Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

Styrket inklusion i Kerteminde Kommune
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
INDHOLD: VÆRDIER REGLER RUTINER PRAKSIS PÆDAGOGIK
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Børn, bevægelse og motivation
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Styring og dialog Reformgrupper Ledelsesudvikling - Sikre at lederne er rustet til opgaven. Politisk system De overordnede rammesættende beslutninger for.
Ledelse af innovative medarbejdere
Sundhedspædagogik som ledelsestilgang
POLITIK LEDELSESSYSTEM
Projektlederens rolle(r)
Uddannelsesparathed - hvad er det
Orienteringsmøde 11. november Trørødskolen - en attraktiv skole! rummelighed og anerkendelse faglighed og arbejdsglæde klare regler og godt humør.
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
- Roller og afgrænsninger
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
Modulbaseret efteruddannelseskursus i sundhedspædagogik
Roller og ansvar i forandringsnetværket
Kodeks for offentlig topledelse
Den inkluderende skole
Dan Zielke og 1.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Nye udviklingsarbejder Ulfborg skole
Lærerarbejdet - i spændingsfeltet mellem intention og virkelighed Susanne Tellerup.
Forudsætninger for en god samtale
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Skolen og den sociale arv
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Inklusion og inkluderende processer
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Digital forandringsledelse
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg til hele organisationen.
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
6 ugers selvvalgt kursus for nyledige pædagoger Med forbehold for ændringer i kursusplanen!
Observation af elevens læring og lærerens undervisning Skolelederens fokus på sin observation.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
6 ugers selvvalgt kursus for nyledige pædagoger Med forbehold for ændringer i kursusplanen!
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
KVALITET I SAMSPIL OG LÆREPROCESSER I DAGTILBUD Oplæg v/ Maybritt Larsson Institutionsleder Barnets Hus-Amerikavej.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Samfundet- Institutionen og Individet. Hvad kan og er en institution? Hvordan opfattes brugeren? Forhold til samarbejdspartnere? Arbejdsmiljø?
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Præsentation af Praktikvejlederuddannelsen. Praktikvejlederuddannelsen En basisuddannelse med muligheder!
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Ledelse og didaktisk kompetente sundhedsplejersker
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Interne survey som ledelsesværktøj
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Nye muligheder og potentialer
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Koblingen mellem behandling, politik og pædagogik i tandplejen Læreplaner som koblingsmedie Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010 v. Søren Kruse 1. marts 2010

1. marts 2010 Hvad er problemet? Hvordan bliver det mere sandsynligt, at uafhængige sociale aktiviteter gør deres aktivitet afhænge af andre uafhængige sociale aktiviteter, fx at skoleelevers læring kobler sig til behandling og undervisning i tandplejen at undervisning i tandsundhed kobler sig til ledelsen af tandplejen at ledelsen af tandplejen kobler sig til sundhedspolitikker, uddannelsesmål Osv. osv.

1. marts 2010 Kobling? Oplever/handler afhængig/afhængig af iagttagelsen af andres oplevelse/handling At lade sig forstyrre: den andens iagttagelse er uden for vores kontrol, men vi kan iagttage andres iagttagelser Meddelt information som en forskel i omverdenen, der gør en forskel for iagttageren Stabiliseret kommunikation om et tema? Hvad motiverer? Sandhed (viden) eller værdi, (Jeg: sag – Du: sag) Kunst, nytte (Jeg: sag – Du: handling) Forførelse (Jeg: handling – Du: sag) Magt, ret (Jeg: handling – Du: handling) Tillid – eller iagttagelse af output? Output = Anerkendt adfærd Output = Meningsfuldhed: information – forståelse  motiv

Forholdet: undervisning - læring 1. marts 2010 Undervisning og læring er to principielt uafhængige processer: Læring: en selvskabt selvforandring Undervisning er en kommunikation, der intenderer en værdifuld og hensigtsmæssig læring Pædagogikkens eneste middel til at lære nogen noget er kommunikation Undervisningen indeholder viden og værdier, der ikke simpelt kan overføres, men udgør en meningsfuld omverden, der udfordrer, støtter og stimulerer deltagernes læring

Hvad er en læreplan? 1. marts 2010 ”Læreplanen angiver, hvad der skal gælde i undervisningen” ”Læreplaner er forskellige aktørers forventning om læring/dannelse i tilknytning til en given pædagogisk aktivitet - dermed undervisning og læring” Hvem har forventninger? Elever Undervisere (tandlæger, tandplejere, lærer, pædagoger) Forældre Politikere Behandlere Erhvervsliv Uddannelsessystemet

1. marts 2010 Spørgsmål Hvordan skabes transparente forventninger til tandplejens pædagogiske arbejde? Interaktion for at deltagerne lære noget værdifuldt Organisering af opgaver: hvem gør hvad hvornår Funktioner: Behandling og forebyggelse (sundhedsfremme) Opdragelse/uddannelse Styring (politik)

Læreplaner = de kommunikerede forventninger til undervisning og læring 1. marts 2010 Læreplaner = de kommunikerede forventninger til undervisning og læring Reducerer kompleksitet: afgrænser nutiden i forhold til en ønsket fremtid. Forskellige forventninger er afhængige af, hvem der iagttager dem Hvem kommunikerer hvilke forventninger? Undervisningen kommunikerer forventninger om mål, indhold, form og kontrol for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen – så der opnås værdifulde elevresultater Skolen (som organisation) træffer forpligtigende beslutninger om afgrænsning af opgaver, ressourcer og roller – for at opnå succes som skole Uddannelsessystemet generaliserer undervisningen og skolen via læreplaner – for at etablere programmer for uddannelse. Det politiske system iagttager læreplanen ud fra en politisk styringsinteresse – for at opnå politisk styring Tandplejen?....

Didaktisk Ledelse Planer: klarhed om mål, roller og succeskriterier 1. marts 2010 Planer: klarhed om mål, roller og succeskriterier Kontrol: evaluerings- og forandringsprocedurer Løbende afstemning af organisationen i forhold til interne og eksterne forventninger Etablering af et stimulerende organisatorisk læringsmiljø Dialog om normer for undervisningen Medansvar for andres læringsmuligheder

Mål- og indholdsbeskrivelsens funktioner 1. marts 2010 Mål- og indholdsbeskrivelsens funktioner Formelt legitimerende Omverdens forventninger Studieplanens retlige funktion Politisk og ledelsesmæssig styring Ansvarliggøre undervisere og elever Fokus forskydes fra input til output Programmatisk uddannelsesplan Valg og prioritering af mål og indhold Sekvensering (rækkefølge og orden) og progression (modulering) Transparente kriterier for evaluering? Praktisk vejledende Tydeliggøre forventninger undervisnings- og læringsaktivitet: mål, indhold, form.. succeskriterier ved evaluering Kontrakt som plan for undervisningen grundlag for selvstændighed/ansvarlighed

Hvilke former for viden? 1. marts 2010 Hvilke former for viden? Deklarativ viden Kundskaber Procedural viden Færdigheder Konditionel viden: Anvende K og F i velkendte situationer Funktionel viden: problemløsning i nye situationer