Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf. 8787 Usikkerheder på indvindingsoplande Hvilke faktorer er.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
Advertisements

Kredsen i centrum En gennemgang af din kreds!. Kredsen i centrum, intro • Undersøgelsen består af 6 emner med 2-3 underemner • Vi diskuterer et underemne.
Når kortlægningen af lertykkelsen er foretaget……
Hvad er en Geo-Vejledning ?
SkyTEM kortlægning på Als – MC Ribe SkyTEM tema-dag den 31. marts Hanne Nicolaysen Trap.
Bly i drikkevandet I 2011 var embedslægen involveret i en sag i Tønder om bly i drikkevandet Embedslægen kontaktede bl.a. Sønderborg Kommune – havde.
Indsatsplanerne for pesticider i drikkevand og deres betydning
Den Nationale Grundvandskortlægning – GKO / Vandplaner
Miljø og Natur Rikke Kirk Andersen, Geolog
Grundvandsbeskyttelse i Odense Kommune
Risikovurdering på lokalitetsniveau - Hvilke andre værktøjer findes?
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at smelte
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vejledning om indsatsplaner.
Ændringer i vejr og klima
Skifergas Danmarks Naturfredningsforening Sine Beuse Fauerby
Danmarks JordbrugsForskning •Afdeling for Jordbrugssystemer •Afdeling for Plantevækst og Jord •Afdeling for Plantebeskyttelse Danmarks Miljøundersøgelser.
Klimatilpasning, fælleskomponenter og Open Source
Opdatering af § 3 natur-registreringen
Morten Steen - Jord-Erfa-Midt
Regionens rolle og samspil med kommunerne Jord-ERFA-Midt
Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
Miniøvelse Markér jordvand og grundvand. Markér grundvandsspejlet.
Trin 1: Undergrunden Til brug i din PowerPoint-præsentation har du her et tværsnit af jorden, som det kunne se ud et sted i Danmark. Placer navnene på.
Zoneringsprojekt – lerjorder
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Grundvandsforum Aarhus Kommune 5. oktober 2011.
Termisk oprensning af chlorerede opløsningsmidler - hvad er mulighederne og hvordan fastsætter vi målet? Ida Damgaard, 26. september 2013.
Komparative oplandsberegninger
1 Case fra Aars Boligforening v. Jens S. Damgaard, direktør Aars Boligforening (fra Boligen nr. 2, 2015 )
Hvordan finansierer vi indsatser uden for vandværkernes interesseomåder v/ Karin Hvidberg Nilsson.
Indeklimaundersøgelser med vægt på renserier Eksempler på renserinavne: Top Rens, Rekord Rens, Kemo Rens, Nemrens, Sofort Rens,
Mulighed for at udpege arealer med særlig risiko for pesticidudvaskning Projektgruppe: DJF: Ole Hørbye Jacobsen, Sven Elsnab Olesen GEUS: Erik Nygaard,
Hvordan skabes samfundsfaglig viden?
12. december 2007 Brugergruppemøde STRUCTURA Vand Er datagrundlaget (nu) i orden?
Beskyttelse af grundvandsressourcen mod punktkilder - Status, prioritering og samarbejdsmuligheder GrundvandERFAmidt, 31. maj.
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Hydrologisk model - GEUS KIMONO JordERFAmidt.
Anvendelse af fosforindekser til bestemmelse af fosfortabet i Viborg Amt Per Nørmark Andersen, Ole Gregor og Carl Erik Bruntze.
Hvordan påvirker klimaændringer vandbalance og grundvandsstand? Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling GEUS.
EnviNa Erfamøde om indsatsplan for gundvandsbeskyttelse 1-2. februar Pesticidindsatser i Sønderborg Kommune Henrik Züricho.
RETNINGSLINJER OG HANDLINGER. Statslig Vandplan Kommuneplan og Grundvandsbeskyttelsesplan Vandforsyningslovens §13c - Kommunalbestyrelsen gennemfører.
PESTICIDUNDERSØGELSER ODENSE 14 boringer Dræn og regnvandsledninger Geolog Hans Peter Birk Hansen, Odense Kommune Biolog Richard Jensen, Odense Kommune.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Nyt om pesticider og.
Grundvandskortlægningen skal danne grundlag for en målrettet beskyttelse af grundvandet, så drikkevandet fortsat kan baseres på en simpel rensning af grundvandet.
Vandrådsmøde Lejre 7. April 2016Pernille Weile. Fornyede indvindingstilladelser Indvindingstilladelser til drikkevandsforsyning gives for en periode af.
Kommunens indsats mod pesticider Signe Krogh – ENVINA møde, 1-2. februar 2016.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
Samarbejde med planafdelingen
Trin 1: Undergrunden Til brug i din PowerPoint-præsentation har du her et tværsnit af jorden, som det kunne se ud et sted i Danmark. Placer navnene på.
Problemer i kortlægningen, og hvad gør vi fremover
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Grundvandskortlægning i fremtiden - GEUS ønsker til samarbejder
Jupiter temadag den 30. maj 2007
Sværhedsgrad: Meget kompleks!
Miljøstyrelsen Jordvarmeanlæg Mathias Mæhle Lasse Tellerup Møller
Jordflytning og jordtilførsel til råstofgrave - Kommunens høringssvar
Klimaeffekter på vinter- og sommermaksimum afstrømninger i vandløb
Anvendelse af Boringsnære Beskyttelsesområder Høje-Taastrup Kommune
Status for indsatsplanlægningen i Sønderborg kommune
Smart Library Projekterfaringer & læring
Tilførsel af jord til råstofgrave
Kommunal grundvandsbeskyttelse inden indsatsplan
Kampen for rent drikkevand!
01/01/2019 Hvordan bruges miljøportalens data i rådgivende virksomhed ? Maria Douglas Stilling.
Udpegning af indsatsområder for beskyttelse af nitrat i amterne
Elbilers totalomkostninger (TCO)
Fra lokalitet til opland
Databehandling i PC Katrine.
Præsentationens transcript:

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Usikkerheder på indvindingsoplande Hvilke faktorer er styrende for usikkerheden og hvordan håndterer vi denne? Claus Holst Iversen Viborg Kommune

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Disposition Definition på områder Usikkerhed på stregerne: Parameterusikkerhed, geologi, grid/skala, klima Fremgangsmåde i udpegningerne Fællesmængdeopland = Indsatsområde 200 års oplande ?? Konklusion

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Definition -områder Boring – 10 m fedningsbælte

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Definition -områder Boring – 10 m fedningsbælte 25 meter sikringszone

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf BNBO Definition -områder Boring – 10 m fedningsbælte 25 meter sikringszone BNBO

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf BNBO Definition -områder Boring – 10 m fedningsbælte 25 meter sikringszone BNBO 300 meter zone

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf IO BNBO Definition -områder Boring – 10 m fedningsbælte 25 meter sikringszone BNBO 300 meter zone Indvindingsopland (IO)

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf IO GO BNBO Definition -områder Boring – 10 m fedningsbælte 25 meter sikringszone BNBO 300 meter zone Indvindingsopland (IO) Grundvandsdannede opland (GO)

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Boring – 10 m fedningsbælte 25 meter sikringszone BNBO 300 meter zone Indvindingsopland (IO) Grundvandsdannede opland (GO) Områder med Særlige drikkevandsinteresser (OSD) OSD IO GO BNBO Definition -områder

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Definitioner - indvindings- og grundvandsdannende oplande Indvindingsopland (IO)Grundvandsdannende opland (GO)

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Definitioner - indvindings- og grundvandsdannende oplande Kilde: Zonering – Miljøstyrelsen, 2000

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Usikkerheden på stregen/oplandet Usikkerheden på stregen/oplandet kan afhænge af: filterdybde på indvindingen Størrelse på indvinding (tilladte/faktisk indvundne Q) Parameterusikkerhed, -er de rigtige T-værdier anvendt? -Stokastiske modelkørsler Geologiske faktor –geologisk usikkerhed –flere hydrostratigrafiske modeller påkrævet Modelskalleringsfejl, cellestørrelse på model vigtig –jo større celler desto større usikkerhed på beregningen både horisontalt som vertikalt.

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Usikkerheden på stregen/oplandet (fortsat) Usikkerheden på stregen/oplandet kan afhænge af: Gradienten på grundvandspejlet jo ”fladere” grundvandsspejl desto større usikkerhed. Kalibrerede grundvandsspejl behæftet med fejl Beliggenhed af det kalibrerede grundvandsskel anledning til usikkerhed. Beliggenhed af og interaktion mellem vandløb og dræn skal være velbeskrevet Fremtidig ændring i klima.

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Parameterusikkerhed, -er de rigtige transmissivitetsværdier anvendt? Stokastiske modelkørsler

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Geologiske faktor –geologisk usikkerhed – flere hydrostratigrafiske modeller påkrævet Kilde: GEUS, 2010, Usikkerheder på indvindings- og grundvandsdannede oplande.

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Modelgrid-usikerhed /diskretisering Kilde: Jesper Damgaard, COWI, Staby-Vildbjerg modellen, NST, 2012

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Fremtidig ændring i klima HedesletteMoræneslette ”grå opland = normal nedbør 250 mm/år Kilde: Iversen et al, 2010

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Fremtidig ændring i klima HedesletteMoræneslette ”rød- grønne opland = 25-50% større vinternedbør Kilde: Iversen et al, 2010

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Eksempler på fremgangsmåder i udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande Kilde: GEUS, 2008

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Eksempler på fremgangsmåder i udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande Kilde: GEUS, 2008 Geo-Vejledning nr. 2

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Hvor skal indsatsen ligge? Kilde: GEUS, 2011

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Hvor skal indsatsen ligge? Kilde: GEUS, 2011

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Hvor skal indsatsen ligge? OSD IO GO ”Indsatsområde –fællesmængde omr.” BNBO Boring – 10 m fedningsbælte 25 meter sikringszone BNBO 300 meter zone Indvindingsopland (IO) Grundvandsdannede opland (GO) Områder med Særlige drikkevandsinteresser (OSD)

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf års oplande ?? Kilde: NST, 2013

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf års oplande ?? Kilde: NST, 2013 Viborg Kommune, 2015

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Konklusion Udpegningerne er blevet markant bedre Integration af mange forskellige data Usikkerheder på ”stregen”/oplandet kan belyses gennem flere forskellige modelscenarier der tager højde for: Indvindingsstørrelse, geologi, parameterusikkerhed, klima, skala/modelopsætning Systematisk gennemgang til fejlkilder på oplandsberegningerne giver en fællesmængde af oplande, hvor indenfor ”fællesmængdeoplandet” findes Fællesmængdeopland = Godt bud på et indsatsområde til en kildepladsboring 200 årsoplande giver ikke den tiltrækkelige info om IVO og GVO.

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Tak for opmærksomheden!