behov er ikke blevet mindre siden 2002 Der er fortsat en række børn, som har svært ved at indgå i undervisnings-sammenhænge, dvs. at rullende indskoling og aldersintegreret undervisning ikke i sig selv er løsningen på problemet Så hvad gør vi i praksis for at få skabt inklusion og rummelighed – principper er gode nok, men de kan være svære at omsætte til praksis …