Efterbyggelse.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lungeforeningen Få det bedste liv dine lunger kan trække.
Advertisements

Når sammenhæng er bundlinje. Det glade budskab! Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre forskningsdesign 1 år39 %4-12 % 2.
Helhedsorienteret indsats Møde i økonomiudvalget 8. februar 2016.
Klinisk forskning - i dag og i morgen Torben V Schroeder Overlæge, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet og Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns.
SPOT på dansk v/ Uddannelsesleder Helle Rasmussen Sundhed og Omsorg – Aarhus Kommune.
Titeldias med kant Indsæt TITEL og EMNE 1. Klik på fanen INDSÆT i topmenuen 2. Klik på Sidehoved og Sidefod 3. Dobbeltklik i feltet med INDSÆT TITEL og.
Grundforløbets 2. del SSH-rettet. Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene dansk og naturfag samt valgfag.
VELFÆRDSTEKNOLOGI & INNOVATION KOMPETENCEMÅL 23: ELEVEN KAN SELVSTÆNDIGT ANVENDE RELEVANT VELFÆRDSTEKNOLOGI SAMT DELTAGE VED IMPLEMENTERING AF VIDEN OG.
TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere 23. – 25. august 2010 Public
Implementering af udrednings- og rehabiliteringsforløb Lars Gregersen 13. november 2015.
Økonomi og Personale Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Gennemgang af budgetmål Oplæg på udvalgsmøde den 13. maj 2013 v. Thor Davidsen, Afdelingschef,
MARTS 2011 DET FÆLLES ANSVAR II Title slide EVALUERING AF DET FÆLLES ANSVAR II ERFARINGER OG PERSPEKTIVER.
Workshop 1- hvad gjorde vi? Tryghed og støtte når man bor i egen bolig Hvilke udfordringer er der ved at bo i egen bolig, når man har psykiske problemer?
Somatisk SOF Sydvestjylland den 22. januar 2014 Implementering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse.
Emner: Store barrierer og lille erhvervsevne hvordan håndterer vi de situationer? Personlig assistance og fleksjob Hjælpemidler. LAB/SEL. - ligheder.
Ollerup Efterskole Fagligt dygtige elever Mange vælger STX pga musikken Nogle har en musiker i maven Sociale udfordringer Personlige udfordringer Skolens.
Forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge i dagtilbud, på skoler og anbringelsessteder NFBO konferencen, Nuuk, august 2014 Merete Bonde.
Plan for den ældre medicinske patient Seminar om fremtidens indsats for ældre medicinske patienter Danske Regioner maj 2009 Pernille Slebsager.
TOBS Indførelse af Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom i primærsektoren. Mette Unger Gravgaard Sygeplejerske i specialteamet Favrskov Kommune Lene Gravgaard.
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Region Midtjylland Subakut geriatrisk dagafsnit med sammedagsudredning Bjørn Mathiassen Overlæge Geriatrisk Afdeling.
Rationel farmakoterapi Speciallægeuddannelsen i almen medicin.
Undervisningsdag om borgere med svære spiseforstyrrelser Formål Baggrund Program.
Projekt Tidlig opsporing og forebyggelse Sundhedsudvalgsmøde Oktober
1 INDSATSEN FOR PERSONER MED KRONISK SYGDOM I REGION SYDDANMARK - ET SAMARBEJDE MELLEM REGION SYDDANMARK, REGIONENS KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS Charlotte.
11 Status på demenshandleplanen v/ Nanna Skriver, centerchef for Center for Omsorg 12. november 2015.
Fakta om skilsmisse Ca. 1/3 af alle danske børn oplever, at deres mor og far går fra hinanden, inden de bliver 18 år Der er pt. ca delebørn i.
Hvem er jeg? Indlægsholderen præsenterer sig selv og kører bordet rundt.
Forslag fra arbejdsgrupperne
Præsentation af resultaterne fra
Elever løser opgaver i fællesskab og er sammen om en aktivitet
Program for Netværksdage onsdag d. 23.november 2016
Hjerteforeningens interessevaretagelse
Årsrapportmødet 24. maj 2017 Motion og sundhed.
FAST TRACK HVAD ER DET? Program Med venlig hilsen 3F Horsens & Omegn
Fra Dansk Golf Union Juniorugen Landsseminar Juniorkonsulenter
Lektion 1A Formålet med denne lektion er at give eleverne et billede af Netwerk for at forberede dem på forløbet og på, hvor lang tid det varer, samt at.
Akutteamets målgruppe
Grøn Puls på Hjertestierne 2017
Budget 2017 – 2020 Sundhed, Omsorg og Arbejdsmarked
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Målet med at give nogle elever en transitmentor
God Filosofi.
Skriv ansøgning 10 gode råd.
Hvor meget hjælper familier i dag?
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Rammer for bedre hverdagsrehabilitering
BADMINTON.
Addiktiv sygepleje. Landskursus 2016
Klasseven for nyankomne elever
Aktiv idræt for alle Gentofte Kommunes indsatser de sidste 3-4 år
Stresshåndteringsgruppe
Bilag 1a: Organisering Jobcenteret Regionen
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Erfaringer fra virksomhedsbanken
Boostcamp for unge med autisme – erfaringer og refleksioner
Vi får det vi måler på! Hvad måler vi på? januar 2019.
Få succes med jeres næste projekt Et udviklings-forløb med DGI og DIF
Alder Bedst Masterplan – opsamling på input.
Forebyggelse Station Syd
På tværs af region og kommune – og med borgeren i centrum
Alle rettigheder forbeholdes
Alle rettigheder forbeholdes
Præsentation af 7. kl. Skoleåret 2019/20.
Temagruppe Alkohol Sund By Netværket 20. november 2017
Elevtrivsel Gymnasier og VUC'er 2018
Velkommen Pårørendekursus Den sidste tid – og tiden efter
På tværs af region og kommune – og med borgeren i centrum
Introduktionskursus på ungdomsuddannelserne
Individ At være et hjerte.
Ældre Sagens Distriktsdag, den
Præsentationens transcript:

