Deltagerkultur på Havredal Praktiske Uddannelser

Præsentationer af emnet: "Deltagerkultur på Havredal Praktiske Uddannelser"— Præsentationens transcript:

1 Deltagerkultur på Havredal Praktiske Uddannelser
Hanne Føns

2 FoU-projekt 2016-2017: Socialt Entreprenørskab
Hanne Føns

3 Havredal Praktiske Uddannelser
Hanne Føns

4 Projektets undersøgelsesspørgsmål
Hvordan udfoldes deltagelseskulturen i de aktionslæringsprojekter, der initieres af medarbejdere og elever på Havredal Praktiske Uddannelser? Vores forskningsprojekt er helt overordnet interesseret i at undersøge følgende forskningsspørgsmål: Hvordan udfoldes deltagelseskulturen i de aktionslæringsprojekter, der initieres af medarbejdere og elever på Havredal Praktiske Uddannelser? Det vi vil præsentere i dag forsøger at svare på netop dette spørgsmål Hanne Føns

5 Begrebet deltagerkultur
Deltagelse: en individuel handling, passiv eller aktiv med noget – rettet mod nogen (Højholt, 1996) Praksisfællesskaber kan betragtes som deltagelse i virksomhedssystemer, hvor deltagerne har en fælles forståelse af, hvad de laver, og hvad det har af betydning for fællesskabet. Deltagerne deler endvidere viden og erfaringer med hinanden og har oplevelsen af et fælles repertoire af historier og begivenheder, som de kan identificerer sig med (Wenger 2004). Kultur kan forstås som noget vi er og som skabes i foranderlige relationer (Andersen og Jensen 2007) . Hanne Føns

6 Aktionsforskning som metode
tilstræber at skabe viden hvor forskere og de mennesker, som forskningen omhandler, indgår i et demokratisk samspil. forskeren har ikke eneret på at formulere aktioner – altså de eksperimenter som skal skabe forandringer. deltagerne ses således som myndige medskabere af viden Hanne Føns

7 Aktionsforskningsprojektets design
Gennem et dialogmøde (planlægning), et kickoff-møde og fire ’sparrings-møder’ har vi indsamlet informationer og data, der kan hjælpe os med at svare på spørgsmålet: Hvordan udfoldes deltagelseskulturen. Hanne Føns

8 Eksperimentet: Afdeling Heste og Ridning
Hvordan kan vi på en skole som Havredal Praktiske Uddannelser udvikle elevernes kompetencer i forhold til at planlægge, rammesætte og afholde møder, der understøtter og skaber rum for deltagelse? Hanne Føns

9 Eksperimentet udfolder sig!
1. Elever og ansatte havde sammen skabt en mødearkitektur 2. Eksperimentet udfordres af organisationsændringer og en ny mødeform 3. Der opstår divergens imellem ansatte og elevers forståelse af eksperimentet – manglende engagement og modstand 4. Frustration og uenighed om projektets eksperiment Hanne Føns

10 Kvadrantmodellen (Tønnesvang, Hedegaard, Nygaard, 2015)
Ental Adfærd: handlinger, udsagn, fysisk udseende, neurologiske forudætninger  oplevelse: Individuelle tanker, følelser m.m. System: regler, retningslinjer, fysiske forhold, teknologier og jura Kultur: meninger, normer, tydningshorisonter m.m. Ydre perspektiv Fænomen Indre perspektiv Flertal Hanne Føns

11 Objektiv entalsperspektiv: Adfærd
Lars siger: ”Det kan være svært at være leder”. Rikke: ”De andre (elever) går til og fra arbejde hele tiden. Fredag gik det ad helvede til. Det kunne gå så nemt, og så kunne vi også få tid til undervisning”. Magnus: ”Jeg vil bare have det løst (arbejdet). Jeg blev så sur, at jeg slog med en greb i fredags”. Lonnie: ”Jeg vil ikke være formand og komme ind i problemerne”. En anden elev supplerer Lonnie og siger: Hun (Lonnie) vil ikke have, at vi andre bliver sure på hende. Hanne Føns

