AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation og ledelse i en tid med sparekrav og omstruktureringer Lotte Bøgh Andersen

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Styringstiltag Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Bedst mulige offentlige ydelser Medarbejdermotivation Ledelse

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Indhold ›Motivation og konsekvenserne af motivationsforskelle ›Motivationstyperne – herunder faggruppeforskelle ›Særlige forhold på hospitalerne ift. motivation ›Gruppediskussioner => deling i plenum ›Ledelse, der motiverer ›Transformations- og transaktionsledelse ›Særlige forhold ift. ledelse, når der er omstruktureringer og/eller sparekrav ›Plenumdiskussion (også gerne løbende) ›Afslutning, herunder hovedpointer

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation og konsekvenserne af motivationsforskelle

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Styring – og opfattelser af motivation Høj brugerkapacitet (dronninger) Lav brugerkapacitet (bønder) Altruistiske ansatte (riddere) Egoistiske ansatte (landsknægte) New Public Management Velfærdsstatens første år

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Motivationsformerne ›Motivation som den potentielle energi, en person er villig til at lægge bag opnåelsen af et givent mål. ›Hvad er målet: ›At gavne sig selv (incitamenter) eller undgå straf (regulering): Ekstrinsisk motivation ›At nyde opgaven i selv: Intrinsic task motivation/indre opgavemotivation ›At gøre godt for andre eller samfundet: Public service motivation 6

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Eksempel på, hvor public service motivation er vigtig Folkeskolelærernes public service motivation Afgangsprøvekarakterer ne for eleverne i det pågældende fag N= Alle elev-, skole- og kommune specifikke forhold

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB ›FOA medlemmer (medlemspanel) ›Sygefravær (registeroplysninger) ›Indre opgavemotivation målt (spørgeskema) ›Opfattelse af, hvor kontrollerende krav om dokumentation er (spørgeskema) 8 Opfattelse af dokumentationskrav som kontrollerende Mindre indre opgavemotivationStørre sygefravær Eksempel på, hvor indre opgavemotivation er vigtig: Sygefravær

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Ikke lutter sødsuppe: Sygenærvær og stressrisiko som ”Dark sides of public service motivation”? 9 Public service motivation Sygefravær Sygenærvær Stress Udbrændthed

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Hvem tenderer til at være motiveret af hvad? ›Commitment to the public interest (det store fællesskab): Politi, militær, til dels sygeplejersker ›Compassion (identifikation med grupper, der har det svært): SOSU-assistenten ›Attraction to public policy making (at gøre beslutninger bedre): DJØF’eren ›Self-sacrifice (villigheden til at gøre noget ekstra): Folkeskolelæreren ›Brugerorientering (det enkelte individ): Sundhedsprofessionelle (især privat) ›Indre opgavemotivation (opgaven i sig selv): Forskeren (men faktisk også stort set alle andre i større eller mindre grad) ›Ydre motivation (belønning og straf): Formodentlig os alle – men sjældent eneste motivationsfaktor. Sygeplejersker i ret lav grad 10

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Særlige forhold på hospitalerne ift. motivation ›Brugerkontakt: Prosocial impact = motiverende ›Typen af brugerkontakt ›Ændre brugere eller regulere/kategorisere brugere? ›Positiv eller negativ service? ›Følelsesmæssigt commitment til brugerne => Varighed af kontakt ›Uddannelseslængde og –type ›Køn Ønsket service Uønsket service Brugeren ændres HospitalFængsel Brugeren reguleres/ka- tegoriseres Bolig- sikrings- adm. Skat

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB 12 Perleporten: Det vigtige (mulige) tradeoff mellem kollektivt orienteret public service motivation og brugerorientering Hospitalets port

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Eksempler på betydning af motivation for sundhedsprofessionelles adfærd Praktiserende lægers udskrivning af recepter på penicillin (Jensen, 2013). Læger med høj PSM udskriver i mindre grad bredspektret antibiotika Læger med høj brugerorientering udskiver signifikant mere antibiotika Fysioterapeuter med høj PSM prioriterer i højere grad at behandle patienter med varigt nedsatte funktionsevner (Andersen og Serritzlew, 2012).

