Vi skal styrke børns karakterdannelse og robusthed

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Relation og nærvær om at gå over broen
Advertisements

Hvorfor skal børn have rettigheder?
Set i forældreperspektiv
Kompetenceafklaring af børnene
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Karakterdannelse for begyndere
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Læringsstile og lektier
Skoleparathed.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Psykoedukation til unge i OPUS
God trivsel = God læring
Er mit barn klar til skolestart ?
Lærerprofessionen.
Hvad er et godt liv for vores børn?
Jeg støtter barnet ved:
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Den nødvendige opdragelse i en børnefamilie
Børn med problemer – hvad skal pædagogen eller læreren gøre?
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Er karakterdannelse en vej for børn og unge med ondt i sjælen?
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Hvordan styrker vi børns karakterdannelse?
Omgangstone og kollegialitet
Fritidshjemmet Villaen Per Schultz Jørgensen 10. Oktober 2012
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Velkommen.
Fremme af unges mentale sundhed
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Social kompetence Oplæg den 28. Oktober 2008 Kildevældsskolen Per Schultz Jørgensen.
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
FORÆLDREINDDRAGELSE - I DAGBEHANDLING AF BØRN OG UNGE MED SPISEFORSTYRRELSE Ved sygeplejerske John Dietz, psykolog Anne Lydolff og forælder Eva Elle.
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
DEN GODE LEDER FTF REGION NORDJYLLAND Aalborg den 2. november 2009
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Karakterdannelse i Efterskolen Årsmøde 4. marts 2016 Per Schultz Jørgensen.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
Om sårbarhed, robusthed og karakterdannelse Samba 4-vejlederkonferencen 28. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen.
Godmorgen - og velkommen til alle de nye. Kulhuse-sangen Melodi: I en kælder sort som kul Nu vi samlet er igen og et år er gået Karlslunde vi sidst tog.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Bæredygtighed i tjenesten Hvordan bevare passion og motivation som børneleder på den lange bane?
Dannelse, leg og læring BUM konferencen 25. september Per Schultz Jørgensen.
Korsager Skole 3. februar Præsentation og referat fra Kontakt- og trivselsforældre ekstra møde.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Selvværd…Hvad er det? NOl-LEOOS HVAD ER SELVVÆRD? Selvværd refererer til en positiv overordnet vurdering af en selv – en oplevelse af at.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Misbrug, psykisk lidelse og recovery
Unge og mobning Sarah Amann Mortensen 1.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Brobyggende relationer
Lavet af Cesilie Bitsch og Viktor Aarslev
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Læringslokomotivets forældresamarbejde
Barnesyn og børneperspektiv
Overgangen fra børnehave til SFO og skole
Præsentationens transcript:

Vi skal styrke børns karakterdannelse og robusthed Forårskonferencen 30. maj 2018 Per Schultz Jørgensen

Et godt liv for børn? Kærlighed Trivsel Dygtighed Sociale kompetencer Ja – plus noget mere, der handler om karakterdannelse

Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det?

Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans mor på vej ud af storcentret: Jeg kan godt forstå du er træt – det er jeg også – nu sætter vi os der og hviler os, indtil du er klar igen….. Hun går over broen til ham Han bærer sin pose

Jeg tror Karakterdannelse er mere vigtigt end nogensinde fordi mange børn i dag får rigeligt med påvirkninger De har brug for indre orden Hvor de opdager deres egne potentialer får mod på livet en indre målestok Udvikler robusthed

Hvad er robusthed? Styrke og en vis modstandskraft Recilience Kunne holde ud Sige fra Gøre modstand Også et ”farligt” begreb - man kan være for robust Så man overhører sine egne følelser Sin sårbarhed

Sårbar at føle sig ramt, ængstelse, selvusikkerhed, tilbagetrækning Særligt sensitiv: stor følsomhed Altid en balance mellem vores styrke og svaghed Og vores evne til at handle og beskytte os selv Derfor skal robusthed altid ses i forhold til sårbarhed

Risikomodel sårbarhed belastninger mistrivsel mestring robusthedstrategi

Hvordan styrker man børns karakterdannelse – helt konkret? Det korte svar – fire ting: fastholde normer og rammer inddrage børn og hjælpe dem til at blive bevidste om dem og få ejerskab fokusere på processen – mere end resultatet Nærvær – og selv at tage del i processen Hvad er normer og hvor ligger processen?

Model for karakterdannelse nærvær processen inddragelse normer

Normer er i fællesskabet Opgaver og pligter Traditioner hvor børn indgår og henter betydning Rutiner og en vis struktur Sociale regler som man taler om - fx At man er en god ven At ikke alle er lige stærke og modige At der er noget, man skal øve sig på

Forældre: Skal 3-4 års børn rydde op på eget værelse? (2018)

Forældre: Skal 8-10 års børn deltage i madlavning hjemme? (2018)

Damhuset Aldersintegreret institution i Risskov De forsøger at skabe en kultur, hvor børn udfordres Vi pakker ikke børnene ind i vat De formulerer det direkte i læreplanerne Børn skal kunne udsætte egne behov og vente på det bliver deres tur i de fælles aktiviteter Børn skal udvikle modstandskraft – og tåle nederlag Vi har alle sammen noget vi skal arbejde med Der er ingen følelser, der er forkerte

