Hvor bevæger kommunestyret sig hen styrings- og ledelsesmæssigt?

Præsentationer af emnet: "Hvor bevæger kommunestyret sig hen styrings- og ledelsesmæssigt?"— Præsentationens transcript:

1 Hvor bevæger kommunestyret sig hen styrings- og ledelsesmæssigt?
Lotte Bøgh Andersen

2 Disposition Hvor er kommunestyret (og den øvrige offentlige sektor) på vej hen styringsmæssigt? Hvor er kommunestyret (og den øvrige offentlige sektor) på vej hen ledelsesmæssigt? Den fremadrettede kobling ml. nye ledelses- og styringsmæssige tendenser Konklusion: Det vigtige samspil mellem styring og ledelse (Mere) diskussion

3 Once upon a time… Den offentlige sektor i udgangspunktet var præget af: Omfattende korruption Inkompetence Vilkårlighed og manglende retssikkerhed Sparsom finansiering grundet lemfældig skatteopkrævning

4 Bureaukrati som styringsparadigme
Principperne: Adskillelse af politik og administration Hierarkisk styring (vertikalt) Administrativ arbejdsdeling og specialisering (horisontalt) Regelstyring Rekruttering efter merit I DK gav den decentrale velfærdsstat en kobling med et stærkt professionsstyre jf. næste slide

5 Professionsstyret som styringsparadigme
Specialiseret, teoretisk viden i en faggruppe Faglige normer, der håndhæves i faggruppen (dvs. professionelle normer) Sanktioneringen af normerne internt i professionen Hvem er den enkelte loyal overfor? Hvad ses som ønskværdigt?

6 Kritikken af kombinationen af bureaukrati og professionsstyre
Bureaukratiet gav øget effektivitet, men kun op til en vis grænse (omvendt U): For stor tiltro til planlægning og styring fra oven Fokuserer på regeloverholdelse fremfor resultater Store offentlige bureaukratier sander til Offentlige monopol gør serviceproduktion dyr og dårlig Voldsom kritik af professionsstyret (fx professorvældet på universiteterne) Informationsasymmetri åbner for opportunistisk handling Argument om, at paternalistiske skrankepaver skalter og valter med offentlige midler og ignorerer borgernes behov

7 New Public Management som styringsparadigme
Markedsvariant: Konkurrence gennem en kombination af privatisering, udlicitering og kommercialisering og kundeorientering gennem fritvalgsordninger, brugerbestyrelser og tilfredshedsundersøgelser ”Managerialisme”: Strategisk ledelse gennem import af ledelsesteknologier fra den private sektor: Mål- og rammestyring af decentrale enheder kombineret med resultatmåling koblet til sanktioner (pisk) og økonomiske incitamenter (gulerod) Klargøre, dele og fastholde organisationens vision (”prædikener”)

8 Kritikken af NPM NPM har ført til mange gode ting:
Bedre budgetstyring, styring efter klare mål, mere og bedre ledelse, udvikling af evalueringskultur og større lydhørhed over for borgerne Men har efter 30 år er der faldende marginal grænsenytte … og på nogle områder utilsigtede negative konsekvenser: Potentielt skævvridende og demotiverende resultatmålinger Voksende bureaukrati (trods intention om regelreduktion) Forstærkede siloer Øget fragmentering

9 The Neo-Weberian State som styringsparadigme
Inspireret af forsøget på at udvikle en ‘mere effektiv, men venligere stat’ Re-vitalisering af klassiske Weberianske værdier Offentlig værdiskabelse, retssikkerhed, professionelt og meritokratisk embedsværk og repræsentativt demokrati Etablering af sammenhængende styringssystemer gennem organisationssammenlægninger Mindre vægt på markedsstyring, men fastholdelse af vægten på strategisk ledelse Større responsivitet overfor borgere og brugere

10 Kritikken af Neo-Weberian State
Bidrager positivt til at genopdage offentlige værdier og stoppe tendensen til bureaukrati-bashing Men kritiseres for at mangle en begrebslig kerne Præg af fortidsromantik (‘alt var bedre før NPM’)? Er det fremtidssikret? (‘der er behov for at mobilisere samfundets ressourcer’)

11 Digital Era Governance som styringsparadigme
Udnytte den teknologiske revolution i form af digitalisering og robotisering til at skabe resultater Omsat til offentlig styring betyder det: Reintegration af organisatoriske enheder i det fragmenterede styringslandskab vha. digitale løsninger Behovsorienteret og holistisk service med udgangspunkt i digitale data om borgerens behov Generel anvendelse af digitalisering til fx effektivisering i front- og back office og fremme åbenhed

