Ny målrettet arealregulering af landbruget

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Egon Noe Og Anne Mette Langvad Danmarks JordbrugsForskning
Advertisements

Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
AGWAPLAN Betalingsmodel - sammenhæng mellem reduktion af næringsstoffer og betaling •baggrund •den engelske model •erfaringer fra AGWAPLAN •oplæg og debat.
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Effekt af nye virkemidler
Et uformelt læringsmiljø
Landboforeningens fagpolitiske arbejde
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv BLÅ FLAG OKTOBER 2011 Brian Samuelsson.
Erfaringer fra SAMBA-projektet
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg.
Science Team K Slutrapport fra evalueringen Henrik Busch, Jan Sølberg, Finn Horn 3. november 2006.
Chefkonsulent Leif Knudsen,
L&F, PRESSEMØDE, AARHUS UNIVERSITET Konstruerede vådområder – til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet,
Workshop den 4. november 2009 Jørgen Kroer og Thomas A. Rasmussen
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
AGWAPLAN AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en buttom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta.
Gør modspilleren til medspiller Landmændene, myndigheder, naturfredningsforeningen, m.fl. Irene Wiborg Videncentret for Landbrug.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Integreret Plantebeskyttelse, IPM Kursus for rådgivere den 29. august 2012 på Koldkærgård og den 4. september 2012 hos Gefion.
Erfaringer fra den Sønderjyske Bundlinje Match Ved: Landmand Christian Mikkelsen Koldkærgaard den 19. december 2011.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Arealregulering Envina.
Arealregulering, helhed eller kun husdyr? Per Nørmark.
AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en bottom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta Wiborg,
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Landbrugets Rådgivningscenter Krav til planteavlsrådgivningen -når kravet til landmanden er tilpasning. V. Heidi Hundrup Produktionsøkonomigruppen.
Natura 2000 – status Landbrugets rolle i fremtiden Annette Pihl Pedersen, LRØ
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Projekt Kvægbyg Projektleder Thomas Andersen og landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen, Landscentret.
AGWAPLAN Dagsorden  Velkomst ved formand for styregruppen Carl Åge Pedersen  Kort præsentationsrunde  Projektets mål. Fastlæggelse af miljømål. Samarbejde.
Planteavlskongressen Herning 2004 Hvorfra tabes fosfor og hvordan undgår vi for store tab? Goswin Heckrath, Gitte Rubæk, DJF Foulum Brian Kronvang, DMU.
H:\EJO\Præsentationer\Vandramm.ppt Vandrammedirektivet – set fra tegnebogen Niels Peter Nørring Vicedirektør i Dansk Landbrug Plantekongressen.
Miljøchef Hans Roust Thysen Regulering af arealerne Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
H:\EJO\Præsentationer\Planteko.ppt De danske marker om 5-15 år - set med de politiske briller Carl Aage Dahl Adm. Direktør, Dansk Landbrug.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
- Set fra en vinkel med uddannelsesmæssigt fokus ”Intention og rammer i Infrastrukturrapporten – og deres betydning for uddannelsesområdet” - Set fra en.
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
” Dansk landbrugs påvirkning af miljøet” Maria, Signe, Lucas, Miriam & Iris Forandringer.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
VANDRÅD KAN ØGE SAMARBEJDET I ET OPLAND IRENE ASTA WIBORG FLEMMING GERTZ.
KONSEKVENSER AF MILJØ- OG LANDBRUGSPAKKEN LANDBRUGSFAGLIGE KONSEKVENSER CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
LANDBRUGSPAKKEN OG DENS KONSEKVENSER DEN PRAKTISKE BETYDNING PÅ BEDRIFTEN DIREKTØR IVAR RAVN, SEGES.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Stramning i VO Lovforslag L200 fremsat 11. juni 2014
SUF - gevinstrealisering
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Integreret Plantebeskyttelse, IPM
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Ny målrettet regulering
Økologisk investeringsstøtte og LAG
- Kan dynamisk landbrug og Grøn Vækst gå hånd i hånd?
Målrettet regulering og andet nyt om efterafgrøder 2019
Præsentationens transcript:

Ny målrettet arealregulering af landbruget 24. november 2018 Ny målrettet arealregulering af landbruget Envina – landbrugsårsmøde i Odder d. 4. november 2014

Perspektiver i at tænke målrettede tiltag Hovedprincippet er, at man skal sætte ind, hvor man får mest miljø for pengene. Og samtidig skabe erhvervsøkonomiske gevinster for landmanden. 24. november 2018

Tidshorisont 1. august 2016 skal vi være klar – dvs. her forventes det, at vi skal til at arbejde i et helt nyt system, der bl.a. omfatter en ny måde at udarbejde ”markplaner” på … men også et system, hvor vi forholder os til det, der ligger udenfor markfladen (randen og det marine) 24. november 2018

2014 2015 2016 Nye virkemidler udvikles Målrettet regulering i kraft Dok. via målinger Målrettet regulering i kraft Retentionskortlægning Retentionskortlægning – forbedret Pilotprojekt Recipientkortlægning Forberede rådgivning 1. August ‘16 2014 2015 2016 24. november 2018

Væsentlig baggrund for VFL’s deltagelse i pilotprojektet - og målet med den målrettede regulering 24. november 2018

24. november 2018

Pilotprojektet Mulighed for ”virtuelt” at teste de to modeller Testet i forskelligartede områder Testet i pilotområder for at få synliggjort mulige synergier – har lagt pilotområder steder, hvor der kommer til at foregå andre aktiviteter OBS: Kan ikke dække alle situationer af! 24. november 2018

Pilotprojekt om ny arealregulering Afprøvning af virkemiddelmodel og udledningsmodel Vurdere mekanismerne i modellerne i praksis og beregne økonomiske konsekvenser Valg og placering af virkemidler Fordele og ulemper i praksis / anvendelighed Målinger kan indgå i spørgeundersøgelse 24. november 2018

Vigtigt at teste mulige modeller inden gennemførsel Har haft 5 lokale landbocentre med til at teste modellerne Der er testet på 30 bedrifter Landmænd og konsulenter har været involveret og har givet deres bud på hvad man skal være opmærksomme på når ny regulering udrulles 24. november 2018

Generelt Landmænd er glade for at blive involveret Landmænd er skeptiske overfor modeller Landmænd ser perspektiv i at målrette indsatsen Væsentligt at man fremadrettet tænker i, at kommunikere og involvere - øget forståelse og øget tillid giver alt andet lige medspillere 24. november 2018

Kommentering af grundprincipper i modeller, der er testet i pilotprojektet 24. november 2018

En vifte af virkemidler Efter- og mellemafgrøder Energiafgrøder Udtagning af arealer Randzoner (frivillige) Tidlig såning af vintersæd Minivådområder Afgrødevalg Virkemiddelmodel: Roer Udledningsmodel: Alle afgrøder/hele sædskiftet. Vådområder. Reetablerede og ”mini vådområder) Dræn tilsluttet vådområder Landmænd ønsker en bred vifte af virkemidler 24. november 2018

OBS Glem nu ikke at en del af løsningen med fordel kan ligge udenfor dyrkningsfladen 24. november 2018

2. 3. 1. Virkemidler og Natur SYNERGI ved at tænke oplandsløsninger Sædskifte, Tidlig såning mv. Virkemidler og Natur SYNERGI ved at tænke oplandsløsninger 2. Minivådområde / vådområde Avl og foder- optimering Energiafgrøder Intelligente randzoner Ålegræs Vi håber og tror på at man ved at spille sammen kan finde løsninger i oplandende – win-win’s 3. Marint miljø Dyrkning Muslinge- produktion 1.

Nyt N-retentionskort 3.000 oplande a ca. 1.500 ha - Ikke anvendt men kommer … 3.000 oplande a ca. 1.500 ha Bekymring blandt landmænd – hvad vil det betyde hvis man har bedrift i område med lav retention?

Læsset er for stort at trække alene… derfor håber vi at man i samspillet kan finde løsninger lokalt / regionalt