Velkommen til en times god trivsel med oplæg og samtale

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skoleforhold og Læring. Barnet som social aktør Barnets deltagelse i sociale sammenhænge Barnets sociale kompetencer Kontekstens betydning for trivsel.
Advertisements

Hvad laver en skolebestyrelse? Skolebestyrelsen har indflydelse på alle områder, der vedrører skolens virksomhed inden for rammerne af folkeskoleloven.
Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Vejledning af eleven 1.
- Er dine rettigheder Foto: Ken Hermann Børns rettigheder.
Del 2:Rammer for en professionel samtale med en patient ETABLERE EN RELATION, ANERKEND E OG SKABE TRYGHED 2 LEDE OG SKABE STRUKTUR 1 Indlede samtalen,
+ Hold af dig selv - en workshop om at finde styrken I sig selv. Marie-Louise Wegener.
Dorthe Holm HVASKO.dk Pædagogisk vejledning Dorthe Holm.
Morgendagens Børne- og Ungeliv MEDARBEJDERE Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 2016 Published by Birgitte Færregaard Larsen April at 12:5 Powered.
Oplæg om Arbejdsglad Hvad gør os arbejdsglade?. Introduktion Yngre Læger har sat fokus på, hvad der giver medlemmerne en god arbejdsdag Medlemmerne har.
Velkommen til Nordregårdsskolen Informationsmøde for forældre til 5-6 årige børn.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
Inddragelse af børn og unge med særlig fokus på det udviklingsstøttende perspektiv Work shop 2 Socialrådgiver, lektor Birthe Elholm, Institut for Socialt.
PRÆSENTATION AF MARY FONDENS OG RED BARNETS ANTIMOBBEPROGRAM FRI FOR MOBBERI.
Oplæg om indre og ydre motivation Selvreflektionsopgave Torben Keller opgave E-laerning program omhandlende Maslows behovspyramide Foredrag Torben Keller.
Psykoedukation skizofreni Session 1. – introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Udarbejdelse af spilleregler for god omgangstone og håndtering af konflikter 1. møde Anbefalet varighed: 2 – 2½ timer.
Velkommen Social kritik – og faglighed, der forpligter. Børns og unges invitationer til ny- orientering.
Undervisning for pårørende Unipolar depression Hvordan påvirkes familien?
Praksisfællesskaber Peter Busch-Jensen, Lektor, RUC.
Fakta om skilsmisse Ca. 1/3 af alle danske børn oplever, at deres mor og far går fra hinanden, inden de bliver 18 år Der er pt. ca delebørn i.
”Hvordan undgår jeg som professionel at tage parti?” ”Jeg mangler redskaber til samtaler med forældre der har det svært” ”Kan vi forlange at både mor og.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Krop og bevægelse for de 3-6 årige
Samarbejde for trivsel i skolen i Danmark
Elever løser opgaver i fællesskab og er sammen om en aktivitet
Respekt for Grænser Fakta
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
Hvor gør du af din bekymring for dit barns skolegang?
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Hotel Nyborg Strand 28. oktober 2016
Forældre som en ressource i sprogarbejdet:
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Antal besvarelser: 52.
Dagens program Vi skal tale om: Hvornår og hvordan du træffer valg?
Ordenes betydning Alkoholiker
Alle rettigheder forbeholdes
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Målet med at give nogle elever en transitmentor
ROBUSTHED.DK Værktøjer til livet.
Robuste Fællesskaber.
45. Konflikthåndtering Indhold: Man får redskaber til at tackle konflikter med forældre på kanten, i en anerkende og nedtrappende facon. Du vil lære,
Trivsel og værdier - i skoletasken
Anerkendende pædagogik
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
Fælles ledelsesgrundlag
Digital kultur og trivsel på skolen – mod et fælles værdisæt
Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
Velkommen Dagens program.
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Personlighed og Kompetencer
Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab.
Tendenser i forældresamarbejdet
Skolebestyrelsens dialogmøde 2008 Kom og mød din skolebestyrelse
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Dagsorden Udviklingspsykologiske vilkår
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Formålet med kommunikationsstrategien
Kursus for personer med demens og pårørende
Alle rettigheder forbeholdes
Velkommen til forældremøde
Præsentation af 7. kl. Skoleåret 2019/20.
Velkommen Dagens program.
Trivsel og værdier - i skoletasken
Velkommen til forældremøde
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
AF Mads Korsgaard Poulsen
Værktøj 10: Forandringer og stress - Individet
Præsentationens transcript:

Velkommen til en times god trivsel med oplæg og samtale Glade børn, der lærer og leger og udvikler sig - sammen med alle de andre børn!

