Fra kanten til ”så dygtig som muligt” I april landede en int. Opgave på mit bord – undersøg de seneste 50 års faglige udvikling i gym indenfor fagene dansk, mat, engelsk og fysik. Noget anderledes opgave end ellers – men samtidig i god tråd med den debat, som har kørt min de seneste 15 år om fagligheden i gymnasiet. Hvilke faglighed skal gymnasiet udstyre elever med? Er det faglige niv i gymnasiet steget eller faldet? Og hvad betyder det for niveauet at en større del af en ungdomsårgang tager en gymnasial uddannelse. Debat kørt både omkring 2005-reform og nye reform Ministeren har i weekendavisen antydet, at hun har en kraftig mistanke om et niveau fald. Om det holder ved vi ikke endnu. Sikker er det – debatten og undersøgelsen rejser en række politiske, didaktiske og metodiske spørgsmål. Jeg vil i oplæg skitsere hvordan vi i EVA arbejder med undersøgelsen og hvilke overvejelser vi i den forbindelse gør os. For på den baggrund at debattere med jer. Indledende pitch til ungdomsuddannelsernes topmødev. områdechef Camilla Hutters

Udvikling i karakterer på de gymnasiale uddannelser, 2007-2015

Mange unge oplever et pres i forbindelse med uddannelse Baseret på kvalitative interviews Er pres et problem? Hvis man oplever pres fra en faktor og får hjælp til at håndtere, så kan den unge godt komme gennem presset. Men hvis det er flere faktorer og man ikke får hjælp, så kan det påvirke den unge negativt fx som mistrivsel eller handlingslammelse. Undersøgelsen viser, at særligt fem forskellige faktorer skaber oplevelser af pres hos de unge: Ikke at vide, hvad man vil, at vælge rigtigt første gang, forældres forventninger, karakterer og endelig uddannelsesparathedsvurderingen.   Faktorerne optræder i mange forskellige kombinationer hos de interviewede unge – uafhængigt af køn, karakterniveau eller om den unge er blevet erklæret uddannelsesparat. Unge, der føler sig pressede af enkelte faktorer, føler sig ikke nødvendigvis tynget af uddannelsesvalget, mens der for unge, der er presset af flere faktorer og/eller oplever at stå alene med deres oplevelser, kan være tale om så stort et pres, at de ikke oplever at kunne håndtere det og nærmest oplever at være handlingslammede med hensyn til at skulle træffe et uddannelsesvalg. Ikke at vide hvad man vil. Fordi det er så vigtigt at vælge noget, der interessere en, så kan det være et pres ikke at vide hvad man vil el i tvivl om ens interesse ændrer sig. Uddannelsessystemet svært at overskue og gennemskue – med over 100 eud og mange forskellige gym og dvu 2. Vælge rigtig første gang. Mange unge oplever at valget er definitivt og svært at gøre om efterfølgende og at de skaltræffe målrettede og gennemtænkte valg helt fra udskolingen. Mange kender ikke eller er i tvivl om reglerne i uddannelsessystemet (fx at man selv skal betale hvis man vælger om eller at uddannelsesloftet betyder, at man ikke kan vælge mere end en uddannelse – og derfor er de bange for at vælge forkert. Mange oplever derfor et tidspres Derfor vigtigt at vinde tid – fx med 10 klasse eller gym. 3. Forældres forventninger. De unge taler generelt meget med deres forældre om valget og deres forventninger betyder meget. Nogle gange kan det være et pres – fx hvis forældrene implicit eller eksplicit forventer de unge skal have høje karakterer eller at den unge går i gym 4. Generelt har de unge stort fokus på karakterer – og fokus er større end tidligere fordi karakterer har en konkret betydning for UPV og for adgangen til eud og gym. Mange unge oplever karakterpres. For nogle kan det give en seriøsitet/nikke skallen, men for mange skaber det nervæsitet ifht om de kan komme ind på uu eller for nogen komme ind på den ønskede videregående uddannelse. 5. UPV. Generelt er de unge bekymred for upv – bestemmer adgang. UPV kan sætte en proces i gang ifht at den unge bliver klar på og motiveret ifht ungdomsuddannelse. Men nogle unge upv oplever usikkerhed ifht hvad der skal til for at blive parat, og det kan skabe pres. Tilsvarende er uddannelsesparat ikke det samme som valgparat. Nogle af de unge, der er vurderet parate er i tvivl om hvor de kan søge hjælp – og det kan betyde de står alene.

Uddannelsespresset – har ikke vidst hvorfor hun begyndte på de mange ungdomsuddannelser.