READ – sammen om læsning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Oplæg om læsning - hvad kan man som forældre gøre for sit barns læseudvikling… Asgård skole jan
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Læsning og skrivning i børnehaveklassen
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Dialogisk læsning Hvorfor og hvordan.
Læringsstile og lektier
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen
Læsning..
Et væksthus for børn og voksne
Folkeskole-reformen August 2014.
Introduktion til Sprogpakken
Kladde til informationsdias
Introduktion til Sprogpakken
Skolereformen Overordnede mål:
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Skolereform august 2014………………
LÆSEHJØRNET I BLOK A.
Jeg støtter barnet ved:
Tidlig skriftsprog i dagtilbud
Sprogtilegnelse d Ida Marie Holm.
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Brædstrup skole Skolens handleplan for læsning
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
Læseforståelses-pædagogik i et dsa-perspektiv
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Velkommen.
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Sprogets legeplads Sprogudvikling Højtlæsning og billedbøger
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Skoleparathed Sunds skole.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
Læsning.
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Samskabelse – forældre som ressource Rådet for Børns Læring, 8. April 2016 Rikke Slot Johnsen, konsulent Aarhus Kommune T: E:
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Dagens program Hvem er jeg Formålet med workshoppen Forskning omkring fysisk aktivitet i undervisningen Formål med fysisk aktivitet i undervisning Hvordan.
Sundhed i naturen Kirsten Heide & Gitte Balle. Socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85 & dagtilbud efter § 104.  Støtte, vejledning eller hjælp.
Børns sprogtilegnelse Hvordan arbejder vi med børns sprog i Vejen Kommune?
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES 4. DECEMBER 2013 FØLGEFORSKNING 4. DECEMBER 2013 FØLGEFORSKNING Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
-GIV SPROGET VOKSEVÆRK Gyldendals 5. maj KORT OM MARY FONDEN OG BAGGRUNDEN FOR LÆSELEG.
National ordblindetest på tværs af uddannelser Testen skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser fra forår 3.klasse.
I kan begynde med at fortælle om det! Den måde, I vejleder på efterskolerne, er unik! I gør det i ”det skjulte” – og taler ikke højt om det Få det frem.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Velkommen til Skolen ved Sundet
Forebyggelsesarbejdet i dagtilbud DB DB Topmøde 15. april 2016
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Unge & Rygning: Forældres rolle
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

READ – sammen om læsning READ er en del af skolens samlede sprog- og læseindsats READ forløber på skole i ugerne:

Read – en indsats på tværs READ – skole Rettet mod 0., 1. og 2. klasse READ – dagtilbud Rettet mod de ældste børn i børnehaven

Formålet med READ Tidlig forebyggende indsats i børnehave (5 årige) og skole 0. - 2. klasse Øge børnenes sprog og læsefærdigheder Skabe læselyst Inddrage forældre som ressource

Hvad vil det sige at kunne læse? ”Læsning er at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og deltage aktivt i samfundslivet.” OECD, PISA Forudsætningen for at blive god til at læse og skrive er et godt talesprog, opmærksomhed på sproget og dets lyde samt kendskab til bøger og skrift.

Forældre som ressource Forældres aktive involvering i deres børns udvikling har stærk og langvarig positiv betydning for børnenes udvikling, læring og trivsel. Kilde Dr. Maria Evangelou, University of Oxford, oplæg for Rådet for børns læring april 2016

Et samarbejde mellem hjem og skole Det er skolens opgave at lære børnene af læse og skrive. Det er forælderens opgave at støtte op om barnets sprog og skriftsproglige udvikling ved at læse dagligt sammen med barnet.

Forskningsprojekter viser, at når forældre læser dagligt med deres barn og samtaler med barnet om indholdet i bøgerne, har det en positiv effekt på barnets sprog samt læse- og skrivefærdigheder. Kilde: Kuffertprojekt i børnehaverne i 2008, READ i 2. og 3. klasse i 2014 Swanson et al, 2011; Lennox et al., 2013.

Resultaterne af READ 2014 nationale test Kilde: Simon Calmar Andersen, TrygFondens Børneforskningscenter

Forældres tro på at de kan hjælpe Forskning viser også, at det er afgørende for dit barns læsning, at du som forælder tror på, at du kan hjælpe dit barn. Det afgørende er: at barnet øver sig og er glad for at læse. at have fokus på barnets indsats frem for resultat. Forskningsresultaterne viste, at READ havde størst effekt for de børn, hvis forældre inden projektet gik i gang, havde et ’fixed mindset’ og dermed den opfattelse, at deres børns læsefærdigheder i høj grad er noget, der er ’fastlåst’ og ikke ret let lader sig ændre, selvom de øver sig. Det har derfor vist sig betydningsfuldt at arbejde med forældres mindset. Vejledningsmaterialet i READ bygger blandt andet på Dwecks forskning om betydningen af ’fixed’ og ’growth mindset’ (Dweck 2006). At have et ’fixed mindset’ betyder, at man opfatter intelligens som noget fastlåst, og man bruger derfor energi på at vise, hvor dygtig man er fremfor at udvikle sig. Tanken er her, at ens intelligens i sig selv giver succes og ikke anstrengelserne bag. Det betyder, at et ’fixed mindset’ kan medføre bekymring og frygt for at fejle, og i sidste ende bremse læring og udvikling. I modsætninger hertil kan man tale om at have et ’growth mindset’, hvor man mener, at intelligens er noget der udvikles gennem hårdt arbejde. Folk med et ’growth mindset’ har således større mulighed for at udvikle sig, da de tør udfordre sig selv og anser fejl som justerbar læring. Dweck peger på at et ’growth mindset’ er med til at styrke vores ihærdighed.  Ideen om et dynamisk mindset indebærer, at alle elever kan få deres hjerner til at gro ved over tid at øve sig og udnytte deres personlige styrker. Dette indebærer at man skal være mere optaget af elevernes tilgang til læring frem for hvad de præstere