Fokus på trivsel – Bakkeskolens identitet Bakkeskolens værdier er bagtæppet for trivsel i skolens hverdag Det handler om værdier, etik og moral At arbejde for trivsel er at arbejde mod mobning Trivsel og læring er forbundne kar Krav om antimobbe-strategi Bakkeskolens strategi på Bakkeskolens hjemmeside Handleplan som redskab i enkelt-sager

Værdier – skal give værdi for elevernes trivsel og læring Ordentlighed Troværdighed Åbenhed Humor Anerkendelse

Bakkeskolen mod mobning – hvordan forstår vi mobbebegrebet, og hvordan arbejder vi med det?

Mobbeforståelser Den ‘gamle’ forståelse Traditionel forståelse af mobning. Med fokus på individet. Fejl hos individ Fejl hos familie/opdragelse Onde og aggressive mobbere Svage ofre Den ‘nye’ forståelse •Mobning er et gruppefænomen •Mobning er en social udstødelses-handlinger af systematisk karakter •Mobning bygger på udstødelse af ”egne” medlemmer i den formelle sociale enhed •Mobning foregår i fællesskaber med magtubalance, lav tolerance, frygt for ikke at høre til •Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende –foregår også digitalt

Normer for passende og upassende adfærd bliver mere strikse Tegn på mobbemønstre Normer for passende og upassende adfærd bliver mere strikse ”Måtten” for normalitet bliver mindre Der produceres foragt fremfor værdighed Eksklusion af enkelt-individer Fortællingerne om individer legitimerer mobbehandlinger Utryg kultur: Man vogter på hinanden Man frygter eksklusion

Håndtering af mobning og arbejde for trivsel: Hvordan kan vi bruge vores indflydelse til at opløse eller forstyrre og lave om på de dominerende sociale ordner? Hvordan kan vi arbejde for værdighed og undgå foragt? Hvordan kan vi forstyrre og ændre de dominerende fortællinger? Hvordan kan vi komme til sted med nye fortællinger, som de-legitimerer mobbehandlinger? Hvordan kan vi skabe tryghed og undgå angst for social eksklusion?

Bakkeskolens antimobbestrategi – findes på skolens hjemmeside og intra Hovedpunkter: Indsatser mod mobning kan for eksempel omfatte: Klasseaftaler om, hvordan man forholder sig til mobning Tydelig kommunikation med og involvering af børn og forældre i arbejdet med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og adfærd Opfordring til alle, der får kendskab til mobning, om at kontakte elevernes medarbejdere eller skolens ledelse Udarbejdelse af handleplan med konkrete tiltag inden for 10 arbejdsdage, efter at der er konstateret problemer med mobning   Klageadgang: Elever og deres forældre har mulighed for at klage over en skoleleders afgørelse vedrørende problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Der klages først til Fagchefen for Undervisning og børn. Klagen kan indgives til skolen, som herefter har pligt til at fremsende den til Fagchefen. Hvis Fagchefen ikke giver fuldt medhold i klagen, videresendes klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø(DCUM). DCUM vil herefter kunne udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist.

http://dcum.dk/grundskole/klageinstans-mod-mobning-grundskole/kommunalbestyrelse/klager-over-haandtering-af-mobning  

Spørgsmål til drøftelser 3 og 3: Tal pænt om de andre børn, forældre og lærere i dit barns påhør. Prioritér at deltage i klassearrangementer. Vær opmærksom på at opsøge forældre, du ellers ikke plejer at tale med. Tilbyd din hjælp, hvis nogle børn har svært ved at deltage i klassearrangementer på grund af praktiske omstændigheder. Støt dit barn i at lege med forskellige klassekammerater. Det kan betale sig at gøre en ekstra indsats for at få legeaftaler med dem, man ikke ’plejer’ at lege med. Giv også klassekammeraters invitationer til fødselsdage og legeaftaler høj prioritet. Lær alle børnenes navne at kende. Også dem, der ikke naturligt kommer i jeres hjem. Brug evt. klassebilledet til en snak med dit barn om, hvem barnet går i klasse med. Hjælp dit barn med at finde de positive egenskaber hos de andre børn. Spørg ind til, hvad der er sket, hvis dit barn er ked af noget. Anerkend dit barns følelser, men hjælp også ham eller hende til at tænke over, om andre børn kunne have oplevet tingene på en anden måde i forbindelse med en konflikt. Vær nysgerrig og anerkendende over for andre forældres holdninger – også selvom du ikke er enig. Vis interesse for dit barns digitale liv. Tal om, hvordan man også på de sociale medier udviser omtanke over for andre. Reagér, hvis du oplever, at tonen og omgangsformen er hård og kan gøre nogen kede af det. Opmuntr til at reagere, hvis dit barn oplever en klassekammerat blive dårligt behandlet. Man kan både trøste, ’sige fra’ eller og få hjælp af en voksen. Reagér, hvis du bliver bekymret for dit eget barns eller andres børns trivsel i klassen. Du kan tage kontakt til de pågældende forældre og/eller drøfte situationen med læreren.