Leder af Børnesundhed Jette Lauvring

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Advertisements

Hvad laver en skolebestyrelse? Skolebestyrelsen har indflydelse på alle områder, der vedrører skolens virksomhed inden for rammerne af folkeskoleloven.
Stevns satser på guldklumperne – et 3 årigt udviklingsprojekt.
Metodebeskrivelse Den Røde Tråd 1 Udgangspunktet for sagsbehandleren: Sagsbehandleren skal hjælpe sygemeldte borgere tilbage i arbejde, a-kasse eller uddannelse.
Motivation Forældregruppe 2014 Jane Christoffersen & Birgit Lykke Hansen.
Diabetes Diabetes Mellitus. Hvad er diabetes? Forhøjet blodsukker pga. ingen eller relativ insulinmangel.
Ungdom og efterskole To oplæg fra Cefu Tilde Mette Juul + Niels Ulrik Sørensen ÅRSMØDE EFTERSKOLERNE 2015.
+ Hold af dig selv - en workshop om at finde styrken I sig selv. Marie-Louise Wegener.
1 Løsningsfokuseret tilgang Fremtidens mål Fortidens successer.
Arbejdsmiljø i vandløbene Problemer og løsninger v/ Tine Eggertsen, HedeDanmark Natur og Vand.
Somatisk SOF Sydvestjylland den 22. januar 2014 Implementering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse.
Målgruppe 6 – 13 år (skoleelever) Drenge og piger Fra 5 MJ til 9 MJ. 13-årig dreng på 9 MJ. Der er ekstra behov for jern da de er i voksealderen. Hvis.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temamøde om underretninger.
Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb.
Barnets nej Erik Sigsgaard, Rikke Sværke Madsen og Rie Haslund Professionshøjskolen UCC.
Indsæt billede i vinge: Gå ind under Indsæt > Billede > Fra fil Placer billedet, så det ønskede udsnit dækker vingen. (Det kan være nødvendigt at forstørre.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Region Midtjylland Subakut geriatrisk dagafsnit med sammedagsudredning Bjørn Mathiassen Overlæge Geriatrisk Afdeling.
Oplæg om indre og ydre motivation Selvreflektionsopgave Torben Keller opgave E-laerning program omhandlende Maslows behovspyramide Foredrag Torben Keller.
Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research UNGES SÅRBARHED, TANKER OM SELVSKADE OG SELVSKADENDE ADFÆRD Kolding 13. oktober 2011.
Et børneliv i tryghed og trivsel Konference Rådet for Bedre Hygiejne 2016 Center for Børneliv.
Fakta om skilsmisse Ca. 1/3 af alle danske børn oplever, at deres mor og far går fra hinanden, inden de bliver 18 år Der er pt. ca delebørn i.
Kostberegning Naturfag. Ikke en optimal ernæring: Ca. 30 % af patienterne på sygehusene skønnes at være undervægtige. Ingen må tabe sig i vægt mens de.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
God Alkoholkultur alkoholdialog.dk.
Nyretransplantation og donation
Respekt for Grænser Fakta
KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE
Hvor gør du af din bekymring for dit barns skolegang?
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Lavet af Cesilie Bitsch og Viktor Aarslev
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen Lektor Marianne Tolstrup, UCL
Sundhedssamtale med ‘skoleforsømmere’
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Spil: Repetitions overvægt
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Elevernes evaluering af grundforløbet
Er din klinik klar til surveyorbesøg?
Det gode møde i folkeskolen
Overvægt- & fedmebehandling
Skriv ansøgning 10 gode råd.
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
TEMADAGE OM PALLIATION 2018
Digital kultur og trivsel på skolen – mod et fælles værdisæt
Præsentation af Region Syddanmarks ”Hvordan har du det?” – 2017
En god start på lægelivet
Erfaringer fra virksomhedsbanken
Tendenser i forældresamarbejdet
Børns stemmer Mikkel Balslev Afdelingsleder.
Dialog mod Vold som business-case
Få succes med jeres næste projekt Et udviklings-forløb med DGI og DIF
Præsentation af mad vafler
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Børne- og Familieafdelingen
Indhold - Religionssociologisk viden om børnefamilier
Målopfølgning – Børne- og Skoleudvalget
Søskendekurser Handicapcentret for Børn, Aarhus Kommune
Sex-graviditet-fødsel
Efterbyggelse.
MENSTRUATION OG TRÆNING
Hej 8. klasse… Jeopardy.
Borgermøde.
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Livets Ord Juni 2019 “I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner.” Ap. G. 1, 8.
En tryg start i vuggestue – samtaleværktøj til opstartsdialog
Præsentationens transcript:

