Kristendom – elevaktivering Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
”Intet” af Janne Teller
Advertisements

Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Kultur – og samfundsfag på HF Fagdidaktisk kursus religion sept Helle Dreyer Møller VUC Århus.
Struktur: ”Quiz og byt”
Metode i AT Religion.
Økonomiske fag på handelsgymnasiet
Elsker DU også at læse lektier?
Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen - Vejen til nye initiativer i din kreds, og ikke mindst: Til succes!
Strukturer velegnet til…
Storyboard fra …. Kommune/team
Sigrid .
Religion og Oldtidskundskab
Fagets formål, fokus og fagmål
’opfundet’ af Dr. Spencer Kagan
Carl-Johan Dalgaard (
?.
Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen - Vejen til nye initiativer i din kreds, og ikke mindst: Til succes!
Selvevaluering ’It i folkeskolen’
Teori, begreber, faglige metoder og undersøgelsesmetode
Skriftlige opgaver. SSO og EP.
18. April 2012 Fællesskaber for Alle - Dagtilbuddets Fællesskaber Velkommen.
Kristendom på HF Fagdidaktisk kursus religion 24. – 27. september 2013
Religion på B-niveau Christina Egholm.
BA projekt: Makro 10. Februar 2005 Carl-Johan Dalgaard (
Cooperativ learning - også kaldet CL
Introduktion til opgaveskrivning
1 PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen © SLP-gruppen, Aalborg Universitet.
Årsplan – en kort en lang
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 1. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Værkstedsundervisning
Fagdidaktisk kursus i religion Nyborg d september 2013
2. lektion: Anthony Giddens og det senmoderne samfund
Feltarbejde og det anvendelsesorienterede aspekt i KS
BA projekt: Makro December 2007 Carl-Johan Dalgaard, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen.
Søren Kierkegaard 2. Eksistentialisme.
Øvelse 1: First Impressions
Ti bud på det gode menighedsrådsmøde Inspirationsdag for menighedsrådsmedlemmer, præster og medarbejdere ved kirkerne i Fyens Stift Odense 18. april 2015.
Metoder og argumentation.  1. Hvilket spørgsmål? 2. Hvordan gå til det? 3. Hvorfor gøre det sådan? 4. Hvad kan gå galt? Videnskabsteoretisk køreplan.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 4: Diskussion.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
Stress Billedkilde: stress/?lang=da.
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller Teoretisk pædagogikum.
Den professionelle samtale Ilulissat den 11. februar 2016 Jakob Munk Jensen, Danmarks Læreforening.
Kronik EKSAMENSGENRE I SKRIFTLIG DANSK. Genren kronik  Læs om genren her: Se også.
KNÆK KODEN SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 45.
Historieopgaven på FHF Hvad du skal huske på til SSO.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
FORRETNINGSPLAN.
Udkast til justering af KS
To-regimentelæren og opgøret med den katolske kirke.
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Brikker til litteraturhistorien
Skriv jeres overvejelser på en flipover og hæng den op i lokalet.
Mål Viden om og inspiration Kompetencer aktiviteter Evaluering
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Del 2 - Synliggørelse af hvordan vi hver især bidrager til løsningen af kerneopgaven. Til proceslederen: Inden du gennemfører processen med medarbejderne,
Den gode tone Lse.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
KS – kultur- og samfundsfag på HF Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus
SSO og EP Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus
Teoretisk Pædagogikum
Den gode tone Lse.
En ny bog er i gang – skrevet af addicts, for addicts
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Kristendom – elevaktivering Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus Teoretisk Pædagogikum 17-18 Kristendom – elevaktivering Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus

Overvejelser i forhold til kursistgruppen: Aldersfordeling Erfaringsbagagen: kan nogen bidrage med indefra-vinkler eller egne erfaringer i øvrigt Kontakter til relevante ekskursionsmål Samarbejdsevner: valg af arb. former mm. Særlige interesser: hvad tænder denne gruppe på? Vanskeligheder ift. faglig læsning

Introduktion til kristendom Hf – fokus på kursisternes forforståelse/erfaring: Religiøs erfaring Dogmer Myter Etik Ritualer Det materielle Det sociale

