Professionel og social kapital i de gymnasiale uddannelser. Modul II Professionel og social kapital i de gymnasiale uddannelser. Modul II. Relationerne på arbejdspladsen Arbejdsseminar Sinatur Hotel Storebælt, 8-11-2016 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Relationerne mellem kollegerne

Den nye bevægelse: ”Vi er hinandens arbejdsmiljø” Fra dig og dit job… (Indflydelse, varia- tion, udviklingsmu- ligheder osv). Til dig og de andre! (Anerkendelse, social støtte, ledelse, mobning, chikane, forudsigelighed, konflikter osv). Arbejde alene Teams og professionelle læringsfællesskaber

Vi er hinandens arbejdsmiljø Konflikter, mobning, chikane, manglende anerkendelse, dårlig ledelse, manglende informationer, manglende respekt, dagligdagens små krænkelser

Hvad betyder det, at ”vi er hinandens arbejdsmiljø”? Det hele starter forfra hver morgen. Der er ikke tale om problemer, der løses én gang for alle. Der kræves stadig opmærk-somhed. Vi er alle en del af de andres arbejds-miljø. Der er ingen fribilletter.

Er krænkende adfærd blot toppen af isbjerget? Semmer 2007.

”Vi er hinandens arbejdsmiljø” – de fire gyldne regler ”Forskellige mennesker gør ting forskelligt” – acceptér forskellighed, men ikke dårlig kvalitet ”Kritiser ikke personen, fokusér på handlingen” – alle kan fejle og alle kan lære. ”Bliv på egen banehalvdel” – sig hvad det gør ved dig, både når det gør ondt og godt Og husk, at vi alle har en tendens til at bedømme egne handlinger ud fra hensigten (som jo altid er god!), men andre ud fra konsekvenserne (som ikke altid er så heldige).

Hvad er et team? Klart mål og klarhed om vejen til målet Klare roller omkring funktioner og ansvar Samarbejde baseret på respekt, tillid og synergi Forskellige faglige og personlige kompetencer Et team er ikke det samme som en gruppe, og vi er ikke født med at kunne arbejde i teams Bensaid Vincent Jlil, 2014.

Gode teams: Nysgerrige og positive Udforskende vs. argumen-terende tilgang Positivitet vs. negativitet Orienteret mod andre vs. mod én selv Højt præsterende teams 53% 85% 48% Middel præsterende 40% 65% 38% Lavt præsterende 5% 26% 3%

Teammøderne på gymnasierne fungerer sjældent Der er usikkerhed og uklarhed omkring mødernes formål Man bryder sig ikke om at træffe beslutninger, der vedrører en kollega Man diskuterer problemer, men når sjældent frem til løsninger De fleste bolde spilles tilbage til ledelsen, da man ikke bryder sig om at træffe egentlige beslutninger Helle Hein, 2015.

Videndeling under OK13/15 Der foregår ikke megen videndeling af udviklende og innovativ karakter på storrums- og delekontorerne. Faktisk ser storrums- og delekontorerne snarere ud til at hæmme videndelingen. På de gymnasier, hvor man har fuld tilstedeværelse, eller hvor der er indrettet lærerarbejdspladser til alle, kan der observeres en markant mindre grad af vidensdeling på lærerværelset. Her bruges pauserne til forberedelse, og når der ikke undervises, sidder de fleste lærere ved deres personlige arbejdsplads og forbereder sig. Helle Hein, 2015

Kolleger: Anerkendelse og samarbejde

Professionel kapital og samarbejde mellem kollegerne

Samarbejdet mellem kolleger og andelen der har observeret mobning

Hvorfor er den kollegiale anerkendelse i gymnasierne så lav? Lærerne ved ikke så meget om hinandens arbejde i praksis Man vil ikke ”være dommer” eller bedrevidende i forhold til en kollega Ved ikke at snakke om undervisningens kvalitet, undgår man at snakke om dårlig kvalitet. Derved bliver det en kollektiv beskyttelse. ?

Ledelsen

Ledelse har konsekvenser Costa Concordia. 32 døde. Airbus A 320. 155 reddede.

Danske gymnasielærere får sjældent feedback

Fair proces Lederen har tre vigtige opgaver: - at sætte konteksten. Hvorfor skal vi dette? Hvad er vores rammer og betingelser, som vi ikke er herre over? - at involvere de ansatte. Hvordan kan vi løse opgaven bedst muligt? Hvilke nye ideer har vi? Hvordan styrker vil kvaliteten i arbejdet? - at forklare. At forklare, hvorfor nogle løsninger foretrækkes frem for andre. At holde kursen. Bo Vestergaard. Fair proces, 2013.