Efterbyggelse

Formål Efterbyggelse – opfølgning efter rehabiliteringsforløb for at forebygge fornyet behov for hjælp. Efterbyggelses-teamets formål er følge op efter borgerens rehabiliteringsforløb for, at udskyde fornyet behov for hjælp og at højne livskvaliteten hos den enkelte borger.

Det gør vi fordi Ved at hjælpe borgeren til at trives kan vi forebygge ensomhed, sygdom, indlæggelser, inaktivitet og funktionsevnetab. Derved kan vi sørge for borgeren fortsat kan leve en selvstændig og indholdsrig tilværelse. ”Ældre der oplever ensomhed, har markant større risiko for at modtage hjemmepleje end ældre, som ikke oplever ensomhed”. Kilde: Kora (2013): Målgruppen for rehabilitering til daglige aktiviteter. Hvad kategoriserer målgruppen, og hvad motiverer til rehabilitering? KORA. Det nationale Institut for Kommunale og Regioners Analyse og Forskning.  

Målgruppen Borgere der er blevet selvhjulpne og har afsluttet deres rehabiliteringsforløb. De besøges 2 måneder efter de har afsluttet deres rehabiliteringsforløb. Opspores via Care/Cura. Borgere der i forbindelse med deres rehabiliteringsforløb har udvist tegn på mistrivsel eller ensomhed. Dette også borgere, der tidligere har fået bevilliget hjælp eller som ikke bliver selvhjulpne i rehabiliteringsforløbet. De besøges kort tid efter henvendelsen. Opspores via kollegaer.

Eksempler på indhold i Efterbyggelse Opstart på aktivitetscenter både ift. træning eller socialt samvær. Følger borgeren de første par gange. Tage bus sammen med borgeren til en aktivitet, indtil borgeren selv kan tage afsted. Hjælpe borgeren i gang med at blive frivillig. Opsøge tidligere venner eller støtte borgeren i at invitere nye venner med hjem. Opstart i forening eller klub til billard, nørkle eller andet. Hjælpe borgeren med at blive tryg ved at køre elkøretøj.

Tendenser. Over halvdelen af borgerne er startet i et aktivitetscenter, forening, klub eller andet fælleskab. En lille andel afsluttes pga. sygdom, indlæggelse eller opstart af nyt rehabiliteringsforløb. Ca. 1/4 har fået bevilliget et hjælpemiddel eller et træningsforløb for at Efterbyggelsesindsatsen lykkedes.

Status Status på hjælp/ydelser 6 måneder efter borgeren har modtaget Efterbyggelse. Lidt under halvdelen af borgerne har stadig ingen hjælp. Ca. halvdelen har samme hjælp som ved start af Efterbyggelse.

Erfaringer. Opsporing: Det virker når der en indsats til det man opsporer på. Når kendskabet til indsatsen udbredes, kommer der mere opsporing fra kollegaer. Ledelse: Vigtigt at lave forventningsafstemning, når man starter på opsporing og en ny indsats. Udvælg ”de rigtige” parametre at måle på og styre/lede efter.