Det gode liv og den etiske fordring

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Social kreativitet 10 billeder Dømmekraft Midtens fylde Balancegang
Advertisements

Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Etik, patenter og gener.
Lis Suhr Klinisk lektor
Ane Søndergaard Thomsen1 Hvorfor etik ? Den etiske fordring skal ses på baggrund af erkendelsen af, at i menneskers samvær med hinanden er den ene altid.
Bioetiske overvejelser - GMO
Verdensbilleder i renæssancen AT5 Argumentation - metode og teori.
VELFÆRDSTEKNOLOGI & INNOVATION KOMPETENCEMÅL 23: ELEVEN KAN SELVSTÆNDIGT ANVENDE RELEVANT VELFÆRDSTEKNOLOGI SAMT DELTAGE VED IMPLEMENTERING AF VIDEN OG.
KFF Åndsfrihed Åndsfrihed, demokratiforståelse og friskoler (i dansk perspektiv)
Kan en kærlig Gud dømme mennesker? Gud er kærlighed. Det står selv i Bibelen. Han elsker hele verden, altså alle mennesker. Hvorfor i al verden har han.
Turnuslægers læring - overgangen fra studie til turnus Temakonference Lægeforeningen/DSMU 14. april 2008 Ann-Helen Henriksen*, Charlotte Ringsted Center.
SKRIVEFAGET - overordnede rammer. Hvorfor skrivefag? ”Det brede perspektiv”: Det er vigtigt, at du kan udtrykke dig skriftligt som borger i et moderne.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Danmarks økonomi.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
Pierre Bourdieus (1930 – 2002) Jan Christiansen Sosu Fyn.
Svend Andersen, professor dr.theol. A A R H U S U N I V E R S I T E T CENTER FOR BIOETIK OG NANOETIK Etik i MTV.
Smag og fordybelse En teaser om virksomhedsformer MADLEJR Majbritt Pless Peter Brodersen UCL 1.
Lineære funktioner og udviklingsforløb. Tillægsspørgsmål  Tillægsspørgsmål 1: En særlig linje er tangenten. Redegør for hvordan man bestemmer tangentligningen.
Klinisk Etisk Komite for psykiatrien i Region Syddanmark. Psykiatriens regionale ledermøde Anne Marie Enderlein Cand. mag. i idehistorie, sup.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 2: Den redegørende skrivemåde.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Topskattelettelser
Krop og bevægelse for de 3-6 årige
Ungdommens Folkemøde
Karrierelæring på egen krop
Etablering af virksomhed
Malthe Stenstrup Hansen Bjergsnæs Efterskole
Hotel Nyborg Strand 28. oktober 2016
Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 2: Den redegørende skrivemåde
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Alle rettigheder forbeholdes
Behov, motivation og mestring
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Voksenansvar for anbragte børn og unge Alarm- og pejlesystemer
Selvets kultur.
Livets Ord November 2017.
Anerkendende pædagogik
Skriv ansøgning 10 gode råd.
personlig robusthed arbejdsevne tilbagevenden
Centralforeningen for Stampersonel
Fælles ledelsesgrundlag
Fang publikum og sælg dit budskab v/ Maria Vissing Bachara &
Udvalgte resultater Januar 2016
«Men drives I af Ånden, er I ikke under loven» (Gal 5,18).
- Fælles forståelse af kerneopgaven
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Personlighed og Kompetencer
og frivillige/ufrivillige
Samtale om folkeskolen i
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode”
Det gode samarbejde -Patientinvolvering som etisk koncept
Ledelsesevaluering.
Deltagerkultur på Havredal Praktiske Uddannelser
Tværfagligdag 7. November 2018                                                                                                                     
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Alle rettigheder forbeholdes
En introduktion af Otto
Alle rettigheder forbeholdes
Projekt supervision på sengeafdeling H1
Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Det hele begyndte i de dage, hvor disse rapporter udkom fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker
professionsideal for lærere
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
Den uundgåelige smerte
Bevidsthed Naturens trappestige
Undervisningsplanlægning
Organisatorisk Implementering af Machine Learning
Organic RDD & CORE Organic statusmøde
Den uundgåelige smerte
Præsentationens transcript:

Det gode liv og den etiske fordring Anne-Marie S. Christensen, lektor, ph.d. Filosofi, IKV, Syddansk Universitet amsc@sdu.dk

Hvad skal vi tale om … Forholdet mellem det gode liv og etikken Ikke om gud… Indkredsning af det gode liv? Det gode liv ifølge dydsetikken Martha Nussbaum og kapabiliteter

