Dokumentation, evaluering og evidens

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan navigerer lederen?
Advertisements

1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Hvad virker for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige?
Diabetes – en sygdom i vækst
Undervisningsplanlægning
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Når effektmåling rammer organisationen
Netværk af forebyggende sygehuse
de sundhedsøkonomiske perspektiver
Lederforum Dagsorden: Velkommen og generel orientering Aftaler 2008
Evaluering af ”Røgfrihed for alle”
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
At udforske sin egen praksis
Tietgen Skolen Kvalitet og kvalitetssikring Review Test.
Sundhedspolitik for Favrskov Kommune Sundhedsambassadører i landsbyerne i Favrskov Sundhedskonsulent Christina Rasmussen-Rubæk.
Ole Gregersen Afdelingsleder Socialforskningsinstituttet
Kvalitetens Beskaffenhed
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
Tematisk NGO evaluering -folkelig deltagelse og demokratisk udvikling Dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande kanaliseret gennem danske NGOer.
Konference Indsats, udvikling og samarbejde på det sociale område.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Betragtninger om evaluering Konferencen ”Kvalitet og evaluering af vejledningen” København 30. september 2008 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut.
Arbejdsmiljøledelse – hvad er det? Oktober Formål Arbejde målrettet og systematisk på at sikre medarbejdernes sundhed, trivsel og arbejdsglæde.
Landsbyggefonden – nye krav og procedurer
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Evaluering og dokumentation - Tendenser og strategiske udfordringer Primo Netværksgruppe 18. Juni 2007 Tim Jeppesen, direktør.
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
Ed - fasen Lokal Politiet EN BESKRIVELSE AF PROBLEMET (f.eks. Belyse problemets karakter, og omfang,. Undersøge hvem der er/ kan være medinteressenter.
Eva Sørensen Roskilde Universitet. Old Public AdministrationNew Public ManagementNew Public Governance.
Introduktion til Analyseenheden under FPC Oplæg for FSE den 7. februar 2008 Anette Dørge Jessen Lotte Faurbæk.
Evidens, evaluering & dokumentation - skærpet ansvarsfordeling og skærpet faglighed Børne- og Kulturchefernes årsmøde, 15. november 2007 Merete Konnerup,
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
Fag Niveauer Mål Software Beskrivelse Dokumenter Lærer Projektoverblik Lærerplanlægning Eksempler og refleksioner Lærerressourcer Vurdering og standarder.
KL´s visioner for kroniske patienter
MEDICINALINDUSTRIEN SOM PARTNER I SUNDHEDSVÆSENET PIA HAUGAARD · VP EXTERNAL AFFAIRS ASTRAZENECA A/S ·
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg til hele organisationen.
Nye akkredieringskriterier Input fra EVA i forbindelse med Erhvervskolernes konference sidste i april Kriterierne er endnu ikke godkendte i UVM Eksisterende.
Seminar 6 – Arbejdsmiljøledelse
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Korte (max. ½ time) ugentlige dialog møder i teamet/afdelingen. Stående omkring tavlen. Ledes af nærmeste daglige leder. Dialog omkring: Handlingsplanen.
0 Tillid, samarbejde og effektive statslige arbejdspladser Oplæg den 7. marts 2014 Barbara Bertelsen Vicedirektør.
Københavns Kommune Evaluering og Next practice 23. maj 2013.
Workshop om evaluering 19. januar FORMÅL OG PROGRAM Blive klædt lidt bedre på til at planlægge og gennemføre evalueringer Udgangspunkt i akkrediteringskravene,
Hvorfor diskutere evidensbegrebet ved evaluering af interventioner? Margit Velsing Groth, DTU Fødevareinstituttet, Afd. For Ernæring Department of Nutrition,
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Hvad kan en planlægningsmodel? Forskningsleder Ph.d. Tine Curtis Sundhedsstyrelsens planlægningsguide og PRECEDE-PROCEED modellen.
Beskrivelse af strategisk projekt: Prioriteret forskningsportefølje Strategi Indsatsområde: Forskning og Samarbejde Programejer: Tomas Joen Jakobsen.
Hvad kan evalueringsteori bruges til i planlægning af et evalueringssystem vedr CME? (30 min) Kolding 29 april 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD.
AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES 4. DECEMBER 2013 FØLGEFORSKNING 4. DECEMBER 2013 FØLGEFORSKNING Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning.
Intern audit af psykisk arbejdsmiljø i certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer CAVI-referencegruppemøde 9. marts 2016 Anne Helbo Jespersen.
Modenhedsniveauer for en maturity model på ankervirksomheder De 5 modenhedsniveauer Ad hoc-niveau Ad hoc-niveauet er karakteriseret ved, at indkøbsområdet:
Konklusioner fra MTVén set ud fra en kommunal synsvinkel.
2. budgetopfølgning 2015 for det specialiserede socialområde for voksne.
INDSATSTEORI I UNGNORD EKSEMPLER – UDFORDRINGER - FORDELE.
Niels Brock – før, nu og i fremtiden Udvikling af Best Practice i forbindelse med praksisrelateret undervisning i grundfaget dansk Susanne Krog Duerlund.
Lægeforeningen Lægemøde 2007 Tilbagemelding på workshops om forebyggelse.
Evaluering af innovation En grønspættebog Hjælp! Jeg skal evaluere et innovativt tiltag! COI-konference 19. november 2015 Professor Peter Dahler-Larsen.
SUNDHEDSSTYRELSEN 8. DECEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET Brobygning mellem forskning.
Webinar om opfyldelsen af persondataforordningen
Formål med den nationale kliniske retningslinje
SUF - gevinstrealisering
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Evaluering af jobfirst
Rehabilitering og hjemmehjælp
Metoden fælles beslutningstagning
Evidenshierarki eller - typologi
§ 18-teamet Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling
Værdibaseret styring FIN, præsentation af resultater
Elevledede skole-hjem-samtaler
Præsentationens transcript:

Dokumentation, evaluering og evidens Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet

Hvad er evidens? At arbejde evidensbaseret med forebyggelse vil sige, at man sikrer velovervejet, systematisk og eksplicit anvendelse af den aktuelt bedste viden om hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer (Sundhedsstyrelsen) Dele af lægevidenskaben har traditionelt betragtet evidens som viden om årsag-effekt fundet ved hjælp af RCT (randomized controlled trials – lodtrækningsforsøg)

Søgen efter eksisterende viden Sundhedsstyrelsen: Evidensbasen, Borgerrettet forebyggelse i kommunen, Sundhed i kommunen – nye opgaver og muligheder DSI: Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne KL: Idékatalog om borgerrettet forebyggelse; Målepunkter ved dokumentation af indsatser rettet mod [xxx] SBN: Projektdatabasen Gang i Danmark (www.gangidanmark.dk) KRAM: Lokale KRAM-indsatser (www.kram-undersogelsen.dk) The National Institute for Health and Clinical Excellence (www.nice.org.uk) EU Good Practice Directory (www.health-inequalities.eu) Med flere …………

Forskellige former for evidens Væsentligt at skelne mellem evidens i forhold til: Effekt af sygdomsårsager på sygdom Effekt af indsatser på sygdomsårsager Implementering af indsatser Sygdomsårsagers effekt på sygdom kan findes i den internationale litteratur Der er behov for mere viden om effekt af indsatser og faktorer af betydning for implementering – Der er behov for mere evaluering og dokumentation!