Materialerne skal i 0. klasse understøtte forældre i at læse sammen med deres barn - med fokus på forældres højtlæsning for barnet barnets interesse og lyst til at læse og skrive forældres dialog med barnet om indholdet i teksterne (før, under og efter læsningen) barnets læseforståelse og kendskab til forskellige tekster, ord og bogstaver.

MATERIALERNE I 0. KLASSE En taske med: Fire forskellige bøger til højtlæsningen (fag- og skønlitteratur) To bøger til den første selvstændige læsning En pjece (hvorfor og hvordan?) En vejledning i hvordan man kan samtale før, under og efter læsningen En vejledning i den første selvstændige læsning En lille bog: ”Min …” Bogmærke Læsekontrakt Henvisning til film

0. klasse

Materialerne skal i 1. klasse understøtte forældre i at læse sammen med deres barn - med fokus på både forældres højtlæsning og barnets egen læsning for forældrene barnets læselyst og læseforståelse forældres dialog med barnet om indholdet i teksterne (før, under og efter læsningen)

MATERIALERNE I 1. KLASSE En taske med: Fem forskellige bøger til den selvstændige læsning En bog til forældrenes højtlæsning En pjece (hvorfor og hvordan?) En vejledning i hvordan man kan samtale før, under og efter læsningen En vejledning i den selvstændige læsning En lille bog: ”Min …” Bogmærke Læsekontrakt Henvisning til film

1. klasse

Materialerne skal i 2. klasse understøtte forældre i at kunne læse dagligt med deres barn barnets læsetræning med fokus på læseforståelse og læselyst forældres dialog med barnet om indholdet i teksterne (før, under og efter læsningen).

MATERIALERNE I 2. KLASSE En taske med: Fem forskellige bøger til den selvstændige læsning En bog til forældrenes højtlæsning En pjece (hvorfor og hvordan?) En vejledning i hvordan man kan samtale før, under og efter læningen En lille bog: ”Min …” Bogmærke Læsekontrakt Henvisning til film

2. klasse

Læs flere bøger Bøgerne skal ses som inspiration. Bibliotekaren eller jeres lærer/børnehaveklasselærer kan hjælpe jer med at finde flere bøger, der passer til jeres barns interesse og/eller læseniveau.

Hvad nu hvis barnet ikke vil Læse eller samtale om teksten? I kan for eksempel: give barnet tid til at vænne sig til, at samtalen er en del af læsestunden. læse bogen højt uden afbrydelser første gang, I læser den. Overveje, om det er bedre at læse på et andet tidspunkt eller et andet sted. finde bøger sammen med barnet. gå på opdagelse i bogen og tale om billeder, ord og bogstaver. tale om ord og emner fra teksten i andre sammenhænge – for eksempel på turen, under madlavningen, i legen.

Hvad nu hvis mit barn ikke selv vil læse? I kan prøve at variere læsning ved at: læse i kor læse i ekko skiftes til at læse læse bogen højt for barnet, inden det selv skal læse læse det samme flere gange.

Læsekontrakten Når du har læst sammen med deres barn, noteres titel og antal sider i bogen. Når I har læst sammen ti gange, kan læreren udlevere et klistermærke. Klassen samler klistermærker sammen. Bemærk ”læsekontratten er et tilbud og dermed er det frivilligt for skolerne/den enkelte klasse, om de vil benytte læsekontrakten.

Min bog Barnet kan fortælle, tegne og skrive en tekst sammen med dig som forælder. Ikke rette men anerkende barnet for at skrive og lytte til bogstavernes lyde

Behold Vejledningsmaterialet! Bøger og taske skal afleveres og returneres til klassen i uge ____ I må beholde mappen med vejledningsmaterialer

Filmene En film til børnehave og 0.klasse og en film til 1. og 2. klasse. Fortæller og viser essensen i pjecen og vejledningen. Viser konkret hvordan du kan læse med dit barn. Filmene findes på www.aarhus.dk/read.

Materialerne er oversat til flere sprog Pjece og vejledninger er oversat til 9 forskellige sprog: engelsk, arabisk, farsi, pashto, polsk, tyrkisk, rumænsk, somalisk og vietnamesisk. Filmen er oversat til 5 forskellige sprog: engelsk, arabisk, tyrkisk, somalisk og farsi. Alle materialer findes her: www.aarhus.dk/read