Leder af Børnesundhed Jette Lauvring Sundhedsfremmende livsstilsbesøg til familier med 3-4 årige børn samt Sundhedsplejens klinik for børn og unge med overvægt Leder af Børnesundhed Jette Lauvring

Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen Besøget tager udgangspunkt i et spørgeskema som familien skal besvare elektronisk inden besøget. Dette for at indsamle ensartede data til projektet Data som vi håber giver et billede af de generelle problematikker som rør sig i disse familier samt mulighed for forebyggelse af sundhedsproblemer Data med fokus på tidlig opsporing af overvægt og forebyggelse af senere udvikling af overvægt Spørgeskema anvendes som en slags manual for sundhedsplejersken i det enkelte besøg For at give ens standard og dermed kvalitetssikring I egen journal udfyldes desuden standard for besøget inkl. sundhedsplejerskens vurdering Data til projektet samt kvalitetssikring

Spørgeskemaets temaer: Stamoplysninger Helbredsoplysninger inkl. vækstkurver fra 2 og 3 års undersøgelser der sammenlignes med vækstkurve d.d. Barnets og familiens trivsel psykisk og socialt Motorisk udvikling og bevægelsesvaner Madvaner Søvnvaner Sprogudvikling Renlighed Vis evt. eksempel

1/11/2019

Tegn på overvægt Barnets vækst vurderes ud fra flowchart Der tages herefter stilling til det videre forløb Ved tegn på overvægt henvises til Sundhedsplejens klinik for børn med overvægt eller opfølgende besøg Ved svær overvægt henvises desuden til egen læge 1/11/2019