12 Kritikken af Digital Era Governance
Nydt godt af digitaliseringsbølge i det danske samfund Ført til besparelser gennem etablering af centraliserede digitale servicefunktioner Kan overdrive digitaliseringens betydning ift. ændringer i den måde vi styrer og leder den offentlige sektor Robotisering kan demotivere medarbejdere, medmindre det bliver gjort med omtanke DEG opfattes af nogen som redskab for hhv. NPM (effektiviseringsdagsordenen) og NWS (centralisering af serviceudbud)

13 New Public Governance som styringsparadigme
Fokus på tillidsbaseret styring og ledelse Fremme koordination og kompleks problemløsning gennem netværksbaseret samarbejde Ledelse på tværs med fokus på proces og effekt Innovation gennem disruption Mobilisering af nye ressourcer Kultivering af aktivt medborgerskab

14 Kritikken af NPG Udbredelse/genklang især i kommunerne
Samarbejde i netværk og partnerskaber kan skabe effektive, demokratiske og innovative løsninger Men kan næppe fungere for driftsopgaver uden elementer fra de andre styringsparadigmer Størst relevans ift. udviklingsopgaver (vs. drift af serviceproduktion og myndighedsudøvelse) Problemer med manglende/skæv deltagelse, kollektive handlingsproblemer, spredt ansvarlighed og større udgifter

15 De ”klassiske” styringsparadigmer
Høj centralisering Bureaukrati New Public Mangement Profession Høj anvendelse af incitamenter i styringen Høj anvendelse af værdier i styringen Stor vægt på inddragelse af det omgivende samfund Kilde: Andersen, Greve, Klausen & Torfing (under udgivelse ved DJØF forlaget)

16 De ”nye” styringsparadigmer
Høj centralisering Digital Era Governance Neo-Weberian state Høj anvendelse af incitamenter i styringen Høj anvendelse af værdier i styringen New Public Governance Stor vægt på inddragelse af det omgivende samfund Kilde: Andersen, Greve, Klausen & Torfing (under udgivelse ved DJØF forlaget)

17 Sameksisterende styringsparadigmer
Ligesom NPM ikke helt fortrængte bureaukrati og professions-styre, vil NWS, DEG eller NPG helt næppe helt erstatte NPM Styringsparadigmerne vil både konkurrere og sameksistere som arkæologiske lag og hybrider Der vil både være lagkage og marmorkage

18 Hvor er kommunestyret (og den øvrige offentlige sektor) på vej hen ledelsesmæssigt?

19 Styring Målopfyldelse Medarbejdermotivation Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Værdikongruens: Enighed om det ønskværdige Ledelse

20 Hvilken ledelse? Lederen som leder både indadtil, udadtil og opadtil. Herunder ledelse i netværk Transaktionsledelse: Betinget ikke-materiel belønning – fx ros af god indsats eller af gode resultater Betinget materiel belønning – der stilles eksplicitte krav til medarbejderne med mulighed for belønning (ikke kun løn, men også fx karrieremuligheder) Betinget sanktion – der stillet eksplicitte krav til medarbejderne med mulighed for sanktioner (påtaler og ultimativt fyring) Transformationsledelse: Tydeliggørelse, deling og fastholdelse af organisationens vision Distribueret ledelse: Afstemt delegation af ledelsesopgaver

21 INTENDERET, FAKTISK OG OPFATTET LEDELSE
Intenderet ledelse Faktisk ledelse Opfattet ledelse Medarbejder-adfærd Målopfyldelse Inspireret af Wright &Nishii, 2007

22 Den fremadrettede kobling af nye ledelses- og styringsmæssige tendenser
Medarbejdernes behov for autonomi, kompetence og meningsfulde relationer – især i en kontekst af øget digitalisering og robotisering Den vertikale og den horisontale sammenhæng i kommunerne: Cascading og bypass Repræsentativt demokrati og responsivitet overfor den enkelte borger Den store – og voksende – betydning af værdier i både styring og ledelse Troværdig ledelse, når lederen både må være en blæksprutte med mange arme og en kamæleon, der formår at tilpasse sig skiftende omstændigheder

23 Konklusion: Det vigtige samspil ml. styring og ledelse
Mål-opfyldelse Ledelse

24 (mere) DiskussioN: Hvor bevæger kommunestyret sig hen styrings- og ledelsesmæssigt?

25 Tak for opmærksomheden!
Kommentarer og spørgsmål er altid velkomne på