Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne? - HVEM, HVAD og HVORFOR ? Susie Mielby Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning GEUS ….. Allerførst lidt om historien Geus indsamlet pejledata i forbindelse med boredataarkivet Længe siden første tiltag til optegning af potentialekort 20-25 år siden første nationale pejlenet Amterne har siden 1980érne indsamlet pejledata (også vandværkernes) ifm planlægning og adm af vandressourcer … men inden for de sidste 3-5 år sket en del ændringer

Ændringer inden for de seneste år Fokus på ændring af klima og vandrammedirektivet Et udvidet behov for overvågning af grundvandsstanden Kommunalreformen Mange nye aktører på banen Introduktion af ny teknologi Anvendelse af grundvandsmodeller Samling af databaser og kvalitetssikring Ændret adfærd om lagring og kvalitetskontrol …. Alt i alt Nye opgaver, ny struktur, nye mennesker, ny teknologi og databaser Jeg fortæller lidt om hvordan det hænger sammen i de nye rammer. Mit oplæg hedder HVEM, HVAD og HVORFOR Også min disposition

2. HVEM – Hvilke arbejdsområder ? Hovedaktører er GEUS Miljøcentre Kommuner Vandforsyninger og enkeltindvindere Brøndborere Regioner Rådgivere Ansvaret for tilvejebringelse og indberetning af boringsoplysninger er medtaget på lige fod med pejledata. Det giver ikke mening at anvende pejledata uden også at kende oplysninger om boringens indmåling og dens kvalitet, samt filtersætning samt dets placering i de geologiske lag. …..

2. …. HVEM – Hvilke arbejdsområder ?

2. …. HVEM – Hvilke arbejdsområder ? = > Der er mange penge bundet op Indsamling af data på de beslutninger, der tages på baggrund af pejledata

2. …. HVEM – Hvilket dataansvar ? Fællesoffentligt datasamarbejde Dataansvarsaftalen er etableret i forbindelse med det fællesoffentlige datasamarbejde omkring Miljøportalen Aftalen kan ses på www.miljoeportal.dk Aftaler om roller og ansvar ift data – ansvarsfordeling i bilag 3 …. Der mangler opdatering af henvisning til lovgrundlag (lysegul)

3. HVAD – Indsamles der af pejledata i dag ? Det eksisterende NOVANA stationsnet 100 boringer = 148 indtag 21% dybe, 73% regionale og 6% terrænnære Miljøcentrenes (og kommunernes) stationsnet Andre indsamlede pejledata Tidsserier fra vandforsyninger ifm tilladelser Pejledata ifm hydrogeologiske detailkortlægninger Pejledata ifm forureningsundersøgelser Pejledata ifm overvågning (LOOP og GRUMO) Enkeltstående pejlinger NOVANA Overvågningsnettet. 148 af 100.000 indtag = 1,5 promille af samtlige fordelbare indtag. 148 af 400 grundvandsforekomster = 1 indtag i 37% Mulighed for forbedring. Ikke nok til at dokumentere hele situationen. = Brug for andre data … Hydrogeologiske undersøgelser og jordforurening – til Potentialekort, Modellering, til vurdering af strømningsretning, ressourcevurdering og beskyttelse af grundvandet Overvågning (LOOP og GRUMO) – kvalitativ overvågning (undtagelsesbestemmelser) i udvalgte områder Enkeltstående pejlinger etableres ifm med boringer, markvanding – ansvar brøndborer. Måles typisk 1-5 gang i boringens liv.

3. HVAD – bruges de indsamlede pejledata til ? Tidsserier Lange tidsserier (påvirkning fra klima, indvinding) Detaljerede tidsserier (årstidsvariationer, indvinding, ændring i gradientforhold, sårbarhed) Kalibrering af grundvandsmodeller Flere tidsserier (homogenitet, datakvalitet) Indsamles over lang tid = mulighed for menneskeskabte ændringer undervejs. Hvis data skal kunne bruges, så Skal boringen være beskyttet Skal pejlingen være dokumenteret …. Ex på menneskeskabte ændringer ændring i boringskonstruktion ny indmåling Nyt målepunkt

3. … HVAD – bruges de indsamlede pejledata til ? Enkeltstående pejlinger Optegning af potentialekort Vurdering af strømningsretning Opstilling af modeller Flere boringer med pejlinger (homogenitet, datakvalitet) Hvis boringerne ligger med stor afstand, så spiller nøjagtighed på indmåling og aflæsning ind på strømningshastighed og retning. Så, hvis data skal kunne bruges Skal boringer og pejledata være præcist indmålt og dokumenteret Krav til indsamling af data Vejledninger findes på GEUS hjemmesider

