Fodring, husning og pasning Kyllinger Fodring, husning og pasning

Foder

Foderet er afgørende for kyllingens vækst Kyllingernes foder består hovedsagelig af korn - hvede og majs - tilsat sojamel og forskellige mineraler og vitaminer. Foderet leveres fra foderfabrikker, der er underlagt bestemte regler for en gennemgribende hygiejnisk produktion, så det bedst muligt undgås, at der overføres bakterier som f.eks. Salmonella til kyllingerne via foderet. Foderet er til enhver tid sammensat for at kyllingen skal få mest mulig energi, protein, kulhydrater, fedt, mineraler og vitaminer, så det svarer lige nøjagtig til deres behov Herved sikrer man den størst mulige vækst = daglige tilvækst

Startfoder Kyllingernes behov ændrer sig, efterhånden som de vokser. Derfor ændres foderets sammensætning også. En daggammel kylling har behov for meget protein og mineraler, især calcium. Det er nødvendigt for at sikre en rigtig udvikling af muskler og skelet i den tidlige alder. Derfor indeholder startfoderet mange proteiner og mineraler.

Tilpas mængde foder / ikke for meget.

Voksefoder Derefter ændres til voksefoder. Foderet bliver nu tilsat nogle stoffer, der forhindrer angreb af parasitter i kyllingernes tarme. Parasit-angreb er meget smertefulde for kyllingerne, som får voldsom, blødende diarré, fordi parasitterne laver huller i tarmen. Sygdommen hedder Coccidiose, og de stoffer, der forhindrer sygdommen, kaldes Coccidiostater. Slagtekyllinger får ofte også hel hvede som supplement til færdigfoderet.

Slutfoder – lige før slagtning I den sidste uge inden slagtningen ændres fodersammensætningen igen. Der må ikke være Coccidiostater i slutfoderet. I de sidste 8-10 timer, før kyllingernes leveres til slagtning, får de ikke foder, men kun vand. Det sker af hensyn til hygiejnen på slagteriet. Hvis kyllingernes mavetarm-system er fyldt med ufordøjet foder og afføring, kan eventuelle bakterier overføres til slagteudstyret og dermed til andre kyllinger.

Pasning af kyllinger …..at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. (Dyreværnsloven §2)

Strøelse / bundmateriale. Eksempler Spanvalls nye strøelse er en blanding af træspåner og spagnum Raps støelse

Nu har en landmand fundet en blanding, han er godt tilfreds med Nu har en landmand fundet en blanding, han er godt tilfreds med. Han blander easy-strø, som er finsnittet hvedehalm, med easy-way, som også er finsnittet halm, men presset i små piller. Rigtig lys, vand og ventilation giver gode kyllingefødder

Sådan skal det være

Hvis der ikke er den rigtige strøelse = trædepude svidninger

Slagtekyllingens udvikling

Produktionsformer Konventionel Skrabe / fritgående Økologiske Andre Majs + kyllinger - særligt fordringsprincip m.fl.

Sammenligning af systemer / krav Se forskellen på forskellige typer kyllingers opvækst Følgende slides; Kilde: Fødevarestyrelsen, NaturErhvervstyrelsen og Landbrug & Fødevarer.

    Konventionelle kyllinger      Økologiske kyllinger     Frilandskyllinger  Hvor mange af de  kyllinger, vi spiser,  kommer fra denne  produktion?  100.132.000  kyllinger (2009).  421.230 kyllinger (2009).  3-5.000  kyllinger (2009).  Hvor mange  kyllinger må der være på 1 m²?  Ca. 20 kyllinger  (det svarer til 40  kg kylling pr. m²).  Højst 10 kyllinger dog med  højst 21 kg i alt pr. m² i stalde  med fast bund.  Højst 12 kyllinger.

