Krop og bevægelse for de 3-6 årige

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kompetenceafklaring af børnene
Advertisements

De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Final take - Værdigrundlag Maj 2007
Læreplaner Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan som skal give rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan beskriver.
Jeg støtter barnet ved:
Projekter over længer tid Årsager og virkning. Oplevelser, læring.
Skoleforhold og Læring. Barnet som social aktør Barnets deltagelse i sociale sammenhænge Barnets sociale kompetencer Kontekstens betydning for trivsel.
EVALUERING AF LÆREPLANER SNULLERNE Krop og bevægelse.
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Strategiske pejlemærker EffektmålIndikatorerIndsatsRessourcer 1) 2 personaler afholder morgensamling på stuen hver dag kl uden udefra kommende.
Grundforløbets 2. del SSH-rettet. Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene dansk og naturfag samt valgfag.
Dagsorden Oplæg kommunikation Opgave Oplæg aktiv lytning Opgave Inder/ydercirkel – hvad har jeg lært om kommunikation?
+ Hold af dig selv - en workshop om at finde styrken I sig selv. Marie-Louise Wegener.
Workshop 4 Anerkendelse i praksis Psykolog Susanna de Lima Aarhus Kommune Ungdomscentret Socialforvaltningen.
Hvem -Fagligt dygtige elever, der vælger Gymnasialt -Musikken i centrum, derfor STX -Sociale udfordringer -Personlige udfordringer -Skolens vejledning.
Søren Smidt UCC  De pædagogiske aktiviteter  De pædagogiske rutiner  Leg og børnekultur.
Velkommen til Nordregårdsskolen Informationsmøde for forældre til 5-6 årige børn.
Inddragelse af børn og unge med særlig fokus på det udviklingsstøttende perspektiv Work shop 2 Socialrådgiver, lektor Birthe Elholm, Institut for Socialt.
Kultur og kulturelle udtryksformer ”Gamle dage”. Projektplan – smør Uge Hvilke kompetencer vil vi give børnene mulighed for at tilegne sig. Mål.
Europæiske Kulturbørn gentænk Kunst og kultur i dagligdagen med de 0-8 årige børn A developing and research project of Nordic/Baltic and European dimensions.
EVALUERING AF LÆREPLANER SKRUPSAKKERNE Barnets alsidige personlige udvikling.
PRÆSENTATION AF MARY FONDENS OG RED BARNETS ANTIMOBBEPROGRAM FRI FOR MOBBERI.
Forældremøde om motorik og sprog. PROGRAM Velkommen Sammenhængen mellem motorik og sprog Cafésamtaler Fælles afrunding.
Smag og fordybelse En teaser om virksomhedsformer MADLEJR Majbritt Pless Peter Brodersen UCL 1.
Fakta om skilsmisse Ca. 1/3 af alle danske børn oplever, at deres mor og far går fra hinanden, inden de bliver 18 år Der er pt. ca delebørn i.
CSR - HR Beskæftigelsesrådets handicapkonference december 2008  Præsentation af Coop/CSR  Erfaringer med ansættelse af personer med.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Krop og bevægelse for de ½ - 2 årige Barnet skal tilegne sig verden, ikke kun mentalt men også fysisk. Børnenes kropsbevidsthed skal styrkes, så de oplever.
At styrke barnets selvstændighed
Med læreplanstemaer som fokusområder Pædagogisk idræt Alsidig personlighedsudvikling At arbejde med barnets alsidige personligheds-udvikling er basis,
Velkommen hos natur Mettes dagpleje.
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Et pilotprojekt på naturskolen
Hotel Nyborg Strand 28. oktober 2016
Forældre som en ressource i sprogarbejdet:
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Projektplan – pesto med ramsløg og skvalderkål
Relationer på arbejdet.
Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Anton og Dino Kulturelle udtryksformer og værdier
Mons i blæsevejr Kulturelle udtryksformer og værdier
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
Fælles ledelsesgrundlag
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Bevægelse i skolen Fysisk aktivitet med høj intensitet øger BDNF i hjernen. Læring fremmes bedst, hvis aktiviteten er udfordrende, varieret og indebærer.
Konflikttrappen 5. Fjendebilleder opstår Opsplitning i ”dem” og ”os”
Digital kultur og trivsel på skolen – mod et fælles værdisæt
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Informationsmøde Førskolen
Velkommen til en times god trivsel med oplæg og samtale
Personlighed og Kompetencer
Tendenser i forældresamarbejdet
Pointer fra resultater på dagtilbudsområdet
Er græsset også grønt om natten.
1. Relationel kommunikation
Dagsorden Udviklingspsykologiske vilkår
Foreløbigt valg af uddannelsesønske
Kursus for personer med demens og pårørende
Innovation i Naturfaglige fag
Velkommen til forældremøde
Velkommen til Risskov Skole
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV
Hvordan kan man støtte sit barn i at blive skoleparat
Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Søskendekurser Handicapcentret for Børn, Aarhus Kommune
Peer to peer - det relationelle møde båret af egne erfaringer.
Velkommen til forældremøde
Undervisningsplanlægning
En tryg start i vuggestue – samtaleværktøj til opstartsdialog
Præsentationens transcript:

Krop og bevægelse for de 3-6 årige Krop og bevægelse for de 3-6 årige. Barnet skal tilegne sig verden, ikke kun mentalt men også fysisk. Børnenes kropsbevidsthed skal styrkes, så de oplever at de kan klare nogle ting selv. Ved at have styr på deres krop og ved at bruge den og være selvhjulpne udvikler de selvværd og selvtillid. Børnenes fysiske rammer ude og inde skal invitere til fysisk udfoldelse, for at sikre sundhed og læring. Læringsmål: Børnene skal lære deres krop at kende. Udfordre børnenes oplevelse af at kunne mestre. Arbejde med børnenes kropsbevidsthed. Arbejde med børnenes selvhjulpenhed. Barnets sanser bliver stimuleret. Eksempler på metoder: Det er vigtigt at barnet lærer sin krop at kende og har en fornemmelse af sult, tørst, mæthed, tempo, udholdenhed, afslapning osv. Dette understøtter vi ved at lade barnet have fri adgang til madpakke om formiddagen, kopper og vand er tilgængelig, hvilestund. Når vi f.eks. er på ture eller i motorikrummet introducerer vi børnene for nye udfordringer, så de oplever at kunne mestre nye ting og udfordre sig selv fysisk. Vi støtter barnet i selvhjulpenhed ved at barnet selv skal lære at klare påklædning, toiletbesøg, håndvask og andre relevante situationer i hverdagen. Vi præsenterer barnet for forskellige materialer, redskaber og naturoplevelser, så de får kropslige og sanselige oplevelser.

Sprog for de 3 -6 årige. Sproget er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre og derfor en forudsætning for at kunne begå sig socialt. De sproglige færdigheder giver barnet mulighed for at tilegne sig verden. Derfor skal vi støtte børnene i at sætte ord og begreber på deres oplevelser, behov og følelser. Børnene skal udvikle evnen til at bruge sproget i samtaler, legerelationer og konflikter. Læringsmål: Barnet skal lære at bruge sproget til at udtrykke sine behov, ønsker og følelser. Sproget skal stimuleres og være varieret. Barnet skal lære at bruge sproget hensigtsmæssigt i forhold til situationen. Barnet skal øve sig i at tale i et større forum. Eksempler på metoder: Vi hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser, hensigter og intentioner. Når vi holder samling eller laver aktiviteter med sproget, lærer vi børnene at lege med sproget. Vi bruger rim og remser, synger og leger med fjollede ord og sætninger. Vi introducerer børnene for fremmede ord ved hjælp af forskellige pædagogiske værktøjer, feks dialogisk læsning . Vi skaber en kultur hvor vi ønsker en anerkendende og respektfuld dialog. Dette lærer vi børnene ved, at tiltale hinanden på en respektfuld måde og ikke kontakte andre på en måde der er ødelæggende for relationen. Lære sprogets mange aspekter og facetter. Vi lærer barnet at turde sige noget i større forum, når vi sidder ved spisebordet og i de pædagogiske aktiviteter, hvor der er fokus på det enkelte barn.

Kultur og kulturelle udtryksformer og værdier for de 3-6 årige Kultur og kulturelle udtryksformer og værdier for de 3-6 årige. Børnene skal introduceres til forskellige udtryksformer. De skal have mulighed for at eksperimentere og være kreative. Vores hus er kulturbærer af forskellige traditioner og lege, som vi og børnene giver videre til hinanden. Børnene skal lære om andre kulturer og måder at leve på. Læringsmål: Lære vores traditioner at kende. Børnehavebørnene som kulturbærer. Genkendelighed og fællesskab. Eksempler på metoder: Vi har hvert år faste tilbagevendende traditioner ved jul, fastelavn, sommerfest fødselsdage osv. Børnene præsenteres også for andre kulturer hvor man har andre skikke. De ældste børn i institutionen er kulturbærer ved at de fortæller og vejleder de yngre børn både om vores traditioner og vores hverdagsrutiner. Vi skaber genkendelighed og fællesskab ved at præsentere børnene for fælles traditioner. Sådan her gør vi når man tager afsked med vuggestuen og skal starte i børnehavegruppen.