Flowchart til vurdering af vækst Her er brugt percentiler, da vi afventer ISO- BMI kurver for de 0-5 årige fra Sundhedsstyrelsen. BMI (Body Mass Index) er et praktisk, objektivt mål til at vurdere graden af overvægt. Internationalt er der konsensus om at definere overvægt og svær overvægt hos både børn og voksne ud fra BMI 88. De grænser, som man benytter hos børn, er relateret til køn og alder, idet BMI varierer med alder og pubertetens indtræden (se bilag II). Vurdering af vægt 39 BMI beregnes ud fra oplysninger om højde og vægt. BMI er kropsvægten i kg divideret med kvadratet på højden målt i meter, kg/m2. WHO definerer følgende vægtgrupper opdelt efter BMI hos voksne 88, 89: • Undervægt: BMI < 18,5 • Normalvægt: 18,5 ≤ BMI < 25,0 • Moderat overvægt: 25,0 ≤ BMI < 30,0 • Svær overvægt: BMI ≥ 30,0 BMI hos børn og unge (under 18 år) omregnes til ISO-BMI for at kunne relateres til BMI-værdier for voksne. En international arbejdsgruppe, The International Obesity Task Force (IOTF), har udviklet BMI-kurver og internationale grænseværdier, ISOBMI/ IOTF, for overvægt og svær overvægt hos børn i forskellige aldersgrupper 90. Det anbefales således internationalt at anvende BMI fremfor højde/ vægt til at følge børns vægtudvikling. ISO-BMI-kurverne er baseret på repræsentative nationale data fra seks forskellige lande, og disse grænseværdier anvendes i mange lande. En af fordelene ved at anvende dem i Danmark er, at det muliggør internationale sammenligninger af forekomsten af overvægt i børnepopulationen. Desuden vil grænserne for overvægt og svær overvægt forblive de samme, hvis man på et senere tidspunkt vælger at anvende nye kurver. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor brug af kønsspecifikke og aldersstandardiserede BMI-kurver baseret på danske data 87 med internationale grænseværdier (ISO-BMI/IOTF)90-92 til definition af overvægt og svær overvægt hos børn og unge i skolealderen. Det er også disse grænseværdier, der anvendes i Sundhedsstyrelsens Børnedatabase. Se bilag II og www.ssi.dk/sundhedsdataogit. • Overvægt: BMI ≥ ISO-BMI/IOTF-25 b • Svær overvægt: BMI ≥ ISO-BMI/IOTF-30 Når man sammenligner IOTF-grænserne med de danske BMI-kurver baseret på Else Andersens data, ligger IOTF-25, som angiver grænsen til overvægt, lidt højere end 90-percentilen hos skolebørn, og med den nye IOTF-grænse vil man derfor finde lidt færre overvægtige børn. På samme måde ligger b. Som for voksne kan gruppen af born og unge med overvagt (BMI ≥ ISO-BMI/IOTF-25) inddeles i dem med moderat overvagt (ISO-BMI/IOTF-25 ≤ BMI < ISO-BMI/IOTF-30) og dem med svar overvagt (BMI ≥ ISOBMI/ IOTF-30). 40 OPSPORING AF OVERVÆGT IOTF-30 et pænt stykke over 97-percentilen, og med den nye IOTF-grænse for svær overvægt vil man finde færre børn med svær overvægt. Se bilag II. BMI er et simpelt mål BMI differentierer ikke mellem muskelmasse og fedtvæv, og både kraftigt byggede eller muskuløse børn og tidligt modne børn vil derfor have større BMI, selvom deres sundhedstilstand ikke er ringere. Dette har størst betydning for drenge efter pubertet, fordi mandlige kønshormoner, der først dannes ved puberteten i større mængde, fremmer muskelvækst. Piger danner mindre muskelmasse, og kvindelige kønshormoner fremmer lagring af fedt. Tidligt modne piger har derfor naturligt mere fedt end sent modne piger uden at have ringere sundhedstilstand. Siden starten af 1900-tallet er der sket en markant ændring i, hvor tidligt børn vokser og modnes. Det ses både ved, at børn på samme alder i dag er højere, og ved at tidspunktet for første menstruation kommer ca. 3 år tidligere end dengang.

1/11/2019

1/11/2019

Trivsel generelt Der spørges til familiens ønsker for hvilke områder de vil drøfte Ved behov: Kan der tilbydes et ekstra besøg af sundhedsplejersken Henvises til andre tværfaglige samarbejdspartnere Overvægtsklinik Kompetencecenter Familiehus Egen læge Sagsbehandler Eller andre 1/11/2019

Foreløbig opgørelse marts 2016 Der er udsendt 354 spørgeskemaer Der er aflagt 190 besøg til de 3-4 årige 67 familier har fravalgt besøg af forskellige årsager, eller det er ikke lykkedes at få kontakt. ca. 74% har indtil videre takket ja til besøg 1/11/2019

1/11/2019

1/11/2019

Eksempel fra 3½ års besøg Pige der ligger højt på BMI-kurven. Forældrene ser ikke deres pige til at være overvægtig, men da de ser hendes kurve kan de godt se, at hun ligger over gennemsnittet. Trods dette ønsker forældrene ikke et forløb i klinikken. Der aftales opfølgende besøg efter et halv år . De vejledes i kost og motion. Efter et halvt år er der sket et vægttab og kurven knækker flot. Forældrene har justeret på små ting. De er gået væk fra sødmælk, har givet mindre usunde fødevarer kiks og popkorn om eftermiddagen. Desuden er de blevet bedre til at give flere grøntsager, selvom pigen ikke tidligere ville have det. 1/11/2019

