Program for Netværksdage onsdag d. 23.november 2016

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hverdagsrehabilitering
Advertisements

Rehabilitering Samordningsudvalgsmøde
Dato: Dok.nr. Titel: Aktiv hver dag Hverdagsrehabilitering i Hedensted kommune.
Projekt: Fælles indsats på psykiatriområdet i Haderslev Kommune og Region Syddanmark.
Helhedsorienteret indsats Møde i økonomiudvalget 8. februar 2016.
SPOT på dansk v/ Uddannelsesleder Helle Rasmussen Sundhed og Omsorg – Aarhus Kommune.
Titeldias med kant Indsæt TITEL og EMNE 1. Klik på fanen INDSÆT i topmenuen 2. Klik på Sidehoved og Sidefod 3. Dobbeltklik i feltet med INDSÆT TITEL og.
Metodebeskrivelse Den Røde Tråd 1 Udgangspunktet for sagsbehandleren: Sagsbehandleren skal hjælpe sygemeldte borgere tilbage i arbejde, a-kasse eller uddannelse.
Socialtilsyn Midt SL februar Socialtilsyn Midt – hvorfor er vi her? Vi gør en forskel for de mest udsatte borgere i Danmark! Vi garanterer, at der.
Henvendelse om bekymring -evt. som underretning Iværksættelse Afslutning Afklaring Undersøgelse § 50 el. psykologfaglig Handleplan udarbejdes Afgørelse.
Implementering af udrednings- og rehabiliteringsforløb Lars Gregersen 13. november 2015.
Emner: Store barrierer og lille erhvervsevne hvordan håndterer vi de situationer? Personlig assistance og fleksjob Hjælpemidler. LAB/SEL. - ligheder.
Målgrupper for ressourceforløb Beskæftigelsesregion Midtjylland 13. juni 2014.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Danmarks økonomi.
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
Program for mødet Kl : Velkomst Kl : Introduktion til lovændringen og de særlige opmærksomhedspunkter v/ Socialstyrelsen Kl : Særlige.
Borgerinddragelse, motivation og progression, når borgeren har en psykisk lidelse Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden Psykiatrisk.
De nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Årsmøde om stofmisbrugsdatabasen Scandic Hotel Odense, 4.december 2015 Socialstyrelsen,
Mål, delmål og progression - Ressourceforløb den
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats Indsatsen består af Ekspertrådgivning og inspiration Forskningsprojekt på de regionale arbejdspladser.
Rationel klinikdrift Et bud. Rationel klinikdrift Rimelig arbejdstid.
Salg og marketing ved iværksætteri AMU-kursus © Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel,
”Brug for alle” Temamøde den 18. juni Hvor var det vi startede?  Stor stigning i antallet af personer i målgruppen på passiv offentlig forsørgelse.
Undervisningsdag om borgere med svære spiseforstyrrelser Formål Baggrund Program.
Modelprojekterne KVIS og KVIK KVIS Koordineret virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere match 2 KVIK Koordineret virksomhedsrettet indsats for.
Målstyring. Hvordan styres virksomheden sikrest & bedst ? Lav frekvente målinger (måned, kvartal, år) Hvilke? (KTA = Kunde tilfredsheds analyse, MTU.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
Modul 6: Personlig salgscoaching
Præsentation af metodehåndbog for virksomhedsservice
Et fælles grundlag for forældresamarbejde Et godt samspil mellem forældrene og de ansatte i dagtilbud og på skolerne er en styrke i den lokale indsats.
Rehabilitering og Empowerment – Muligheder og udfordringer i alkoholbehandling Vingstedseminar d
Studieretningsprojektet
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Budget 2017 – 2020 Sundhed, Omsorg og Arbejdsmarked
Studieretningsprojektet
Vi fletter sammen om hjerterehabilitering
Efter Karl Henrik Flyums modeller
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven
JobFirst Seminar om samarbejdet med borgere i JobFirst 11. maj 2016
DTHS synsfaglige netværksdage 2017
Social palliation og rehabilitering
Tro på dig selv - det gør vi
Rehabilitering og hjemmehjælp
Introduktion til Myndighed Sundhed v. Signe Plats Afdelingsleder
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Formelle krav til Rehab-Team…
Rammer for bedre hverdagsrehabilitering
Addiktiv sygepleje. Landskursus 2016
Inklusion i Folkeskolen
Mål med mening – mening med mål
Hvilke punkter vil jeg komme ind på?
Bilag 1a: Organisering Jobcenteret Regionen
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.
Særligt tilrettelagte forløb STU træf 29. november 2012
Sådan bruger du præsentationen
Skolebestyrelsens årsberetning
Få succes med jeres næste projekt Et udviklings-forløb med DGI og DIF
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
På tværs af region og kommune – og med borgeren i centrum
Kursus for personer med demens og pårørende
Igangsættelse af tankeprocesser – at formulere spørgsmål i forbindelse med flerfaglige projekter 7-trinsmodellen Karl Henrik Flyums model.
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
På tværs af region og kommune – og med borgeren i centrum
Efterbyggelse.
Sammenhængende borgerforløb i Furesø Styring på tværs
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Sundhedsfaglig udredning Funktionsmæssig afklaring Egen læge Diagnose
Værktøj 6: Omgangstone og kollegialitet
Præsentation af fælles proces myndighed og Familiehus
Præsentationens transcript:

Program for Netværksdage onsdag d. 23.november 2016 SPOR: ADL - Tema: Hverdagsrehabilitering. Kl.14.15: case og begrundelse for valg af tema v. Anna Birte Andersen Kl.14.30: egen refleksion – skriv på gule sedler: hvilke ADL opgaver har jeg lavet inden for den sidste måned Kl.14.40: gruppearbejde 1: (5 grupper á 8 personer) Kl. 15.15 Pause Kl. 15.30: oplæg omkring Rehabilitering v. Birte Nagel Kl. 15.45: gruppearbejde 2 (5 grupper á 8 personer) Kl. 16.30: fælles afslutning – hvad vil vi arbejde videre med – evaluering af emnet Velkommen præsentation af ABA bn kort gennemgang af program

CSH’s begrundelse for valg af tema til ADL modul Vi har flere gange oplevet, at vi (det offentlige) hos borgeren laver parallelforløb - i værste fald forløb, der modarbejder hinanden Oplevelse af, at kommunens øvrige ”hjælpesystem” ikke kender til os og ikke inddrager viden om synshandicap – selv hvor det oplagt er relevant I Aarhus Kommune arbejder vi pt. med indførelse af ”Forløbsmodel”, som gerne skal give sammenhæng for borger – med afsæt i

Gruppearbejde 1: ADL opgaver Præsenter jeres gule sedler for hinanden Gruppér dem efter emner Diskussion i gruppen: 1. hvem får tilbudt ADL træning og hvor meget? 2. Hvilket undersøgelsesredskab bruger du, når du vurderer, om borger skal tilbydes ADL undervisning? 3. Sætter du mål i forhold til udbyttet af undervisningen? Hvilke redskaber bruger du? (overvej om der er noget, der er vigtigt at dele med alle ved den fælles afslutning) Frem til kl. 15.15 – derefter kaffepause

Netværksdage 2016 - Hverdagsrehabilitering Lovgivning Kommuner skal tilbyde rehabiliteringsforløb i henhold til servicelovens § 83 a: ”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov”.

De to hyppigst anvendte definitioner på rehabilitering i Danmark: ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”. Kilde: "Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Rehabilitering i Danmark" (2004)   "Rehabilitering kan defineres som en række indsatser, der støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund" Kilde: World Report on Disability, 2011 – World Health Organization & The World Bank, ©WHO, 2011.  Denne definition anvendes af Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen.

Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet efter lov om social service https://sundhedsstyrelsen.dk/da/Feeds/~/media/6D27215F08464CA0A68E949BBA4BD23B.ashx

Forslag til faser i et rehabiliteringsforløb Fase 1: Visitation. I denne fase vurderer en myndighedsperson, om borgeren er i målgruppen for rehabiliteringsforløb efter § 83 a i Lov om social service. Hvis den ældre er i målgruppen, er det op til myndighedspersonen at vurdere hvilken faggruppe, der skal varetage funktionen som forløbsansvarlig. Refleksion: hvem er det hos jer?

Fase 2: udredning Her har den forløbsansvarlige ansvaret for i samarbejde med borgeren og eventuelt pårørende og/eller relevant fagpersonale at foretage udredning af borgeren. Udredningen danner baggrund for målsætningsarbejdet i fase 3. Refleksion: Hvem og hvilke redskaber?

Fase 3: Målsætning I denne fase samarbejder borgeren og den forløbsansvarlige om at sætte kort- og langsigtede mål for rehabiliteringsforløbet. Målene kan med fordel SMART-sikres og skal skrives ind i rehabiliteringsplanen. Specifikt: Hvad er det helt konkret, der er målet? Målbart: Hvordan ved vi, at målet er nået? Accepteret: Er målet meningsfyldt for alle parter? Realistisk: Er det muligt at nå målet med den afsatte tid og ressourcer? Tidsafgrænset: Hvornår skal målet være nået? Refleksion: Hvilke ydelser sættes der mål for?

Fase 4: Målrettede indsatser og opfølgning. I denne fase samarbejder borger og relevante fagpersoner om de aftalte indsatser i rehabiliteringsforløbene. Den forløbsansvarlige koordinerer forløbet og er ansvarlig for løbende at følge op på mål og plan i samarbejde med borgeren. Refleksion: Hvem er eventuelle samarbejdspartnere?

Fase 5: Afslutning. I denne fase drøfter den forløbsansvarlige og den ældre, om målene for rehabiliteringsforløbet er nået. En myndighedsperson foretager en ny helhedsvurdering for at afgøre, om borgeren har behov for hjælp efter § 83, et nyt rehabiliteringsforløb eller begge dele.

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering er betegnelsen for en indsats, der er målrettet borgere med nedsat funktionsevne og et deraf følgende behov for personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen. Indsatsen foregår i borgerens hjem eller nærmiljø. Formålet er at hjælpe borgeren til bedst mulig funktionsevne og autonomi samt udskyde behovet for personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen.

Gruppearbejde 2: Hverdagsrehabilitering oplæg Anna Birthe Vi håber at du som baggrundsviden har undersøgt fælgende: - Undersøg, hvordan Hverdagsrehabilitering foregår i de kommuner, du betjener. - Hvem visiterer? - Hvem udfører rehabiliteringen? Læs casen Diskutér, hvordan I kan tænke jer at arbejde med hverdagsrehabilitering – er der en god model? Hvilke barrierer er der evt.? Brug evt. casen som udgangspunkt til at skitsere et forløb – rollefordeling – hvor er synskonsulenten på?- hvad kan uddelegeres til kommunal terapeut eller sosu Er der redskaber vi kan anbefale eller har brug for at arbejde videre med? (undersøgelsesredskaber/målsætningsredskaber/evalueringsredskaber) Overvej om der noget, der er vigtigt at dele med alle ved den fælles afslutning. Frem til kl. 16.30

TAK for i dag