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Specifikke motivations- undersøgelser af anæstesisygeplejersker ›Resultatløn hos sygeplejerskerne: en undersøgelse af effekten af kollektive økonomiske incitamenter hos anæstesisygeplejersker ›Christine Lund Momme (2007) ›Hovedpointe: Kollektiv resultatløn kan sagtens være understøttende og bidrage til behovsopfyldelse i forhold til meningsfulde relationer ›Resultatløn og offentligt ansattes indre motivation: en kvalitativ analyse af resultatlønsordningen på De Vestdanske Friklinikker ›Vibeke Pedersen (2011) › Hovedpointe: Crowding in, hvis oplevet understøttende for kollegiale relationer, dog en vis desillusionering over tid 14

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Diskussionsspørgsmål 15 ›Hvem fokuserer anæstesisygeplejersker på at gøre godt for? ›Kan I gøre godt for samfundet? Hvordan? ›I hvor høj grad oplever I selv, at I kan bidrage til hhv. samfund og andre mennesker? Hvad er barriererne? ›Oplever I forskelle i motivationsstrukturen til andre faggrupper? Hvilke?

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB LEDELSE, DER MOTIVERER 16

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvilken ledelse? Ledelse forstået ud fra to hoveddimensioner: Transaktionsledelse: ›Betinget materiel belønning – der stilles eksplicitte krav til medarbejderne med mulighed for belønning (ikke kun løn, men også fx karrieremuligheder) ›Betinget ikke-materiel belønning – fx ros af god indsats eller af gode resultater ›Betinget sanktion – der stillet eksplicitte krav til medarbejderne med mulighed for sanktioner (påtaler og ultimativt fyring) Transformationsledelse: ›Tydeliggørelse, deling og fastholdelse af organisationens vision

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Transformationsledelse: Tydeliggøre, dele og fastholde visionen for organisationen ›Visionen som omdrejningspunktet ›Den sværeste ledelsesstrategi: Det lange, seje træk ›Tovejskommunikation ›Vigtigt med tilpasning til organisationen Barrierer: ›Virker kun, hvis der ikke er alvorlig værdikonflikt ›Ofte stor forskel på medarbejder- og lederoplevelse ›Svært at sikre langsigtet ejerskab til visionen ›Men store gevinster, når det lykkes 18

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Transaktionsledelse: Betinget ikke- pengemæssig belønning ›Ros (positiv feedback) konkret knyttet til indsats og resultater ›Giver retning ›Styrker medarbejderes behov for at føle sig kompetente Barrierer: ›Vigtigt at det er konkret og knyttet til indsats => ellers tom/udtyndet ros ›Kræver dybdegående kendskab til medarbejderes indsats => tidskrævende! ›Lederens personlige og faglige troværdighed er vigtig ›Men bred anvendelighed i mange forsk. organisationer 19

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Transaktionsledelse :Betinget pengemæssig belønning ›Betinget belønning af resultater og/eller indsats ›Handler of mere om signalet end om pengeværdien ›Kan styrke medarbejderes behov for at føle sig kompetente Barrierer: ›Kulturen på området og i organisationen – ›opleves materiel belønning faktisk som et gode? ›Budgetbegrænsninger ›Oplevet retfærdighed ›Selvovervurdering hos medarbejdere ›Men penge gør signalet endnu stærkere 20

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB INTENDERET, FAKTISK OG OPFATTET LEDELSE SLIDE 21 Intenderet ledelse Faktisk ledelse Opfattet ledelse Medarbejder -adfærd Målopfyldelse Inspireret af Wright &Nishii, 2007

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Særlige forhold, når der er omstruktureringer og/eller sparekrav ›Øgede og reducerede omkostninger opleves meget forskelligt i styrke ›Medicin og omprioriteringer. Nye behandlingsformer. Flere patienter etc. ›Omstruktureringer – behovsopfyldelse ift. såvel tilknytning som kompetence og autonomi kan være i fare ›Behovet hos professionelle medarbejdere for bearbejdning ›At træde til: Gensidighed indenfor visse grænser ›Koblingen til styring: Mængden af dokumentation [på hospitalsområdet] er uhensigtsmæssig høj, og den sundhedsfaglige kvalitet indfanges – og forbedres – ikke i tilstrækkeligt omfang af de nuværende kvalitetsmålinger (Holm-Petersen, Wadmann, Andersen 2015) 22

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hovedpointer ›Vigtigt med fokus på såvel ydre motivation som indre motivation og public service motivation ›Motivation har betydning for såvel målopnåelse som sygefravær ›Ledelse er en vigtig faktor for såvel motivation som for målopnåelse ›One size does not fit all – og det er vigtigt at tage hospitalernes kontekst i betragtning i overvejelserne om motivation og ledelse 23

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 24 … og en mail er altid velkommen! Hvis du vil vide mere…

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Tak for opmærksomheden! Kommentarer og spørgsmål er altid velkomne på 25