BMI kurven 1/11/2019

Opfølgning i Overvægtsklinik efter 3½ års besøg 3½ årig pige Forældrene er begge overvægtige og har kæmpet med det hele deres liv. De er begge blevet drillet i skolen og oplever nu at deres datter har det samme problem. De er rigtig kede af, at de ikke formår at hjælpe hende tilstrækkeligt. Går til gymnastik 2 gange om ugen og til svømning. Hovedproblemet er, at hun har en meget stor appetit, spiser hjemme kun sundt fx masser af grøntsager, men spiser store mængder. De har nu været i klinik 3 gange med 6-8 ugers mellemrum og giver udtryk for, at det er en stor lettelse at kunne få konkrete råd og vejledning til, hvordan de skal hjælpe pigen. Fokus på noget som mætter godt, betyder det er lykkes, at hun nu spiser langt mindre og ikke længere plager om mad hele tiden. Forældrene har brug for at hjælpe datteren med at regulere sin appetit og guidning ift. det kærlige nej. Det viser sig at pigen får tomme kalorier flere gange ugentligt i børnehaven - kage. Forældrene ønsker selv i første omgang at tage en snak med lederen i bh. om dette. Jeg tilbyder at komme ud og holde et møde med lederen, hvis de ønsker det. Pigen er gået nogle kurver ned og har nu stabilt BMI . Hun har tabt sig 5 cm om maven og 3 cm om hofterne. 1/11/2019

1/11/2019

Sundhedsplejens klinik for børn og unge med overvægt 1/11/2019

Sundhedsplejens klinik for børn og unge med overvægt Vi arbejder efter ”Holbæk-modellen” som har evidens for, at 7 ud af 10 børn taber sig. Det er overlæge i pædiatri på Holbæk Sygehus Jens-Christian Holm, der står bag udvikling af modellen. ”Der er særligt tre ting, der er vigtige at forstå: Svær overvægt ses som en kronisk sygdom. Når man taber sig, har kroppen et genialt system, der betyder, man lynhurtigt tager på igen. I det kroppen har et meget aggressivt hormonsystem til at genskabe fedtmassen. Den tror der er fare på færde, når man taber sig. En vigtig pointe er også pædagogikken, som er direkte og med et klart budskab om, at vi vil og er forpligtet til at hjælpe, men det kræver at hele familien er motiveret og følger de enkle regler. 5 sundhedsplejersker er i gang med opkvalificering i metoden. (2 ud af 3 kursusforløb) 1/11/2019

Sundhedsplejens klinik for børn og unge med overvægt Vi arbejder familieorienteret og hele familien skal derfor være indstillet på at ændre vaner. Vi samarbejder med diætist og børneterapeuterne Resultatet på langt sigt er, at barnet kommer til at trives bedre, bliver gladere får mere selvtillid og undgår de følgesygdomme, der er forbundet med overvægt (diabetes, forhøjet blodtryk, fedtlever og forhøjet kolesterol). 1/11/2019

Hvor og hvordan? Der er en klinik i Tommerup og en i Assens En sundhedsplejerske, rådgiver omkring vægtregulering, mad, spisemønstre, kræsenhed og spiseforstyrrelser samt motion. Der laves en skræddersyet plan til hvert enkelt barn med 15-20 ændringer, der alle skal implementeres på en gang. Planen udvikles på baggrund af barnets og forældrenes madvaner og livsstil. De får hjælp og vejledning til de udfordringer og problemer, der opstår undervejs. Første samtale varer ca. 1½ time. Efterfølgende samtaler ca. 1 time med 6-8 ugers interval igennem 1-1½ år. Derefter opfølgning hver ½ til 1 år. Der vil ved hver konsultation være vægt- og højdekontrol vha. impedansmåling inkl. vurdering af muskel og fedtmasse. Med spiseforstyrrelse menes overspisning, trøstespisning og hurtig spisning og overspringning af måltider 1/11/2019

Hvem kan deltage? Børn mellem 3-16 år Børn 3-5 år som har et BMI over 90 % percentilen og børn/unge > 5 år med ISO-BMI over 25 som tager højde for køn og alder Børn og familier som er motiveret for at tabe sig Børn som har været på ”Julemærkehjem” Der forventes at være flere børn og familier der ønsker behandling 1/11/2019