Anerkendelse og tillid Når lederen involverer og lytter til de ansatte i en forandringsproces, så er det et signal om, at de ansatte opfattes som: Innovative og dygtige (har gode ideer) Involverede og engagerede (vil det rigtige) Værdiskabende (kan og vil omsætte ideer til praksis i det daglige) Bo Vestergaard. Fair proces, 2013.

Ledelsesformer: Det er ikke enten eller!

Om at lytte.. De fleste ledere er bedre til at tale end til at lytte. Når der ikke bliver lyttet, er der nogle, der bliver tavse. Andre bliver ”brokkehoveder”. At lytte er ikke det samme som at rette sig efter alle forslag. Et begrundet nej til et forslag er også tegn på respekt. Det er en god ide at sætte lytningen i system og gøre den synlig.

Lyt for at forstå – ikke for at svare Pia Hardy, kommunikationsrådgiver i Praktikon, giver her 7 råd om, hvordan du kan blive en bedre lytter. Forhold dig nogenlunde tavs. Koncentrér dig om det, den anden siger. Lad være med at tænke på dine egne svar – lyt kun. Vær neutral. Skær ikke ansigt, og vis ikke mishag. Anerkend den andens synspunkter og følelser. Det er ikke det samme som at give hende ret. Vær tålmodig. Det kan tage tid for andre at få sagt det, de vil. Stil uddybende spørgsmål, så du er helt sikker på, at du får det hele med. Det er også en god idé at opsummere det, den anden siger. Når den anden er færdig med at tale, er det din tur. Men tag det roligt. Lad et lille øjeblik gå, hvor tankerne kan bundfælde sig, inden du svarer. Bed evt. om betænkningstid så du er helt sikker på, at du giver et gennemtænkt svar. Lederweb. 28-2-2014.

Lyt med tre ører! Lyt for at forstå, hvad der bliver sagt. Lyt for at forstå meningen med det, der bliver sagt Lyt for at forstå meningen med det, der ikke bliver sagt Kun hvis du bruger alle tre ører, forstår du det hele

Ledelse i Øsby plejecenter Nært forhold til medarbejdere – men på afstand Gå foran – men holde sig i baggrunden Have tillid til at opgaver bliver udført – men samtidigt vide hvad der foregår Tilstræbe enighed – men kunne skære igennem Være visionær – med begge ben på jorden Være selvsikker – men samtidigt lyttende Være leder – men give en hånd med, når det brænder på Være tolerant – men samtidigt vide, hvordan man vil have tingene til at fungere Frede Karstoft, 28-4-2010.

Godt lederskab kræver godt kollegaskab! At gøre mere, end man er nødt til At hjælpe og støtte både kolleger og ledere At medvirke til at finde nye og bedre løsninger og arbejdsgange At acceptere de givne vilkår At være både positiv og kritisk At udvikle de faglige kompetencer

Ledelseskvalitet og professionel kapital

Ledelseskvalitet og tillid

Ledelseskvalitet og job tilfredshed

Dem, det hele drejer sig om: Eleverne

En gymnasielærer holder op: ”Nogle af eleverne var meget uengagerede og havde nærmest meldt sig ud af min undervisning. Hvis jeg sagde til dem, at de skulle lukke computerskærmen ned, kunne de ikke acceptere det og begyndte at diskutere med mig”. ”I to af mine fire klasser var der mange elever, der mødte uforberedte og var meget uengagerede i gruppearbejdet”. Gymnasielærer Camilla Zacho, der nu arbejder på DTU. (Gymnasieskolen, 20-9-2012)

Eleverne/kursisterne: Samlet resultat for 2015-16 Hvor ofte bliver kvaliteten af din undervisning påvirket af…. Altid/ofte Elever med manglende motivation og lyst til at lære? 34,3 % Støj og uro i timerne? 21,7 % Elever med sociale eller psykiske problemer? 16,1 %

Eleverne: Manglende motivation og støj/uro

Elever: Manglende motivation og sociale/psykiske problemer

Elevernes manglende motivation og lærernes engagement

”Klassen” har dobbelt effekt på elevernes psykiske helbred Klassens sociale kapital**: Forældrenes status: Høj Middel Lav Høj status 1,0* 1,4 1,7 Middel status 1,1 1,5 Lav status 1,9 Relativ risiko for at have dårligt psykisk helbred hos eleverne. Kontrolleret for andre relevante faktorer. ** Netværk, social støtte og gensidig tillid i klassen Gejl Pedersen, 2016

Slut