Ungtyre ved Per Stisen, Lægaard

Præsentationer af emnet: "Ungtyre ved Per Stisen, Lægaard"— Præsentationens transcript:

1 Ungtyre ved Per Stisen, Lægaard

2 Ungtyre De fleste ungtyre produceres via de danske malkeracer og primært via de store malkeracer (H.F.-SDM, Viking-Red og D.R.H.). Ganske få jersey-kalve fedes op. Der fødes ca tyrekalve pr. år og ca fedes op som ungtyre/fedekalve. Mange jersey tyrekalve aflives ved fødsel, da der ikke er økonomi i at fede disse dyr op. Årsagen er for høje priser på foderet set i forhold til prisen på slagtekalven – den problemstilling er i øvrigt generel i hele slagtekalveproduktionen. Der eksporteres ca spædkalve hvert år som sødmælkskalve – er ikke tilladt i DK. De fleste mælkeproducenter vælger at sælge deres tyrekalve ved 2 – 4 ugers alderen (efter at de er 14 dage gamle).

3 Ungtyre De fleste ungtyre fedes op hos slagtekalveproducenter – tilvæksten er typisk højere her – koncentrationen er primært omkring disse kalve. Mange af disse slagtekalveproducenter producere mellem 400 – 4000 kalve pr. år (ca. 100 stk.) – ca. 1/3-del Ca. 600 producenter producerer mellem kalve pr. år – ca. 1/3-del Den sidste 1/3-del af kalvene produceres af mindre producen-ter ( producenter) med ca kalve pr. år Én person kan nemt passe op til kalve alene – selv-følgelig afhængig af staldforhold m.m. (2-4 arbejdstimer pr. kalv fra start til slut)

4 Ungtyre – Dansk Kalv Et koncept under Danish Crown kaldet ”Dansk kalv” stiller særlige krav til staldforhold, tilvækst m.m. Det er en etisk produktion med høj krav til dyrevelfærden Kalvene skal som små have råmælk Kalve over 2 måneder skal gå i strøet leje i fællesboks med ustrøet ædeplads Må gå i en sengebåsestald ved en vægt over 150 kg Forøget pladskrav i forhold til kalvenes størrelse – mere med tiden Krav om et blødt og velstrøet hvileareal (ligge blødt, rent og tørt) Skal have mindst to drikkemuligheder – adgang til frisk vand altid Kalvene skal fri adgang til frisk stråfoder/fuldfoder samt kraftfoder Dødelighed og leverbylder skal være på et lavt niveau Kødkvalitet og spisekvaliteten skal være på et højt niveau Kalvene skal slagtes ved 185 – 205 kg slagtet vægt Min. 8 mdr. + 1 dag gamle og max. 10 måneder gamle Krav om slagteform på min. 3,3, fedme 2-3 og farve 1-3 Ingen stresset kød – forebygges gennem skånsom transport og slagtning

5 Ungtyre – er det godt nok?

6 Ungtyre

7 Ungtyre - slagteresultater

8 Ungtyre – slagteresultater - krydsning

9 Ungtyre - generel Produktionen er underlagt en streng kontrol – dels via produktionskonceptet men også via OSR (obligatorisk sundhedsrådgivning) Fedes normalt op til ca. 450 kg levende – inden 12 mdr. gamle – ellers for lav tilvækst Kravet er en høj fødevaresikkerhed Normal ungtyreproduktion stiller ikke ekstra krav til dyrevelfærden (danske anbefalinger OK) Mange ungtyre går på dybstrøelse men flere går over til sengebåse pga. halmudgiften – ca. 500 kr. pr. kalv  går ud over DB

10 Ungtyre - fodring Fodring af ungtyre fra 2 måneder kan foregå på flere måder: Fodring med en færdigblanding (kraftfoder) på 17 pct. Protein op til 200 kg og derefter ned på 15 pct. – suppleres med hø/halm af god kvalitet. Dækker behovet for energi (ædelyst), protein, min. og vit. – kan være økonomisk følsom Fodring med hjemmeavlet korn (byg/hvede) sammen med en indkøbt proteinblanding – dette koblet med hø/græsensilage/halm m. udlæg af god kvalitet – er ikke så økonomisk følsom Fodring med store mængder majsens./kolbemajs samt et protein-tilskud – er ikke så økonomisk følsom og er en god konkurrent prismæssigt til korn. Mindsker desuden risikoen for leverbylder Forsøg med kolbemajs har vist, at tilvæksten ikke bliver mindre ved fodring med kolbemajs i sammenligning med traditionel fodring – foderration må udgøre mellem 40 – 50 % af foderrationen afhængig af kalvenes størrelse. Kræver fuldfoderblander, foderbord, og godt blandeunderlag, hvor foderet skal blandes

11 Ungtyre - fodring

12 Ungtyre - fodring

13 Studeproduktion Er ikke særlig udbredt i DK – der produceres ca stk/år Har lav afregningspris Udnytter foderet dårligt og har lavere tilvækst pga. kastration Foderudnyttelsen ligger på 6,5-7,0 FE pr. kg tilvækst – normalt for ungtyre er ca. 4,3-4,8 FE pr. kg tilvækst Slagtes typisk ved 22 måneder for at opnå to studepræmier Kastreres i alderen 2-6 måneder Passer bedst på økologiske forhold, da dyrene skal græsse ude for at sikre så lave foderomkostninger som muligt Slutfedes de sidste 2 måneder for at få bedst mulig klassifice-ring

14 Ungtyre - økonomi Ungtyreproduktionen har meget svære vilkår pga. typisk for høje foderpriser og for dårlig afregning ved slagtning Kravet er følgende: Høj tilvækst – min gram pr. dag i gennemsnit Lav kalvedødelighed på mindre end 5 procent Lavt foderforbrug – max. 4,5 kg tørstof pr. kg tilvækst Så billige foderemner som muligt Slagtning på så optimalt et tidspunkt som muligt – bedste klassificering -  ”god røv – jow jow” God sundhed  lave dyrlægeomkostninger Lave investeringer i bygninger, maskiner m.m. Lave arbejdsomkostninger

15 Ungtyre - økonomi

16 Ungtyre – leverbylder m.m.
Leverbylder er desværre en del udbredt i produktionen pga. store mængder stivelse i foderrationen  giver lavt ph og sur vom Bakterier og toxiner overføres via blodet til leveren, og der dannes bylder (s.s. 101) Stress, andre sygdomme (eks. lungebetændelse) og dårlige opstaldning kan være medvirkende Vejen frem i ungtyreproduktionen er sunde dyr (undgå smitsomme sygdomme (eks. salmonella), god hygiejne og god management (styring) af produktionen – kravet er her lyst og motivation for opdræt af ungtyre Charolais når det er bedst 

17 Tak for opmærksomheden - med venlig hilsen - Per Stisen