Fire dimensioner i det gode liv ‘Eudaimonia’: Det vellykkede liv, generel blomstring (Aristoteles og Nussbaum) Lykke: Psykisk blomstring Mening: Det meningsfulde liv Den etiske fordring, moral, værdier 5. Ydre goder…

Aristoteles 384-322 f.kr. Det gode liv Dyderne / moralen

Aristoteles Hvad stræber vi efter? Hvad er målet for vores handlinger? Et gode: Det for hvilket noget gøres, formål Nogle goder er midler, andre mål Det ultimative gode må være alle handlingers mål Eudaimonia [oversættes ofte med lykke, men egentlig det gode eller vellykkede liv]

Hvad kendetegner eudaimonia, det gode liv? Ønskeligt Endeligt, selvtilstrækkeligt Involverer menneskets særlige evne: fornuften Skal vurderes i et helt liv Bør suppleres med ydre goder og held

Elementer i ‘et godt liv’ ? Aristoteles: Retorikken (uddrag)

Aristoteles’ bestemmelse af det gode liv i Retorikken … Lykken Sundhed og skønhed Rigdom Venner … men også: Anseelse Handlekraft Det sjældne, usædvanlige Det der ærgrer ens fjender og glæder ens venner etc., etc. Dyder (retfærdighed, mod, gavmildhed, ærlighed etc.) Retfærdighed (det gode for samfundet)

Aristoteles’ bestemmelse af det gode liv i Retorikken …  Er det et problem at listen er indholdsbestemt?  Hvorfor blande moral ind i spørgsmålet om det gode liv?

Hvad kendetegner eudaimonia, det gode liv? Aristoteles’ definition: Eudaimonia er ‘En sjælsaktivitet i overensstemmelse med dyden…’, dvs. dydig aktivitet

Dydsetikkens dobbelte tese Dyden gør sin bærer til et moralsk godt menneske Dyden er en nødvendig del af et godt liv  Dyder/værdier og det gode liv hænger sammen Men er tese 2) plausibel? Altid for alle mennesker? Bestemt ikke! Eksempler? Generelt for de fleste? Argumenter?

Argumenter for den dobbelte tese: Vi finder det vigtigt at vores børn er dydige Dyderne er vores bedste bud på at opnå et godt liv (sundhedsanalogien) Selve ideen om et godt menneskeliv trækker på ideer om hvad der er værdifuldt/dyderne

Eksempler på dyder…

Aristoteles om dyderne Karaktertræk Regulerer følelser/valg i middelvej ml. mangel & overdrivelse Relativ til den konkrete person Bestemt af et ‘rationelt princip’, altså fornuftsbestemte Et godt liv for mennesker – fordi det er i overensstemmelse med vores særlige funktion/natur, nemlig fornuften

Dyderne forudsætter ‘Learning by doing’… At man har tilegnet sig korrekte vaner eller dispositioner At man udøver dyden – det er en aktivitet At man er motiveret af dyden At man har karakteristiske holdninger og følelser At man handler af de moralsk rigtige grunde Forudsætter phronesis, praktisk fornuft

Kapabilitets-tilgangen til det gode liv

Grundlæggere Amartya Sen (1933-). Økonomi, filosofi. Martha Nussbaum (1947-) Filosofi, feminisme.

Kapabilitets-tilgangen adresserer to spørgsmål: a) Økonomisk: Hvordan måle livskvalitet i samfund? BNP? Nytte-mål? Problemer? Fokus på gennemsnit, ikke på individer a) Filosofisk: Hvordan opnå retfærdighed for mennesker? Nødvendigt at forstå det gode liv for mennesker sådan at det tillader autonome livsvalg

Nussbaum: Hvad er kapabiliteter? En kapabilitet er en evne/mulighed for at fungere Kapabiliteter er ikke udskiftbare, ikke sammenlignelige og kan ikke måles ud fra adgang til ressourcer Vi har brug for en objektiv liste over kapabiliteter Listen må være … Abstrakt og general Reviderbar Tillade pluralisme i livsvalg (modsat Aristoteles’ liste)

Nussbaums liste over grundlæggende kapabiliteter Liv Kropslig sundhed Kropslig integritet Sanser, forestillingsevne & tænkning Emotioner Praktisk fornuft Tilknytning: a. At kunne leve med andre b. At have socialt grundlag for selvrespekt Andre arter og omverden Leg og fritid Kontrol over ens omverden: a. Politisk b. Materielt

Kapabilitets-tilgang: Fundamentale antagelser A. Kapabiliteter er værdifulde mål! Fokus på reelle, indviduelle muligheder B. Kapabilitets-tilgangen tillader pluralisme i livsvalg C. Retfærdighed kræver at alle har kapabiliteter over en minimumsgrænse