Hvad er evaluering? Evaluering er systematisk, tilbageskuende vurdering af organisering, gennemførelse, aktiviteter og effekter af politikker og indsatser, som spiller en rolle i praktiske handlingssituationer Ramme Effekt Indsats Organisering er rammer og strukturer Gennemførelse er implementering Præstationer er output eller impact Effekter er outcome eller udbytte for slutbrugeren Resultatet svarer til intentionerne med indsatsen som følge af, at implementeringsprocessen er forløbet som forventet Resultaterne stemmer ikke overens med intentionerne, fordi implementeringen af indsatsen ikke er lykkedes Resultaterne stemmer ikke overens med intentionerne, selvom implementeringen er forløbet tilfredsstillende. Årsagen vil i dette til­fælde sandsynligvis være, at indsatsen som udgangspunkt ikke har været egnet til at levere det ønskede resultat. Proces Aktiviteter

Hvorfor evaluerer man? Det offentlige sundhedsbudget skal anvendes til at tilbyde befolkningen effektive indsatser Anvendelsen af midlerne skal optimeres; kvalitetssikring og læring for forebyggere og praktikere Vi skal vide, hvad borgerne synes om, det vi gør Bevillingsgiverne kræver det!

Evaluering af effekt Ved større, nye indsatser bør der skabes evidens om indsatsens effekt Evalueringer af effekt kan med fordel gennemføres i samarbejde mellem kommuner/regioner og forskningsinstitutioner Den gyldne standard for skabelse af evidens om effekt er: Formuler formålet med evalueringen (evalueringsspørgsmålet) Vælg metoder og datatyper, der egner sig til at belyse formålet Analyser og drag konklusioner i overensstemmelse med formålet og de valgte metoder

Hvad er dokumentation? At dokumentere er at lave systematiske registreringer af: hvad vi gør, hvor, hvor ofte hvem der modtager/kommer/deltager Kan omfatte/suppleres med erfaringsopsamling vedr. implementering hvad gik godt, hvorfor hvad gik ikke godt, hvorfor Kan laves mere eller mindre detaljeret … Registreringsskema til systematisk vurdering af indsats og proces Dokumentation og evaluering – 2 sider af samme sag … Ingen undskyldning for IKKE at dokumentere… Organisering er rammer og strukturer Gennemførelse er implementering Præstationer er output eller impact Effekter er outcome eller udbytte for slutbrugeren Resultatet svarer til intentionerne med indsatsen som følge af, at implementeringsprocessen er forløbet som forventet Resultaterne stemmer ikke overens med intentionerne, fordi implementeringen af indsatsen ikke er lykkedes Resultaterne stemmer ikke overens med intentionerne, selvom implementeringen er forløbet tilfredsstillende. Årsagen vil i dette til­fælde sandsynligvis være, at indsatsen som udgangspunkt ikke har været egnet til at levere det ønskede resultat.

Evaluering og dokumentation RCT kan give sikker viden om effekt af en given indsats Forudsætter målbar indsats og målbar effekt (svært at måle ukendte faktorer) Ikke altid rimeligt at generalisere fra ideel indsats til praktisk virkelighed Er ressourcekrævende og forudsætter ekspertviden Før-og-efter målinger kan også give viden om effekt Registerbaserede eller ved gentagne spørgeskemaundersøgelser Dog skal man tage højde for andre, måske ukendte, faktorer med betydning for effekten Dokumentation af aktiviteter kan give viden om ’hvad der blev gjort’ Der bør udvikles fælles nationale indikatorer mhp sammenligninger og opfølgning Registreringsskemaer og fordeling af ansvar for udfyldelse skal foreligge inden implementering Procesevaluering kan give viden om, hvilke faktorer, der havde betydning for implementeringen Faktorer, der har at gøre med rammer for indsatsen samt erfaringer med implementeringen kan beskrives ved intern procesevaluering Faktorer, der har at gøre med samarbejdsrelationer og organisering af indsatsen bør ofte beskrives af ekstern evaluator

Evaluering og dokumentation i kommuner Kommuner (såvel som alle andre) skal ikke evaluere det, man allerede ved Kommuner skal kende til resultater af allerede gennemførte evalueringer og til best practices Kommuner skal dokumentere aktiviteter (hvor mange deltog i aktiviteten, hvor mange gennemførte osv.) - og beskrive implementeringsprocesser (’hvordan vi gjorde’; problemer og hvordan de blev løst)

Og nu til gruppearbejde…