3. …. Eksempel på brug af korttidsvariationer Da jeg startede som Hydrogeolog i sin tid ved Fyns Amt Og havde pejlinger ved A og B, så antog vi at vandet løb fra A-B Men i dag er vi meget mere obs på de forhold der spiller ind Samme magasin – løber det direkte Variationer i årstid - Trends i vandstand Oppumpning målefejl …. Eksempel fra en ganske almindelig tidsserie Vigtig for lokal sagsbehandling at kende Tætte målinger Årstidseffekt Kvalitet i indmåling

3. …. Eksempel på brug af lange tidsserier (35 år) Vigtig for sagsbehandling tidslig udvikling både lokale og lange (kan være større) Datafejl Lokale variationer (årstids +) Svagt stigende (orange, lilla, lyseblå)

3. …. Eksempel på betydning af ændret målepunkt Eksempel på skift i målepunkt, der ikke er korrigeret i vandspejlet Vær obs på målefejl i data

4. HVORFOR – Det overordnede formål ? Behov for PEJLEDATA i forhold til VRD At overvåge vandressourcen At kende ”uberørt” tilstand … At kende indvindingens regionale effekt At kende indvindingens lokale effekt ….. Overvågning af vandressource = effekten af klima og vandkvalitet Uberørt tilstand = referencetilstand Effekt af klima og indvinding Økosystemer ved ændret strømning til vådområder og vandløb Drikke ressourcens størrelse (sænkning af gvs og ændret strømning = ændret kvalitet) Påvirkning af indvinding – kontrolleres og vurderes Vurdering/planlægning og kontrol foretages som følge af tilladelsesmyndighedernes sagsbehandling Kontrol og overvågning skal således støtte op om hinanden

4. … HVORFOR – Vandressourcen og referencetilstanden Her er det overordnede pejlenet især vigtigt Det overordnede pejlenet skal Understøtte vurderingen af den samlede vandressource Vise, hvordan klimaet spiller ind Vise, hvordan den ”uberørte” tilstand ser ud Sætte udefra kommende menneskeskabte påvirkninger i relief Måles i uberørte områder, eller hvor der er helt styr på geologi, hydrologi og indvirkning Understøttes af modellering På landsplan af DK-modellen … Ihukommnde hvor få pejleboringer der er Suppleres med lange serier fra andre områder

4. … HVORFOR – Påvirkning af økosystemer Ændringer i vandspejl er af speciel interesse i de zoner, hvor grundvandet er i kontakt med overfladevandet (vådområder og vandløb). Konsekvens Tørlæggelse af vådområder Ændret vandføring (oftest reduceret) Vandrammedirektivet har fokus på det øvre terrænnære grundvand. Men der er få boringer ringe viden om geologisk variation og dermed ringe mulighed for overvågning Vurdering/kontrol kan/bør understøttes af Studieområder på landsplan Modellering med forudsigelse af påvirkning Etablering af pejleboringer, hvor der kan forventes påvirkning Vandføringsmålinger, hvor der kan forventes påvirkning Påvirkning af indvinding – lokal og regionalt ….

4. … HVORFOR – Påvirkning af drikkevandsressourcen Ændringer i vandspejl er af speciel interesse i områder, hvor indvindingen er stor i forhold til grundvandsdannelsen der sker sænkning af grundvandets trykpotentiale, hvorved der kan ske en ændring af grundvandets strømningsretning i nærheden af indvindingsboringer Konsekvens Merinfiltration, oxidation (nitrat, nikkel) Forurening fra punktkilder (tungmetaller mv) Forurening med residualt vand af ringe kvalitet (klorid, fluorid mv) Vurdering/beskyttelse/kontrol understøttes af Modellering Etablerede pejlestationer, hvor der kan forventes påvirkning Indvindingsoplande - beskyttelse

Afslutning Vi har brug for hinandens data Planlægning, kontrol og overvågning skal støtte op om hinanden GEUS og miljøcentrenes arbejde med det nationale pejlenet er vigtigt som reference for vurdering af lokale data Kommunernes har et stort ansvar for indsamling af data til brug for potentialekort, tidsserier og modellering Vandværker og brøndborere er vigtige dataleverandører Regionerne har brug for data som grundlag for oprydningsarbejdet Der er mange penge bundet i indsamlinger og beslutninger taget på baggrund af pejledata Vi har alle brug for kvalitetsdata