Svar-bazar om kristendommen og dens grundlæggelse Svar-bazar om kristendommen og dens grundlæggelse. Baseret på Lene Madsen et. al. Grundbogen til Religion C. Systime, 2012, s. 49 – 62

Udgangspunkt i nutiden: ’MIG OG GUD – OG MIG’ Manuel Vigilius, Ud & Se. Okt. 2004 Fokus på det særlige ved danskernes religiøsitet, belyst ved fagfolk samt diverse repræsentanter for religiøse mindretal Introduktion af begreber som sekularisering, individualisering, religionsblanding, højt vs. lavt religiøst engagement, kulturkristendom, ortodoksi

CL-Øvelser til ’Mig og Gud – og Mig’ Bordet rundt: ’Hvilke træk er ifølge artiklen kendetegnende for danskernes forhold til religion?’ - kursister skriver svar på ark efter tur, siger eget svar højt så alle kan følge med (konkret viden, opsummering) Huskesedler: begrebsindlæring Hjørner: emne/problemstilling fra teksten diskuteres i klassens hjørner, kursister deler egne og partneres tanker med klassen (analyse, refleksion, lyttefærdighed, argumentation)

Opgaver til ‘MIG OG GUD - OG MIG’ – med indlagt taksonomi Hvordan karakteriseres danskernes måde at praktisere religion på af religiøse minoriteter? 2. Forfat en opsummering af artiklens hovedbudskaber på skrift. I skal indflette alle ordene nedenfor, men de må gerne ændre form Dogmer Vigende tilslutning Religiøs slikbutik ceremonier Paradoks ortodoksi Løsrivelse moral Begrænsning katolsk Udvalg protestantisk Markedsføring individualistisk Kritisk tænkning privat Autoriteter tabu Traditionelle læresætninger kirkeligt fællesskab Ritualer rummelighed National identitet civilreligion Hvad mener I om metaforen ‘det religiøse supermarked’ - holder den efter jeres erfaring, eller har I forslag til mere rammende betegnelser? 4. Giv eksempler på egne erfaringer med senmoderne religionsformer (eller erfaringer hos nogen I har hørt om)

Læsning af lignelser Luk 10,25-37, Luk 15, 11-32, Matt 20,1-16, Matt 25, 14-30 4 teams analyserer hver en lignelse ud fra skabelon givet af lærer: (genfortæl, oversæt elementer i lignelsen f.eks. Vingårdsejer = Gud, find temaer f.eks. retfærdighed, budskab i kristen forståelsesramme, anvendelse udenfor kristen forståelsesramme) – derefter Tre til te: fokus på træning i notetagning, aktiv lytning, mundtlig præsentation, præcision i opsummering Variation, auditivt indslag: led efter radio eller videoindslag med læsning af lignelser

CL-øvelse: rollelæsning Lidelseshistorien, Mark 14-16 Kursist 1 læser afsnit højt Kursist 2 genfortæller med egne ord Kursist 3 redegør for ’svære’ eller vigtige ord Kursist 4 forholder sig til hvordan indholdet hænger sammen med Markus’ ærinde: at forkynde at Jesus er Kristus. Øvelsen er velegnet til alle former for tekster, som er relativt svære for kursister at få åbnet op for.

Billeder i kristendom

Billedbibel – på jagt i kalkmalerierne Materiale findes på www.kalkmalerier.dk Både billeder og video – godt til aktivering af de ’tekst-trætte’ På baggrund af læste kilder/emner findes illustrationer fra hjemmesiden – præsentation evt. som powerpoint Kursister konstruerer egen billedbibel – interessant at se hvad forskellige grupper synes skal med. Almendannende perspektiv

Reformation gennem billeder - Gregorsmessen og Torslunde altertavlen Illustration af væsentlige ændringer efter reformationen; anderledes syn på præstens og menighedens roller, kirkerum, ritualer, beklædning mm. Lad kursister selv koble billedernes indhold til det de (måske) ved om reformationen, eller brug dem som optakt.

Kristendom og empiri Hvordan kan man ’gennemføre og formidle en mindre empirisk undersøgelse af et religionsfagligt emne’? Eksempler på enkle metoder: Brug internettet, men hjælp med at indsnævre feltet Aftal besøg i den lokale kirke Inviter en person med en ’indefra-vinkel’ Lav spørgeskema-undersøgelse på skolen