10. klasse og 10. klassecentre resultater fra forskningen Niels Egelund 10. klasseforeningen, 3. marts 2017

10. klasse historisk set 10. klasse blev etableret i 1975 som et ekstra år, der kunne forbedre skolekundskaberne og føre til folkeskolens udvidede afgangsprøve Der var tale om en erstatning af realklassen, der stammer fra 1903, men blev afskaffet i 1958 I 1989 blev det diskuteret, om folkeskolens udvidede afgangsprøve havde samme kvalitet som realeksamen – en undersøgelse viste at de vanskeligt kunne sammenlignes Efter 2008/2009 henvender 10. klasse sig primært til elever, som efter at have afsluttet grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Globaliseringsrådet 2005-2006 Ville have børnehaveklasse afskaffet og gjort til 1. klasse Ville have de unge direkte ud i en ungdomsuddannelse efter folkeskolen Ville have 10. klasse afskaffet 10. kl. blev ikke afskaffet takket være efterskolerne.

Organisatorisk tilhørsforhold i dag 10. klasse kan udbydes ikke bare af folkeskoler, men også af frie skoler, efterskoler, ungdomsskoler samt i et samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler På grund af de mange ændringer var det vanskeligt at få et præcist billede af situationen i august 2016, men i følge Landsforeningen af 10. klasseskoler, der som medlemmer optager folkeskoler med kun 10. klasse, folkeskoler og ungdomsskoler i kommuner, hvor 10. klasse samles på én skole som selvstændig afdeling med egen ledelse og bestyrelse, er der medlemmer fra 57 ud af landets 98 kommuner, hvad der svarer til 58 %.

Opgaverne hidtil Obligatoriske fag og valgfag En uges obligatorisk brobygning til ungdomsuddannelse En række fag målrettet ungdomsuddannelserne En uddannelsesplan, der skal anvendes som værktøj i den løbende vejledning af eleven om elevens fremtidige uddannelsesvalg.

Bedre veje til en ungdomsuddannelse Forslag kom 28. februar 2017 Der er ~20 procent af en årgang, som syv år efter 9. klasse hverken har opnået studie- eller erhvervskompetence, hvilket svarer til ca. 14.000 unge i hver årgang Det fremgår af kommissoriet, at grundlæggende ændringer af 10. klasse ikke indgår i arbejdet.

KL – Godt på vej KL foreslår en kraftig forenkling af reglerne for 10. kl, hvilket vil kunne sikre en lettere administration og skabe et mere anvendeligt tilbud i trit med lokale behov En markant regelforenkling vil give mulighed for, at kommunerne kan vælge at fokusere på de gode pædagogiske erfaringer i et 10. klassecenter og skabe god sammenhæng mellem 10. klasse og den foreslåede forberedende ungdomsuddannelse Fortrinsvis adgang til det nye 10. klassetilbud for elever, som er erklæret ikke-uddannelsesparate i 9. klasse Efterskolerne opfordres til at levere 10. klassetilbud og aktiviteter målrettet erhvervsuddannelserne.

Forskningen

EVA Danmarks Evalueringsinstitut (2011, 2012) har evalueret 10 klasse, og har gennemført en egentlig effektundersøgelse af 10. klasse (Danmarks Evalueringsinstitut, 2016) Resultaterne fra effektundersøgelsen er ret negativ over for de undersøgte 10. klassetilbud, hvor der er tre konklusioner, der går på tværs af tre delanalyser: Et kommunalt 10. klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole mindsker sandsynligheden for, at eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse, både kort og lang tid efter at eleverne har afsluttet grundskolen Et kommunalt 10. klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole påvirker ikke sandsynligheden for, at eleverne påbegynder, fastholdes på eller gennemfører en erhvervsuddannelse Et kommunalt 10. klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole påvirker enten ikke eller mindsker sandsynligheden for, at eleverne påbegynder, fastholdes på eller gennemfører en gymnasial uddannelse.

Center for Strategisk Uddannelsesforskning/KORA En efterundersøgelse af 1.799 elever, der gik i 10. klasse efter at have deltaget i LP-modellens kortlægning i 2012, viser imidlertid ganske positive resultater (Krassel m.fl. 2016) Da eleverne bliver fulgt op i Danmarks Statistik to år efter gennemført 9. klasse viser det sig, at gennemført 10. klasse indikerer højere sandsynlighed for at påbegynde en gymnasial uddannelse, ligesom gode faglige relationer blandt eleverne mens de gik i 9. klasse også giver større sandsynlighed for at påbegynde en erhvervsuddannelse I modsætning til forudsigelse af status første år efter 9. klasse spiller elevernes selvopfattelse i 9. klasse ingen rolle for deres status andet år efter 9. klasse. Dette tyder på, at elever, som kæmper med selvopfattelsen, blot behøver lidt ekstra tid, før de er klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Program for Læringsledelse Dækker 13 kommuner Støttes af A.P. Møller fonden og kommunene Rummer data for ca. 70.000 elever Data dækker 0. til 10 klasse Høj svarprocent Fire grupper af respondenter Elever Lærere Skoleledelse Forældre.