Klassens grundlov Jens Bech i Mårslet 2.klasse – hvad er en klassekammerat? Hvordan vil vi have det med hinanden? Vi vil ikke drille hinanden Vi vil have nogle rolige og hyggelige timer Klassens grundlov med egen underskrift Klassens time – protokol I dag er Bech pensioneret – og klassen mødes

Hvordan går man ind i processen? Drengen der har været i Zoo med sin far Gå over broen Tage del i den, spørge til den, udvikle den: give ny erkendelse Tegningen, matematikopgaven, guitartræningen, kartoffelskrælningen, stileskrivningen, beretningen Det kræver nærvær – og indlevelse

Processen kan være flere ting Spejling af barnets indre tilstand ”Du er træt, det har også været en lang dag, kom nu her, så hjælper jeg dig af med tøjet” Jeg-støtte ”Nu begynder du bare på oprydningen – jeg ser ned til dig om tre minutter”

Hvad lærer børn i processen? De opdager, at de kan At holde ud og tro på sig selv At klare en frustration Og truslen om nederlag at de har ressourcer At kunne klare det Opfindsomhed At sætte et mål – og nå det

Hvorfor er det vigtigt i dag? Opbrudssamfundet Individualiseringen Pres på den enkelte Nye kompetencer som at kunne vælge, tage ansvar, forholde sig kritisk Et marked, der aldrig hviler – og appellerer til både forbrug og fantasi Et risikosamfund

Et stort pres på børn og unge De skal leve op til mange forventninger Have et socialt netværk Gode resultater i skolen og præstere De oplever hver dag social konkurrence Og mange udvikler stress – og lavt selvværd Og får egentlige symptomer på dårlig trivsel Eller oplevelser af at de står alene med udfordringerne

15 årige, symptomer dagligt

Det er også oppe i tiden Skolelederen: De er urolige, ukoncentrerede, kan ikke høre på en fælles historie, har svært ved at indgå i et fællesskab, de kan ikke udsætte deres egne behov, sætte sig selv til side. Forældre der fortæller om deres børns følsomhed, ængstelse, sociale tilbagetrækning om deres pres og konkurrenceorientering

Den indre målestok De savner et indre ståsted E indre ro, En målestok En tro på at de klarer det Vi skal styrke deres indre struktur Det sker igennem fællesskabets normer

En ydre struktur bliver indre Karakterdannelse handler om at drage op til værdier og normer Internalisering Fernando Savater: Mod til at opdrage Lev Vygotsky: Der er ikke en indre struktur, der ikke først var en ydre struktur Men hvad er den indre struktur?

Skumfidus eksperimentet

Walter Mischel, Stanford, USA Første eksperiment 1970 Børn 4-6 år sidder med en skumfidus på en tallerken Mischel skal lige ud og ordne noget Hvis de kan vente med at spise skumfidusen til han kommer tilbage får de en mere Og de kæmpede med sagen

Børnene blev fulgt i 20 år efter Børn der kunne udsætte klarer sig bedst senere i livet Større kompetence Bedre uddannelse Hvad fortæller det i dag? Selvkontrol Ikke bare give efter Planlægge og styre sig selv

En undersøgelse fra New Zealand 1037 børn født i Dunedin 1972-73 Fulgt til de blev 32 år Graden af selvkontrol i barndommen 3-11 år Forudsiger sundhed, uddannelse, karriere, kriminalitet, misbrug Selvkontrol er en selvstændig faktor Men hvad er selvkontrol?

Selvkontrol Jeg-styrke Modstandskraft Kunne klare et vist pres – uden at give op At kunne leve op til forventninger Vedholdenhed Sætte et mål – og nå det Tro på sig selv Social empati Robusthed

Selvet er som et æble

Hvad er selvet? Den jeg er Det jeg ved Det jeg kan

Hvordan styrker vi ”den jeg er”? Ved at bidrage og bære sin pose Ansvaret Være en del af et fællesskab Kunne sige fra og opretholde egne grænser Kunne regulere egne følelser og reaktioner Opleve at være noget værd Anerkendelse og bekræftelse fra andre

St. Pauls Primary Church School of Camden De arbejder med perseverance gennem en måned Agnes går i 2. klasse Hun får fat i betydningen og arbejder med det I matematik og på andre områder Hvad gør du, når det kniber? Så snakker jeg lidt med mig selv inde i hovedet

Brobygningen i processen Vi går over broen til hende… Nu er hun på vej over broen til sig selv

Styrk dit barns karakter Normer og rammer Som børn kan leve op til Og forstår betydningen af Tryghed som børn aldrig er i tvivl om Anerkendende tilgang Vægt på ansvar Og ægte nærvær Hvor børn får opbakning og støtte til deres karakterdannelse

Referencer Jørgensen, P. Schultz (2014) Styrk dit barn karakter. Kristeligt Dagblads Forlag Jørgensen, P. Schultz (2017) Robuste børn. Kristeligt Dagblads Forlag Münster, S. (2016) Klog er noget, man øver sig på. Politikens Forlag. Tough, P. (2017) Børns vej til Succes. Dafolo Se video på www.facebook.com/karakterdannelse