    Konventionelle kyllinger      Økologiske kyllinger     Frilandskyllinger  Hvor mange  kyllinger må der  være i en flok?  Ingen krav, men  typisk er der op til  40.000 kyllinger.  Højst 4.800 kyllinger.  Det samlede  nytteareal i   fjerkræhuse på et  enkelt  produktionssted må  ikke være over 1.600  m2. Hvert fjerkræhus  må højst rumme   4.800 kyllinger.  Skal kyllingerne  have adgang til det  fri, og hvor meget  plads skal de have?  Nej.  Ja, når vejrforholdene  tillader det, dog mindst  1/3 af deres liv.  Hver kylling skal altid  have mindst 4 m² til  rådighed, hvis den holdes i en  stald med fast bund.  Ja, fjerkræhuset skal  have udgangs-  huller, så kyllingerne  har direkte adgang  til udendørs løbegård.  Skal  kyllingerne have  dagslys?  Nej, men de skal  have  meget lys fra  lamper med  mørkeperioder på  6 eller 4+2  sammen-  hængende timer  i døgnet.  Ja.      Ja.  Skal kyllingerne  have adgang til  grovfoder?  Ja. Den  foderblandning, der  bruges ved  opfedningen,  indeholder mindst 70  % korn.

    Konventionelle kyllinger      Økologiske kyllinger     Frilandskyllinger   Skal kyllingerne  have siddepinde?  Nej, det er ikke et  krav.  Ja, men dette gælder kun  perlehøns.  Skal kyllingerne  have strøelse og  sandbad?  De skal have  adgang  til strøelse, som  kyllingerne kan  bruge  til støvbadning og til  at skrabe i.  Mindst 1/3 af staldens  gulv skal være dækket  med strøelse, som  kyllingerne kan bruge til  støvbadning og til at  skrabe i.  Ja, og udendørs skal  der være mindst 2 m²  med bevoksning pr.  kylling til at hakke og  skrabe i.  Hvilke krav er  der til  underlaget/gulvet?  Ingen krav.  Mindst 1/3 af staldens  gulv skal være fast.  Er det tilladt at  trimme kyllingernes  næb?  Nej.

    Konventionelle kyllinger      Økologiske kyllinger     Frilandskyllinger  Hvor gamle er  kyllingerne, når de  bliver slagtet?  Ca. 36-39 dage gamle.  Kyllingerne bliver slagtet, når  de er ca. 63 dage gamle. Hvis  man bruger ikke- langsomt  voksende kyllinger, er der krav  til minimums slagtealder på 81  dage.  Mindst 81 dage  gamle.  Hvor hurtigt må  kyllingerne vokse?  Ingen regler.  Kyllingerne må højst  vokse med 35 gram om  dagen.   Der er ingen regler,  men kyllingerne skal  være af en race, som  er langsomtvoksende.  Hvilke krav er der  til transporten af   kyllingerne til et  slagteri?  Der er ingen krav til,  hvor lang tid  kyllingerne må være  undervejs. Men  kyllingerne skal fodres  og vandes senest efter  12 timers transport  (herud over kommer  på- og aflæsningstid).    I praksis bliver  kyllingerne  transporteret  i maksimalt 12 timer.  Transporttiden skal  holdes på et minimum.  Der er ingen krav til,  hvor lang tid  kyllingerne må være  undervejs. Men  kyllingerne skal  fodres og vandes  senest efter  12 timers transport  (herud over kommer  på- og aflæsningstid).

    Konventionelle kyllinger      Økologiske kyllinger     Frilandskyllinger  Hvor ofte bliver  der ført kontrol  med  kyllingerne  hos landbrugen e,  og hvem  kontrollerer?  Fødevarestyrelsen  fører kontrol med 5 %  af alle besætninger  med mindst 10  kyllinger, dog på  mindst 50  produktions-  steder om året.  NaturErhvervstyrelsen  kontrollerer alle   økologiske fjerkræproducenter  mindst én gang om året.     Fødevarestyrelsen  kontrollerer hvert  produktionshold  mindst én gang.  Er der nogen  mærker på  indpakningen af  kyllingerne, som  gør, at jeg kan  genkende dem, når  de ligger i  køledisken?  Nej, ikke specifikke  mærker.  Kyllingerne er mærket  med EU's grønne  økologilogo.  Kødet kan også være mærket  med det danske Ø-mærke,  hvis det er produceret på en  dansk fødevarevirksomhed  Kyllingerne er mærket  'Frilandskylling'.

Nyligt udklækkede kyllinger sættes ind

Ca. en måned gamle

Tætheden - sidste dag før slagtning