1/11/2019

1/11/2019

Hvordan er status i klinikken? Der er pt. 58 børn og unge indskrevet i klinikken Alle børn under skolealderen kommer uden om ventelisten. En del af skolebørnene har tidligere været fulgt med hjemmebesøg - uden den store effekt. Der ses nu en stagnation/tab af vægt og en omfordeling af fedt og muskelmasse. I flere familier har forældre og søskende også tabt sig eller vist vægtstagnation. 1/11/2019

Udspec. Med vægtkurver i ind, ud og 2+6 kl. Gennemsnit i syd 16 % 1/11/2019

1. Case fra overvægtsklinik Pige på 8 år (2.kl) kommer sammen med forældre. Forældrene har haft modstand på at komme, da de mener at det vil være mere skadeligt for pigen at blive konfronteret med sin overvægt på denne måde. Far er normalvægtig med type 1 diabetes, mor er svær overvægtig og har mange dårlige oplevelser som overvægtigt barn/voksen. Pigen har været i klinikken 2 gange og hun føler ikke selv, der er sket nogen ændringer. Forældrene fortæller, at de har oplevet en positiv fremgang i arbejdet med kræsenhed. men har flere konflikterom eftermiddagen, hvor pigen søger køleskabet pga. dårlige vaner/kedsomhed. Da pigen kommer 2. gang er vægten øget med 700 g, det er et stort nederlag for mor. Men da vi får snakken om vægten i detaljer fremgår det, at fedtprocenten er betydelig faldet og muskelmassen øget med 1 kg. Det giver mor en kæmpeglæde at se anderledes på kurven, og hun ved nu, at det er værd at holde fast i det kærlige NEJ om eftermiddagen. Derfor er det vigtigt at have viden om, hvordan vægten fordeler sig på kroppen og ikke kun have øjnene rettet mod tallet på vægten. Hvis det handler om sult vejledes i fx at øge mængden af rugbrød til frokost/eftermiddag, da det er vigtigt at pigen ikke går og er sulten. 1/11/2019

Stabilisering af BMI, fald i fedt % og stigning i muskelmasse 1/11/2019

2. Case fra overvægtsklinik Pige på knap 12 år. Går på specialskole. Pigen var overvægtig ved skolestart i 2010,og der blev givet vejledning ift. til sunde mad og motionsvaner. Mor var ikke bekymret og var ikke motiveret for vejledning og forandringer. I 2013 og 2014 kontaktes mor igen mhp. vejledning ift. pigens overvægt, idet BMI var stigende. Mor takker nej. Pigen og hendes mor er nu kommet i klinikken siden juni 2015. Vægtkurven er knækket og BMI faldende. (maj 2015: BMI 27,38 – marts 2016: BMI 25,35) Mor er positiv for forløbet i overvægtsklinikken. 1/11/2019

Eksempel fra overvægtsklinik 1/11/2019

3. Case fra overvægtsklinik Forældrene til en 11 årig dreng henvender sig af sig selv for et forløb i overvægtsklinikken. Drengen er overvægtig, og forældrene synes ikke han virker rigtig glad, det er faktisk det de mest reagerer på. Drengen er generet af sin overvægt, bliver ikke mobbet, men bryder sig fx ikke om at klæde om til idræt. Han angiver på vas-score fra 0-10, en motivation på 10 for at tabe sig, livsglæde under 5 og kropstilfredshed på 3 ved første konsultation. Drengen trøstespiser, overspiser og hurtigspiser. Springer måltider over ofte både morgenmad og frokost. Hungrer efter sødt. Bruger meget tid foran en skærm. Går til håndbold. Familien har været i klinikken 3 gange. Drengen er begyndt at spise alle måltider og overspiser ikke længere. Håndbold er øget fra 2 til 4 gange om ugen. Forældrene oplever, at drengen nu er langt gladere. Hvis humøret er dårligt, kan de nu se sammenhæng med en madpakke, som ikke er blevet spist. Han har tabt 6 cm om taljen, 5 cm om hoften, fedtprocent faldet fra 24,2 til 19,0 og muskelmassen øget fra 37 til 38 kg.  Se kurve! Footer Text 1/11/2019

1/11/2019

Endnu et eksempel på et vægttab 1/11/2019