Barnets alsidige personlige udvikling for de 3-6 årige Barnets alsidige personlige udvikling for de 3-6 årige. Barnets kompetencer udvikles i samspil med andre børn og voksne. Den verden der møder børnene er derfor afgørende for deres personlige udvikling. Vi vil gerne udvikle selvstændige og aktive børn som er deltagere og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. En grundlægende tro på sig selv betyder meget for tilegnelsen af de øvrige kompetencer. Børnene skal føle sig værdsatte og anerkendte. Læringsmål: Børnene skal lære at sætte grænser for sig selv og andre. Vi ønsker at styrke barnets selvværd, selvtillid og følelsen af at mestre. Barnet skal lære sociale spilleregler og have værdifulde relationer og venskaber. Vi ønsker at skabe en anerkendende kultur, hvor børn og voksne anerkender hinanden Børnene skal føle sig set, hørt og forstået. Eksempler på metoder : Hvis vi oplever en konflikt børnene imellem, hjælper vi dem der er i konflikt med at fortælle hvad der er sket. Vi sætter ord på det de har svært ved selv og giver dem løsninger vi som voksne kan se. Vi arbejder med selvhjulpenhed ikke kun ud fra en praktisk vinkel men også at børnene skal guides i at finde løsninger på de problemer de kommer ud for. Vi støtter børnene i at sætte ord på deres følelser samtidig med at vi styrker dem i at svare eller lytte eller være opmærksom på andre. Vi italesætter det enkelte barns forcer og at de gør en forskel i fællesskabet. Vi tilrettelægger pædagogiske forløb, hvor vi skaber nye legerelationer eller laver legeaftaler og legegrupper med de andre børn. Vi arbejder med at børnene skal lytte til, vente på tur og hjælpe hinanden.

Natur og naturfænomene for de 3-6 årige Natur og naturfænomene for de 3-6 årige. Når børn færdes i naturen, får de en grundlæggende forståelse, glæde og respekt for naturen og miljøet. De kan udfolde sig kropsligt og eksperimentere med naturfænomener. De får oplevelser på alle årstider og lære og dyr og planter. De får en forståelse for hvad naturen kan bruges til, ved at høste og bruge naturens råvarer. Læringsmål: Børnene skal lære at respektere natur og miljø Børnene skal have viden om og kendskab til årets gang. De skal have viden om naturen De skal have plads til nysgerrighed og undren. Metode : Børnene lærer at rydde op efter sig selv. Der skal ikke pilles vinger og ben af kryb og vi råber ikke i skoven. Vi er på ture hele året rundt og børnene kan se hvordan naturen forandrer sig, hvilke dyr der er, hvad slags tøj vi skal have på osv. Børnene lærer om dyrenes cyklus og vi opsøger forskellige naturformer, strand, sø, skov, bondegård og meget mere. Når vi opholder os i naturen bruger vi tid på at undersøge fodspor, spirer, hvorfor det regner, hvad får træerne til at vokse osv.

Sociale kompetencer for de 3-6 årige Sociale kompetencer for de 3-6 årige. Vi vil gerne skabe et miljø, hvor børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til børn og voksne. Børnene skal lære at samarbejd og udvikle evnen til at forstå hinandens synsvinkler, løse konflikter og indleve sig. Børnene skal støttes i at danne venskaber. Børnene skal opmuntres og støttes i at være en del af fællesskabet og deltage i demokratiske beslutninger. Læringsmål: Børnene skal lære at forstå hinandens intentioner, følelser og behov. At kunne tilsidesætte sig selv og give plads til andre. Børnene skal udvikle deres legekompetencer. Barnet skal føle sig som en del af fællesskabet og vigtig bidrager hertil. Barnet skal lære at samarbejde. Barnet skal lære at begå sig i det offentlige rum. Eksempler på metoder: Vi sætter nogle pædagogiske rammer hvor børnene skal lære at give plads. Vi sætter ord på de intentioner vi ser og giver dem plads til at fortælle deres historie Vi opfordrer dem til at hjælpe hinanden i garderobe, ved spisning og når der er brug for trøst. Vi sætter ord på barnets følelser overfor de andre børn. Vi skaber rammer for at lege af forskellig karakter kan opstå. Vi er nærbærende og støtter op om deres lege. Hvert barn er tilknyttet en primærvoksen som følger barnet i børnehaven. Børnene hjælper hinanden med de ting der vedrører fællesskabet. Børnene øver sig i at udsætte egne behov, gå på kompromis og ved at få opgaver. Vi opfordrer til at dele og hjælpe i hverdagen. Vi tager ud på ture i nærmiljøet og øver os i at kunne navigere i samfundet.