Professionel og social kapital i de gymnasiale uddannelser. Modul IV

Præsentationer af emnet: "Professionel og social kapital i de gymnasiale uddannelser. Modul IV"— Præsentationens transcript:

1 Professionel og social kapital i de gymnasiale uddannelser. Modul IV
Professionel og social kapital i de gymnasiale uddannelser. Modul IV. Det videre arbejde Arbejdsseminar Sinatur Hotel Storebælt, 7. og 8. nov. 2016 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

2 En fiasko: Balance projektet i Folkeskolen
Tilbud til de enkelte lærere: Kursus i stress-håndtering. Muligheder for at få modificeret arbejdsopgaverne. En afklarende samtale med en projektkoordinator. Aktiviteter for hele skolen: Uddannelse af TRIOen i støtte til kolleger med psykiske problemer. Seminar for alle lærere om samme emne. Indsats for forbedring af det psykiske arbejdsmiljø på et område valgt af skolen. (15 skoler i Kbh. 700 lærere). NFA. August, 2016.

3 En fiasko: Balance projektet i Folkeskolen
Analysen viste, at interventionen ikke havde nogen effekt på psykisk velbefindende, restitutionsbehov, arbejdsevne eller sygefravær. NFA. August 2016

4 Vigtig pointe! Formålet med en arbejdsplads er ikke, at de ansatte skal trives Hvis man fokuserer på at øge trivslen, når man den aldrig Lykken kommer af det, der lykkes. Man lærer af det svære Trivsel og engagement opstår, når man leverer høj kvalitet til gavn for eleverne og samfundet

5 Antal skoler, der har fået afdækket deres professionelle kapital
Tidspunkt Antal deltagende skoler pilotundersøgelsen 13 forår 14 efterår 38 forår efterår 27 I alt 106 Svarprocent 80,7%

6 Matrix Efterår 2016 I

7 Samlet overblik

8 En side i rapport-en

9 Hvad betyder resultaterne?
Hvad dækker de forskellige dimensioner over? Hvordan skal pointene fortolkes? Hvad skal vi bruge landsgennemsnittet (eller andre benchmark) til?

10 Kan man genkende billedet?
Svarer det samlede billede til det, man havde forventet? Er der store overraskelser? Er det generelt for ”negativt” eller for ”rosenrødt”? Hvad kan man i det hele taget bruge et gennemsnit til?

11 Tilbageoversættelse Når man udfylder et spørgeskema, går man fra sit eget konkrete arbejde til nogle generelle (generiske) spørgsmål, der i princippet kan besvares af alle i arbejde. Når man skal fortolke resultaterne, skal man gå den modsatte vej: Fra de ”kontekstløse” svar-mønstre tilbage til den konkrete arbejdsplads: Hvad betyder fx rollekonflikter for os? Konkrete eksempler er gode her. Tilbageoversættelsen giver besvarelserne ”kød og blod”.

12 Vurdering: Er det et problem for os?
Man kan ikke sætte lighedstegn mellem en rød bjælke og ”et problem”! I princippet kan man være utilfreds med sit resultat, uanset hvor landsgennemsnittet ligger. Man kan også være tilfreds med sit resultat uanset bjælkernes farve. Spørgsmålet er således: Er det et problem for os?

13 Vilkår eller noget vi kan ændre?
Vi skelner mellem tre slags forhold: - Faktorer, der kan ændres af den pågældende afdeling/arbejdsplads - Faktorer, der kun kan ændres af den øverste ledelse på arbejdspladsen - Faktorer, der skylde eksterne vilkår Det er vigtigt at diskutere, hvor de forskellige potentielle problemer hører hjemme

14 Vilje til forandring? Man kan godt have et problem, uden at der er de nødvendige ressourcer eller motivation til at gøre noget ved det. Det er bedre at tage en bevidst beslutning om ikke at prioritere et område end at snakke om at gøre noget uden at gøre det! Lad være med at italesætte en indsats, hvis der ikke er vilje eller evne til at gennemføre den.

15 Hvad med værktøjskasser med ”gode råd”?
Man kan give råd om, hvordan man skal arbejde med psykisk arbejdsmiljø og social/professionel kapital Men man kan ikke komme med konkrete anvis-ninger på, hvad man skal gøre Det er vigtigt at følge de samme principper, som man følger for alle andre ting på skolen Det er også vigtigt, at både ledelse og medarbej-dere tydeligt har engagement og ejerskab. Og at man ikke ”parkerer” problemerne i et ad-hoc udvalg til lejligheden.