12 Subjektiv entalsperspektiv: Oplevelse
Eksperimentet giver ikke mening! Lonnie: ”Mit liv er for kort til det her – vi lærer ikke en skid” Magnus siger: ”Når læreren siger det (bestemmer, hvad eleverne skal gøre) er det lettere”. Lonnie siger: ”Sanne er ansat til at bestemme” Hun suppleres af Lars: ”Sanne er ansat til at lave noget, hun skal hjælpe med at fordele opgaverne”. Hanne Føns

13 Objektiv flertalsperspektiv: System
Eleverne dropper ud og ind af projektet En ansat forlader projektet og en ny træder til Hanne Føns

14 Subjektiv flertalsperspektiv: Kultur
Mødeformerne udvides Rollefordelingen imellem ansatte og elever ændres Eleverne er solidariske med deres venner og kærester Hanne Føns

15 Analysen kan således give et bud på:
Elevernes manglende engagement eller modstand imod at deltage i eksperimenterne eller anderledes formuleret: Hvordan indblanding og forstyrrelser, forstået som sociale interventioner/eksperimenter bliver meningsfulde og bæredygtigt for deltagerne? Hanne Føns

16 Hvordan indblanding og forstyrrelser, forstået som sociale interventioner/eksperimenter bliver meningsfulde og bæredygtigt for deltagerne? Deltagerne skal kunne se meningen med eksperimentet både aktuel og fremtidigt Deltagerne skal føle ejerskab for eksperimentet Hvis der ændres på eksperimentet skal det afstemmes med alle deltagere Eksperimentet skal tilpasses deltagernes individuelle forudsætninger Hvis deltagerne udskiftes i processen er det vigtigt med en fyldestgørende overlevering Forandringer kræver forberedelse og tid Der kan opstå konflikter mellem at deltage og være solidarisk Hanne Føns

17 Modstand kan anskues som invitationer...
”Vi taler om problemadfærd, der skal forstås som invitationer, som ikke må afslås. Invitationen drejer sig om etableringen af kontekster, der muliggør nye erfaringer, nye aflejringer, nye fortællinger om individet i samspil med andre. Kontekster er ikke noget, vi alene afdækker for at forstå. Det er noget, vi skaber for at muliggøre bevægelse og udvikling” (Nielsen, 2015 s. 322). Hanne Føns

18 Konflikter og forskelle i viden kan betragtes som heurestikker
”Vi kommer ofte længere ved at betragte konflikter og forskelle i viden som heurestikker, dvs. tænkeredskaber for den nysgerrighed, åbenhed og ydmyghed, som det at intervenere meningsfuldt i social praksis forudsætter”(Buch-Jensen, 2016 s.193). Hanne Føns

19 Menneskers oplevelse af meningsfuldhed i en given intervention er en betingelse for, at de betragter det som et værdifuldt bidrag til deres hverdagsliv og dermed eventuelt også som noget, der er værd at involvere sig i og deltage. Hanne Føns

20 Det handler om indsigt og at finde en balance for den enkelte deltager eller gruppe - imellem deres rettigheder som deltagere, men også deres krav på beskyttelse og omsorg (Madsen, 2005) Hanne Føns

21 Er man forpligtet som borger til ’fuld” deltagelse i samfundets mange arenaer?
Kan vi som fagprofessionelle tillade os at tage det som givet, at alle udsatte har behovet for og motivationen til at deltage og myndiggøre sig? Hanne Føns

22 Forventning og forståelse af deltagelse
Kan man forstå ’myndiggørende deltagelse’ som muligheden og retten til at sige ’Nej’ til (specifikke former) for deltagelse. Kan vi med vores iver efter at forfølge vores egne faglige overbevisninger komme til at udfordre mennesker i udsatte positioner i en sådan grad, at vores stræben efter at inkludere mennesker i forskellige fællesskaber positionere dem som handledygtige og myndige, ikke får den intenderende effekt, men i stedet efterlader disse mennesker med oplevelsen af (endnu engang) ikke at kunne slå til, ikke at være ligeværdige og stå udenfor? Hanne Føns