Datamateriale Data indsamlet september-oktober 2015 Elever fra 0. til 3. klassetrin: 29 spørgsmål Elever fra 4. til 9. klassetrin: 86 spørgsmål Elevernes klasselærere: 66 spørgsmål Alle lærere: 73 spørgsmål Pædagogerne: 32 spørgsmål Forældrene: 44 spørgsmål Skoleledelserne: 43 spørgsmål I alt: 373 variable Læringsledelse

Svarprocenter Udvalg Kortlægning Inviterede Besvarede Svarprocent 1. oktober 2017 Svarprocenter Udvalg Kortlægning Inviterede Besvarede Svarprocent Alle tretten kommuner Elev 76 835 69 921 91% Klasselærer 76 849 74 127 96,5% Forældre 41 712 54,3% Lærer 6 981 6 160 88,2% Pædagog 2 105 1 720 81,7% Skoleledelse 695 630 90,6% Læringsledelse

Hvordan skal data bruges? 1. oktober 2017 Hvordan skal data bruges? Profil for anonym skole i Program For Læringsledelse Læringsledelse

Et portræt af 10. klasse i forhold til øvrige klassetrin

Trivsel elever fra 0. til 3. kl.

Social trivsel 4. til 10. kl.

Faglig trivsel 4. til 10 klasse

Tilpasning til skolens normer

Selvkontrol

Motivation og arbejdsindsats

500-skalaen på kommunalt niveau: Resultater i relation til enheder 1. oktober 2017 500-skalaen på kommunalt niveau: Resultater i relation til enheder Kristiansand 2013 Læringsledelse

Hvordan skal data bruges? 1. oktober 2017 Hvordan skal data bruges?   MÅL OG UDFORDRINGER Lærings-, trivsels- og udviklingsmål Udfordringer BARRIERER OG INDSATSER Symptom på udfordringen Barrierer for målopfyldelsen Pædagogiske tiltag og strategier Ledelsesmæssige tiltag Forskningsmæssigt grundlag Profil for anonym skole i Program For Læringsledelse Læringsledelse

10. klasseskoler/-centre i PfL De ti 10. klasseskoler/-centre i Program for Læringsledelses kortlægning ligger i fem tilfælde selvstændigt eller sammen med ungdomsuddannelser, i fem tilfælde som 10. klasser tilknyttet almindelige folkeskoler. Det betyder at kun fem af skolerne/centrene har kunnet indgå i Danmarks Evalueringsinstituts effektundersøgelse  Der går i alt 1.064 elever i de ti 10. klasseskoler/-centre, hvoraf der er besvarelser for 851 elever, hvad der giver en svarprocent på 80 %. Der foreligger lærersvar for 885 elever, hvad der giver en svarprocent på 83,2 % (klasse- eller kontaktlærer har skullet besvare en række spørgsmål for hver enkelt elev). 316 forældre har afgivet svar, og det giver en svarprocent på 29,7 %  Ud over ti 10. klasseskolerne/-centrene går der 198 elever i 10. klasser på almindelige folkeskoler. Der er her svar for 155 elever (svarprocent 78,3 %), 177 lærere (svarprocent 89,5 %) og 54 forældre (svarprocent 27,3 %).

Forskelle mellem elevsvar fra 10. klassecentre og almindelige 10 Forskelle mellem elevsvar fra 10. klassecentre og almindelige 10. klasser

Forskelle mellem lærersvar fra 10. klassecentre og almindelige 10 Forskelle mellem lærersvar fra 10. klassecentre og almindelige 10. klasser

Forskelle mellem forældresvar fra 10. klassecentre og almindelige 10 Forskelle mellem forældresvar fra 10. klassecentre og almindelige 10. klasser

Kommunale forskelle I

Kommunale forskelle II

Kommunale forskelle III

Kommunale forskelle IV

Kommunale forskelle V

Kommunale forskelle VI

Kommunale forskelle VII

Forskelle mellem almindelige skoler og 10. klasseskoler/-centre Lærerkompetence Tendens Lærersamarbejde om undervisning Ingen Vedligehold Ingen Lærersamarbejde om eleverne Ingen Struktur i undervisningen Tendens Feedback i undervningen Stor Udviklings af læringsstrategier Ingen Elevers motivation og indsats Ingen Forekomst af forstyrrende adfærd Stor Støtte og kontakt til eleverne Ingen Relation mellem eleverne Ingen.

Konklusion Det er muligt at identificere en kommune, der konsekvent ligger højt, mens der er lidt variation i lave placeringer for de undersøgte funktionsområder Det skal også noteres, at der ikke er sammenhæng mellem disse forskelle og kommunernes socialøkonomiske situation Det må derfor antages, at forskellene beror på forskelle mellem skolekultur (ledelse, organisering, lærerkompetencer osv.).

Hvad sker der med 10. kl. fremover?

Opgaver fremover? Kompetenceopbygning i dansk og matematik Kompetenceafklaring og –opbygning i praktiske fag Styrkelse af ikke-kognitive kompetencer Fremmødedisciplin Deltagelse Vedholdenhed Motivation Selvtillid Samarbejde med de (tre?) typer af ungdomsuddannelser Afklaring af forløb efter 10. kl.