16 Husk at En sammenhæng er ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng.
En kortlægning viser, hvordan skolerne ligger, men ikke hvorfor Til gengæld viser kortlægningen, at der på stort set alle dimensioner er meget store forskelle mellem skolerne, selv om de er underlagt de samme ydre forhold Det er den lokale ledelse og det lokale samarbejde, der gør forskellen Alle skoler kan udvikle høj professionel kapital, godt samarbejde, høj trivsel og høj kvalitet

17 Forskellen på fysisk og psykisk arbejdsmiljø
Man kan ændre ved det fysiske arbejdsmiljø gennem en rationel og tidsbegrænset proces – fx ved at købe nye skriveborde eller udskifte loftpladerne Når man arbejder med det psykiske arbejdsmiljø, er den måde, man griber det an på, en afspejling af det psykiske arbejdsmiljø, man allerede har – det psykiske arbejds-miljø er altså på én gang redskabet og genstanden Hvis der er lav social kapital på virksomheden (fx lav tillid eller manglende samarbejdsevne), så vil hele processen være gennemsyret af lav tillid – og resultatet blive derefter. Psykiske arbejdsmiljøproblemer løses ikke. Det psykiske arbejdsmiljø genskabes hver dag og kræver en stadig indsats.

18 Den stærke trekant Elev tilfredshed, loyalitet og medejerskab
Høj social kapital og ledelseskvalitet på skolen Høj produktivitet, kvalitet og innovation

19 Hvad fører til positiv forandring?
Ikke effektivt Mere effektivt Viden Værktøjer Handlingsplaner Fokus på: Trivsel Fravær Stress Vilje Motivation Beslutninger Fokus på: Kvalitet i kerneydelsen Produktivitet Innovation Værdi for kunden/borgeren

20 Et professionelt læringsfællesskab
En inkluderende gruppe af mennesker, der… motiveres af en fælles læringsvision samarbejder og støtter hinanden undersøger egen praksis - sammen lærer nye og bedre tilgange, der vil øge elevernes læring. Professionelle læringsfællesskaber. Dafolo, 2015, s. 15.

21 Professionelle læringsfællesskaber: De fem søjler

22 To ting! De ansattes engagement afhænger af to ting:
Relationerne til kolleger og ledere. At stole på hinanden og hjælpe hinanden. Fokus på ledelse og samarbejde. At have et godt job. Det vil sige, at beskæftige sig med noget, der giver mening og at gøre en forskel. Fokus på kerneopgaven. Den professionelle kapital omfatter begge dele!

23 Er arbejdsmiljø noget, vi har, eller noget, vi skaber?
Relationer Påvirkning/ risikofaktor Stress/ Dårlig trivsel ”vi er hinandens arbejdsmiljø” ”det er samfundets/arbejdspladsens skyld”

24 Fire måder at se på arbejdsmiljøet
De ansatte ses som passive objekter De ansatte ses som handlende subjekter Arbejdsmiljøet er et problem Traditionelt (APV tænkning) Individorienteret traditionelt (Fraværssamtaler) Arbejdsmiljøet er en (potentiel) ressource Cost benefit (Gevinster ved forskellige forbedringer) Social kapital (Formålet er at levere kerneopgaven)

25 Hvor skal skolen begynde?
OK13/15 Kerneopgaven Fordeling af arbejdsopgaver Tilstedeværelse Tidsregistrering Retfærdighed Kvalitet Kriterier for kvalitet Elevers motivation Læring Fagligt samarbejde Lederskab Anerkendelse Synlig ledelse Godt kollegaskab Følgeskab Mentorordning Samarbejde på tværs Beslutningskapital Videndeling

26 Tag en klog beslutning: Hop ud i det!

27 Ti kilder Hvidbogen om social kapital: KG Olesen, E Thoft, P Hasle, TS Kristensen. ”Virksomhedens sociale kapital”. NFA og AMR, 2008. Kristensen m.fl. Jobbet eller arbejdspladsen – hvad betyder mest? En analyse af social kapital i folkeskoler. Tidsskrift for Arbejdsliv 2013;15:62-77. P Hasle m.fl. ”Ledelse med social kapital”. L&R Business, 2010. ”De skjulte velfærdsreserver”. Væksthus for Ledelse, 2011. A Hargreaves & M Fullan. ”Professional capital. Transforming teaching in every school”. Teachers College Press, 2012. B Vestergaard. Fair proces. Aalborg, 2013. TRS Albrechtsen. ”Professionelle læringsfællesskaber – teamsamarbeje og læringsfællesskaber”. Dafolo, 2015. TS Kristensen. ”Professionel kapital på gymnasieuddannelserne – en håndbog”. GL, 2015. H Hein. Ledelse af højt uddannede i de gymnasiale uddannelser. GL, 2015. A Hargreaves & M Fullan. ”Professionel kapital.” Dafolo, 2016.