Velkommen til Metode i DIO

Fire dele: Hvad er metode? Metodeafsnittet Den metodiske refleksion Kort om eksamen

1. Hvad er metode? At bruge en metode betyder, at man går systematisk frem. Imens din problemformulering fortæller, hvad du vil finde ud af, skal din metode afgøre, hvordan du vil finde ud af det. Hvis du ikke ved, hvordan du skal svare, kan du ikke svare ordentligt. Spørg dig selv: Hvad vil jeg undersøge? Hvordan kan jeg undersøge det? Hvilke fag kan give mig de redskaber, jeg skal bruge?  

1. Hvad er metode? At arbejde metodisk med at opbygge en opgave betyder at være bevidst om, hvad man gør for at arbejde sig frem til konklusionen på problemformuleringen – og hvorfor den valgte metode er den rigtige. Det første skal I vise i selve synopsen, og det andet skal I vise i den metodiske refleksion. Alle valg er fravalg, og I skal kunne begrunde begge dele

Hvilke begreber skal man have styr på? Metoder til at opbygge en akademisk opgave: Blooms taksonomi Induktion vs. Deduktion Komparativ metode Kildekritik Kausalanalyse Kvantitativ vs. Kvalitativ metode Desuden leverer fagene en række redskaber – f.eks. teorier, modeller og analysemetoder – og det er op til dig at finde ud af og begrunde, hvilke redskaber der skal bruges for at besvare opgaveformuleringen så fyldestgørende som muligt.

Blooms taksonomi Vurdering Analyse Redegørelse

Induktion/Deduktion

Deduktion Logisk slutning fra almen påstand (fra det generelle) til et enkelt eksempel (det specifikke). Vi starter altså med teorien – og finder eksempler, der belyser/bekræfter/afkræfter teorien (A) Fritz er tysker, og alle tyskere taler tysk (B) Derfor taler Fritz tysk. Hvis vi accepterer A, vil B altid være sandt. A skal altså altid være sandt!!

A Deduktion x gælder for mængden A. a tilhører mængden A  x gælder for a a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u A

Deduktion Forklar Fukuyamas argument ud fra deduktion A: Alle mennesker vil gerne leve i liberale demokratier. Liberale demokratier ligger ikke i konflikt med hinanden. B: Konflikter vil derfor med tiden ophøre.

Induktion Slutning fra et eller flere enkelttilfælde til almen teori. Vi ser på eksempler/begivenheder – og prøver at indkredse teorier/modeller, der kan forklare/perspektivere

A Induktion x gælder for a a tilhører mængden A  x gælder for A a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u A

Pas på: Hvad er der galt med disse eksempler på induktiv metode? 20 % af 1000 danskere svarer, at de ville stemme på socialdemokratiet, hvis der var valg nu.Ud fra dette slutter vi, at 20% af alle danskerne ville stemme på socialdemokratiet, hvis der var valg nu. Der er mange engelske udtryk i LOCs rapsange. Ud fra dette slutter vi, at dansk musik er blevet amerikaniseret. Sydafrika oplever økonomisk fremgang. Ud fra dette slutter vi, at det går bedre i Afrika

Komparativ metode En systematisk sammenligning af opgavens empiri. Ligheder eller forskelle. Vær igen opmærksom på, at materialet er repræsentativt og at det skal være en ”fair” sammenligning. To sammenligninger vedr. legalisering af medicinsk cannabis: Er det sagligt at undersøge, om ja-siden eller nej-siden har de bedste argumenter, ved at sammenligne et læserbrev fra Ekstrabladet med en leder fra Berlingske Tidende? Er det sagligt at undersøge, hvordan forskellige medier fremstiller nej-sidens argumenter ved at sammenligne en leder fra Ekstrabladet med en leder fra Berlingske Tidende?

Kildekritik Spørgsmål I skal stille til kilderne . Vi skal være opmærksomme på, om forfatteren til kilden har et bestemt motiv. Hvis det er tilfældet, siger man at kilden er tendentiøs (har en tendens til en bestemt holdning). Hv-spørgsmål.(hvem hvad hvornår, hvor) Er det en første- eller andenhåndskilde? Hvem er modtagerne? Hvad vil forfatteren? Hvad er kildens synsvinkel eller tendens? 15

Kausalanalyse (årsag virkning) Hvorfor vil vi ikke høre alle detaljer om flykaprerne og ofrene for 9.11? Baggrund Begivenhed Konsekvens analyserende Redegørende Analyserende vurderende

Synkron/Diakron Synkron: Samtidig. For eksempel en sammenligning af forskellige landes kultur eller økonomi i samme periode. Diakron: Over tid. For eksempel en undersøgelse af et lands kulturelle eller økonomiske udvikling over tid.

Kvantitativ metode Kvalitativ metode anvendes, når forskningsfeltet kan gøres målbart større mængder af "hårde" data kategoriseres ofte vha. statistiske metoder, og resultaterne præsenteres numerisk Grafer og ligninger Empiri Risiko: Adspurgte til det givne statistiske materiale har talt usandt eller for lille stikprøve ønsker at undersøge en række forhold, som er vanskelige at iagttage og måle fortolkning Risiko: Ofte baseret på noget subjektivt. Dette betyder, at der i materialet kan være tendenser, mens analytikeren ligeledes kan være præget af en tendens

2. Fag, metode og teori Her skal du kort præsentere Hvilke fag du vil benytte dig af, samt hvilke metoder eller teorier som vil indgå i din opgave Hvilket materiale eller empiri din undersøgelse er lavet på baggrund af Strukturen på din synopsis Dvs. afsnittet skal vise sammenhængen i undersøgelsen og dermed synopsen.

3. Den metodiske refleksion Her skal du reflektere over de forskellige metoder og teorier, du har benyttet til at svare på din problemformulering samt over fagenes rolle. Fortæl: Hvordan du har opbygget din opgave. Hvilke teori du har anvendt og HVORFOR. Hvordan din opgave rent metodisk er opbygget. Hvad brugte du de to forskellige fag til. Hvad fik du ud af at bruge de metoder du har brugt Hvis du havde brugt nogle andre metoder, ville du så have fundet ud af noget andet?

4.…og hvad så til eksamen? SKRIFTLIG DEL MUNDTLIG DEL En synopsis skal i kort form præcisere, hvad din undersøgelse går ud på. Din lærer og censor skal bruge den til at orientere sig i dit valg af emne og dets relevans samt din måde at behandle stoffet på Diskussionen eller dialogen med eksaminator og censor om særlige udvalgte temaer

4.…og hvad så til eksamen? Et forslag til strukturen på en fremlæggelse kunne være: Emnet og problemformuleringen – herunder hvorfor problemformuleringen er interessant i forhold til emnet/de problemstillinger, vi oplever i forbindelse med globaliseringen. Problemstillingerne – hvordan svares der på spørgsmålet, hvad er den logiske sammenhæng i strukturen på undersøgelsen og i underspørgsmålene? Fagene – hvilke dele af problemformuleringen/problemstillingerne kan fagene bruges til at udarbejde et svar af? Hvilken del/områder af fagene anvendes? Centrale metoder/teorier/modeller m.m. Empiri. Hovedtræk fra analysen (gerne med eksempler) og altså svare på problemformuleringen. Refleksioner Ny vinkel, interessante perspektiver m.m.

GOD ARBEJDSLYST 